B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Kulturudvalget 2024-25
B 170 Bilag 1
Offentligt

Dansk

sprogs

status

2012

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter

Sprog på spil

(2003) og

Sprog til

tiden

(2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender

Dansk Sprognævn nu et notat om dansk sprogs status 2012.

Notatet beskriver udviklingen i brugen af dansk i de sidste 4 år med særlig fokus på

• dansk som undervisningssprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau,

• dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog,

• dansk i EU og i den offentlige forvaltning,

• dansk sprogteknologi.

Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges idet der bliver

mindre og mindre tid og plads til dansk. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvor-

dan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremme

brugen af engelsk især i uddannelsessystemet.

Notatet bygger bl.a. på de seneste evalueringer fra Evalueringsinstituttet samt

på 3 aktuelle europæiske undersøgelser af sprogpolitiske forhold og sprogpolitiske

praksisser i de europæiske lande. Ved siden af en lang række anbefalinger og et

katalog over mulige virkemidler indeholder notatet en introduktion til grundbe-

greberne i den sprogpolitiske debat og en gennemgang af hvordan sprogpolitiske

forhold reguleres i Danmark og i andre lande.

Notatet er tænkt som et inspirations- og referencedokument for politikere og

andre som deltager i den aktuelle sprogdebat.

Notatet anbefaler overordnet

• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så

de ikke modarbejder hinanden.

• At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport

forelægges regeringen og/eller folketinget med passende intervaller.

Notatet har været behandlet i Dansk Sprognævns forsknings- og informationsinsti-

tut og i Sprognævnets repræsentantskab og er godkendt på et bestyrelsesmøde den

29.5.2012.

Dansk Sprognævn

H.C. Andersens Boulevard 2 · DK-1553 København V

Telefon: +45 33 74 74 00 · Fax: +45 33 74 74 20

Spørgetelefon.: +45 33 74 74 74

mandag-torsdag 10-12 og 13-15

www.dsn.dk

Layout: Anna Falcon · juni 2012

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

ndholdsfortegnelse

Sprogpolitisk status

Sprognævnets anbefalinger

Dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne

2. Dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser

3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog

4. Dansk i EU

5. Dansk i det offentlige

6. Behovet for dansk sprogteknologi

Sammenfatning

Bilag

Bilag 1 · Begrebsafklaring

Bilag 2 · Eksempler på lovmæssig regulering af sproglige forhold i andre lande

Bilag 3 · Eksempler på lovmæssig regulering af sprog i Danmark

Bilag 4 · Virkemidler

Lovgivning

Oplysning

Incitamenter

Redskaber

Litteraturhenvisninger

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

progpolitisk status

I 2003 og 2007 nedsatte den daværende regering to sprogudvalg som hver især

afsluttede deres arbejde med en rapport (Sprog

på spil

(2003),

Sprog til tiden

(2008))

og en række anbefalinger. Rapporterne kunne ikke anbefale en egentlig sproglov,

men pegede entydigt på behovet for at styrke dansk i uddannelsessektoren og i den

offentlige kommunikation, at skabe retningslinjer for brugen af engelsk på univer-

siteterne, at udvikle dansk sprogteknologi, at øge brugen af EU’s sprogtjenester og

at give danskerne redskaber til at håndtere en parallelsproglig hverdag i uddannelse

og job, bl.a. gennem en national termbank.

Den daværende regering valgte i 2003 at formulere en sprogpolitik og at iværk-

sætte en række initiativer til styrkelse af det danske sprog. I 2004 blev der bevilget

midler til en styrkelse af det danske sprog gennem en reorganisering af Dansk

Sprognævn, udviklingen af sprogportalen ”sproget.dk” og en øget indsats til at

informere om sprog i medierne.

I 2009 blev der bevilget 1 mio. kr. i tre år til at iværksætte en sprogkampagne

der skal højne danskernes sprogglæde. Kampagnen løber fra efteråret 2009 til maj

2012 og indeholder en lang række underholdende formidlingsaktiviteter der skal få

danskerne til at reflektere over deres sprogbrug og sætte fokus på sproglig mang-

foldighed og tolerance. Kampagnen, som styres af Dansk Sprognævn i samarbejde

med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har

bl.a. budt på en tv-serie om dansk sprog med tilhørende undervisningsmateriale,

Retskrivningsordbogen og råd om korrekt dansk på mobile platforme, sprogkon-

kurrencer, konferencer, sjove sprogtest og aktiviteter i de sociale medier.

Kampagnen er endnu ikke endeligt evalueret, men Sprognævnet kan allerede

nu konkludere at det er lykkedes at skabe mere debat og opmærksomhed på sprog

igennem de sidste 3 år. Nævnets tilstedeværelse i medierne er øget år for år og lig-

ger p.t. omkring 200 – 250 medieindslag om året. Der bliver ført en livlig sprogde-

bat i stort set alle medier. Endvidere kan vi konstatere en tydelig stigning i brugen

af de netbaserede tjenester som nævnet udbyder. Samlet set har Sprognævnets

sproglige tjenester over 9 mio. besøgende om året.

Disse initiativer kan betragtes som en mild form for adfærdsregulering idet man

ved at give information om dansk og ved at øge dansk sprogs bevågenhed i den

offentlige debat vil bevirke at danskerne fortsat vil være glade for og stolte af deres

sprog.

Sprogkampagnen forholder sig ikke til brugen af engelsk ved siden af eller i

stedet for dansk.

Den 10. december 2009 besluttede Folketinget at regeringen hvert andet år ”udar-

bejder en rapport, et sprogbarometer, om udviklingen i undervisningssproget på

universiteterne og sammenhængen med arbejdsmarkedet” (V28, 2009). Endvidere

skal regeringen: ”undersøge fordele og ulemper, herunder økonomi og admini-

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

stration, ved etableringen af et nationalt terminologicenter, som kan understøtte

udviklingen af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forskningsmiljøer

og det omgivende samfund.” (ibid.).

I 2011 udgav Evalueringsinstituttet (EVA) to rapporter om engelsksprogede uddan-

nelser, delvist som opfølgning på beslutningen:

• Engelsksprogede uddannelser: erfaringer fra erhvervsakademi- og professions-

uddannelser

• Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser.

Nævnet er bekendt med at Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen for

Universiteter og Internationalisering) i 2011 har foretaget en spørgeskemaunder-

søgelse vedr. et nationalt terminologicenter, men der foreligger så vidt vides endnu

ingen rapport som opfølgning på Folketingets beslutning fra 10.12.2009.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

prognævnets anbefalinger

I diskussionen om sprogpolitik og sproglove bringes ofte mange forskellige temaer

i spil: modersmålsundervisning, færdigheder i fremmedsprog, sproglig korrekthed,

læse- og skrivefærdigheder, engelsk som undervisningssprog og koncernsprog osv.

Det første der derfor skal afklares når man overvejer at lave en sproglov, er hvad

loven i givet fald skal dække: Er det en lov om dansk sprog eller en lov om sprog i

Danmark? Ønsker man at bedrive statusplanlægning (dvs. at regulere hvor spro-

get kan eller skal anvendes), korpusplanlægning (dvs. at regulere hvilke stave- el-

ler udtryksmåder der kan eller skal bruges) eller tilegnelsesplanlægning (dvs. at

planlægge tilegnelsen af dansk og andre sprog)? Og hvilken effekt forventer man af

de forskellige tiltag? En nærmere redegørelse for de forskellige typer af sproglov-

givning der anvendes i Europa samt en generel begrebsafklaring for området kan

findes sidst i dette dokument: Bilag 1. Begrebsafklaring og bilag 2. Sproglovgivning

i andre lande.

Sprognævnet har først og fremmest viden om dansk sprog, og om hvordan

udviklingen i samfundet påvirker sproget. Desuden har vi viden om hvordan dansk

bliver påvirket af andre sprog – både af de sprog som tales af de mennesker som

bor i landet, og af de sprog som tales i landene omkring os. Sidst men ikke mindst

har vi viden om hvordan danskundervisningen bedst kan indrettes for at sikre gode

sprogkundskaber. Derfor kan vi med rimelighed udtale os om både statusplanlæg-

ning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlægning.

Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at

være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen

i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden

og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt

hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.

Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes

i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog,

dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange

danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.

Det er en historisk kendsgerning at man har talt dansk i vores egn i mere end

1000 år, og til trods for at andre sprog som latin, tysk og fransk var dominerende i

de toneangivende kredse, dvs. kirke, kongehus, adel og administration, blev dansk

det bærende sprog i den demokratiske proces der førte til grundloven og den efter-

følgende samfundsudvikling til i dag.

For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed

deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebat-

ten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis

der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette

udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udeluk-

ket fra at deltage i samfundsdebatten.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin videns-

bærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny

viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik,

historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse

fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men

også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at

analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog,

uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke

længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.

Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet.

Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil

dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg

som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som

undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække

flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber.

Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der

kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver

taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt

dansk.

Der er derfor i høj grad brug for at se sproglige tiltag både for dansk og frem-

medsprogene i en sammenhæng og at undersøge de virkemidler der kan tages i

brug hvis man ønsker en anden udvikling.

I det følgende vil vi vurdere den nuværende situation på de vigtigste områder og

derefter for hvert enkelt område formulere Sprognævnets anbefalinger. Det drejer

sig om:

Dansk som undervisningssprog grundskolen og ungdomsuddannelserne

Dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser

Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog

Dansk i EU

Dansk i det offentlige

Dansk sprogteknologi

1. Dansk som undervisningssprog i grundskolen

og ungdomsuddannelserne

I dag fremgår det kun implicit af fx folkeskoleloven og gymnasieloven at dansk

er undervisningssproget i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Brugen af

andre undervisningssprog end dansk kræver en særlig tilladelse. En sådan har i dag

kun visse private grundskoler, fx den tyske, den franske og den internationale skole,

samt skoler som er knyttet til det tyske mindretal i Sønderjylland. Der er dog fra

skoler og forældre i stigende grad ønske om andre undervisningssprog end dansk i

folkeskolen, fx engelsk i naturfagene, og der er nu givet dispensation til forsøgsord-

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

ninger med undervisning i matematik og biologi på engelsk, fx på Købmagergade

Skole i Fredericia.

I den seneste rapport om fremmedsprog udarbejdet af en arbejdsgruppe under

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (SNV 2011)

anbefales det at:

• ”der indføres tidligere sprogstart i form af obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i

folkeskolen.”

• ”der etableres forsøg med nye undervisningsformer i fremmedsprog i folkesko-

len (…) bl.a. CLIL (Content Language Integrated Learning), dvs. undervisning i

et fag – fx naturfag – på et andet sprog end dansk.”

• ”folkeskolerne får mulighed for, på frivillig basis, at oprette udskolingslinjer i

7.-9. klasse, herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvor der undervises på

engelsk”.

For erhvervsuddannelserne anbefaler rapporten endvidere:

• ”at lærere i erhvervsuddannelserne bør kunne undervise i dele af deres fag på

engelsk”.

Hvis arbejdsgruppens anbefalinger følges i den nye nationale strategi for uddan-

nelse i fremmedsprog som er under udarbejdelse, vil der opstå den situation at

et andet sprog end dansk gør krav på status som undervisningssprog ikke blot på

enkelte specialiserede privatskoler, men generelt i hele folkeskolen og i erhvervsud-

dannelserne, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser.

Sprognævnets vurdering

Introduktionen af et nyt undervisningssprog (i dette tilfælde engelsk) i folkeskolen

og i erhvervsuddannelserne er en meget fundamental ændring i forhold til den

måde undervisningen hidtil har foregået på. Det gælder hvad enten man vælger at

skifte undervisningssprog i enkelte fag eller i alle fag. I praksis skifter man fra en-

sproget undervisning på modersmålet til undervisning på et fremmedsprog, og det

betyder at de lærere som påtager sig opgaven, skal have et godt kendskab til frem-

medsprogspædagogik oven i det pågældende fags fagdidaktik som de skal kunne

bringe i spil i forhold til både dansk og fremmedsproget. Det er et stort og meget

grundlæggende skift i måden at undervise på som i givet fald bør indarbejdes i

læreruddannelserne hurtigst muligt, ligesom der skal sørges for efteruddannelse på

dette område.

Sprognævnet ser følgende risici:

• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan med-

føre at dansk og danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt af elever og

lærere, og at motivationen til at læse og skrive korrekt dansk falder.

• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan

medføre at eleverne ikke opbygger en tilstrækkelig sikker beherskelse af fagord-

forrådet på dansk i disse fag, og at de endvidere får vanskeligt ved at formulere

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

sig sammenhængende om emner som er knyttet til disse fag. Dette kan muligvis

modvirkes ved at undervise parallelt, dvs. både på dansk og engelsk og ikke

ensidigt på engelsk.

• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i et eller flere fag kan

medføre at elevernes færdigheder i dansk bliver forringet, idet der bliver færre

muligheder for at opøve færdigheder i dansk inden for de enkelte fagområder.

Det er ikke kun i dansktimerne eleverne lærer dansk, de andre fag er med til at

styrke elevernes ordforråd og udtryksevne.

For at fagundervisning på engelsk i et, flere eller alle fag skal være vellykket, dvs.

at den udvikler elevernes færdigheder på både dansk og engelsk, skal der derfor i

undervisningen arbejdes målrettet med begge sprog, fx ved brug af dansksprogede

lærebøger når der undervises på engelsk, tematisering af forskelle mellem danske

og engelske udtryk, og målrettet træning af ikke blot fagudtryk, men også den

måde de anvendes på i sammenhængende tekst. Dette kræver en særlig pædago-

gisk og sproglig indsigt hos hver enkelt lærer.

Endvidere bør man undgå ensidigt at koncentrere den engelsksprogede under-

visning på naturfagene da dette yderligere vil forstærke en nuværende tendens til

øget brug af engelske ord og udtryk på dette område og dermed hæmme udviklin-

gen af danske ord. Hvis man vil forsøge sig med engelsk som undervisningssprog

i andre fag end engelsk, vil det give bedre mening at eleverne har skiftende fag på

hvert klassetrin som bliver undervist på engelsk, så eleverne bliver bekendt med en

bred vifte af fagområder på både dansk og engelsk.

For den fortsatte udvikling af dansk som et komplet sprog, dvs. et sprog der

kan anvendes på alle områder om alle emner, er det vigtigt at det fagordforråd der

opbygges, ikke blot opbygges på fremmedsproget, men også på dansk, idet der el-

lers er risiko for at eleverne ikke lærer den nødvendige fagterminologi på dansk, og

ikke vil blive i stand til at udtrykke sig om faget i en dansk kontekst.

Flere undersøgelser og fx også resultaterne fra de tosprogede skoler viser at en

tosproget undervisning kan give gode resultater også i andre fag, fx har den dansk-

tyske Sankt Petri Skole i København i flere år ligget blandt de 10 bedste skoler i

landet målt på elevernes resultater fra folkeskolens afgangsprøve. Man bør i den

forbindelse dog holde sig for øje at privatskolerne har langt bedre muligheder for at

udvælge de bedst egnede elever, og at mange af dem har sproglig opbakning hjem-

mefra og vokser op i tosprogede familier. Generelt vil mange såkaldt svage elever få

problemer hvis undervisning på engelsk indføres overalt. Hvis det indføres som en

frivillig ordning, er der risiko for at nogle elever vil søge væk fra deres lokale folke-

skole – enten over til en skole som har engelsksproget undervisning, eller over til en

som ikke har – der kan altså ske en polarisering af elever med og uden engelsk.

Sprognævnet er bekymret for at introduktionen af engelsk som undervisnings-

sprog i et eller flere fag dels kan medføre en forringelse af elevernes danskkundska-

ber generelt, dels kan medføre at eleverne får sværere ved at udvikle et dækkende

og udtryksfuldt dansk i fagundervisningen.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Det danske ordbogsmarked er under pres, og det bliver sværere og sværere at

få adgang til opdaterede oplysninger om det danske fagordforråd. Nye kollabora-

tive redskaber til vidensdeling, som fx en flersproglig termbank, må udvikles hvis

en flersproget strategi for grundskolen og de gymnasiale uddannelser skal lykkes.

Både lærere og elever skal gøres fortrolige med indholdet i termbanken og inddrage

den og bidrage til den som en naturlig del af undervisningen. Der findes allerede

flere initiativer, fx Sosuordbogen, der går i den retning, og som vil kunne koordine-

res, styrkes og udbygges hvis der bliver taget et nationalt initiativ til en termbank.

Termbanken var en af de centrale anbefalinger i Sprog til tiden (2008) og et for-

slag om en national termbank blev efterfølgende forelagt folketinget uden resultat.

Behovet er ikke blevet mindre siden.

Sprognævnet anbefaler

• At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget

opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og

at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke

undervurderes.

• At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udvik-

lingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidig

strategi for fremmedsprog.

• At der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmed-

sprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle.

2. Dansk som undervisningssprog på

de videregående uddannelser

De seneste undersøgelser viser at tendensen til at fravælge dansk som undervis-

ningssprog på universiteterne fortsætter. Flere end 25 % af alle masteruddannelser

bliver udbudt på engelsk, op til 25 % på humaniora, over 25 % på samfundsfag og

mere end 50 % på naturvidenskab. Ser man på udviklingen i Danmark i europæisk

perspektiv, ligger Danmark på en 2. plads med hensyn til mængden af udbud af

engelsksprogede uddannelser på kandidatniveau. Holland ligger på førstepladsen

(ELM 2).

Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu: Styrelsen for Universiteter og Internationa-

lisering) fik i 2009 til opgave at udarbejde en rapport om universiteternes sprog-

strategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Der

skal herefter hvert andet år udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisnings-

sproget på universiteterne og sammenhængen med kandidaternes arbejdsmarked.

Evalueringsinstituttet EVA udgav i 2010 en evaluering af den engelsksprogede

undervisning på danske kandidatuddannelser (EVA 2010). Heri sammenholdes

Universitets- og Bygningsstyrelsens tal fra 2007 blev opgjort i forbindelse med

sprogudvalgets rapport fra 2008, med den seneste opgørelse fra 2009. Tallene viser

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

at udbuddet af engelsksprogede uddannelser på 2 år er øget med 25 %. Fra 154 til

193. Mens naturvidenskab, som udgør den største gruppe, kun står for en beskeden

stigning på 13 %, har samfundsvidenskab og de tekniske uddannelser mere end

fordoblet antallet af engelske uddannelser, selv humaniora har øget med 25 %.

En vigtig ændring er ifølge rapporten sket i forhold til 2007 med hensyn til

parallelt udbud af den samme uddannelse på hhv. dansk og engelsk hvor de danske

tilbud er faldet fra 60 til 41, et fald på 32 %. Der er kommet flere engelsksprogede

uddannelser til, og antallet af uddannelser som udbydes parallelt på engelsk og

dansk, er blevet markant færre. Til gengæld meldes der fra et stort antal uddan-

nelser at de kan udbydes på dansk hvis ingen studerende ønsker undervisningen

gennemført på engelsk. Her ser vi en 5-dobling af muligheden for også at under-

vise på dansk i forhold til 2007. Det er ikke blevet undersøgt systematisk hvor ofte

denne mulighed rent faktisk udnyttes. Rapporten referer dog til kilder på DTU som

fortæller at et skift til undervisning på dansk kun sker meget sjældent.

Rapporten indeholder endvidere to meget interessante oplysninger om det

danske sprogs status på universiteterne og illustrerer de mekanismer der gør sig

gældende i forbindelse med internationaliseringen. Ekspertgruppen bag evalu-

eringsrapporten anbefaler bl.a. at dansk helst skal undgås på de engelsksprogede

uddannelser. Dvs. de studerende må helst ikke bruge dansk eller danske eksempler,

og de må ikke skrive opgaver på dansk. Læreren bør heller ikke acceptere at der af

og til bliver talt dansk i undervisningen:

”Ekspertgruppen vurderer dog at det er vigtigt at brugen af dansk begrænses så

meget som muligt. Brugen af dansk kan give de danske studerende en fordel i

forhold til de internationale studerende, og dermed skaber man ikke lige mulig-

heder for de studerende. Derudover kan det betyde at de danske studerende ikke

opnår det optimale udbytte af den engelsksprogede kandidatuddannelse.”

(EVA 2010 s. 45).

Samtidig understreger ekspertgruppen dog vigtigheden af at de studerende tilegner

sig den danske terminologi, men henviser til at dette sker på bachelorniveau. Vi ser

imidlertid at antallet af BA-uddannelser på engelsk ligeledes er steget, og i Evalu-

eringsinstituttets rapport om engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsba-

cheloruddannelser (ENG 2011) understreges vigtigheden af at der på dette niveau

arbejdes grundigt med fagsproget.

”Hvis underviserne ikke kan de korrekte termer, kan det medføre at de stude-

rendes faglige læring forringes. Samtidig kan der være et læringspotentiale i at

studerende og underviser sammen definerer begreber [på engelsk].”

(ENG 2011 s. 28).

Sprognævnets vurdering

Ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne gælder det for de videregå-

ende uddannelser at der skal gøres en særlig indsats for at sikre at lærere og stude-

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

rende fortsat kan udtrykke sig på korrekt dansk inden for deres fag. Det fremgår

af Evalueringsinstituttets rapporter at man i stigende grad overlader ansvaret for

udviklingen af de studerendes fagsprog til det underliggende niveau, i dette tilfælde

bachelorniveauet. Her ser man dog ligeledes en stigende tendens til undervisning

på engelsk.

Sprognævnet anbefaler

• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-

viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.

• At der ligesom for grundskolen og ungdomsuddannelserne oprettes en fler-

sproget termbank hvor fagudtryk samles, og hvor fx de begreber som defineres

i undervisningen på både dansk og engelsk registreres og deles med andre. En

flersproget termbank kan uden problemer indeholde fagudtryk på flere niveauer

og derfor anvendes på alle uddannelser.

• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresulta-

ter på dansk på højt niveau. Det kan fx ske gennem en forøgelse af midlerne til

publikationsstøtteordningerne.

3. Dansk i forhold til undervisningen i andre sprog

I oplægget til den nationale strategi for fremmedsprog foreslås det at styrke frem-

medsprogene i folkeskolen og i gymnasiet (SNV 2011). Dette sker i lyset af den

faldende interesse for fremmedsprog i hele uddannelsessektoren. Strategien

indebærer bl.a. at der skal undervises i engelsk allerede fra første klasse, og at der

skal laves flere forsøg med engelsk som undervisningssprog. Endvidere skal 2. og

3. fremmedsprog introduceres tidligere end i dag. Med fremmedsprog menes i

rapporten de traditionelle europæiske fremmedsprog som engelsk, fransk, tysk,

spansk, italiensk og russisk, derudover de klassiske fremmedsprog græsk og latin,

samt de nytilkomne fremmedsprog kinesisk, tyrkisk, arabisk og japansk.

Sprognævnets vurdering

De fleste undersøgelser viser at en solid forankring i modersmålet er en forudsæt-

ning for at man bliver god til fremmedsprogene. En stærk modersmålsundervis-

ning giver dels en god ballast i form af et veludviklet begrebsapparat, dels generelt

en god forståelse for grundlæggende sproglige mekanismer som kan være en støtte

når man lærer fremmedsproget. En forstærket indsats for fremmedsprog må ikke

medføre at undervisningen i dansk som modersmål bliver svækket.

Sprognævnet ser her en risiko for at nye lovforslag til forbedring af fremmed-

sprogsundervisningen kan komme i konflikt med andre sproglige bestemmelser

i lovgivningen fordi de ikke vurderes og koordineres på tværs af institutioner og

ministerområder. I afsnittet ”Lovmæssig regulering af sprog i Danmark” (bilag 3)

opregner vi en lang række eksempler på love og bekendtgørelser som allerede nu

regulerer sprogbrug og sprogtilegnelse. I værste fald kan man komme i en situation

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

hvor sproglige bestemmelser på forskellige områder kan trække i hver sin retning

og derved modarbejde hinanden eller accelerere en uønsket udvikling.

Sprognævnet undrer sig endvidere over at de nordiske sprog især norsk og

svensk stort set er fraværende i anbefalingerne fra arbejdsgruppen for uddannelse

i fremmedsprog. Flere undersøgelser har vist at sprogforståelsen mellem dansk,

norsk og svensk er kraftigt på retur især hos unge. Efter Sprognævnets opfattelse

indeholder norsk og svensk et stort uddannelsesmæssigt potentiale, og det bør

undersøges hvilken effekt det kunne have at et af de to nabosprog blev det første

fremmedsprog de unge møder i skolen.

På grund af den store lighed mellem dansk, norsk og svensk vil eleverne meget

hurtigt få en succesoplevelse med et fremmedsprog som samtidig er deres nabo-

sprog, og når de én gang har prøvet at ”knække koden”, vil de have stor glæde af at

kunne færdes i nordiske sammenhænge resten af deres liv. En positiv oplevelse med

norsk og/eller svensk vil sandsynligvis kunne motivere eleverne til at tilegne sig

flere fremmedsprog senere i skoleforløbet.

Sprognævnet anbefaler

• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så

de ikke modarbejder hinanden.

• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-

sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-

sprogsundervisningen.

4. Dansk i EU

Et vigtigt område til markering af sprogets status er brugen af sproget ved officielle

begivenheder. For mange lande ligger der en vigtig signalværdi i at man taler sit

eget sprog i en officiel international sammenhæng, og det at stille oversættere og

tolke til rådighed er en måde hvorpå man kan skabe en form for lighed mellem

sprogene og dermed staterne, fx i EU.

Allerede i sprogudvalgets rapport Sprog til tiden i 2008 gjorde man i tydelige

vendinger opmærksom på at brugen af dansk i officielle sammenhænge i EU var

kraftigt på retur, og ved deres besøg i København som optakt til det danske EU-for-

mandskab 2012 gjorde generaldirektørerne for tolkning for hhv. EU-Kommissio-

nen og Europaparlamentet opmærksom på at den danske tolketjeneste bliver lukket

hvis der fortsat er så ringe efterspørgsel efter tolkning til og fra dansk.

Kun 3 % af møderne i EU-kommissionen i 2011 foregik med tolkning til eller

fra dansk. Til sammenligning foregik 50,2 % af møderne med tolkning til og fra

tysk, 14,3 % til og fra nederlandsk og 10 % til og fra portugisisk.

Når det gælder møder i EU’s ministerråd i 2011, gør det samme mønster sig

gældende. Dansk er det mindst efterspurgte sprog. Kun 25 % af møderne foregår

med tolkning til eller fra dansk. Til sammenligning tolkes 59,2 % af møderne til el-

ler fra nederlandsk og 52,2 % til eller fra portugisisk. Svensk kunne tales på 37 % af

møderne.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Markant flere embedsmænd og politikere fra Danmark end fra andre lande

fravælger tilsyneladende muligheden for tolkning og vælger i stedet at tale engelsk

på officielle EU-møder.

Formidling af fremmedsproget indhold på dansk er med til at understøtte det

danske sprog. En idiomatisk og korrekt gengivelse på dansk er med til at under-

støtte brugernes sproglige fundament, hvad enten der er tale om en oversat artikel,

en bog eller de mange undertekster, danskerne dagligt læser på skærmen. Små

sprogområder har i dag vanskeligheder med at løfte omkostningerne til oversæt-

telse i privat regi, og oversætterne savner større videndeling om danske fagtermer

og om udviklingen af det danske ordforråd. Inden for film- og tv-branchen bliver

oversættelserne i stigende grad bestilt uden for landets grænser af distributører, der

ikke selv taler sproget, og for hvem den danske formidling betyder meget lidt.

Sprognævnets vurdering

Hvis man ønsker at styrke det danske sprogs anseelse og status, bør man insistere

på at gøre brug af tolkning og kvlificeret oversættelse der hvor der er mulighed for

det.

Sprognævnet anbefaler

• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt.

• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fælles

adgang til en flersproget termbank. EU’s oversættere og tolke gør et stort og nyt-

tigt arbejde med udviklingen af det danske ordforråd og dannelse af nye termer.

Samarbejdet med EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord

bliver dannet når der oversættes fra de andre EU-sprog. En flersproget term-

bank med tilknytning til EU’s termbanker, fx IATE, kunne være med til at sætte

dette samarbejde i system.

5. Dansk i det offentlige

Dansk er fortsat det sprog der bruges i domstolene og i den offentlige forvaltning,

og rundt omkring gøres der meget for at formidle på et forståeligt og formålstjen-

ligt dansk. Men også det offentlige møder krav om formidling af information på an-

dre sprog end dansk. Først og fremmest indvandrersprogene, men dernæst mødes

det offentlige i stigende grad af ønsket om at servicere borgere på engelsk i takt med

at engelsktalende arbejdskraft og flere studerende kommer til landet. Offentlige

institutioner vil i fremtiden i lige så høj grad som uddannelsessektoren have brug

for sprogstrategier og metoder til effektiv formidling på flere sprog.

Endvidere udfordres det offentlige af borgernes forventning om at information

bliver formidlet på mange forskellige platforme, dvs. sms, chat, blog, Facebook osv.

De nye kommunikationsformer skaber usikkerhed om den korrekte stavning og

grammatik, og de offentlige institutioner har en vigtig rolle at spille som stabilise-

rende faktor i denne sammenhæng. Sprognævnet har i de seneste år især observeret

to tendenser som kræver øget opmærksomhed. Den ene er den fortsatte tendens til

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

at udelade nutids-r ved bestemte verber (fx

jeg lære

i stedet for

jeg lærer),

den anden

er særskrivning af sammensatte substantiver (fx

internet adgang, fremtids visioner

i stedet for

internetadgang

fremtidsvisioner).

Mængden af kommunikation som

forventes af det offentlige, vil næppe formindskes i de kommende år, mens kravene

til et korrekt og forståeligt sprog på ingen måde kan slækkes.

Mange offentlige institutioner ønsker at følge den sproglige mode når de iværk-

sætter informationskampagner og andre aktiviteter med engelske navne og slogans,

fx Københavns Kommunes skolemadskampagne ”Eat”. Institutionerne bør nøje

overveje om det virkelig er nødvendigt.

Sprognævnets vurdering

Alle befolkningsgrupper og i særdeleshed de unge læser i stigende grad bruger-

genereret indhold, og mange flere end før skriver tekster der kan læses af alle. De

offentlige institutioner skal i deres kommunikation have særligt fokus på at de

bruger et klart, korrekt og formålstjenligt sprog som kan fungere som eksempel til

efterfølgelse.

Sprognævnet anbefaler

• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fx

gennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.

• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.

• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de

på lige fod med uddannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget

termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på

deres område.

6. Behovet for dansk sprogteknologi

Blandt de redskaber som kan tages i brug for at ruste danskerne til at fungere i et

flersproget samfund, er sprogteknologi. Sprogteknologi omfatter bl.a. talegenken-

delse, talesyntese, stave- og grammatikkontrol, maskinoversættelse og intelligent

informationssøgning. Der har i de seneste år især været fokus på opbygning af

infrastruktur til sprogteknologi, fx ordnet.dk, DanNet DK-CLARIN og i 90’erne

initiativerne til udvikling af dansk taleteknologi. Men Danmark halter fortsat

bagefter når det gælder udvikling af sprogteknologisk software. Den seneste status

over sprogteknologi i Europa udarbejdet af EU-projektet META-net (META 2011)

viser at Danmark i de fleste sammenhænge rangerer på en 3.- eller 4.-plads ud af 4

når det gælder tilgængelighed til sprogteknologiske programmer, og at udviklingen

inden for dansk sprogteknologi sker meget langsomt.

”Set i lyset af at sprogteknologien spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på

at beskytte og fremme det danske sprog, peger disse resultater på et stort be-

hov for nye programmer som især fokuserer på udvikling af sprogteknologiske

værktøjer og resurser. I modsætning til flere andre nordiske lande, som har fx

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

ingangsat sprogbankprojekter der omfatter resurser og værktøjer (en BLARK),

har sprogteknologisk forskning og udvikling i Danmark i den senere tid været

i fuld konkurrence med andre temaer. Så selvom dansk sprogteknologi har op-

levet fremgang i de senere år, og selvom dansk erhvervsliv gør fremskridt inden

for området, er der en overhængende fare for at det ikke går hurtigt nok. Kun en

politisk beslutning vil for alvor kunne sætte skub i udviklingen.”

(META 2011)

Apples nye iPhone4 gør fx brug af dialogsystemet

Siri som gør det muligt at betjene telefonen ved hjælp

af stemmen. Det er et enestående gennembrud og

starten på en udvikling der formentlig vil brede sig til

mange andre applikationer ikke mindst inden for det

offentlige, fx i ældreplejen og sundhedssektoren. Hvis

der ikke iværksættes initiativer til at der udvikles

tilsvarende applikationer for dansk, vil der formentlig

gå mange år før danskerne kan nyde godt af de nye

muligheder. Alternativet er at danskerne går over til

at betjene deres mobiltelefoner og andre redskaber på

engelsk, hvilket igen er et statustab for dansk.

Politiken 1.11.2011:

" ... i daglig praktisk brug har Siri mange begræns-

ninger og særligt med det snørklede danske sprog.

Det er nødvendigt at tale klart og tydeligt, for med

gebrokkent skoleengelsk er det en kamp at kom-

munikere med telefonen. Her i Danmark kan man

ydermere ikke bruge kortdelen, og samtidig er det

umuligt for telefonen at forstå endsige udtale de

danske navne i ens telefonbog. Og da det ikke er

muligt præcist indtale, hvordan man selv udtaler

"Børge Jørgensen", så bliver man her nødt til at

tilpasse sin udtale af de danske navne, for at Siri

forstår kommandoerne. Her falmer magien ved

Siri, og talestyringen bliver en sjov, men knap så

brugbar gimmick, idet tilpasningen til teknologien

går den forkerte vej." (Anmeldelse af Apples nye

iPhone4 med dialogsystemet Siri).

Sprognævnets vurdering

Det er særdeles bekymrende at Danmark på sprog-

teknologiområdet har meget få danske aktører. Det

betyder at de fleste sprogteknologiske systemer pro-

duceres i udlandet og ofte af mennesker som ikke har

dansk som hovedsprog. Danmark bør være selvforsynende når det gælder udvik-

ling af de sprogspecifikke sprogteknologiske komponenter, dvs. ordbøger, gramma-

tikker, ordnet, taledata osv.

Sprognævnet anbefaler

• At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af

erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning

og infrastruktur.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

ammenfatning

Sprognævnet har i dette notat givet et overblik over udviklingen siden den seneste

sprograpport,

Sprog til tiden,

fra 2008. Vi har valgt at fremhæve de områder som

vi mener, har størst betydning for planlægningen af dansk sprogs status, korpus

og tilegnelse. Nævnets største bekymring på disse områder er fremtiden for dansk

fagsprog. Vi anbefaler:

Generelt

• At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så

de ikke modarbejder hinanden.

• At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport

forelægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller.

• At dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvor

fagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gø-

res tilgængelige for alle. Undervisere på alle niveauer skal gøres fortrolige med

indholdet i termbanken således at de kan inddrage den og bidrage til den som

en naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af lægfolk

og fagfolk i fx den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU’s sprogtjenester.

Vedr. dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne

• At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget

opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og

at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke

undervurderes.

• At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udvik-

lingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidig

strategi for fremmedsprog.

Vedr. dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser

• At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer ud-

viklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser.

• At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresultater

på dansk på højt niveau.

Vedr. dansk i forhold til undervisningen i andre sprog

• At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmed-

sprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmed-

sprogsundervisningen.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Vedr. dansk i EU

• At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt

• At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fælles

adgang til en flersproget termbank også for EU’s oversættere. Samarbejdet med

EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord bliver dannet når

der oversættes fra de andre EU-sprog.

Vedr. dansk i det offentlige

• At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fx

gennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog.

• At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner.

• At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de

på lige fod med udannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget

termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på

deres område.

Vedr. dansk sprogteknologi

• At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af

erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning

og infrastruktur.

En samlet oversigt over mulige virkemidler der kan fremme den ønskede udvik-

ling, fx lovgivningstiltag, oplysning, incitamenter og praktiske redskaber, fremgår

af bilag 4.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

ilag

Bilag 1

Begrebsafklaring

Begreberne sprogpolitik og sprogplanlægning betegner to processer der begge

tager deres udgangspunkt i et ønske om at bevare eller ændre et sprogligt forhold.

Forskellen på de to begreber er at sprogpolitik vedrører de overordnede mål for

sprogbrugen, fx at alle skal beherske både dansk og engelsk, at alle skal have lov til

at udvikle færdigheder i deres modersmål, at der skal tages særlige hensyn til sær-

lige minoritetssprog som fx tysk i grænseområdet og tegnsprog. Sprogplanlægning

vedrører de måder hvorpå denne beslutning føres ud i livet, fx en evt. lovgivning

der regulerer borgernes sproglige adfærd, fx ved at fastlægge at offentlige institutio-

ner skal give informationer på dansk og engelsk, at der skal gives offentlig støtte til

modersmålsundervisning i andre sprog end dansk, og at tegnsprog anerkendes som

officielt sprog med de rettigheder der er knyttet til denne status.

Sprogplanlægning dækker tre forskellige områder som i et vist omfang påvirker

hinanden, nemlig statusplanlægning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlæg-

ning.

• Statusplanlægning handler om sprogenes status, dvs. hvilke sprog der skal være

hovedsprog i et land, i hvilke samfundsmæssige sammenhænge sprogene kan

anvendes, og hvordan deres brugere er stillet i sammenligning med brugere af

andre sprog. Fx har et sprog som dansk hidtil kunnet anvendes i alle sammen-

hænge, men hvis engelsk er undervisningssprog på fx et stort antal kandidatud-

dannelser på landets universiteter eller i naturfagene i mange folkeskoler, mister

dansk et statusområde, eller et domæne om man vil.

• Korpusplanlægning handler om ændringer i sprogets form (korpus), dvs. hvor-

dan sprogets ordforråd, bøjningssystem, syntaks osv. fastlægges eller kodifice-

res. Hvis der udpeges en bestemt institution til at fastlægge retskrivningen, som

fx Dansk Sprognævn, hvis statsministeriet udsender et cirkulære om at man

skal udtrykke sig kønsneutralt i tekster fra det offentlige, eller hvis en offentlig

institution eller virksomhed fastlægger de ord og udtryk man officielt må bruge

i bestemte sammenhænge, fx KL’s og Digitaliseringsstyrelsens fællesoffentlige

forretningsreferencemodel FORM, er der tale om korpusplanlægning.

• Tilegnelsesplanlægning har med sprogbrugernes tilegnelse af sproget at gøre, fx

om man begynder med at arbejde med sproglig opmærksomhed allerede i bør-

nehaven, eller hvordan man organiserer danskeres, indvandreres og flygtninges

tilegnelse af dansk i hele uddannelsessystemet.

Mange forskere mener at status- og korpusplanlægning ikke kan skilles ad da

ændringer i et sprogs status kan medføre ændringer i dets struktur. Et eksempel på

at de to former for sprogplanlægning ofte diskuteres sammen, er at nogle sprogfor-

skere har talt om det uhensigtsmæssige i at fagtermer kun eksisterer i engelsk form

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

og ikke oversættes til dansk (korpusplanlægning), og mener at denne udvikling

forstærkes af at engelsk bruges som undervisningssprog i stedet for dansk (status-

planlægning).

Bilag 2

Eksempler på lovmæssig regulering af

sproglige forhold i andre lande

Den lovmæssige regulering af sproglige forhold er meget udbredt. Der reguleres

typisk på 3 niveauer: Forfatningsniveau, overordnet lov, dvs. en overordnet spro-

glov der regulerer håndtering af sproglige bestemmelser i andre love, og underord-

net lov, dvs. sproglige bestemmelser formuleres som dele af anden lovgivning eller i

form af bekendtgørelser.

På verdensplan opregner UNESCO 173 lande som har bestemmelser om sprog i

deres forfatninger (UNESCO, 2003).

I Europa har European Language Monitor i 2010 og 2011 (ELM 2 2011) ind-

samlet oplysninger om landenes lovgivningspraksis på sprogområdet der viser at

lidt over halvdelen af de lande der indgik i undersøgelsen, ikke har bestemmelser

om sprog på forfatningsniveau, 1/3 har ingen bestemmelser på overordnet lovni-

veau, men stort set alle har sproglige bestemmelser som en del af anden lovgivning,

se figur 1 nedenfor.

Yes

N/A

Figur 1:

Fordeling af 23 europæiske lande

med hensyn til om der findes bestem-

melser om sproglige forhold i forfat-

ningen (Constitution), i en sproglov

(Language law) eller som en del af

anden lovgivning (Other legislation).

(N/A står for ”no answer”).

Count of participant countries

Constitution

Language law

Other legislation

Sproglovgivningen regulerer typisk 4 grundlæggende rettigheder. De to af dem ta-

ger udgangspunkt i menneskerettighederne: 1. retten til frit at benytte sit eget sprog

(afledt af retten til ytringsfrihed), og 2. retten til at bevare sin sproglige identitet og

kultur (afledt af retten til privatlivets fred). De to andre er mere vidtgående og stil-

ler krav til staten: 3. retten til at blive uddannet i brugen af sit eget sprog, og 4. retten

til at bruge sit eget sprog i kontakt med myndighederne (Arzoz 2007).

Formulering af sproglige rettigheder kan have til formål at genskabe borgernes

og omverdenens tillid til staten efter en statsdannelse eller statsgendannelse som vi

fx har set det i de østeuropæiske lande. Et andet formål kan være at fastholde den

interne politiske stabilitet, fx i lande som Schweiz, Canada, Finland og Belgien hvor

forskellige befolkningsgrupper har hver sit sprog.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Et tredje formål kan være at sikre international stabilitet i grænseområderne.

Således har vi fx i Danmark bestemmelser der sikrer de sproglige rettigheder for det

tyske mindretal i Danmark (Kbh.-Bonn 1955).

Et fjerde formål er beskyttelse af lokalt forankrede sproglige minoriteter el-

ler minoriteter som på forskellig vis er opstået gennem indvandring. Ud fra dette

formål er fx samisk, finsk, meänkieli (tornedalsfinsk), romani og jiddisch beskyttet

af den svenske sproglov.

Grønlandsk er sikret gennem selvstyrelovgivningen, og færøsk er sikret gennem

hjemmestyreloven, som dog samtidigt stiller krav om at man også skal lære dansk,

og i kraft af rigsfællesskabet og den nordiske sprogkonvention er der en forvent-

ning om at man skal kunne henvende sig til grønlandske og færøske myndigheder

på dansk. Grønland har siden 2010 haft en lov om sprogpolitik. Grønland er på vej

med en revision af denne lov der i højere grad skal lægge vægt på at grønlandsk er

landets første officielle sprog, og skal påbyde brugen af grønlandsk i en række sam-

menhænge.

Heller ikke på Island havde man indtil 2011 en egentlig lovmæssig forankring af

nationalsproget, og dette til trods for at islændingene er kendt for at arbejde meget

intensivt med at udvikle deres sprog. Som i Danmark tog man nationalsproget for

givet – det har været så klar en selvfølge efter selvstændigheden at hovedsproget

er islandsk, at man ikke har tænkt på at formulere det i en lovtekst. Men nu findes

der altså også en islandsk sproglov. Sprogloven indebærer bl.a. at staten og kom-

munerne er ansvarlige for at det islandske sprog bliver brugt og bevaret. Samtidig

skal myndighederne være med til at udvikle nye islandske ord. Loven indeholder

endvidere mange bestemmelser der skal sikre den fortsatte udvikling af islandsk

tegnsprog.

I lyset af globaliseringen og det engelske sprogs fremmarch på stort set alle

områder i verden ser vi en stigende interesse for også at sikre de store gamle natio-

nalsprog. EU arbejder målrettet på at opfylde målsætningen om at alle EU-borgere

skal lære mindst to fremmedsprog ud over deres eget modersmål. Bevarelsen af

de nordiske sprog som samfundsbærende sprog er blevet et centralt tema i den

nordiske sprogdeklaration (Anp 2007). Danmark har tiltrådt deklarationen, og i

Nordisk Råd er man nu i gang med at følge op på deklarationen. Nordisk Råd satser

bl.a. på at styrke nabosprogsforståelsen mellem de nordiske sprog og dermed styrke

samhørigheden og det nordiske fællesskab.

Interessen for de enkelte landes sproglige organisering har været stigende i de sene-

ste år. På europæisk plan er ikke mindre end 3 undersøgelser i gang af de sproglige

forhold i de enkelte lande:

• EFNIL’s sprogbarometer European Language Monitor (ELM 2), som er en kort-

lægning af sproglovgivning og modersmålenes, minoritetssprogenes, nabospro-

genes og fremmedsprogenes status i skole, højere uddannelse, erhvervsliv og

kultur.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

• EU-projektet Language Rich Europe (LRE 2012), som også ser på sprogenes

status, men fra en flersproglig vinkel. Her er formålet bl.a. at måle hvor godt lan-

dene lever op til EU’s målsætning om at hver borger skal kunne mindst 3 sprog:

modersmålet og to fremmedsprog.

• EU-projektet META-net (META 2011) som har til formål at kortlægge den

sprogteknologiske situation i de europæiske lande.

Endvidere er der i 2011 kommet en udgave af Eurobarometer som kortlægger EU-

borgernes sprogpræferencer når de bruger internettet.

Konklusion

Der anvendes normalt 3 overordnede muligheder for regulering af sproglige for-

hold ved lov:

• Regulering i konstitutionen, dvs. grundloven

• En overordnet sproglov (rammelov)

• Sproglige bestemmelser i andre love og cirkulærer.

At der ikke foretages nogen lovmæssig regulering, den såkaldte laissez-faire-politik,

er også en form for planlægning. Det svarer til en beslutning om at lade sprogbru-

gerne og de magtforhold der påvirker deres adfærd, styre udviklingen.

Endvidere er der den mulighed at forsøge at påvirke udviklingen på anden vis,

fx gennem henstillinger og kampagner der forsøger at påvirke folks holdninger og

adfærd. Det er den strategi der er anvendt med regeringens sprogkampagne fra

2009.

Bilag 3

Eksempler på lovmæssig regulering af sprog i Danmark

Der findes ikke en lovmæssig regulering af sprogbrugen på konstitutionsniveau

idet sprog ikke nævnes i grundloven. Der findes heller ikke nogen overordnet spro-

glov. Derimod findes der en række sproglige bestemmelser i andre love og cirkulæ-

rer som regulerer status, korpus og tilegnelse.

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder tilegnelsesplanlægning

• Lov om folkeskolen (LBK nr. 998 af 16. august 2010) bl.a. § 5 stk. 3, § 5 stk, § 5

stk 8, § 11

• Lov om friskoler og private grundskoler m.m. (LBK nr. 755 af 24. juni 2010) bl.a.

§ 11, § 15a, § 6 og § 9c

• Lov om den almene voksenuddannelse

• Valgfagsbekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser

• Lov om læreruddannelsen

• Dagtilbudsloven (lov nr. 630 af 11. juni 2010 plus en tilføjelse fra 29. marts 2011)

især § 11 og § 12

• Integrationsloven (LBK 1593 af 14. december 2007)

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

• Danskuddannelsesloven (lov nr. 1010 af 16. august 2010 og BEK nr. 831 af 24.

juni 2010).

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder korpusplanlægning:

• Lov om dansk retskrivning (offentlige institutioner skal følge den retskrivning

som fastlægges af Dansk Sprognævn)

• Lov om Dansk Sprognævn og bekendtgørelse om Dansk Sprognævn (om Dansk

Sprognævns organisering og opgaver)

• Undervisningsministeriet (bekendtgørelse af 14. august 1978 om danske sted-

navne)

• Varemærkeloven LBK nr. 109 af 24/01/2012

• Navneloven LBK nr. 392 af 01/05/2012

• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9000 af 05/12/1980 om kønsneutrale beteg-

nelser

• Statsministeriets cirkulære CIS nr. 9003 af 12/11/1998 om initiativer til forbed-

ring af lovkvalitet

• Statsministeriets cirkulære CIR nr. 159 af 16/09/1998 om bemærkninger til

lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse

af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.

• Indenrigsministeriet (forvaltningsloven: krav om klart og forståeligt sprog)

• Videnskabsministeriet (universitetsloven: krav om formidling til den danske

offentlighed).

Eksempler på lovgivning som overvejende indeholder statusplanlægning

• Socialministeriet (rettigheder for tegnsprogsbrugere)

• Justitsministeriet (retsplejeloven: domstolenes sprog er dansk, ret til tolkning)

• Kulturministeriet (oversættelsesstøtte )

• Nordisk Sprogkonvention (retten til at bruge sit eget nordiske sprog i kontakt

med myndigheder i andre nordiske lande).

Visse steder kan bestemmelser om sprogbrugen kun indirekte udledes, fx er der

ingen bestemmelser om at undervisningssproget i folkeskolen er dansk, men i lov

om frie grundskoler står der at man kun med særlig tilladelse kan bruge et andet

undervisningssprog end dansk.

Bilag 4

Virkemidler

Ønsker man at påvirke den sproglige udvikling i et givet sprogsamfund i en bestemt

retning, har man en række virkemidler til rådighed. Vi har opdelt dem i 4 hoved-

grupper:

1. lovgivning, 2. oplysning og inspiration, 3. incitamenter og 4. redska-

ber.

Virkemidlerne fokuserer udelukkende på mulighederne for at styrke dansk

sprog.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

Lovgivning

Som det fremgår ovenfor af bilag 2, er det normalt i andre lande at regulere sprog-

lige forhold i forfatningen eller ved en overordnet sproglov. Danmark har hidtil

været tilbageholdende på dette område fordi det er uklart dels hvilke områder og

personer man kan pålægge at forholde sig sprogligt på bestemte måder, dels fordi

det er usikkert hvilke sanktioner der kan bringes i anvendelse ved overtrædelse af

lovens bestemmelser.

I stedet for i en overordnet lov reguleres sproglige forhold i Danmark som en del

af anden lovgivning (se bilag 3 ovenfor), og man kan derfor ikke være sikker på at

der sker en sammentænkning af de spredte bestemmelser ud fra en egentlig sprog-

politik, jf. Sprognævnets anbefaling ovenfor s. 13.

Idet lovgivning effektivt kan fremkalde ønskede adfærdsændringer, kan man fx

tænke på flg.:

• Krav om at bestemte fag i en uddannelse skal udbydes på dansk

Effekt:

styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse

• Krav om at udenlandske lærere og studerende skal lære dansk

Effekt:

styrket status, samt bedre sprogtilegnelse

• Krav til offentlige institutioners kommunikation på dansk og andre sprog, fx om

parallelle danske og engelske websider og ikke udelukkende enten engelske eller

danske sider

Effekt:

styrket status og udvikling af sprogets korpus

• Krav om at danskere skal tale mere dansk i EU

Effekt:

styrket status og udvikling af sprogets korpus, styrket sproglig loyalitet

generelt

• Krav om at der skal forefindes danske programmer og danske grænseflader til

computere der skal bruges i skoler og offentlige institutioner

Effekt:

styrket status og udvikling af sprogets korpus samt bedre sprogtilegnelse.

Oplysning

Oplysningsaktiviteter, fx sprogkampagner som den der lige er blevet afsluttet,

kan sætte fokus på et eller flere sproglige problemfelter, bevidstgøre om sproglige

forhold og til en vis grad fremkalde holdningsændringer. Kampagneformen er vel-

egnet til at give inspiration til større refleksion hos den enkelte og til at gøre tingene

på en ny måde og derigennem langsomt fremkalde varige forandringer. Dansk

Sprognævn har indhentet værdifulde erfaringer gennem afviklingen af sprogkam-

pagnen Gang i sproget. De kan fx udnyttes som følger:

• En ny sprogkampagne, fx med særligt fokus på korrekt og forståeligt dansk

Effekt:

Det vil kunne fastholde interessen for dansk og styrke sprogets status

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

• Intensiveret oplysning om hvordan man kan arbejde effektivt med dansk paral-

lelt med andre sprog, fx oplysning om oversættelsesværktøjer, tolkningsmulig-

heder, flersproglige websider og om mulighederne for at bruge danske bogstaver

i fx websidenavne

Effekt:

Det vil styrke sprogets status da dansk vil være til stede samtidig med

fremmedsprogene, men især vil det udvikle korpus da dansk netop her vil blive

brugt hvor det normalt bliver valgt fra.

Incitamenter

Der har i de senere år været megen opmærksomhed omkring præmier og konkur-

rencer. Denne type indsats kan samlet karakteriseres som det modsatte af lovkrav,

nemlig incitamenter. Som incitamenter kan typisk nævnes fx præmiering af un-

dervisningsmateriale, særlige begunstigelser til individer der ’gør det rigtige’, eller

direkte støtte, fx publiceringsstøtte. Incitamenter retter sig typisk imod den enkelte

eller mod grupper og er egnet til at modificere folks adfærd i hvert fald så længe der

stilles en belønning i udsigt. Man kan også modificere incitamentsstrukturer som

formodes at have skadelige virkninger. Det skete fx da man i 2009 modificerede det

bibliometriske forskningssystem så det ikke udelukkende belønnede forskere der

publicerer på engelsk. Blandt incitamenter kan man fx nævne:

• Belønning af gode undervisningsforløb på dansk

Effekt:

gennem synliggørelse fås styrket status og bedre sprogtilegnelse

• Støtte til dansk undervisningsmateriale

Effekt:

flere muligheder giver styrket status og bedre sprogtilegnelse

• Støtte til danske publikationer

Effekt:

styrket status og udvikling af korpus især inden for de områder man væl-

ger at støtte

• Støtte til parallelsprogligt undervisningsmateriale

Effekt:

styrket status og udvikling af korpus, nye muligheder for udenlandske

arbejdssøgende for at lære dansk via et andet fremmedsprog

• Ekstra bevillinger hvis universiteterne kan dokumentere at de arbejder aktivt for

at udvikle dansk fagsprog eller arbejder parallelsprogligt

Effekt:

styrket status og udvikling af korpus, modifikation af internationaliserin-

gens ensrettende virkninger.

Redskaber

Redskaber, som fx at der stilles en national termbank til rådighed for fagmiljøerne,

eller at der udvikles en egentlig parallelsprogspædagogik, kræver typisk resurser

til forskning og udvikling. Redskaber kan generelt støtte ildsjæle og engagerede

fagfolk der ønsker at arbejde hen imod en god balance mellem dansk og fremmed-

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

sprog. De gør det også muligt for uddannelsesinstitutioner og andre at samles om

nationale strategiske tiltag som effektivt kan fremkalde koordinerede adfærdsæn-

dringer. Blandt de vigtigste redskaber der nu savnes, kan nævnes:

• Udvikling af en samlet sprogstrategi for dansk og fremmedsprog

Effekt:

styrket status og udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem

klarere tilrettelæggelse af undervisningstiltag der involverer sprogindlæring

• Udvikling af metoder til håndtering af parallelsproglig undervisning

Effekt:

udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem didaktisk ny-

tænkning

• Efteruddannelse af lærere til at håndtere parallelsproglig undervisning

Effekt:

udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem kompetenceløft

for underviserne

• Undersøgelse af nabosprogsundervisningens betydning for tilegnelsen af frem-

medsprog

Effekt:

udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse gennem en præcis indsats

på to områder på én gang

• Udvikling af en national termbank

Effekt:

udvikling af korpus samt bedre sprogtilegnelse ved at stille et helt nyt

værktøj til rådighed for flere sektorer og stimulere tværgående samarbejde

• Udvikling af flere sprogteknologiske værktøjer der kan støtte brugen af dansk og

andre sprog parallelt

Effekt:

styrket status og udvikling af korpus gennem fornyelse af selve tilgangen

til sproglig viden

• Regelmæssig opfølgning på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport fore-

lægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller

Effekt:

styrket status og løbende kontrol med effekten af de valgte virkemidler.

B 170 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse fra Dansk Sprognævn

itteraturhenvisninger

Anp, 2007: Deklaration om nordisk sprogpolitik: 746, Nordisk Ministerråd, Køben-

havn.

Arzoz, Xabier, 2007:”The Nature of Language Rights”. I:

Journal on Ethnopolitics

and Minority Issues in Europe

V28, 2009: Beslutningsforslag V28, 10.12.2009. Folketinget. København.

Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin Åkesson, 2005:

Håller språket ihop Norden?

En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska.

TemaNord:573. Nordisk Ministerråd. København.

ELM 1, 2003: http://www.efnil.org/projects/elm.

ELM 2, 2011: European Language Monitor 2: http://www.europeanlanguagemoni-

tor.org/.

ENG, 2011: Engelsksprogede uddannelser. Erfaringer fra erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, 2010: Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser. Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Flash EB No 313 –User language preferences online (august 2011).

Kbh.-Bonn, 1955:

København-Bonn-erklæringerne. Bekendtgørelse angående det

tyske mindretals almindelige rettigheder.

Tiltrådt af folketinget 19. april 1955.

LRE 2011. Language Rich Europe. Http://languagerichblog.eu

META, 2011: META-net whitepapers. Http://www.metanet.eu/whitepapers

MM, 2008:

Mål og meining Ein heilskapleg norsk språkpolitikk.

Tilråding frå Kultur-

og kyrkjedepartementet av 27. juni, godkjend i statsråd same dagen. (Regjeringa

Stoltenberg II) St.meld. nr. 35 (2007–2008). Oslo.

SNV, 2011: Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for ud-

dannelse i fremmedsprog. Http://fivu.dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-

til-verden/sprog-er-noeglen-til-verden.pdf.

Sprogpolitisk redegørelse, 2004: Kulturministeriet. Www.kum.dk.

ST, 2008:

Sprog til Tiden. Rapport fra sprogudvalget.

Kulturministeriet. København.

UNESCO, 2001:

Universal Declaration on Cultural Diversity.

November 2001.

Http://www.unhcr.org/refworld/docid/435cbcd64.html.

UNESCO, 2003:

UNESCO's MOST Programme – Linguistic rights.

Http://www.

unesco.org/most/ln2nat.htm.