Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård fratages muligheden for at eje eller føre bil.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne fortælle en historie om Sven-Oliver Anders. Sidste år var Sven-Oliver Andersen glad mand med en lykkelig familie, men i april blev hans liv ødelagt, da hans hustru, Beate, blev kørt ihjel. Bag rattet sad en vanvidsbilist, navnlig en udvisningsdømt kriminel udlænding fra Udrejsecenter Kærshovedgård. Den tragedie kunne være undgået, og Beate kunne stadig væk være i live, hvis ikke vi tillod udvisningsdømte terrorister, voldtægtsforbrydere og bandekriminelle at færdes frit og endda køre bil i vores samfund.

Alligevel nægter regeringen og de øvrige partier her i salen at tage ansvar. Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og alle andre partier end Dansk Folkeparti lukker øjnene for det åbenlyse. De prioriterer kriminelles rettigheder over danskernes sikkerhed. Kun Dansk Folkeparti siger det nødvendige: Er du dømt til udvisning, skal du ikke kunne bevæge dig frit, og du skal under ingen omstændigheder kunne køre bil.

Det her beslutningsforslag er første skridt. Lad os gøre det klart, at hvis man er uønsket i Danmark og man er udvist, skal man ikke kunne eje eller føre et køretøj. Beate og alle andre ofre for den her slaphed fortjener bedre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak, hr. formand, og også tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her diskussion i dag. Man ønsker at pålægge regeringen i det her folketingsår at fremsætte et lovforslag, som fratager beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård muligheden for at eje en bil eller føre en bil.

Først vil jeg starte med at sige, at vi fra regeringens side ikke kan støtte det her forslag, men det ændrer ikke på, at jeg langt hen ad vejen er enig i de overvejelser, Dansk Folkeparti har på det her område. Jeg deler de bekymringer, som ligger til grund for forslaget. Jeg synes, at det er frustrerende, at der er en gruppe af udlændinge, der har fået at vide af myndighederne, at de skal forlade Danmark, men som alligevel har adgang til at komme fra den ene ende af landet til den anden, også nogle gange nemmere end mange andre danskere.

Det er min grundlæggende holdning, at udlændinge indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård selvfølgelig ikke skal være en del af det danske samfund på lige fod med folk, der har lovligt ophold i Danmark. Det er ret simpelt, hvad angår folk på Kærshovedgård. De skal rejse hjem til der, hvor de kommer fra. Hvis de ikke kan udsendes og derfor skal indkvarteres i et udrejsecenter i en periode, skal de pålægges opholds- og meldepligt, så vi ved, hvor de bor, og hvor de opholder sig, når udsendelsen bliver mulig.

Set i det lys synes jeg også, at der er noget forkert i, at de indkvarterede i dag kan køre frit rundt i deres egen bil, og derfor er regeringen også enige i, at vi skal se på, om der er en fornuftig måde at stramme de her regler på. Jeg har sat ministeriet i gang med at se på, hvordan og i hvilken form man vil kunne ændre reglerne på området i dag. De undersøgelser er desværre ikke afsluttet, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget konkret om muligheden for at gennemføre eventuelle nye initiativer.

I forhold til de nuværende regler vil jeg for en god ordens skyld gerne slå fast, at udlændinge indkvarteret på Kærshovedgård ikke har ret til at arbejde eller tjene penge på andre måderi Danmark. Det er derfor svært at se, hvordan beboerne på lovlig vis vil kunne erhverve sig et køretøj med de midler, de kan opnå under indkvarteringen. Det skal dog nævnes, at det ikke kan udelukkes, at nogle indkvarterede kan have erhvervet et køretøj inden indkvarteringen under et eventuelt lovligt ophold i Danmark. Det er også muligt, at nogle på centeret har adgang til en bil, som de ikke selv ejer. Politiet har under de nuværende regler mulighed for at beslaglægge køretøjer, der ejes af beboere på Kærshovedgård, hvis bilens værdi overstiger 10.000 kr. Det er ikke under de nuværende regler muligt at fratage udlændinge deres førerret i Danmark, så længe de har et gyldigt kørekort og ikke overtræder færdselsloven.

Jeg vil til slut gerne understrege, at vi selvfølgelig løbende overvejer tiltag, der kan afhjælpe de udfordringer, der er i forhold til de indkvarterede og for beboerne rundt om Kærshovedgård, og som er skabt af de indkvarterede på Kærshovedgård. Jeg deler de bekymringer, som ligger bag fremsættelsen af det her beslutningsforslag, og jeg glæder mig til at se, hvad muligheder vi har for at fratage udlændinge uden lovligt ophold deres mulighed for at eje og føre bil i Danmark. Jeg synes, at det er en reel og helt rimelig betragtning, som ligger bag det her beslutningsforslag, men jeg har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gennemføre det, men det håber jeg at vi får inden alt for længe. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er nysgerrig på, hvorfor det er, at regeringen overhovedet mener, man skulle kunne have et kørekort og bil, hvis man er dømt til udvisning. Hvorfor skal man kunne forlade centeret frit, når man er dømt til udvisning af Danmark?

Så siger ministeren det her med, at man ikke kan have et arbejde og derfor ikke kan erhverve sig en bil lovligt, men det er jo det, der er problemet. Det her er udvisningsdømte kriminelle udlændinge, som bedriver kriminalitet rundt i Danmark og erhverver sig biler på baggrund af penge, de har tjent ved at bedrive kriminalitet. Det er det, der er problemet. Det er Beate, Sven-Oliver Anders kone, jo et offer for. Det er jo, på grund af at vi insisterer på, at kriminelle udvisningsdømte har ret til at sætte sig ind i en bil, eje bil, sætte sig ud i den narkopåvirket og ovenikøbet køre folk ned, at Beate ikke længere er her i dag. Havde døren været lukket på Kærshovedgård, havde Beate været her. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg er enig i, at hvis Kærshovedgård havde været et lukket fængsel, havde det selvfølgelig været umuligt for folk at begå den her type af kriminalitet og køre narkokørsel uden for Kærshovedgård. Men jeg er ikke enig i den præmis, som bliver stillet op i starten af indlægget, om, at man kan forlade centeret frit. Det kan man ikke. Man er underlagt en opholds- og meldepligt. Der er relativt strenge sanktioner for at overtræde opholds- og meldepligten på Kærshovedgård. Det er det, der gør, at folk eksempelvis forcerer hegnet; det er, fordi de godt ved, at man skal overholde det, ellers risikerer man at få eksempelvis en fængselsstraf.

I forhold til det med at arbejde vil jeg sige, at den maksimale indtægt, man kan få lovligt på Kærshovedgård, er 34,08 kr. i døgnet, og det er, hvis man samarbejder om sin hjemrejse. Det er i hvert fald begrænset, hvad man kan købe af biler for det beløb, og det gælder, uanset om man så arbejder en del dage. Så det er rigtigt, at det er kriminelle handlinger, og det er jo i forvejen ulovligt at tjene penge gennem kriminalitet.

Spørgeren.

Nu har jeg lige selv været ude at besøge Udrejsecenter Kærshovedgård, og der fik vi jo fortalt, at der er ugentlige forceringer af hegnet omkring Kærshovedgård. Vi har set eksempler på personer, der har brudt opholds- og meldepligten hele 900 gange. Så det her med, at man ikke kan bevæge sig frit, er jo ikke en ærlig præsentation af virkelighedens forhold. De her borgere, som er dømt til udvisning af Danmark, fordi de har begået voldtægter, kriminalitet, bandekriminalitet og andet, bevæger sig de facto rundt i Danmark, selv om de er dømt til udvisning. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at når spørgeren siger, det er 900 gange, så er det 900 overtrædelser. Det betyder ikke, man har forladt centeret 900 gange. Det er, fordi det er akkumuleret i forhold til de tre forskellige typer af pligter, som der er forbundet med at være på Kærshovedgård.

Det er bare for at sige, at der ikke er nogen, der har forladt centeret uregelmæssigt 900 gange. Hvis de havde gjort det, altså overtrådt reglerne og lavet 900 forseelser, ville de sandsynligvis også have fået en fængselsdom; nogle har fået en fængselsdom på op til 1 år. Det er relativt strenge straffe, som gælder. Men det er også sådan, at når vi skal overholde vores internationale forpligtigelser, kan Kærshovedgård ikke være et fængsel. Vi kan ikke sige til folk, at de ikke må bevæge sig ud af Kærshovedgård.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg hørte det faktisk positivt, altså at der kommer et eller andet fra regeringen snart, hvor noget af det her muligvis blev løst, i hvert fald delvis. Det ser vi jo så på, når det kommer, og ser, om det løser problemstillingen. Jeg er jo som udgangspunkt lidt skeptisk over for, om der sker noget, men tager det positivt ned.

Men så faldt jeg over, at ministeren sagde, at det jo ikke kan udelukkes, at der er nogen, der har en bil, og at det ikke kan udelukkes, de kører i den her bil, men at det jo er noget, ministeren burde kunne undersøge ret hurtigt. Så har ministeren undersøgt, hvor mange på Kærshovedgård der har en bil, hvor mange der har en bil med en værdi på over 10.000 kr., og hvorfor den ikke er blevet beslaglagt?

Ministeren.

Jeg har kigget i mine papirer for at finde ud af det, for jeg har fået præsenteret en liste med de biler, som beboere på Kærshovedgård har ejerskab over, og jeg kan sige så meget, at jeg ikke tror, det er de biler, som hr. Kim Edberg Andersen normalt kører rundt i. Det er af nogle lidt ældre standarder. I hvert fald er det nogle modeller, som, uden at jeg ved det præcis, selv om min far var automekaniker, ikke har en meget stor værdi i åbent salg.

Det er sådan, at politiet har bemyndigelse til, hvis man har en antagelse om, at der er en bil, som er mere end 10.000 kr. værd, at kunne beslaglægge den, og hvis man er i tvivl om, hvorvidt den er mere end 10.000 kr. værd, kan man inddrage den og sende den til vurdering.

Så der er en liste med, jeg tror det efter hukommelsen er 10-15 biler, som er ejet af folk, der er indkvarteret i udrejsesystemet, men det er altså biler, som er af en noget ældre dato, og som har en lav værdi.

Spørgeren.

Så 15 biler var svaret. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle sammenlignes med en eller anden udvisningsdømt på Kærshovedgård, i forhold til hvilken bil jeg selv køber. Jeg vil sige, at jeg så også har noget mere end 39 kr. om dagen til at få den her bil betalt for. Har ministeren så undersøgt, hvordan man så finansierer det, for hvis det er ældre biler, har de en rigtig høj vægtafgift? De har 39 kr., så det er meget, meget tynde mennesker, der ejer biler på Kærshovedgård, for du kan ikke betale regningen for at have en bil i Danmark med en socialdemokratisk regering, hvor alting bliver dyrere i forhold til at have en bil, selv veteranbiler. Med 39 kr. om dagen er det meget tynde udvisningsdømte på Kærshovedgård, der har dem, eller har ministeren simpelt hen ikke lige gidet at gå ind i det og se på, hvordan de finansierer det her?

Tak. Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det jo altid er morsomt, når hr. Kim Edberg Andersen folder sig ud her i Folketingssalen, og jeg er også glad for det perspektiv til vores debatter, men essensen af det er jo, at når du har et ejerskab over en bil, som du har erhvervet dig tidligere, kan du godt eksempelvis være kommet på Kærshovedgård og have boet der, inden du er blevet opkrævet en vægtafgift. Nu har jeg selv lige betalt vægtafgift, som var 440 kr., og det kan du jo eksempelvis godt have. Det er jo ikke ulovligt at have det, når man bliver indkvarteret på Kærshovedgård, men jeg har ikke undersøgt de sådan personlige regnskaber for samtlige af de mennesker, der sidder der.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om det her med kørekort, hvor de har kørekort fra, og om vi i Danmark anerkender kørekort fra alle lande, eller om der er nogle lande, f.eks. Irak, vi ikke anerkender kørekort fra.

Ministeren.

Det ved jeg simpelt hen ikke. Det er under Transportministeriets område. Jeg ved ikke, hvilke kørekort vi anerkender og ikke anerkender.

Spørgeren.

Okay, jamen så må vi jo høre transportministeren om det. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan ministeren ser på, om det er muligt at kunne skelne imellem danskere og så folk på et udrejsecenter i forhold til det her med at eje og føre bil. For det virker jo fuldstændig grotesk, at man kan sidde på et udrejsecenter, hvorfra det er meningen man skal rejse ud, og så kan man køre land og rige rundt i bil, som man enten ejer eller låner. Det virker jo fuldstændig vanvittigt.

Ministeren.

Som jeg sagde i min indledende tale her, er det noget, som vi er i gang med at undersøge nu, altså hvorvidt man kan begrænse den mulighed for at eje bil og føre bil, mens man er indkvarteret på et udrejsecenter. Så det er noget, vi er i gang med at undersøge, men vi har ikke en konklusion på den overvejelse endnu.

Fru Dina Raabjerg.

Tak. Det lyder jo spændende, at man er ved at undersøge det. Det her beslutningsforslag er jo formentlig kommet ud af den tragiske sag, hvor der var en mor, som blev kørt ihjel – faktisk ikke ret langt fra, hvor jeg bor; jeg bor endnu tættere på Kærshovedgård, end hun gjorde – og jeg ved, at de lokale medier ude i mit område i den forbindelse har forsøgt at få ministeren til at stille op og komme med en kommentar omkring det her. Og jeg er da lidt interesseret i at høre, hvorfor ministeren aldrig kan finde tid til TV MIDTVEST, når de gerne vil diskutere den her sag.

Ministeren.

Jeg har stillet op i adskillige lokale medier. Sidste gang, jeg var i Bording, var her for et par måneder siden, hvor jeg bl.a. talte med Herning Folkeblad i et længere interview, som også blev bragt. Så det spørgsmål mener jeg er helt ubegrundet.

Jeg har også lagt mærke til, at fru Dina Raabjerg er meget aktiv i den her sag, men jeg vil bare sige, at det jo ikke var min partiformand, som var med til at beslutte, at det skulle ligge der. Det var jo fru Dina Raabjergs daværende partiformand, som besluttede, at Kærshovedgård skulle ligge i det tidligere åbne fængsel, og at vi skulle have et udrejsecenter. Så inden man begynder at skyde i alle andre retninger end i ens egen, skulle man måske i sit eget parti overveje, hvorfor ens lokalområde skulle blive sorteper i den diskussion om, hvor der skulle ligge et udrejsecenter. For det var Det Konservative Folkeparti, bl.a., der var med til at træffe den beslutning, som har gjort, at der nu er en række gener for beboerne i Bordingområdet, og det synes jeg da man skal huske at have med i de overvejelser, man har, når man så kritiserer alle andre i forhold til Kærshovedgård, altså at det sådan set var ens eget parti, der stemte det igennem.

Spørgeren.

Uha da da – men så er det jo også ens eget parti, der er kommet med forslag til, hvor man kunne genplacere det. Der er også sket det igennem årene, at hvor vi startede med at have et udrejsecenter for folk, der havde fået afslag på asyl, er det jo i dag blevet et opholdssted for kriminelle. Der er jo kommet en helt anden beboersammensætning, end der var dengang.

Men hvornår er det egentlig, at ministeren mener at han har stillet op i TV MIDTVEST for at diskutere den her sag om en kvinde, der blev kørt ihjel?

Ministeren.

Jeg har stillet op adskillige gange i TV MIDTVEST for at diskutere den her sag. Det kan godt være, at jeg ikke alle de gange, hvor TV MIDTVEST har villet have mig i et interview, har diskuteret det, men det ændrer jo ikke ved, at jeg har været til stede, både i landsdækkende og i lokale medier.

Så vil jeg også bare sige, at det godt kan være, at få Dina Raabjerg ikke kender historikken, men Kærshovedgård har jo altid været for begge grupper. Det Konservative Folkeparti stemte jo imod, da vi var ved at fjerne de kriminelle og flytte dem til Langeland. Det var De Konservative imod. De Konservative stemte for, at de skulle blive på Kærshovedgård, ligesom De Konservative var med til at oprette Kærshovedgård. Det er bare, så man ikke glemmer, hvor det her center blev oprettet, og hvem det var, der forhindrede, at de kriminelle blev flyttet til Langeland. Det var Det Konservative Folkeparti.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er spændt på at se, hvad der kommer ud af regeringens bestræbelser her. Jeg synes da i hvert fald, det er godt, at man vil kigge på det. I den forbindelse vil jeg også spørge ministeren, om ministeren synes, det er en gode idé, at man i husordenen for Kærshovedgård opererer med mulighed for parkeringslicens. Altså, er det ikke sådan i befolkningsretsbevidsthed, at hvis man sidder indkvarteret på Kærshovedgård, skal man selvfølgelig ikke kunne flane rundt i bil alle mulige steder?

Jeg kunne også godt tænke mig at høre nu, hvor det nævnes i beslutningsforslaget, at det er et problem med bil, og at man vil afskaffe muligheden for at føre egen bil, om ministeren også vil kigge på andre køretøjer. Motorcykel og andre køretøjer er jo også problematiske, hvis det er, at man skal være på Kærshovedgård og ikke bryde sin melde- og opholdspligt, hvad jeg går ud fra regeringen er enig i at man ikke skal.

Ministeren.

Det sidste er jeg i hvert fald helt enig med hr. Peter Skaarup i at man ikke skal, og selvfølgelig er det da naturligt i forlængelse af en overvejelse om, hvem der ejer en bil, og hvem der fører en bil, også at undersøge andre former for køretøjer, hvad enten det er motorcykler eller traktorer; der er jo mange kategorier af forskellige køretøjer. Min hukommelse siger mig, at det først og fremmest var biler, der var tale om. Hvis nu vi kommer frem til, at vi kan ændre det, så man ikke kan eje en bil, så skal man selvfølgelig ikke kunne eje en varevogn, fordi det så er en anden klasse af køretøjer. Det synes jeg også, og det skal vi selvfølgelig også undersøge.

Spørgeren.

Det er godt, at man undersøger det. Jeg kunne så godt tænke mig, at man stopper med den mulighed, stopper med den praksis, og det er da vores håb i Danmarksdemokraterne, at det er det, der kommer ud af det.

Så vil jeg godt bede ministeren bekræfte, at man i Politiets Efterretningstjeneste faktisk betragter det som en trussel i sin trusselsvurdering, at terrorister kan bruge køretøjer som våben, og det har vi desværre også set tidligere. Nu er der så tilsyneladende, fordi regeringen ikke rigtig gør noget, fortsat indkvarteret folk, der er dømt for terror på Kærshovedgård, og der kunne jeg godt tænke mig høre, om ministeren vil gøre noget i den forbindelse, fordi det da er kritisk, at man har adgang til køretøjer, når man bor på Kærshovedgård.

Ministeren.

Vi er meget opmærksomme på det forhold, at der er folk, der er terrordømte, som er indkvarteret på Kærshovedgård. Der er jo kommet en rapport fra Bjelkegruppen, som også adresserer det, og det er noget af det, som vi i regeringen også er ved at følge op på, fordi det selvfølgelig er helt uholdbart.

En ting er det, som vi jo er enige om, at folk skal rejse hjem, at de ikke skal være på Kærshovedgård; det siger sig selv, men dernæst bliver vi nødt til selvfølgelig også at håndtere det, at der er nogle, der er ekstremt farlige, og jeg ved, at efterretningstjenesterne er opmærksomme på det. Men det er klart, at skridtet videre er at se, hvordan man kan sørge for, at de ikke nødvendigvis har mulighed for at gå og påvirke andre beboere. Det er noget af det, vi arbejder med.

Fru Zenia Stampe.

I forlængelse af ministerens svar til fru Dina Raabjerg vil jeg bare have ministeren til at bekræfte, at de beboere, der i dag bor på Kærshovedgård ved Bording, er de beboere, der før var oppe på Sandholm. Og så skal jeg bare spørge ministeren, om han har kendskab til, at der var store udfordringer i lokalsamfundet i forhold til at de boede på Sandholm, og om det var en årsag til at rykke dem til Kærshovedgård, eller hvad der egentlig var begrundelsen og bevæggrunden for, at fru Inger Støjberg – selvfølgelig kan ministeren ikke svare på fru Inger Støjbergs vegne – flyttede beboerne fra Sandholmlejren til Kærshovedgård? Var det et lokalt pres i Allerød og omegn for at flytte beboerne?

Ministeren.

Jeg kan ikke huske den præcise begrundelse, men det, man kan læse, og som den daværende regering sagde, var jo, at fordi Kærshovedgård var et gammelt fængsel, var det jo den daværende konservative partifomand, der stod i spidsen for det sammen med fru Inger Støjberg, som var udlændingeminister. Og det, man sagde, det var, at det var en god løsning at lægge det på Kærshovedgård, fordi det var langt væk fra de store byer. Det er jo en af overvejelserne i forhold til et udrejsecentre, at hvis det er tæt på en storby, er det selvfølgelig nemmere for folk at komme ind og lave kriminalitet. Det gik så ud over beboerne i Bording og Isenvad og andre byer i området. Vi havde så for nogle år siden et forslag om at flytte det til Langeland. Det var bl.a. De Konservative imod. Man sagde klart, at man ville stemme imod det. Nu skal man ikke sidde og nikke eller ryste på hovedet dernede, for man kan gå tilbage og læse debatten om det. Der blev fremsat et beslutningsforslag om, at man ikke måtte flytte de kriminelle til Langeland, og det støttede Det Konservative Folkeparti, så når man efterfølgende kommer nu og hidser sig op, skal man måske læse op på historikken.

Spørgeren.

Når jeg spurgte lidt kryptisk, er det, fordi jeg selv dengang havde fornøjelsen af at bo imellem Hillerød og Allerød og derfor tit stod på Allerød Station med nogle af beboerne på Sandholm. Der var mange forskellige beboere, og så vidt jeg husker debatten dengang, var der intet problem i lokalsamfundet og intet fokus på det her, eller stort set intet. Nu er fru Inger Støjberg her jo ikke, men jeg er klar over, og det er fuldstændig rigtigt gengivet af ministeren, at grunden var, at det skulle være hårdere at leve under de her vilkår. Men realiteten er jo så bare, set fra danskernes perspektiv, at man har givet Bording en hadegave. Den her opgave blev løst inde i byerne. Men med hele den der land og by-diskussion må jeg bare sige, at der har fra Inger Støjberg skabt et problem, som ikke var der før.

Ministeren.

Jeg er enig i, at det var dybt urimeligt over for Bording og mange af de andre landsbyer, at Det Konservative Folkeparti og fru Inger Støjberg som integrationsminister og andre placerede den her opgave i lokalområdet. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det for folk, der er valgt lokalt, også folketingsmedlemmer her i salen, kan være svært at forsvare, at ens eget parti har pålagt så stor en byrde på ens lokalområde, og derfor skyder man i alle retninger for at undgå at tage den diskussion, som jo egentlig er den væsentlige. Men man jo stå ved det. Altså, man kan jo ikke hoppe uden om, at ens eget parti har skabt det her problem for sit eget lokalområde. Så må man jo forsvare det ærligt i stedet for at prøve at vige uden om.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er jo lidt en tragisk diskussion, vi har i dag. Sådan er det jo, når det handler om Kærshovedgård. For uanset hvad det er for nogle konkrete politiske forslag, vi diskuterer i forhold til rammerne om Kærshovedgård, så er det, der bare står tilbage som fundamentet for hele diskussionen, at vi jo har at gøre med en gruppe mennesker, som enten har fået at vide, at deres sag er blevet afvist, og at de derfor skal forlade landet, men ikke gør det, eller er dømt til udvisning og ikke kan udvises, fordi deres hjemlande ikke vil tage imod dem, eller ikke selv vil. Og det, der jo er meget, meget svært at forstå som socialdemokrat og bare som dansk borger i det hele taget, er jo, hvordan man kan være i landet med viden om, at man ikke skal være her, sætte sig ind i en bil og køre af sted, som den 34-årige beboer, der bl.a. er genstand for, at vi har den her diskussion, og køre en 55-årig kvinde ihjel samt være narkopåvirket. Derudover får vi efterfølgende at vide, at politiet har fundet 1.236 g hash i bilen. Derudover har vi fået at vide, at politiet har fundet en foldekniv i bilen. Derudover finder vi ud af, at der udover foldekniven og den her store mængde hash også lå 6 g kokain.

Det er jo meget, meget svært at forstå. Det er jo en uanstændighed, ikke bare over for ofret og ofrets pårørende, men også over for den danske befolkning. Man er i landet, selv om man ved, man ikke skal være her, og man bruger så den anledning, at man er i landet, til at slå et andet menneske ihjel og i øvrigt bryde en masse forskellige lovgivninger samtidig. Det er jo helt vildt, og det er jo meget, meget, svært at forstå, hvis man har bare den mindste smule retfærdighedssans over for de mennesker, som man bor op og ned af i det her land, selv om man jo egentlig ikke burde være her. Derfor er det en vigtig diskussion, som Dansk Folkeparti har rejst.

I Socialdemokratiet er vi meget enige med Dansk Folkeparti i, at vi er nødt til at se på, om vi kan stramme de her regler. Ministeren var også inde på det før. Det gælder både beboernes førerret og også deres mulighed for at eje en bil. For helt principielt har jeg ligesom forslagsstillerne meget svært ved at forstå, hvorfor personer, der er indkvarteret på Kærshovedgård, skal kunne køre rundt på gader og stræder i Danmark. De har jo ikke noget at gøre her. De burde ikke være her, og derfor giver det jo heller ikke mening, at de kører rundt og i nogle tilfælde bruger deres førerret og deres ejerskab af en bil til at begå kriminalitet.

Der er som sagt sat et arbejde i gang i Udlændinge- og Integrationsministeriet med henblik på at afklare, hvorvidt det er muligt at stramme reglerne på området. Vi har jo også fået en vurdering fra politiet, som klart siger, at det, at der er beboere, der ejer køretøjer og bruger køretøjer i det her område potentielt kan have en negativ indvirkning på kriminalitetsbilledet. Om det her arbejde resulterer i konkrete initiativer, der kan nå at blive omsat til et lovforslag, så hurtigt som Dansk Folkeparti foreslår det, tvivler jeg på. Men det er Socialdemokratiets ambition, at det her arbejde skal føre til, at vi strammer de her regler så meget som muligt.

Man kan sige, at ved siden af alle de stramninger, vi forhåbentlig kan lave, der konkret vedrører de forhold, der er omkring Kærshovedgård, så er hjemrejsepolitikken jo det, vi skal satse på. Og hjemrejsepolitikken er jo en af de største udlændingepolitiske succeser, siden Socialdemokratiet overtog ansvaret for det her land i 2019. Der bliver sendt folk hjem i et tempo, der gør de fleste forpustede i de øvrige europæiske lande. Og den hjemrejsepolitik, der handler om at tage folk i hånden, der kommer hertil, og hele tiden give dem et billede af, hvordan de kan komme ud af landet, hvis de ikke skal være her, og alt det, der handler om, hvad der foregår på vores ambassader i forhold til konkrete samarbejder med myndigheder i konkrete lande, og så desuden de ting, der handler om vores udrejsecenter, er jo tilsammen alt det, der gør, at mennesker kan blive sendt hjem.

Så med alt det sagt vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, selv om vi er meget enige med Dansk Folkeparti i, at der er en bunden opgave her, der skal løses. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad, taler om uanstændighed, og jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det er udtryk for uanstændighed, at alle andre partier her i Folketinget end Dansk Folkeparti insisterer på, at voldtægtsdømte, bandekriminelle og morddømte, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård, skal have lov til at forlade det udrejsecenter og bedrive ny kriminalitet rundt i Danmark med det udfald, at Sven-Oliver Anders' kone nu ikke længere er iblandt os. Er det ikke uanstændigt, at partier her i Folketinget, herunder hr. Frederik Vads parti, insisterer på den ret for udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der burde sidde på Udrejsecenter Kærshovedgård og ikke færdes frit rundt i Danmark, indtil det øjeblik de forlader landet?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er i orden, at hr. Mikkel Bjørn taler om, at Socialdemokratiet insisterer på nogens ret til at begå kriminalitet. Det er det, der ligger i spørgsmålet. Jeg har kun afsky til overs for det her – kun afsky!

Kærshovedgård er ikke et fængsel. Det er det ikke, og det er rigtigt, at Dansk Folkeparti ønsker, at det skal være et fængsel. Vi ønsker at finde nogle løsninger inden for de internationale rammer, Danmark er underlagt, som regeringen står på, og som gør, at vi kan begrænse de her skadevirkninger. Men det er simpelt hen en uanstændighed, hr. Mikkel Bjørn, at tale om, at vi insisterer på nogens ret til at begå kriminalitet. Vi har lige gennemført lokale erstatninger. Der er en strafferamme på op til 4 år, hvis man ikke overholder opholds- og meldepligten tilstrækkeligt. Vi har afsat penge til døgnbemandet politivagt, razziaer, patruljeringer, private alarmsystemer, gadebelysning, tryghedsvagter, videoovervågning, gratis psykologhjælp, tilskud til låse og alt muligt forskelligt, som vi har sat i gang for at skåne de mennesker, som mærker konsekvenserne af de her mennesker, der ikke skal være i landet. Og det fortsætter vi med at arbejde for.

Tak. Spørgeren.

De borgere, der bor i Bording, føler ikke, at de bliver skånet – tværtimod. Og så siger hr. Frederik Vad, at det er uanstændigt, når jeg påstår, at man insisterer på de her menneskers ret til at begå kriminalitet. Men hvis man insisterer på de her menneskers ret til at forlade centret, selv om de er dømt for terror, voldtægt, bandekriminalitet, og jeg ved ikke hvad for andre forbrydelser, så insisterer man også på, at konsekvenserne af de her menneskers ret til at forlade centret, er, at der kan blive begået kriminalitet uden for centret. Det er den logiske konsekvens af den politik, som hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet insisterer på at føre.

Ordføreren.

Det der er simpelt hen ren ungdomspolitikerpolemik. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at hr. Mikkel Bjørn står og taler om, at jeg står her og insisterer på nogens ret til at bevæge sig rundt og lave kriminalitet. Det er den der leg med ord, som sender et signal om, at det er vigtigt for Socialdemokratiet at skåne de her mennesker. Vi gør alt, hvad vi kan i Socialdemokratiet for, at det bliver så besværligt som overhovedet muligt for de her mennesker at være her, for de skal ikke være her. Og det er jo derfor, vi – i modsætning til hr. Mikkel Bjørns parti – har fået en hjemrejsepolitik til at fungere, som sender folk ud af landet i et meget, meget højt tempo.

Så er det fru Dina Raabjerg.

Tusind tak. Det var jo lidt af en medfart, jeg lige før fik af ministeren, som hr. Frederik Vad jo er partifælle med. Kan hr. Frederik Vad fortælle, om Socialdemokratiet var med i den aftale, der udpegede Kærshovedgård som udrejsecenter, eller ej?

Ordføreren.

Det var jo ikke det, ministeren reagerede på. Det, ministeren reagerede på, var, at ordføreren fik det til at lyde, som om det var Socialdemokratiet, der ligesom havde pålagt borgerne omkring Kærshovedgård, at centeret skulle ligge der, og at Det Konservative Folkeparti ønskede noget andet.

Jeg må bare sige, at jeg husker en videosekvens, jeg så på Ekstra Bladets hjemmeside, hvor den daværende integrationsminister Mattias Tesfaye gik en tur ind til et debatarrangement på Langeland under gigantiske buhråb, fordi han ønskede at flytte centeret fra Kærshovedgård til Langeland. Det var en sal, som mindede, tror jeg, om den sal, jeg stod over for på Københavns Universitet i sidste uge, da jeg havde et møde med nogle konservative muslimer der. Der var kun folk, der var imod, og her i Folketingssalen var der ingen opbakning til den løsning, heller ikke fra Det Konservative Folkeparti. Der var jo faktisk en løsning på bordet under den sidste regering, men den daværende integrationsminister blev buhet ud, både på Langeland og her i Folketingssalen.

Spørgeren.

Skal vi nu ikke lade være med at bruge energien på Varpemark Huse? Alle ved jo, at Langeland var en stråmand, og at vores regering, tidligere regering, havde et andet forslag, som S stemte ned.

Jeg hører jo sådan set ordføreren indirekte erkende, at Socialdemokratiet også var med til at placere udrejsecenteret ved Kærshovedgård. Hvad jeg derimod ikke har fået nogen anerkendelse af, er, at beboersammensætningen på Kærshovedgård er ændret markant fra at være udviste asylansøgere, til at det i dag fortrinsvis huser kriminelle asylansøgere. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er sådan, det hænger sammen, og at det er derfor, vi har så store problemer i dag?

Tak! Ordføreren.

Det er simpelt hen forkert, når ordføreren taler om, at Langeland var en stråmand. Ejendommen blev jo købt. Altså, staten engagerede sig jo i at prøve at finde en løsning her. Det er det ene.

Det andet er, at en af grundene til, at de kriminelle udvisningsdømte fylder mere på Kærshovedgård i dag, er, at vi har sendt de andre hjem. Det er, fordi to socialdemokratiske udlændinge- og integrationsministre og en socialdemokratisk statsminister har, jeg var lige ved at sige tømt Kærshovedgård for afviste asylansøgere. Det er jo derfor, at forholdet har forandret sig mellem de to grupper.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Hold da op! Så der står bare lokaler tomme ad libitum på Kærshovedgård, for dem, der var der, er alle sammen blevet udvist og sendt hjem af Socialdemokraterne. Den lader vi lige stå der. Jeg ville jo så gerne hjælpe regeringen, og jeg kan forstå, at det nærmest er det samme flertal, der er for Langeland, så det er jo bare med at sætte i gang. Det kan være, I heller ikke på det her område får lov af Moderaterne, men jeg vil gerne være løsningsorienteret. Jeg blev bare forvirret, for jeg kan forstå, at den her regering simpelt hen har sådan et styr på butikken. Når jeg så hører ordførerens tale, hvor han siger, at der blev fundet våben og narko, og det kan man simpelt hen ikke forstå, bliver jeg bare nødt til at sige, at man jo i regeringen har 90 mandater, så hvad har man tænkt sig at gøre ved det? Hvordan har man tænkt sig at komme derhen, hvor der aldrig nogen sinde mere findes narko og våben, for man er jo en handlingsorienteret regering? Og de ting er det jo i forvejen kriminelt at være i besiddelse af, bliver jeg nødt til at orientere ordføreren om, så loven må jo være på plads. Så hvad har regeringen gjort for efter den her ulykkelige hændelse at sikre, at der ikke er flere våben eller er narko blandt dem, som er indsat på Kærshovedgård?

Ordføreren.

Jeg siger ikke, at Kærshovedgård er tømt, jeg siger bare, at da Socialdemokratiet overtog ansvaret, var der 1.200 på udrejsecenteret, og nu er vi nede på små 400. Det er jo en kraftig reduktion på meget, meget få år. Det er jo derfor, at forholdet mellem grupperne procentuelt har forandret sig.

Så vil jeg bare sige til hr. Kim Edberg Andersen, at der jo faktisk er ting i gang: Nu er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal kigge på, om vi kan stramme grebet yderligere; på finansloven fra 2022 er der blevet sat et millionbeløb af til f.eks. meget mere sikkerhed i området; politiet har lavet døgnbemandet vagt; der er jævnligt patruljeringer; der har været razziaer ad flere omgange; og vi er også lige kommet i mål med erstatningerne til naboerne. Der bliver gjort meget for at hjælpe i det område, og vi vil gerne gøre endnu mere. Der, hvor vi kan stramme reglerne, vil vi gerne gøre det.

Spørgeren.

Men det er sådan lidt varm snak, for man kan sige, at Socialdemokraterne har siddet ved magten siden 2019, og jeg kan forstå, at man har sat nogle penge af i 2022, men stadig væk kan man finde våben og narko i en bil ved en mand, som man dybest set kan sige ikke har kørekort. Det er jo ikke førerretten, vi snakker om. Så hvad er det helt konkret, man vil sikre, når man nu ved, at der er blevet fundet våben og narko i den her bil med en indsat deroppe – hvad er det, vi kan forvente? Ud over at man ikke må eje en bil, hvordan kan man så forvente det næste lovforslag fra regeringens side bliver – som jeg så må forvente kommer lige efter – et lovforslag, der sikrer, at der ikke er våben og narko ved folk i og omkring Kærshovedgård?

Ordføreren.

Jamen altså, det vigtigste er, at folk bliver sendt hjem i et hurtigt tempo, og det er vi enormt gode til her i Danmark. Det næste er, at de initiativer, som skal udmøntes mellem 2022 og 2025, rigtig kommer til at virke. Det kan godt være, at ordføreren negligerer det, men noget af det er jo f.eks. flere vagter, det er jo f.eks. mere videoovervågning og personsikring, det er jo f.eks. noget af det, der er under udarbejdelse, endnu mere videoovervågning hos naboer på Kærshovedgård, og at politiindsatsen skal styrkes. Alt det er der blevet sat millioner af til at sikre, og det skal dribles i mål.

Tak. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg vil gerne lige følge op på min kollega fru Dina Raabjergs spørgsmål til ordføreren, for jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke kan bekræfte, at i 2016 var det en Venstreregering støttet af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – og jeg kan ikke huske, hvem der mere var med, men det var i hvert fald nogle af de partier, der var med – der var med i aftalen om at placere Kærshovedgård der, hvor det ligger i dag, altså at Socialdemokratiet selv har været med til at stemme for det her, da der sad en Venstreregering i 2016. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det har jeg jo lige svaret bekræftende på over for fru Dina Raabjerg. Men forskellen er bare, at Socialdemokratiet kom med en løsning senere om at flytte centeret, som Det Konservative Folkeparti var imod. Så de partier, der har skylden for, at Kærshovedgård i dag ligger, hvor det ligger, er jo de partier, som var imod den tidligere integrationsminister hr. Mattias Tesfayes alternative løsning. Det var Det Konservative Folkeparti, og man var stolt og glad over at være imod det, ligesom alle de andre partier var. Der var ikke flertal i Folketinget for den løsning. Der var en ejendom, som staten havde erhvervet sig, og som kunne bruges. Det ville Det Konservative Folkeparti ikke.

Spørgeren.

Det var jo så Det Konservative Folkeparti, der var med i VLAK-regeringen, som kom til efter Venstreregeringen, der kom med et andet forslag på et tidspunkt, også om at flytte Kærshovedgård. Det håber jeg også at ordføreren, selv om ordføreren ikke sad i Folketinget på det tidspunkt, kan huske.

Men i dag skal vi jo her i salen om lidt behandle – det skal vi jo faktisk efter den her sag – det konservative forslag om simpelt hen at flytte Kærshovedgård til udlandet. Kan Socialdemokratiet støtte op om det forslag?

Ordføreren.

Hvis ordføreren kan finde et land, der vil tage imod kriminelle udlændinge, kan vi jo tage en diskussion – hvis ordføreren har sådan et land med under armen. Jeg vil bare sige til ordføreren, at det jo er Det Konservative Folkeparti, der beskylder Socialdemokratiet for alle dårligdommene, der er i og omkring Kærshovedgård, og nu vil partiet gerne diskutere noget historik tilbage fra midten af 2010'erne, selv om det er Det Konservative Folkeparti, der var imod den løsning med en alternativ placering, som Socialdemokratiet kom med. Det er jo noget mærkeligt noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget og for at rejse denne debat. Emnet om beboernes adfærd og situationen på Udrejsecenter Kærshovedgård er vigtigt og kræver opmærksomhed. Vi har haft lignende diskussioner før, og det understreger også kompleksiteten i at håndtere et udrejsecenter, som både skaber udfordringer lokalt og bredere i samfundet. Venstre anerkender de udfordringer, lokalbefolkningen står over for i og omkring Bording. Den kriminalitet og utryghed, som en del af beboerne på Kærshovedgård står bag, er fuldstændig uacceptabel. Det er en adfærd, der hverken hører hjemme i Danmark eller på nogen måde kan forsvares.

Jeg har det grundlæggende sådan, at udlændinge, som er indkvarteret på Kærshovedgård, selvfølgelig ikke skal være en del af det danske samfund på lige fod med borgere, som har lov til at være her. De skal i stedet rejse hjem, og det er også afspejlet i de begrænsninger, der gælder for dem i øvrigt. Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder med at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård og minimere belastningen for lokalsamfundet. Derfor er det også positivt, at vi i dag hører, at udlændinge- og integrationsministeren har igangsat et arbejde med henblik på at stramme reglerne på det her område. Det er dybt frustrerende, at personer, som slet ikke skulle være her, kører rundt i biler, som måske ikke engang er deres egne.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og den kommer fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Hvad mener Venstres ordfører om det forslag, at vi i stedet for at lade de her mennesker færdes frit rundt i Danmark simpelt hen sætter et hegn op rundt om centeret, lukker porten, sætter en kæde for og så en lås på, så vi låser for muligheden for at forlade Udrejsecenter Kærshovedgård? Før det er jo det, der betyder, at Sven-Oliver Anders' kone, Beate, ikke er i live i dag; det er, at en udvisningsdømt kriminel udlænding færdes frit rundt, påvirket af narko, på de danske veje og dræber Sven-Oliver Anders' kone, Beate. Hvad mener Venstre om at sætte en lås på Kærshovedgård?

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn ved jo godt, hvad svaret er. I Venstre er vi sådan set optaget af også at overholde de internationale rammer og regler omkring det. Men det ændrer jo ikke på, at vi ligesom Dansk Folkeparti er optaget af at sige: Hvordan vi kan begrænse mobiliteten for de beboere, der er der, indtil de bliver sendt ud af landet? Og der er det jo sådan set relevant og fornuftigt, at vi kigger ind i det område og sikrer, at man ikke kører rundt i en bil i resten af landet, når man sådan set burde være på Kærshovedgård. Så det vil vi sådan set gerne både kigge på, og vi vil også gerne anerkende, at Dansk Folkeparti rejser en relevant problemstilling. Men i forhold til at sætte en lås på var svaret jo også fra ministeren, at så er det et fængsel, og det kan vi ikke støtte i Venstre.

Spørgeren.

Nej, det forstår jeg at Venstre og alle andre partier her i Folketinget ud over Dansk Folkeparti ikke kan støtte. Dermed er man jo også meget ærlig om, hvad det er for en politik, man fører, nemlig en politik, som kan få menneskeliv som konsekvens. Altså, Beate havde været i live i dag, hvis man havde ført Dansk Folkepartis politik. Hvis man fører alle andre partiers politik her i Folketinget, ja, så er konsekvensen, at der går menneskeliv tabt, fordi udvisningsdømte kriminelle kan færdes frit rundt i Danmark og begå ny kriminalitet, selv om de er dømt til udvisning af Danmark. Er det ikke en absurd tilstand, som Folketinget accepterer ved ikke at låse de her udvisningsdømte inde?

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi snakker om et beslutningsforslag om, hvorvidt man skal fratage dem retten til at eje eller føre en bil, og jeg synes, man er ved at bevæge sig ret langt uden for det. Vi skal lige holde fast i det, vi snakker om, og det vil jeg gerne bede medlemmerne om også at acceptere.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager fat på, hvordan vi kan begrænse mobiliteten for de mennesker, der er på Kærshovedgård, indtil de bliver sendt ud af landet. Venstre er af den opfattelse, at vi skal overholde internationale konventioner og internationale regler. Generelt er det en klar, klar fordel for et lille land som Danmark. Jeg mener ikke, at vi skal melde os af det samarbejde, som vi i øvrigt har med lande omkring os, men der er jo ikke nogen tvivl om, at her er der en vigtig problemstilling. Den er relevant, og det er også derfor, jeg hilser det velkommen, at ministeren kigger ind i det, og så er jeg helt overbevist om, at vi meget snart ser et forslag til, hvordan vi kan begrænse mobiliteten for mennesker på Kærshovedgård.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg vil vende lidt tilbage til bilerne, for ordføreren er jo også kendt som FinansHans. Og der vil jeg sige, at det skurrer sådan lidt i mine ører, når man så siger: Jamen du kan godt have en bil; du kan have købt en bil inden. Det har man så ikke lige styr på. Men så lavede jeg en hurtig googlesøgning, og det koster ca. 800 kr. For en bil i den prisklasse koster det ca. 800 kr. om måneden bare at betale sin vægtafgift, og du får 1.200 kr. i de her madpenge. Og det er jo en FinansHans, jeg har som ordfører fra Venstre deroppe.

Så vender jeg lige tilbage til det, jeg ikke fik svar på fra ministeren: Hvordan kan man finansiere en bil, når man er indsat på Kærshovedgård? Og hvordan kan Venstre være med i en regering, som ikke lige ser skoven for bare træer, og kan man få undersøgt, hvor de får pengene fra? For de skal jo også spise; det skal man huske. Og hvis vi så allerede kan se, at de faktisk kan spise sig mætte for 400 kr., hvorfor synes Venstre så, det er fornuftigt, at de får 1.200 kr.? Altså, for sådan et finansmenneske som ordføreren må spørgsmålene jo hobe sig op. Så kan ordføreren ikke gøre Danmarksdemokraterne klogere?

Ordføreren.

Der er jo allerede i dag regler om, at hvis man har værdier for over 10.000 kr., kan man ikke beholde dem. Jeg synes, det handler om at kigge ind i, hvordan vi kan begrænse beboernes mulighed for at føre bil. Vi kan også kigge ind i, om der er muligheder for også at begrænse beboernes mulighed for at eje en bil eller leje en bil. Og jeg tror ikke, det står og falder med de 34 kr. Dem vil jeg så i øvrigt også gerne se på, hvis det er den udfordring, vi har, at de 34 kr. er for lidt eller for meget. Jeg kan forstå på spørgeren, at han synes, det er for meget, men det synes jeg sådan set også. Jeg synes, det er relevant, at vi hele tiden følger med i, hvordan det udvikler sig, og at vi sikrer os, at man som beboer på Kærshovedgård overholder reglerne, og at vi gør det på en måde, hvor man sådan set tænker: Det er bedre at rejse ud af landet, ud af Danmark, end at blive boende.

Spørgeren.

Jeg har ikke som sådan taget stilling til, om jeg synes, det er for meget eller for lidt. Det kan vi tage på et andet tidspunkt. Men jeg siger bare, at det er underligt, at man kan finansiere de udgifter, der er ved at have bil. Og det har regeringen valgt ikke at finde ud af. De siger, at der måske kommer en løsning på det her med at have en bil, og det er superfint. Men der er jo andre måder, man ligesom kunne have sikret det på. Det, jeg er bekymret for, er jo dybest set, om folk kan færdes rundt i en bil. Og vi kan jo tage folks biler, hvis de ikke betaler deres vægtafgift. Og hvis de betaler det med de madpenge, de har fået, så synes jeg, det jo er åbenlyst: Så er det, fordi man er en lille smule handlingslammet, fordi Moderaterne igen er dem, som styrer, hvad Venstre må mene i regeringen.

Ordføreren.

Nej. Altså, det her handler om, at vi finder en vej til at begrænse beboernes mulighed for mobilitet i egen bil, i lånt bil, i lejet bil. Og det ser jeg frem til at der kommer et svar på. Det er jo også muligt – og det er måske også allerede det, der sker i dag – at der er flere om at eje en bil, og derved kan man sige, at det er ad den vej, de får adgang til bil. Men jeg vil kigge meget ind i, hvordan vi får begrænset det.

Tak til medlemmet for at komme tilbage til sporet af beslutningsforslaget. Så er det fru Dina Raabjerg.

Uha, så skal vi se, om jeg også kan gøre det.

Jeg hørte ordføreren sige, at vi skal prøve at begrænse muligheden for, at man som beboer på Kærshovedgård kan bevæge sig rundt, indtil man bliver udsendt, og jeg forstod det sådan, at andelen af udsendte er stigende. Jeg skal bare høre, om jeg har misforstået, at det var det, ordføreren sagde, for de tal, jeg har fået fra ministeriet, viser, at fra 2018 til 2023 har andelen af udsendte ligget på mellem 10 og 20 pct. af beboerne, og det har sådan set ikke ændret sig synderlig meget fra det ene år til det andet. Så har jeg misforstået noget her?

Ordføreren.

Jeg kan have udtrykt mig uklart. Jeg taler om det samlede antal, som det lykkedes os at få sendt retur ud af landet. Det har sådan set været stigende. Det er også det, jeg lyttede mig til at den socialdemokratiske ordfører nævnte.

Ordføreren har helt sikkert ret i det tal, ordføreren lige nævner her, men det ændrer jo ikke på Venstres ambition om, at vi skal have flere sendt ud, og at vi hele tiden skal sikre os, at mobiliteten er så begrænset som overhovedet muligt. Men vi mener jo ikke det, som Dansk Folkeparti siger om, at det skal være et fængsel, for vi er sådan set optagede af, at man skal overholde internationale rammer og forpligtelser, og det tænker jeg også Det Konservative Folkeparti er.

Spørgeren.

Nu havde jeg ikke trykket mig ind for en kort bemærkning, men når man som politiker får ordet, tager man det selvfølgelig.

Men kunne man så ikke bakke op om forslaget i forhold til at undersøge, om det så kunne lade sig gøre i henhold til de internationale konventioner?

Ordføreren.

Det er sådan set også det, jeg siger at Venstre ønsker. Vi skal undersøge muligheden for at begrænse muligheden for at være mobil og at føre bil og at køre rundt i bil i hele landet, når man sådan set skal opholde sig på Kærshovedgård. Så det tænker jeg vi er meget enige om, og det er også derfor, vi i Venstre hilser det velkommen, at ministeren har taget initiativ til at undersøge den her mulighed, og det ser jeg da frem til at drøfte også her i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Nogle gange sker der jo det, når man kommer herned med en tale, man har skrevet inden, at noget ændrer sig til noget positivt, og man skal også rose regeringen, når de endelig får en god idé. Tilsyneladende har de fået den gode idé, at man ikke skal eje en bil, hvis man er på et udrejsecenter. Det tror jeg at også forslagsstillerne selv synes er en rigtig god idé – så god, at de faktisk er kommet med et beslutningsforslag om det samme. Så jeg kan ikke se andet, end at det bare er at få det kørt igennem og skrive L som i lovforslag foran, og så er jeg sikker på, at vi stemmer det igennem.

Når det så er sagt, er der nogle problemstillinger, og jeg bliver nødt til at sige, at det her jo har den mest tragiske baggrund overhovedet. Jeg tror faktisk ikke, at der er en eneste af mine ordførerkollegaer herinde, som er uenig i det. Et menneske, som vi har smidt ud, vælger at sætte sig ind i en bil med narko og våben, kan jeg høre at regeringen også er klar over. Så det skal vi også have kigget på. Det tror jeg den kan kigge positivt på sammen med os. Det menneske kører ind i en anden bil og slår et menneske ihjel, der bor i et område, som uheldigvis ligger der, hvor vi har valgt at indkvartere dem, der er udvisningsdømte.

Langt hen ad vejen er jeg jo enig med Dansk Folkeparti og også Socialdemokratiet: De skal ud af vagten. Det kommer de ikke, og det har så kostet et menneske livet, at vi ikke har håndhævet, at de ikke må have en bil. Jeg er ikke sikker på, at selve personen dengang ejede bilen. Han havde jo ikke engang førerret. Men derfor chokerer det mig alligevel, at man kan læse, at der er 11 personer indsat deroppe, som har en bil. Hvorfor har de det? Er bilerne alle sammen mindre end 10.000 kr. værd? Har vi tjekket det? Har regeringen gjort det, for det ville jo være nemt for regeringen.

Der er så mange offentligt ansatte, og vi døjer jo alle sammen med, at der bliver skåret bare en lillebitte smule i antallet af dem, så der må da være en, der kan gå ud sammen med en lokal bilforhandler og finde ud af, hvad de biler koster, som er ejet af de indsatte, som ikke må eje noget over 10.000 kr. Det har man ikke fået gjort. Det håber jeg da man retter op på straks. Det kan man nå inden jul. Så kan man sætte dem til salg, og så kan de forhåbentlig ikke blive ramt af et eller andet nyt afgiftssystem, som kommer efter den 1. januar.

Virkeligheden er, at man kan være lige så sarkastisk og ironisk, som jeg er heroppe fra, men at problemet er helt reelt. Og det er der, fordi vi sover i timen. Man kan godt som Danmarksdemokrat og som opposition i det hele taget blive træt af, at ens forslag, når det er ret gode forslag, bliver skudt ned med, at regeringen kommer med noget lige om lidt. Men så kunne det være rart, hvis regeringen kunne øve sig på at sige, at »lige om lidt« f.eks. er i næste uge, sådan at dem, der bor i området, kan begynde at sætte en dato på, for det er jo frygtelig urimeligt for de mennesker.

Så kan vi skyde skylden på hinanden, i forhold til hvem der har stemt for hvad. Jeg kan forstå, at alle er for et eller andet på Langeland nu. Der er i hvert fald 90 mandater for, hvis ikke Moderaterne er imod. Så man kan jo lave noget på Langeland, for jeg kunne se på Venstre, at det syntes de også var en fantastisk idé. Det sker jo heller ikke, men der er nogle mennesker, der døjer med det her lige nu. En af de ting, de døjer med, er, at vi tillader, at mennesker, der er udvist og er placeret på et udrejsecenter, har en bil. Reglerne er på plads, de må ikke have en bil, og hvis det handler om beløbsgrænsen, så kan vi bare sætte den til 14.95 kr. Det kan du ikke få en bil for. For essensen er, at de ikke skal have lov til at have en bil. Den er ikke længere. Så behøves politik heller ikke være sværere, end at man skal tælle til 90 herinde.

Så send et lovforslag i trykken, og lad os få det igennem og få hevet de biler ud af hænderne på de mennesker, som vi ikke ønsker at have i landet, og som er blevet udvisningsdømt. De skal ikke have dem. Ellers vil der igen kunne ske frygtelige ting deroppe med en eller anden tåbe uden kørekort, der tager narko og våben med i sin bil og kører ind i en uskyldig.

Vi kan ikke love nogen, og vi skal passe på med at love vores vælgere, at det her løser alt, for det gør det ikke. Problemet er jo større end det. Men det her er ... undskyld, der var jeg lige ved at sige noget, sådan at du skulle op at stå. Det her er et problem, der er til at løse, hvis man gider, og hvis man gider det, kan man også gøre det hurtigt. Ministeren har tidligere sagt, at han arbejdede, så sveden drev, derovre. Jeg har ikke set ham svedig her i vintersæsonen endnu. Så han kunne jo nok bare lige blive svedig en enkelt dag op til jul, så vi kunne få lavet et lovforslag. Lad os få det her banket igennem Folketinget og få taget de biler fra de tåber, som bruger dem til at slå uskyldige mennesker ihjel med. Det er ikke i orden, det er ikke rimeligt, og det skal der gøres noget ved. Danmarksdemokraterne kommer naturligvis til at bakke op om DF's forslag.

Så lykkedes det også for ordføreren for Danmarksdemokraterne at bruge direkte tiltale over for formanden, og det må man heller ikke.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører, også for at indrømme, at Danmarksdemokraterne sover i timen. Nu var jeg jo for nylig i Ejstrupholm og møde Sven-Oliver Anders, hvis kone blev kørt ihjel af en udvisningsdømt kriminel. Mit indtryk var, at han var mildest talt meget skuffet over både det forhold, at Danmarksdemokraterne jo har placeret Udrejsecenter Kærshovedgård tæt på, hvor han bor, og i særlig grad, at Danmarksdemokraterne i lighed med alle andre partier her undtagen Dansk Folkeparti insisterer på, at man, selv om man er udvist af Danmark, skal have ret til at forlade det udvisningscenter, som man er dømt til at sidde på. Så kan man så sætte sig ud i en bil og slå nogen ihjel, og det var så Sven-Oliver Anders' kone, Beate, der blev slået ihjel i den sammenhæng.

Hvad vil hr. Kim Edberg Andersen sige til Sven-Oliver Anders i forhold til Danmarksdemokraternes politik om, at de her mennesker skal have lov til at bevæge sig frit rundt?

Ordføreren.

Jeg ville jo ønske, jeg kunne få lov til at komme med, når DF går ud til et menneske, der er ramt af den her sorg, og kun fortæller den halve sandhed, i forhold til at hvis vi brød konventionerne, så blev alting lykkeligt og fromt. For virkeligheden er, at hvis vi hoppede ud af konventionerne, ville vi jo bare blive stoppested for endnu flere udlændinge.

Men det er jo ikke første gang her i salen, at DF ligesom kører den her med, at de er de eneste, der har den rigtige politik. Og så glemmer de bare at fortælle om den lille mulighed, der er for, at hvis Danmark nu stod uden for konventionerne og der var en fra Sverige, der blev udvist, så kunne han komme til Danmark, og så stod vi der med ham selv, og at hvis der kom nogle fra England, så stod vi der med dem selv. Det ville jeg jo ønske man fortalte. Nu var jeg der ikke; det kan jo være, at Dansk Folkepartis ordfører har valgt at fortælle den del af historien også. Jeg tvivler, for så kommer man jo ikke frem til det her med, at man er de eneste med den rigtige politik.

Problemstillingen i at sige, at de skal låses inde, er, at vi risikerer at blive smidt ud af konventionerne. Det er ikke sikkert – det medgiver jeg – men hvis vi gør, risikerer vi at blive endestation for alle dem, der bliver udvist andre steder fra. Det er jeg næsten sikker på at ordføreren glemmer at fortælle.

Spørgeren.

Jeg forstod overhovedet ikke, hvad det var, ordføreren talte om, altså at hvis vi sætter en lås på Kærshovedgård, kommer der flere flygtninge til Danmark. Hvad er det for en mærkelig logik, Danmarksdemokraterne arbejder med?

Vi kan da i Danmark, hvis vi udtræder af de konventioner, der begrænser os på de her områder, føre en selvstændig politik, i forhold til hvem vi tager imod. Så kan vi indføre en reel grænsekontrol ved grænsen, hvor vi afviser dem, der anmoder om at komme ind. Så bliver Danmark ikke flygtningemagnet for alle de flygtninge, som hr. Kim Edberg Andersen står og taler om. Så det er jo noget frygteligt vrøvl, som hr. Kim Edberg Andersen bevæger sig ud i.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke rigtig det der, for der er jo det der med følgevirkningen af ens holdning. For det er jo rigtigt, at vi sagtens kan låse dørene på Kærshovedgård. Det kan vi godt. Det er fuldstændig korrekt. Det vil nok ende med, at vi så ikke er en del af det her andet samarbejde, hvor vi har dét med, at det første sted, man bliver fundet, bliver man sendt hjem, altså Schengen. Det kan også godt være, vi risikerer at skulle stå at sagsbehandle på alle de andre, der er blevet udvist, f.eks. fra Sverige til Syrien, men som så tænker: Vi tager til København først. De mellemlander, råber asyl, og så skal vi jo stadig væk behandle det. Eller er det alle konventioner, DF? Det er bare det: Er det alle konventioner, ikke bare den, der selektivt passer ind i en ordførertale, men alle konventioner, man vil melde sig ud af?

Tak. Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at integrationsministeren ikke svedte så meget her i vintersæsonen, men det er jo bl.a. hr. Kim Edberg Andersens skyld, for der har jo ikke været indkaldt til så mange samråd. Nu er de begyndt at komme her op mod jul, men som jeg forstår det, er integrationsministeren røget lidt ned på listen over ministre, der bliver indkaldt til samråd, fordi hr. Kim Edberg Andersen ikke sveder særlig meget her på Christiansborg. Så det er bare en opfordring til at komme i gang.

Hr. Kim Edberg Andersen står og fabler om Langelandsmodellen osv. Jeg skal bare høre, om det, som Danmarksdemokraterne siger i dag, er, at Danmarksdemokraterne inden næste valg kommer til at fremlægge et bud på en anden placering af det her udrejsecenter end den nuværende.

Vi skal stadig væk passe på, at vi holder os inden for emnet. Jeg er nødt til at påtale det endnu en gang.

Ordføreren.

Nu skal jeg nok svare, selv om det er langt uden for emnet, som det blev påpeget af formanden.

Selvfølgelig gør vi det. Vi havde et godt forslag om en ø, som vi synes stadig væk er fantastisk. Lad os da diskutere det, hvis man er løsningsorienteret. Jeg ved ikke, om jeg sveder så meget. Jeg tror lige, vi skal gå hjem og se på antallet af ordførertaler siden valget og frem; jeg tror, at jeg har svedt det, jeg skal. Jeg kan godt lade være med at stå med sveden drivende ned ad ryggen på mig som tran og stadig væk være meget arbejdsom.

Grunden til, at vi ikke tager ministeren i samråd, er, at jeg – uden at forklejne ministeren på nogen måde – ville kunne skrive hans svar ned nu og indtale dem på bånd og så bare lave et playback, for jeg får det samme svar på alt: Vi gør det så fantastisk godt, og der er ikke andre, der har æren for, at alting går godt. Alt det, der går skidt, har vi en god plan for, og den kommer i morgen.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at den sværeste del af arbejdet ved at være folketingsmedlem er jo ikke at stå hernede og være polemisk sammen med hr. Kim Edberg Andersen. Det synes jeg er rimelig til at gå til.

Så for at blive inden for beslutningsforslagets rammer, hr. formand, vil jeg spørge, om det område, som Danmarksdemokraterne mener at vi i fremtiden skal konfiskere biler fra, er Lindholm. Det er Danmarksdemokraternes politik, at vi skal have udrejsecenteret flyttet til Sjælland?

Ordføreren.

Jeg ved faktisk ikke, om færgen til Lindholm tog biler med. Det var faktisk et issue, dengang det blev diskuteret. Så der bliver ingen konfiskerede biler på Lindholm; det må være svaret. De kan simpelt hen ikke transporteres derover.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag vil forslagsstillerne fratage beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård muligheden for at eje eller føre en bil. Dette udspringer af en dybt tragisk sag, hvor en beboer på udrejsecenteret trafikdræbte en 55-årig kvinde. Lad mig starte med at udtrykke min dybe sympati med kvindens familie, for det her er tragisk.

Men beslutningsforslaget, der vil fratage beboerne mulighed for at eje eller føre en bil, kan vi ikke bakke op, da det er et spørgsmål om, at man tager nogle ret grundlæggende rettigheder fra folk. Det drejer sig bl.a. om folk, der er udvist fra Danmark, og som har overstået deres straf i fængslet, men som vi ikke kan hjemsende, på grund af at man risikerer forfølgelse, tortur eller dødsstraf i hjemlandet.

Vi tager dog gerne en diskussion om sanktionsmuligheder ved overtrædelse af regler og retningslinjer, men vi kan ikke bakke op om forslaget. Jeg skal hilse fra Alternativet og Radikale Venstre og sige, at det kan de heller ikke bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg er rystet. Jeg er rystet over SF's melding i den her sammenhæng – at stå og tale om, at det er en grundlæggende rettighed for udvisningsdømte kriminelle terrorister og bandemedlemmer at kunne sætte sig ind i en bil og så efterfølgende ende med at slå en kvinde ihjel; at det er en grundlæggende rettighed for de mennesker at kunne forlade centeret og sætte sig ind i en bil. Det synes jeg godt nok er en fuldstændig vanvittig udmelding fra SF.

Det her er mennesker, der er dømt til udvisning af Danmark. Mener SF virkelig, at det er en grundlæggende rettighed for de mennesker at eje en bil og have kørekort og at kun sætte sig ind i den bil og færdes frit rundt i Danmark?

Ordføreren.

Medmindre jeg hørte ordføreren forkert, har ordføreren jo selv sagt, at man i behandlingen af den her sag vil fratage dem den her ret, som de nu har. Det er jo ikke en grundlovssikret ret på lige fod med ytringsfrihed; det er jo ikke det, jeg står og siger, men jeg prøver egentlig bare at bruge nogle af de samme ord, som jeg hører ordføreren sige. Men hvis jeg har misforstået ordføreren, beklager jeg selvfølgelig.

Spørgeren.

Jamen det ordvalg handler jo om, at de i dag har lov til det. Det handler gudhjælpemig ikke om, at Dansk Folkeparti mener, at de her mennesker har ret til det. Det mener vi ikke. Jeg skal bare have bekræftet: Mener SF, at de her udvisningsdømte kriminelle skal have ret til at eje og køre bil, og at det er en grundlæggende rettighed for dem?

Nu er jeg nødt til lige at sige noget igen, for man må faktisk heller ikke påkalde højere magter. Så nu vil jeg gerne have, at vi her på en god dag lige koncentrerer os en ekstra gang og holder os i sporet. Tusind tak.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg synes egentlig, jeg har svaret, at vi ikke kan bakke op om det, fordi man på den måde fratager dem en ret til det her, som de har på nuværende tidspunkt. Og det synes jeg ikke vi kan bakke op om. Men som sagt tager vi gerne en diskussion om, hvad man kan gøre i forhold til sanktionsmulighederne ved overtrædelse af regler og retningslinjer på centeret.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg vil gerne bruge anledningen til at byde hr. Mads Olsen velkommen som ny ordfører på det her område. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jeg havde et rigtig godt samarbejde med den sidste ordfører fraor SF, hr. Serdal Benli, og jeg tror, vi nok skal få et samarbejde. Jeg kender ordføreren ude fra Sjælland, så det er dejligt at se ordføreren her.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Vi har jo, som ministeren også var inde på, lagt op til at lave en arbejdsgruppe, der skal kigge på, om vi kan stramme reglerne på det område, hvor vi forkaster det her beslutningsforslag, men hvor vi ser på, om vi kan gøre et eller andet for den forholdsvis beskedne gruppe af beboere tilknyttet Kærshovedgård, som har køretøjer. Bakker SF op om det arbejde?

Ordføreren.

Jeg er da altid glad for, at man får et godt vidensbaseret grundlag, som vi kan træffe beslutninger ud fra, så vi ikke ender med at træffe beslutninger, der går imod de internationale forpligtigelser. For jeg har hørt andre forslag om, at vi bare skal gøre det som i et fængsel, og det kan vi i hvert fald ikke bakke op om, da det vil være i strid med de internationale forpligtigelser, Danmark har, og jeg ved også, at regeringspartierne går op i, at det forslag, som arbejdsgruppen så kommer frem til, ikke kommer til at gå ud over de internationale forpligtigelser. Så jeg glæder mig da til at høre, hvad de har at sige, og så kan vi tage en drøftelse af det baseret på et godt fagligt grundlag. Det synes jeg altid er godt og især på det her område.

Også tak for at byde mig velkommen, og jeg glæder mig også til samarbejdet. Det er jo et område, jeg glæder mig til at komme i gang med, og det skal nok blive meget godt. Så tak for det.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg sad og hørte debatten oppe på mit kontor og tænkte, at jeg lige var nødt til at gå herned i salen og stille SF's ordfører et spørgsmål. For jeg kan virkelig ikke forstå, at SF i fuld seriøsitet kan mene, at det kan være en rettighed, at folk, mennesker, der i øvrigt ikke har ret til at opholde sig i Danmark, som ikke er ønskede, som er udvisningsdømte, har et kørekort og en bil. Hørte jeg virkelig rigtigt?

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at jeg kunne lokke ordføreren herned i salen, og jeg er glad for at se ham igen. I SF mener vi ikke, at det her med, at man skal skabe nogle rammer og regler for det her, hvor man på den ene side siger, at andre folk i Danmark gerne må køre i egen bil, men at dem, der er her, ikke må gøre det, er godt, også fordi jeg tænker: Hvad fører det her ellers til? For det er jo ikke det eneste køretøj, jeg hører man vil ændre det i forhold til.

Man kan se på, hvordan folk cykler inde i København, og det kan jo godt have konsekvenser i forhold til hvordan man cykler. Hvis vi på et tidspunkt ser en beboer køre vanvittigt på cykel herinde i København, skal man så også lave et forslag om at forbyde dem at cykle? Det er i hvert fald ikke noget af det, jeg synes vi skal ud i. Men som sagt tager vi gerne en diskussion om de sanktionsmuligheder, der er, og om vi der kan gøre noget for at sikre det. Tak for det.

Spørgeren.

Det handler jo ikke om, at nogen er kørt galt på cykel, men det handler om, at der er et menneske, der slet ikke har ret til at opholde sig i Danmark, der brutalt har dræbt et andet menneske, fordi man var bag rattet. Altså, det er jo fuldstændig absurd.

Er ordføreren ikke enig i – for det blev jeg også i tvivl om, da jeg hørte SF's ordfører – at der selvfølgelig må være forskel på, hvilke rettigheder man har som dansk statsborger, som ikke er dømt for noget, som ikke er straffet for noget, og som kan gå frit rundt på gaden, og hvilke rettigheder man må have, hvis man er udvisningsdømt, hvis man ikke har noget lovligt ophold i Danmark, og man i øvrigt sidder der, fordi vi ikke ønsker, at man er i det danske samfund? Der kan man da ikke give folk de samme muligheder.

Tak. Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at DF gerne vil have nogle meget, meget strammere regler for de her mennesker og man gerne vil sætte lås og slå på Kærshovedgård, så de slet ikke kan bevæge sig udenfor, og de facto gøre det til et fængsel. Men så ekstremt synes jeg jo heller ikke at vi skal gøre det. For jeg synes stadig væk, vi har nogle internationale forpligtigelser, vi skal overholde.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste ordførere, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører kunne desværre ikke være til stede i Folketingssalen i dag, så jeg har lovet at være behjælpelig med at læse talen op.

Hvis man er til fare i trafikken, er der god grund til at frakende førerretten. Hvis man kører beruset eller narkopåvirket, skal man naturligvis heller ikke have førerret, og man skal ligeledes kunne miste retten til egen bil. Lad der ikke herske tvivl om, at folk, der er til fare i trafikken, skal holdes væk fra biler, men her er der tale om, at personer, der sidder på et udrejsecenter, skal miste deres ejendomsret og deres kørekort, ikke på grund af, at de nødvendigvis er til fare for trafikken, men alene af den årsag, at de sidder på et udrejsecenter. Grundloven giver rammerne for ejendomsretten, ligesom den også tilsiger, at vi skal sikre ligebehandling af borgerne. Det gælder også for de udviste, uanset om det er administrativt eller ved lov.

Vi er i Liberal Alliance ligeledes bevidste om den tragiske sag med kvinden, der mistede livet ved Udrejsecenter Kærshovedgård. Men jeg er ikke sikker på, at det her forslag ville have afhjulpet den tragiske sag. Problemet er, at gerningsmanden er ligeglad med loven. Gerningsmanden er altså ligeglad med sine medmennesker, og at hans adfærd er til fare for samfundet. Til den slags udvisningsdømte har vi i Liberal Alliance foreslået en omvendt fodlænke og en kraftig begrænsning af de farligste kriminelle på udrejsecentrene. Det vil bringe dem under en strengere kontrol ved at kunne følge deres færden forbundet med opholdsforbud i området, hvor de f.eks. har deltaget i bandeaktiviteter eller har været involveret i anden alvorlig kriminalitet. Dette ser vi som et mere virksomt middel.

Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte det her forslag. Selv om intentionen er god, mener vi ikke, at værktøjet er det rette. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Peter Kofod.

Tak for det. Hvis man ikke har lov til at være i Danmark, hvorfor mener Liberal Alliance så, at man skal have lov til at føre en bil i Danmark?

Ordføreren.

Vi mener ikke, at bare fordi man opholder sig på et udrejsecenter, skal man miste retten til at kunne føre en bil, hvis man ikke er til fare for trafikken. Det her handler om, at vi skal behandle folk ens, og jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at folk, der er til fare i trafikken, selvfølgelig skal kunne miste deres førerret og dermed retten til at køre bil.

Spørgeren.

TV 2 offentliggjorde jo for noget tid siden en liste over forseelser, som en stor del af de her mennesker har begået. Man må jo absolut sige, at det er meget sikkert, at en stor del af dem har udsat danskere for en endog meget stor fare. Vi ønsker så ikke, at man skal have mulighed for at føre en bil, fordi det er jo fuldstændig krystalklart, at når man er på tålt ophold, er man ikke velkommen i Danmark; man er ikke ønsket her. Jeg kan simpelt ikke forstå, at man på den ene side siger: Dig, kammerat, du må ikke være i Danmark, vi vil af med dig så hurtigt som muligt. Og på den anden side siger man så: Men i øvrigt må du gerne eje og køre i en bil i Danmark. Det er da helt tosset.

Ordføreren.

Jeg er jo ikke uenig med hr. Peter Kofod i, at de her mennesker er uønskede i Danmark, og at de skal forlade landet hurtigst muligt. Men når det kommer til, hvad det er, vi skal lovgive omkring på lige præcis det her område, så synes jeg, vi skal bruge nogle virkemidler, der rent faktisk vil afhjælpe situationen, frem for at vi sætter flere regler op og gør det mere bureaukratisk. Eksempelvis skal vi lige om lidt behandle et beslutningsforslag, der handler om, hvor udvisningsdømte skal opholde sig, altså vi skal finde et sted i et land uden for Danmark, hvor vi kan lave et udrejsecenter i stedet for. Det synes jeg er en meget bedre model at arbejde videre med.

Tak. Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg var rystet over, at SF mente, at det var en rettighed for terrorister og bandekriminelle, der sidder udvisningsdømt på Udrejsecenter Kærshovedgård, at sætte sig ind i en bil og køre land og rige rundt, men jeg vil sige, at der næsten ikke er ord for, hvor forundret jeg er over, at Liberal Alliance tilsyneladende mener det samme. Altså, er det korrekt forstået, at det er Liberal Alliances politik, at udvisningsdømte terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere, folk, der er dømt til at skulle forlade Danmark, har ret til at eje en bil og alle mulige andre ting i Danmark, færdes frit rundt, køre rundt og hygge sig, i stedet for at forlade landet?

Ordføreren.

Som jeg sagde til ordførerens kollega, er vi jo enige med Dansk Folkeparti i, at de her mennesker er udvisningsdømte; det er ikke nogen, vi ønsker i landet. Men skal vi til at regulere ned til mindste detalje, hvad de her mennesker bør, og hvad de ikke bør, frem for at arbejde på en model, hvor vi rent faktisk kan sikre, at vi får dem ud af landet?

Spørgeren.

Ja, det er udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Selvfølgelig skal vi regulere ned i detaljerne, hvad de må, og hvad de ikke må. Hvordan kan Liberal Alliance ikke mene, at det er en selvfølgelighed, at vi som Folketing selvfølgelig skal forholde os til, hvad folk dømt til udvisning af Danmark og dømt til at sidde på et udrejsecenter må, og hvad de ikke må?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren misforstod mig, i forhold til at vi selvfølgelig skal have nogle reguleringer. Jeg mente mere, hvor langt ned det er, vi skal gå. Derudover ligger der også noget i forhold til en forskelsbehandling. Altså, jeg er enig med ordføreren i, at folk, der er til fare i trafikken, naturligvis ikke skal have et kørekort; de skal ikke køre bil. Men vi skal jo ikke tage menneskers kørekort, bare fordi de sidder på et udrejsecenter, hvis de nu ikke bruger det. Men jeg er enig med ordføreren i, at er de til fare for trafikken, skal vi naturligvis tage deres kørekort.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan i hvert fald først og fremmest sige, at i modsætning til Liberal Alliance er jeg imod, at de får lov til at køre bil. Jeg vil gerne understrege, at jeg sådan set godt forstår problematikken i beslutningsforslaget. Jeg forstår også godt, at man rigtig gerne vil tage hånd om det her.

Udrejsecenter Kærshovedgård og dets beboere har i længere tid skabt store udfordringer for lokalområdet og for samfundet som helhed. Området løfter en enorm opgave, og jeg tror faktisk, at der ikke er nogen af os herinde i dag, der har sagt tak til Bording og tak til området for faktisk at løfte en ret stor opgave. Jeg synes, at debatten mange gange her i dag bliver meget reaktiv. Lad os nu prøve at se, hvad vi kan gøre i fremtiden.

Jeg kan også godt blive provokeret af, at vi har mennesker her, som opfører sig så uanstændigt. Når jeg læser om sådan nogle sager her, påvirker det mig faktisk også personligt, f.eks. var der i foråret en trafikulykke, hvor et udvisningsdømt bandemedlem dræbte en 55-årig kvinde. Eksemplerne i bemærkningerne til forslaget, herunder den tragiske trafikulykke, som jeg lige har nævnt, understreger, at der er problemer, vi bliver nødt til at adressere.

Jeg synes, at forslaget her fra Dansk Folkeparti rejser en problematik.Vi bliver nødt til at gøre noget ved det her nu, og derfor er jeg jo også rigtig glad for, at ministeren og ministeriet er i gang med at undersøge og finde ud af, hvordan og hvorledes vi kan skabe en aftale og lave en lov, som gør, at man begrænser mobiliteten for de her udvisningsdømte.

Embedsværket er derfor også i gang med at undersøge, om det ville være muligt og hensigtsmæssigt at ændre på reglerne på området. Undersøgelserne, som jeg har forstået det, er ikke afsluttet endnu, så det er lidt svært for mig lige at forklare og fortælle, hvad de konkrete muligheder bliver, og hvad konklusionen bliver. Jeg er sådan set helt med på, og jeg forstår også intentionen bag forslaget, men vi bakker ikke op, fordi vi er i gang med at undersøge det selv i regeringen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for den tale, hr. Mohammad Rona. Jeg er jo glad for og også overrasket over, at Moderaterne i hvert fald i retorikken tilsyneladende placerer sig til højre for LA i det her spørgsmål. Det kan jo undre mig såre. Det må jeg bare sige.

Men det er jo så også til gengæld underligt, at Moderaterne så ikke bakker op om det her ændringsforslag, som handler om præcis det, som Moderaternes ordfører siger at han er enig med mig i. Altså, det er jo den her mærkværdige politik, som regeringen ofte fører, hvor man gerne vil sige én ting udadtil, men hvor man så i realiteten fører en anden politik. Det tror jeg at der er mange borgere der er frustrerede over, bl.a. borgerne i Bording, som oplever kæmpe problemer med de her udvisningsdømte kriminelle. Ellers vil jeg sige tak til ordføreren for talen.

Ordføreren.

Selv tak. Ja, det her er et problem. Jeg har jo selv været ude at besøge Kærshovedgård. Jeg har snakket med den her tryghedsgruppe, som gør rigtig mange fornuftige ting for at skabe noget stabilitet og noget ro omkring området. Derfor er jeg jo også glad for, at ministeren og ministeriet er i gang med at undersøge, hvordan og hvorledes vi kan få sat en stopper for det her.

Spørgeren.

Ja, der er mange problemer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Som jeg også nævnte tidligere, var jeg for nylig selv derude at møde beboere, der bor i området, og der er ikke ord for, hvor frustrerede de er. De oplever jævnligt biler sent om aftenen, der holder ude på deres gårdsplads. De ringer efter politiet og beder dem om at komme. Politiet siger, at de ikke har ressourcer eller tid til at komme. Beboerne går ud og beder dem om at flytte sig. De nægter. De kommer i tide og utide og graver ting ned i beboernes have. Altså, man kan jo så forestille sig, hvad det kunne være de går og graver ned i de lokale beboeres haver. Det er uhyggeligt, og det håber jeg virkelig at regeringen vil være med til at gøre noget ved.

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig. Altså, de er utrygge derude. Jeg har jo også været ude at besøge dem i forbindelse med et besøg ude hos Kærshovedgård. Så det er noget, vi tager dybt, dybt alvorligt, og det skal vi jo gøre noget ved. Derfor er jeg også glad for, at man nu i ministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med helt konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan dæmme op for det her en gang for alle.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Moderaternes ordfører er altid god for, at det bliver en masse snak, og det lyder alt sammen rigtigt. Men jeg bliver bare nødt til at påpege, at hvis man siger, man er imod forslaget, er det jo, fordi Moderaterne på den her måde i hvert fald får sparket det ud på den anden side af det her folketingsår. For det, Dansk Folkeparti siger, er: Lad os finde en løsning i det her folketingsår. Og så siger Moderaterne: Vi skal finde en løsning. Og det eneste, man så kan være imod og stemme imod, er så, at det skal være i det her folketingsår. Så kender vi i Moderaterne igen. De siger en masse, og så sparker de det til hjørne.

Jeg har et andet spørgsmål, for ordførerne for både Venstre og Socialdemokraterne havde jo en anden løsning, som de sagde åbenbart var lyksaliggørende i sig selv, og det var åbenbart Langeland. Jeg er ikke sikker på, at Danmarksdemokraterne er enige. Men jeg må jo så forstå, at da Moderaterne er dem, der får regeringen til at tælle til 90, så er det igen Moderaterne, som er imod at finde en løsning. Er det ikke bare det, som regeringens udlændingepolitik efterhånden er ved at udvikle sig til? Venstre og Socialdemokraterne har en masse gode idéer. De arbejder stenhårdt og sveder ovre på ministerkontorerne. Og Moderaterne sparker så tingene til hjørne. Der sker ingenting, præcis som ved det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg tænkte ikke, at der var noget i min tale, der sagde, at vi sparker noget til hjørne. Jeg bakker jo faktisk ministeren op, og jeg bakker op om, at man ovre i ministeriet faktisk er i gang med at finde ud af, hvordan og hvorledes man kan gøre det her. Der er ikke noget, der blokeres herfra på nogen som helst måde, og slet ikke, når det handler om sådan nogle typer her, som færdes derude. Så det forstår jeg ikke lige hvordan ordføreren fik fat i.

Spørgeren.

Det kan jeg godt klargøre, for ordføreren siger selv, at man ikke kan bakke op om det her. Og nu læser jeg lige op fra selve teksten – ikke selve overskriften, der står, som ordføreren selvfølgelig kunne have læst på vejen derop. Men det, det går ud på, er:

»Folketinget pålægger regeringen i dette folketingsår at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård fratages muligheden for at eje eller føre bil.«

Det har jeg hørt regeringen sige at der kommer en god løsning på i morgen. Og så kommer Moderaterne ind over, og så bliver det i hvert fald ikke i dette folketingsår. For det er jo det eneste, man er imod, hvis man siger, man er imod. Man er enig med hele indholdet, man står og roser Dansk Folkeparti for det rigtige indhold, og så siger man: Vi kan ikke bakke det op. Og det eneste, man så ikke kan bakke op, er, at det bliver i det her folketingsår. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Der er ikke nogen af mine regeringskolleger, der har sagt, at det her lige bliver løst i morgen eller i overmorgen. Det hørte jeg i hvert fald ikke. Så kan det godt være, at jeg har hørt forkert. Vi er alle sammen enige om, at det her skal løses. Det er vi alle sammen enige om, så hurra for det. Og nu er vi jo i gang med at nedsætte en gruppe, som skal komme med nogle anbefalinger. Det betyder ikke, at der så går 1 eller 2 eller 3 år, før det her bliver løst. Vi vil gerne have det her løst hurtigst muligt. Det vil vi rigtig gerne. Det er jo også derfor, vi bakker hundrede procent op om ministeren, der har sit embedsværk i gang for at få løst det her en gang for alle. Det bakker vi da hundrede procent op om.

Den næste med en kort bemærkning er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Nu ved jeg ikke, hvad DF vil være indstillet på og ikke indstillet på i forhold til beslutningsforslaget, men hvis man nu i en efterfølgende proces besluttede at justere lidt på indholdet i teksten, så der stod, at man undersøgte, om det kunne lade sig gøre inden for gældende love og konventioner, betyder det så, at Moderaterne ville stemme for beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Nej, det gør det sådan set ikke. Jeg synes sådan set, at jeg har været ret klar i spyttet, i forhold til at der lige i øjeblikket pågår et arbejde ovre i ministeriet, og at det er der, vores fokus ligger lige i øjeblikket. Derfor ville vi jo også stemme nej, selv om man tilføjede en linje eller to ekstra.

Vi er meget opmærksomme på, hvad det er, ministeren og ministeriet kommer frem til; det glæder vi os rigtig meget til.

Spørgeren.

Jeg har jo ikke været her så voldsomt længe – i 8 måneders tid – men jeg har da konstateret i den tid, at der findes store ministre og så små ministre, og at store ministre godt kan sige ja til et eller andet, hvis det alligevel passer ind i et arbejde, de laver. Så jeg synes, det er lidt underligt, hvis man alligevel laver arbejdet og kigger på det, at man så ikke kan bakke et forslag op, hvor man egentlig er enig i ordlyden.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der findes store og små ministre; ordføreren må lige selv redegøre for, hvad det egentlig betyder. Jeg har jo sagt otte gange nu, og det har mine kollegaer fra regeringen sådan set også, at vi er i gang med at kigge på det sammen med ministeren, og at vi glæder os til, at det forslag kommer ud.

Den næste i rækken er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Jeg har to ting. Den første er, at hr. Mikkel Bjørn nu fornøjede sig med at sige, at det var mærkeligt, at Moderaterne lå til højre for Liberal Alliance i den her sammenhæng. Det ved jeg ikke om er noget nyt. Senere i dag skal vi diskutere udenlandsk arbejdskraft, hvor KLAR-alliancen jo har foreslået, at man skal kunne sætte sine fødder på dansk jord, før man har fået en arbejdstilladelse, altså at man, inden man har et lovligt grundlag, skal kunne sætte sine fødder på dansk jord. Så for mig, som samarbejder med hr. Mohammad Rona, er der ikke noget nyt i det her.

Den anden ting er, at jeg godt kunne tænke mig at få bekræftet noget. Jeg synes, at mange af de spørgsmål, hr. Mohammad Rona har fået, har handlet om, at der ikke sker noget på det her område, og at det skulle Moderaterne så blokere for. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at i perioden 2022-2025 er der blevet sat et millionbeløb af til at sikre flere G4S-sikkerhedsvagter, mere overvågning, psykologhjælp til de berørte. Vi har lavet lokale erstatningsordninger, politiet har døgnbemandede stationer osv. Jeg vil bare sige, at der jo faktisk sker ting i øjeblikket. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, hundrede procent. Det kan jeg bekræfte hundrede procent, og det har vi jo sådan set også været inde på flere gange. Derfor bliver debatten også lidt underlig, når man begynder at snakke om at flytte Kærshovedgård osv. Jamen hvor skal vi flytte det hen? Det er jo de samme problemer, der så kommer der.

Jeg synes i hvert fald, at de ting, vi har gjort i regeringen, sådan set har været rigtig gode. Og det er jo stadig rigtig, rigtig vigtigt for os at holde øje med området derude.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Den næste i talerækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her vigtige debat. Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at Udrejsecenter Kærshovedgård fortsat volder store problemer for naboerne og det danske samfund. Der opstår den ene lovovertrædelsesepisode efter den anden til stor utryghed og gene for lokalsamfundet. Derfor har vi fra Konservatives side også foreslået – et forslag, som Folketinget skal behandle lige om lidt efter den her sag – at flytte Kærshovedgård til udlandet.

I Det Konservative Folkeparti er vi enige i hensigten med forslagsstillernes forslag om at fratage beboerne på Kærshovedgård muligheden for at eje eller føre bil. Det virker grotesk, at man, når man er uønsket i Danmark og sidder i en udrejseposition, har mulighed for at køre land og rige rundt i egen bil, og den seneste forfærdelige trafikulykke, hvor en 55-årig kvinde blev trafikdræbt af en narkopåvirket mand fra Kærshovedgård, vidner om, hvor alvorlig situationen på Kærshovedgård er. Vi mener derfor, at det er et godt princip at begrænse denne mulighed for at køre land og rige rundt i egen bil eller i det hele taget føre bil, når man sidder på et udrejsecenter. Vi er dog nysgerrige på, hvad lovgivningen siger: Kan det lade sig gøre inden for gældende lovgivning og konventionerne? Det kan jeg ikke rigtig læse ud af forslaget. Derfor har jeg stillet nogle udvalgsspørgsmål omkring, om det kan lade sig gøre inden for gældende lovgivning, og hvis det ikke kan det, hvad skal der så ændres i lovgivningen, for at det kan lade sig gøre, og kan det lade sig gøre inden for konventionerne? Hvis nej, hvilke konventioner spænder så ben for det her? Når vi så har fået svar på vores udvalgsspørgsmål, tager vi endelig stilling til forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg ser da frem til at se, hvad Det Konservative Folkeparti ender med at stemme til det her forslag. For det er helt afgørende for os i Dansk Folkeparti, at hvis du er udvisningsdømt kriminel udlænding, skal du ikke have alle mulige rettigheder til alt muligt rundtom i det danske samfund – køre bil, bus og tog, og jeg ved ikke hvad. Så skal du sidde på Udrejsecenter Kærshovedgård, indtil du er udrejst, indtil du bliver tvunget til at udrejse af landet. Det er vores klare ambition. Den håber jeg at Det Konservative Folkeparti deler.

Ordføreren.

Tak. Jeg er fuldstændig enig. Det virker fuldstændig grotesk, at det her kan lade sig gøre, altså at man kan rejse land og rige rundt og lave kriminalitet – og i det hele taget den store belastning, det er for naboerne omkring Kærshovedgård. Jeg har selv været på besøg på Kærshovedgård, og jeg har også haft møde med naboer til Kærshovedgård for et par år siden. Jeg blev faktisk meget påvirket af, hvor påvirkede de var af at bo tæt på Kærshovedgård, hvor følelsesmæssigt påvirkede de var af bare at tale om det. Så jeg synes, at den situation, der er omkring Kærshovedgård, er alvorlig.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er helt enig. Jeg skal bare lige forstå det korrekt. Skal det forstås sådan, at hvis Det Konservative Folkeparti får et svar fra ministeren, der siger, at det vil være konventionsstridigt at forhindre de her beboere – udvisningsdømte kriminelle – i at have en bil, så vil Det Konservative Folkeparti stemme imod forslaget?

Så blev det ordføreren.

Mange tak. Nu vil jeg lige se, hvad svar vi får fra ministeren på vores spørgsmål, bl.a. om, om det kan lade sig gøre inden for gældende lovgivning. Hvis ikke det kan det, hvad kan vi måske så beslutte, for at det så kan lade sig gøre? Det er jo Folketinget, der ligesom bestemmer. Så vi kunne jo ændre noget i lovgivningen, så det her kunne lade sig gøre.

Vi vil i hvert fald gerne bakke op om hensigten med det her forslag, og så ser vi frem til at se, hvordan det ser ud, når vi nu har fået svar på de her spørgsmål. Så må vi tage stilling til det ud fra de svar, der så kommer.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Vi kunne forstå på fru Dina Raabjerg lige før, at den løsning, ministeren er troppet op med her i dag, ikke er nok, og at det på en eller anden måde er udtryk for, at vi har at gøre med en lille minister, fordi man putter det i en arbejdsgruppe. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge den konservative ordfører, om hun er enig med fru Dina Raabjerg i, at der i Danmark findes små og store ministre, og at den nuværende udlændinge- og integrationsminister af en af de små ministre.

Ordføreren.

Jeg tror, at det, min kollega er bekymret for, er det her med, om det er en syltekrukke, at det bliver puttet i et udvalg, og så sker der ikke så meget mere. Det kan jeg sådan set godt forstå, for den bekymring kan man jo godt have. Og jeg tror egentlig, det er det, det er et udtryk for.

Spørgeren.

Hvorfor tror ordføreren, at hendes konservative kollega vælger at bruge sådan et, synes jeg, ret nedladende udtryk i en debat, når det jo er meget normalt, at ting i den offentlige debat eller beslutningsforslag hernede betyder, at arbejdsgrupper bliver bedt om at forholde sig til, hvordan man kan arbejde videre med gode idéer eller arbejde videre med udfordringer, der skal løses? Hvorfor har vi brug for at få den slags, man kan sige polemik ind i den her vigtige debat?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu er det jo lidt svært for mig at svare på, hvad der ligger bag det, min kollega spørger om. Jeg kunne da forestille mig – nu er det jo bare min egen antagelse – at der også ligger det bag, at min kollega savner noget handling fra ministeren, og at det er det, hun reagerer på, altså at der ikke rigtig sker noget, og at hun simpelt hen savner, at ministeren handler på det her og den her alvorlige situation, der er om Udrejsecenter Kærshovedgård.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten, så fru Zenia Stampe må have lidt mere tålmodighed.

Tak. Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Hovedbegrundelsen for forslaget er at gøre det ulovligt for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård at eje enhver form for motoriseret køretøj, inklusiv en knallert. Udgangspunktet for det er selvfølgelig den tragiske begivenhed, trafikulykken, der var i april i år, hvor man forhåbentlig, vil jeg da sige, dømmer strengt efter lovens regler.

Men selve forslaget er efter vores opfattelse useriøst. Det er useriøst at bruge det her forfærdelige trafikdrab som argument til kollektivt at straffe alle de øvrige beboere på Kærshovedgård ved yderligere at beskære deres rettigheder. Hvorfor er det useriøst? Man snakker om en person, som tilsyneladende er dybt kriminel, som ligger inde med våben, som kører fuldstændig hasarderet, og som ligger inde med ikke bare hash, men også andre former for narkotika, og så tror man, at en lovgivning om, at han ikke må eje en bil eller køre bil, kan få denne person til at lade være med at stjæle en bil og køre bil efter at have stjålet den.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det er naivt på et niveau, der er dybt beskæmmende. Jeg forstår, at der er en voldsom kritik af politiets indsats fra Dansk Folkeparti, i forhold til at de ikke gør nok for at forhindre kriminelle i at operere fra Kærshovedgård. Jeg kan ikke vurdere, om den kritik er rimelig. Efter vores mening er det klart, at enhver form for kriminalitet, også igangværende, skal efterforskes og undersøges, og dem, der laver kriminaliteten, skal anholdes og straffes. Men at tro, at man kan få forhærdede kriminelle til at lade være med at stjæle en bil eller en knallert, eller hvad det nu er, er, undskyld mig, dybt naivt.

Så minder vi om, at ikke alle beboere på Kærshovedgård er dømt for kriminalitet. De, der er dømt, har udstået deres fængselsstraf, og de er ikke længere frihedsberøvet. Det forhindrer så ikke, at de begår kriminalitet, det er jo klart, men de er ikke frihedsberøvet længere, fordi de har udstået deres straf.

Jeg minder også om, at mange af beboerne faktisk har ægtefæller og mindreårige børn i Danmark. Og når beboerne er uden indtægtsmuligheder og har opholdspligt på Kærshovedgård, der ligger i et øde plantageområde i Midtjylland, så er deres muligheder for familiebesøg meget begrænsede og er knyttet til, at de har en eller anden form for transport. Den er jo ikke blevet lettere af, at kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune ved etableringen af udrejsecenteret i 2016 besluttede, at de busser, der kører forbi Kærshovedgård, ikke længere må tage andre end skoleelever med. Indtil etableringen af udrejsecenteret var busserne åbne for alle, men kommunalbestyrelsen ønskede altså bevidst at begrænse beboernes bevægelsesfrihed og bidrage til at isolere dem fra samfundet.

Nu forsøger Dansk Folkeparti så at gøre den her isolation endnu mere fuldstændig. Og hvis det havde et reelt formål, kunne man måske forstå det. Så kunne man måske forstå tankegangen bag det. Men det har det jo ikke. En kriminel, som for det første har fået en lang fængselsstraf, og som for det andet er i besiddelse af narkotika, inklusiv hård narkotika, som ligger inde med våben, og som er klar til at køre som en fartbølle, er en person, som næppe viger tilbage fra at stjæle en bil. Tak.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan forstå på Enhedslisten, at det er useriøst at ville isolere de her mennesker og fratage dem retten til at køre bil. Jeg kan bare fortælle, at da jeg havde møde for få uger siden med Sven-Oliver Anders, hvis kone blev kørt ihjel af en udvisningsdømt kriminel udlænding, der havde sat sig ind i en bil og forladt centeret, var det den løsning, han havde ønsket at partier herinde på Christiansborg havde bakket op om. Jeg kan så forstå på Enhedslistens ordfører, hr. Søren Søndergaard, at manden til den nu afdøde Beate er useriøs i sit ønske om at få låst de her kriminelle udvisningsdømte inde. Det er jeg ked af at høre. Det er den løsning, vi i Dansk Folkeparti kæmper for, og det kommer vi til at fortsætte med for Beates og for Danmarks skyld.

Ordføreren.

Jeg tror, at den pågældende person, hvis sorg, vi kun kan have dyb medfølelse med, havde været lige så stor, hvis den pågældende havde stjålet en bil og slået vedkommendes ægtefælle ihjel. Jeg tror, den havde været nøjagtig lige så stor. Det ikke forbundet med, om bilen er stjålet, eller om den er lån, eller om den er ejet. Det har intet med det at gøre. Det er noget at gøre med, at der er en kriminel, der kører fuldstændig uansvarligt. Men det har ikke noget at gøre med, hvilket ejerforhold der er i forhold til bilen, og det er der, det bliver lidt useriøst for at sige det ligeud, hvis hr. Mikkel Bjørn har siddet og prøvet at overbevise en helt berettiget sørgende ægtefælle om, at den måde, man løser det her problem på, er ved at sige til kriminelle på Kærshovedgård: I må ikke stjæle biler. Det har ingen funktion.

Spørgeren.

Hvis den her udvisningsdømte kriminelle ikke havde kunnet forlade Udrejsecenter Kærshovedgård, havde han jo ikke kunnet stjæle den bil, som hr. Søren Søndergaard står og polemiserer og nærmest morer sig over, i forhold til at det er fuldstændig absurd, at Dansk Folkeparti foreslår det her. Hvorfor er det, at Enhedslisten insisterer på, at udvisningsdømte kriminelle har ret til at forlade Udrejsecenter Kærshovedgård og dermed kan begå ny kriminalitet i resten af Danmark?

Ordføreren.

For det første morer jeg mig aldeles ikke, men det er tankevækkende, at ordføreren forsøger at skyde det her ind i debatten. Og så vil jeg sige, når nu formanden ikke har gjort det, at det ikke er det forslag, vi behandler. Det er et andet forslag, vi behandler. Det er ikke et forslag om, at man ikke må forlade Kærshovedgård. Jeg fatter ikke, hvorfor vi skal diskutere et forslag, der ikke er fremsat. Det kan vi gøre, når det bliver fremsat. Det her er et forslag om, at man ikke må være i besiddelse af nogen former for motorkøretøjer. Og undskyld mig, men jeg tillod mig med formandens tilladelse at forholde mig til det forslag, der er fremsat, det er muligvis en stor fejl.

Tak for at minde formanden om, at det her er et helt andet beslutningsforslag, vi behandler. Det var alt, vi havde brug for fra Enhedslistens ordførers side for nuværende.

Den næste i talerækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre, der var klar lang tid før.

Tak for det. Som det måske er blevet bemærket, hilste SF fra os tidligere, fordi jeg skulle passe et udvalgsmøde et andet sted i Folketinget, men jeg nåede heldigvis at afslutte det møde og nå ned, inden det var min tur til at tale ordet. Så I ved jo, hvad konklusionen er, nemlig at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, for det har SF allerede hilst fra os og sagt. Men jeg vil gerne knytte et par ord til sagen. For det er jo en sag, der forfølger os fra samling til samling, og jeg er en af dem, der har været med så længe herinde, og jeg kan også huske, hvornår sagen egentlig opstod.

Den opstod jo altså, dengang fru Inger Støjberg valgte at rykke de her mennesker fra Sandholm til Kærshovedgård, fordi man gerne ville føre en hårdere kurs mod de her mennesker, altså mennesker, der har fået en udvisningsdom, som ikke kan effektueres. Inden da boede de oppe i mit gamle nabolag, nemlig ved Sandholmlejren. Nu var Sandholmlejren og er stadig væk et vidt begreb, og der er mange forskellige grupper deroppe, så jeg ved selvfølgelig ikke, om de var blandt de mange, jeg mødte. Men jeg mødte temmelig mange, der skulle til og fra Sandholmlejren, for de stod typisk og ventede ved det samme busstoppested som mig i Allerød. Det var en ting, man var vant til i Allerød, altså at der kom folk fra Sandholmlejren. Det var aldrig noget, man egentlig havde opfattet som et stort problem. Men i de der år, 00'erne og 10'erne, begyndte der at være en debat om mennesker på tålt ophold. Først handlede tålt ophold om en lidt snævrere gruppe, men det blev så et begreb, man brugte om alle, som egentlig ikke har opholdsgrundlag, men som man af den ene eller anden grund ikke kan udvise. Politikerne konkurrerede jo om at skabe så utålelige forhold for dem, der var på tålt ophold, og det var så fru Inger Støjberg, der traf beslutningen om, at man ville rykke dem fra Sandholm til Kærshovedgård.

Det var jo formålstjenligt i den forstand, at det blev et mere hårdt liv at leve på tålt ophold, og i den forstand løste fru Inger Støjberg jo et problem, men hun skabte jo så et andet. For indtil de her udvisningsdømte blev flyttet til Kærshovedgård, var der ikke noget lokalt problem med, at de var i Sandholm omkring Allerød. Jeg synes, det er tankevækkende i den her diskussion om, hvem der skal bære byrden, land og by osv. osv., at nogle af de partier, der tit taler for, at byerne har det for godt, og at vi skal gøre mere for landet, hvilket jeg i øvrigt er enig i, for jeg er selv valgt i en storkreds, der er lige så meget land som by, har stået sammen om at sige, at den her opgave, som før blev løst i hovedstadsområdet, hvor der ikke var nogen som helst problemer eller klager over, at opgaven lå der, pludselig skulle udflyttes til et lokalområde omkring Ikast og Bording. Dermed skabte man jo et problem.

Så har vi nu de sidste 10 år diskuteret, om det problem så skulle flyttes til et andet lokalområde. Skulle det så ende på Lindholm, eller skulle det ende på Langeland? Nogle gange har jeg selv i de debatter tænkt, at jeg næsten ikke havde lyst til at deltage, for det er jo et problem, der er nogle politikere, der selv har skabt, og nu sender de sorteper videre, når de skal placere problemet. Skal det være det ene lokalsamfund eller det andet lokalsamfund? Vi har sådan set aldrig nogen sinde ment, at man skulle rykke det fra Sandholm, for det lå fin der.

Grunden til, at vi også syntes, at det lå fint i Sandholm, var jo, at beboerne sådan set havde adgang til at cykle ind til busstoppestedet i Allerød, hvor de enten kunne tage bussen eller tage S-toget videre. Jeg ved godt, at det var det, der faldt nogen for brystet, men det gjorde jo også, at folk var knap så desperate. Jeg husker ikke, at der var lige så meget kriminalitet omkring Sandholm og beboerne på Sandholm, som der er nu med Kærshovedgård, og derfor er der en direkte sammenhæng mellem, at jo mere, man strammer skruen omkring de her beboere, desto mere destruktive bliver de i virkeligheden også i deres adfærd, og desto mere skadeligt bliver det så også for det lokalsamfund, der skal være i vært for det her sociale eksperiment.

Derfor vil jeg da bare sige til dagens spørgsmål: Svaret er jo ikke at lave alle mulige små symbolske stramninger, som hr. Søren Søndergaard også var inde på. Så stjæler man en bil, og hvad så? Der er jo i forvejen nogle, der er bundkriminelle, og loven er jo lige så meget for dem. Men løsningen burde jo være at se på selve konstruktionen. Det her bliver aldrig godt for naboerne, aldrig, lige meget hvad man gør, men det er en politisk beslutning af nogen her i Folketinget, at det skal være sådan, og at der er nogen, der skal sidde tilbage med sorteper, men det er ikke vores beslutning, for vi har aldrig bakket op om den her type løsning.

Den første i rækken af korte bemærkninger kommer fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nej, Radikale har ikke bakket op om den her løsning, fordi de mener, at udvisningsdømte kriminelle bare skal have et helt almindeligt liv i Danmark. Men det er jo så en politisk holdning, og den deler vi i hvert fald ikke i Dansk Folkeparti.

Men det var egentlig bare en kommentar til den bemærkning om den generelle kriminalitet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Nu besøgte jeg jo området for nylig og havde en snak med beboere i området, og mit klare indtryk og meldingerne fra mange af beboerne var, at de jævnligt oplever kriminalitet, som de ikke anmelder, og det gør beboerne ikke, alene af den grund, at de er bange for trusler og andet fra beboerne på Kærshovedgård, hvis de anmelder den kriminalitet, som de oplever i deres lokalområde. Så det er bare – når vi taler om det her med, at kriminaliteten omkring Udrejsecenter Kærshovedgård ikke er så slem eller har været værre andre steder osv. – måske ikke nogle retvisende tal, vi taler om, hvis beboerne afholder sig fra at anmelde kriminalitet, fordi de er bange for repressalier fra beboerne på udrejsecenteret.

Ordføreren.

Min pointe var den stik modsatte. Den var, at vi ser et forhøjet kriminalitetsbillede omkring Kærshovedgård, men det gjorde vi ikke ved Sandholmlejren. Det er bare for understrege, at det her er et politisk skabt problem.

Jeg har bare lyst til efterhånden at sige: Det er ikke min beslutning; det er ikke mit partis skyld, at der ligger et udrejsecenter i Kærshovedgård ved Bording. Det skyldes dem, der synes, man skal have sådan et udrejsecenter. Det er jeres ansvar, det er jeres skyld. Om det så er Bordings borgere, der skal rammes, eller om det er Langelands eller om det er det lille lokalsamfund Kalvehave, der ligger ved Lindholm, er egentlig ikke en beslutning, jeg synes jeg skal tage ansvar for, for det har aldrig været vores hensigt, at vi skulle flytte opgaven og belaste et lokalsamfund. Det er forslagsstillerens politik, så derfor er det jo forslagsstilleren, der skal give nogle forslag til, hvordan man så kan skabe tålelige forhold for lokalsamfundet. Og der må jeg bare i forlængelse af hr. Søren Søndergaard sige, at det er fuldstændig naivt at tro, at sådan en lille nålestiksoperation her vil gøre en forskel, desværre. Det er jo konstruktionen, der er noget galt med.

Spørgeren.

Vores forslag er jo at sætte en lås på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det ville jo i sig selv løse problemet for lokalsamfundet. Men det er jo håbløst naivt at stå og tale om, at dengang vi havde Sandholmlejren, hvor beboerne også frit kunne bevæge sig rundt, var der ingen problemer med kriminaliteten. Nej, men det var måske, fordi det på det tidspunkt var meget lettere at færdes frit og forlade udrejsecenteret og tage til København, der også ligger tættere på osv. Så det er jo en håbløs radikal naiv forestilling, at kriminalitet ikke var et problem, dengang vi havde Sandholmlejren. Ja, jeg ved ikke, vil jeg skal sige, men det er naivt.

Ordføreren.

Jamen som jeg hørte det, var det da en tilståelse for hr. Mikkel Bjørn. Han siger, at dengang det lå i Sandholmlejren, havde folk ikke lyst til at begå forbrydelser, fordi de kunne tage et S-tog ind til København, så hvorfor skulle de det? Nå, men det var sådan, jeg forstod det.

Så vil jeg sige om det der forslag om at sætte lås og slå på, at det tror jeg ikke man kan ifølge menneskerettighederne, men så ved jeg godt, at Mikkel Bjørn vil sige: Vi skal også melde os ud af menneskerettighedskonventionen. Men det er jo ren Mickey Mouse-politik. Altså, det har jo ingen gang på jorden. Så derfor har hr. Mikkel Bjørn jo ikke noget forslag. Man har placeret en hadegave til borgerne i Bording i Bording. Det synes jeg man skal tage ansvar for i stedet for stå her og bilde folk ind, at man kan ændre på det. Det er så uværdigt.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I april mistede Sven-Oliver Anders sin hustru, Beate, og Sven-Oliver Anders' børn mistede deres mor. For bare 8 måneder siden blev Beate kørt ihjel af en vanvidsbilist, men ikke af en hvilken som helst vanvidsbilist. Det var nemlig en udvisningsdømt kriminel, som slet ikke burde være her i Danmark, der kørte Beate ihjel. Det kunne han gøre, fordi partier her i Folketinget insisterer på, at udvisningsdømte terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere kan bevæge sig frit rundt i Danmark, selv om de er dømt til udvisning. Dansk Folkeparti er det eneste parti her i Folketinget, der vil fratage dem den ret.

Sven-Oliver Anders sidder nu sorgbetynget tilbage i sit hus, fordi en udvisningsdømt vanvidsbilist fra Kærshovedgård tog det mest dyrebare fra ham, hans hustru, Beate. En kriminel, der aldrig skulle have haft mulighed for at sætte sig bag et rat, fratog Sven-Oliver Anders hans livsglæde og fremtid. Det kunne have været undgået.

Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, ja, hele rækken af partier her i Folketinget ud over Dansk Folkeparti sidder på deres hænder. Kun Dansk Folkeparti vil tage det nødvendige og ansvarlige skridt og låse de her mennesker inde. Det er kun Dansk Folkeparti, der siger det, som for alle andre burde være selvindlysende: Er du dømt til udvisning, skal du ikke færdes frit i vores samfund; du skal ikke kunne køre bil; du skal ikke kunne handle stoffer; du skal ikke kunne true lovlydige borgere; du skal opholde dig på udrejsecenteret, indtil du forlader landet, præcis sådan som loven burde foreskrive.

Hvordan forklarer de partier Sven-Oliver Anders, at en udvisningsdømt kriminel kan sætte sig bag rattet i en bil og tage hans hustru fra ham? Hvordan kan partierne forsvare en lovgivning, der gør det muligt, at de værste kriminelle kan færdes frit iblandt os, som om intet var hændt?

Kærshovedgård er symptom på en syg tilgang til udvisningsdømte. Hvorfor skal terrorister og voldtægtsforbrydere have mere frihed end deres ofre? Hvorfor skal de have lov til at eje biler og køre rundt på vores veje, som om de stadig var en del af det danske samfund? Det er ikke bare ulogisk, det er respektløst over for alle de danskere, der hver dag betaler prisen for den slaphed.

Beate skulle have været her i dag. Hun skulle have været her for at fejre jul med sin mand og deres børn, ligesom de gjorde sidste år. I stedet er familien splittet, og Sven-Oliver Anders sidder tilbage med sin sorg og sine spørgsmål. Hvordan kunne det ske? Jo, det kunne det, fordi dørene på udrejsecenteret står åbne. I stedet for at sikre, at de her mennesker rejser hjem, lader vi dem bevæge sig frit rundt i vores samfund. Beate var bare ét offer, og spørgsmålet til regeringen og partierne her må være: Hvor mange flere ofre skal der til, før vi vågner op?

Det stopper ikke ved trafikken. Jeg besøgte også for nylig Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor jeg talte med naboer til udrejsecenteret, som ikke længere tør lade deres børn lege frit i haven. Jeg hørte fra en kvinde, der var blevet omringet på togstationen af udvisningsdømte kriminelle og i dag lider af svær angst. Det her er ikke bare en tragedie for Sven-Oliver Anders, det er en katastrofe for alle danskere. Alligevel trækker regeringen og partierne på skuldrene. De ser til, mens tragedier som denne gentager sig. De håber, at folk som Sven-Oliver Anders og hans historie måske går i glemmebogen. Men jeg kan love jer én ting: Vi i Dansk Folkeparti glemmer ikke. Vi glemmer ikke Beate, og vi glemmer ikke Sven-Oliver Anders, heller ikke selv om det i øjeblikket kun er ministeren, Enhedslisten og Konservative, der er til stede i salen.

Hvis man er dømt til udvisning og man har begået forbrydelser, der er så alvorlige, at man ikke længere har nogen plads i vores samfund, skal man ikke have friheden til at køre bil. Man skal ikke have friheden til at bevæge sig frit. Man skal opholde sig på Kærshovedgård, indtil man bliver sendt hjem. Alt andet er en hån mod retssikkerheden, mod vores værdier og mod mennesker som Sven-Oliver Anders. Det er kun Dansk Folkeparti, der står fast. Indtil vi får det flertal, der tør tage det ansvar, kan vi tage det første skridt: Vi kan fratage dem retten til at eje eller føre bil. Det er tid til at vise ansvar over for dem, der stoler på, at vi her i Folketinget passer på dem. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.