Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 150:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en partnerdrabskommission.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Mange tak, og tak for ordet. Det er godt, at man har rigeligt med taletid, så man lige kan få vejret. Først og fremmest vil jeg sige tusind tak til fru Karina Lorentzen og forslagsstillerne fra SF for med det her beslutningsforslag at sætte fokus på en efter min mening meget, meget vigtig dagsorden, som også ligger mig meget på sinde. Det er jo intet andet end dybt tragisk og meningsløst, at der begås så mange partnerdrab i Danmark, for ét partnerdrab er også ét for meget. Det skal nemlig være trygt at leve sammen i et parforhold med et andet menneske, og det skal også være muligt, at man trygt kan afbryde et parforhold. Det kan lyde banalt, men desværre er virkeligheden for alt for mange, at den her tryghed mangler netop der, hvor man burde føle sig allermest sikker. Derfor skal vi altså blive bedre til at sætte ind over for partnervold og stalking, så vi undgår, at det eskalerer og i yderste konsekvens ender i drab. Der skal derfor heller ikke være nogen tvivl om, at regeringen ser med meget stor alvor på den problemstilling, som partnervold og partnerdrab udgør i vores samfund.

Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, går ud på, at der skal oprettes en partnerdrabskommission, som skal have til formål at igangsætte en udredning og indsamle viden om partnerdrab. Det skal være med til at forebygge partnerdrab og partnervold. Forslagsstillerne angiver, at den vigtigste opgave for partnerdrabskommissionen vil være at undersøge, hvad der er gået forud for et partnerdrab, og også afdække forløbet for myndighederne i den konkrete sag. Det skal danne grundlag for analyser, som på sigt kan danne grundlag for bedre forebyggende indsatser. Det er desuden hensigten, at kommissionen kan være en slags videncenter.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag fra 2023. Siden vi sidst behandlede beslutningsforslaget, har regeringen iværksat en række initiativer, som i min optik tager højde for meget af det, som forslagsstillerne med beslutningsforslaget efterspørger. Lad mig fremhæve nogle af de iværksatte tiltag, som netop har til formål at sikre mere viden om, hvad der går forud for partnerdrab.

Regeringen offentliggjorde i juni 2023 en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab for perioden 2023-2026. Handlingsplanen blev til i dialog med civilsamfundet og aktører på området, og den indeholder 26 konkrete initiativer. Et af initiativerne i handlingsplanen er etableringen af et partnerskab, som har til formål at bidrage til øget vidensdeling og styrkelse af samarbejdet mellem relevante myndigheder og øvrige aktører. I partnerskabet deltager omkring 20 aktører bestående af både myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre aktører på området. I partnerskabet er man siden oktober 2023 mødtes halvårligt for at drøfte, hvordan samarbejdet kan styrkes, for at vidensdele på tværs og for at udpege områder, hvor der er behov for udvikling.

Partnerskabet er i gang med at få udarbejdet en undersøgelse af konkrete partnerdrabssager i Danmark i perioden 2017-2023, herunder hvad der er gået forud, netop med det formål at kunne identificere mulighederne for at kunne forbedre vores indsats på tværs af myndighederne.

Et af initiativerne i handlingsplanen styrker politiets indsats over for ofre for vold i nære relationer. Som led i flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er der blevet etableret tværfaglige specialiserede teams i alle politikredse. De specialiserede teams har bl.a. haft til opgave at løfte kvaliteten af politikredsenes behandling af sager om bl.a. vold i nære relationer og sikre, at politiets møde med ofre bygger på viden om traumer, hjælp og beskyttelsesforanstaltninger.

Jeg vil også gerne nævne et initiativ fra handlingsplanen, der bidrager til at skabe mere viden om drab i Danmark. Justitsministeriets forskningsenhed udgav i januar 2024 rapporten »Drab i Danmark 2017-2024«, der bl.a. gennemgår forekomsten af og karakteristika ved partnerdrab. Rapporten tegner også et billede af, hvad det er for nogle begivenheder, der går forud for partnerdrab. Resultaterne fra rapporten danner et godt grundlag for bedre viden om partnerdrab og dermed også en styrket forebyggelsesindsats.

Vi går desuden meget snart i gang med arbejdet i kriminalitetsforebyggelseskommissionen . Kommissionen har i første omgang bl.a. fået til opgave at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at gribe ind over for vold og overgreb i hjemmet. Vi har altså iværksat flere tiltag for at sikre, at vi får mere viden om, hvad der går forud for partnerdrab, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Det er vigtigt med viden. Vi skal altid forsøge at blive klogere på, hvordan partnervold og partnerdrab kan forebygges bedst muligt. Men det er selvfølgelig lige så vigtigt, at vi får iværksat nogle tiltag, der styrker indsatsen her og nu, og ud over de 26 initiativer, som er søsat med regeringens handlingsplan fra 2023, har regeringen også her for nylig iværksat en række yderligere initiativer. På torsdag, den 3. april, er der i Folketinget tredjebehandling af regeringens lovforslag, der har til formål at indføre en forsøgsordning med elektronisk kontrol som et supplement til opholdsforbud, altså den såkaldte omvendte fodlænke, som bl.a. skal styrke indsatsen mod stalking og partnervold. Så endnu en gang vil jeg gerne både takke for og fremhæve den indsats, som forslagsstillerne bag beslutningsforslaget har ydet i den her forbindelse, men også indsatsen fra alle Folketingets partier i almindelighed. Jeg både håber og tror på, at vi med forsøgsordningen kan øge sikkerheden og trygheden for personer, der er udsat for bl.a. partnervold og stalking.

Jeg vil også gerne fremhæve, at regeringen og en række af Folketingets partier med udmøntningen af SSA-reserven for 2025-2028 tilbage i november sidste år afsatte omkring 65 mio. kr til initiativer, der skal hjælpe mennesker, der har været udsat for vold. Pengene går bl.a. til organisationen Lev uden vold og til ambulant behandling. Som en del af udmøntningen af SSA-reserven blev der også afsat 1,5 mio. kr. i 2025-2026 til at videreføre Dansk Stalking Centers specialiserede it-rådgivningsenhed, og det er vigtigt, for de stalkingudsatte pårørende og fagpersoner kan her få hjælp til at stoppe og forebygge digital stalking.

Regeringen har desuden for nylig præsenteret udspillet »Et trygt Danmark for alle«, hvor regeringen med et af initiativerne lægger op til at udvide listen over de overtrædelser, som kan medføre tilhold og opholdsforbud, til også at omfatte bl.a. stalking og trusler på livet. Herudover vil regeringen i løbet af de næste måneder præsentere et udspil til en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet. I den forbindelse mener jeg også, at straffen for vold mod partnere og børn skal skærpes, for vi skal under ingen omstændigheder tolerere den slags i Danmark.

Så der er altså søsat mange initiativer mod partnervold og partnerdrab, både for at styrke vidensgrundlaget og for at styrke indsatsen generelt. Det betyder ikke, at vi er i mål. Som jeg nævnte i indledningen af min tale, er ét partnerdrab ét for meget, og derfor vil regeringen selvfølgelig løbende være opmærksom på, hvordan vi kan styrke indsatsen. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg ville egentlig gerne bare blive klogere på, hvad det er, regeringen principielt har imod, at vi laver en partnerdrabskommission, som man f.eks. har i Sverige. I Sverige har man systematiske, kontinuerlige drabsudredninger, og sidst, man havde sådan en udredning i Sverige, gav det 33 anbefalinger til myndighederne om, hvad man kunne gøre bedre. Bl.a. fandt man ud af, at de her partnerdrabsudsatte kvinder oftest kun havde én kontakt til myndighederne, nemlig jobcentrene. Og det vil sige, at hvis man skal sætte forebyggende ind, er man nødt til at kigge på indsatsen i jobcentrene. Hvorfor er det sådan, at regeringen ikke synes, at vi skal have de her kontinuerlige partnerdrabskommissioner i Danmark, så vi løbende kan blive klogere, i stedet for at få en enkelt rapport her og der?

Justitsministeren.

Det er sådan set ikke, fordi vi principielt er modstandere af nogen forslag. Grunden til, at vi ikke kan støtte det nærværende beslutningsforslag, er dels, at vi mener, at det partnerskab, der er blevet nedsat, i virkeligheden løfter meget af det, der er tanken med forslaget om partnerdrabskommission. Dertil mener vi også, at det er vigtigt, at vi får implementeret de 26 initiativer fra handlingsplanen, plus hvad der derudover måtte være af spor, før vi sætter yderligere i gang.

Spørgeren i den anden runde. Værsgo.

Så har jeg virkelig svært ved at forstå, hvorfor man ikke bare støtter det her, for det vil give os en kontinuerlig viden. Det er fint, at der bliver produceret en rapport, som jeg så kan forstå er på vej, hvor man også kigger lidt bag om, men det er noget andet end kontinuerligt at få forbedringsforslag. Så man kan næsten blive nervøs for, at det er, fordi regeringen ikke ønsker at få kendskab til eventuelle forbedringsforslag.

Justitsministeren.

Det håber jeg virkelig ikke fru Karina Lorentzen Dehnhardt lægger til grund. I virkeligheden, og som jeg nævnte i min indledende tale, og som jeg vil fremhæve igen, synes jeg, at et af de initiativer, som minder meget om det forslag, fru Karina Lorentzen Dehnhardt i dag har fremsat, er det her partnerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab. Og det partnerskab er et partnerskab, der mødes med jævne mellemrum, og det er alt sammen med henblik på at vidensdele og løbende også komme med anbefalinger.

Tak til spørgeren, og tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren, så vi går videre til ordførerrækken, og det er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, lægger op til oprettelse af en partnerdrabskommission med det formål at undersøge og forebygge partnerdrab samt skabe et videncenter på baggrund af kommissionens arbejde.

Først og fremmest vil jeg understrege, at jeg og Socialdemokratiet tager dette emne dybt alvorligt. Ingen mennesker skal miste livet, fordi de er i et forhold, og ingen mennesker skal miste livet, når de gerne vil forlade forholdet. Det er ubegribeligt, hvordan noget, der burde være baseret på kærlighed og tryghed, ender i drab eller i forfølgelse og psykisk terror over længere tid.

Partnerdrab er en frygtelig forbrydelse. Det koster ikke kun liv, men det efterlader også dybe spor hos de efterladte, særlig hvis der er børn involveret; børn, der ikke bare mister en forælder, men ofte også er vidner til fysisk eller psykisk vold op til drabet. Det er oplevelser, der kan præge dem for livet. Vi har som samfund derfor et ansvar for at gøre noget. Vi skylder ofrene, de efterladte og de udsatte at tage dette problem alvorligt. Derfor mener jeg også, at vi godt kan være stolte af det arbejde, regeringen har lavet de sidste par år på området, og som de bliver ved med. Om 2 dage sker tredjebehandlingen af lovforslaget om omvendt fodlænke, som skal styrke indsatsen mod stalking og partnervold. For et par uger siden fremlagde justitsministeren tryghedsudspillet, som indebærer initiativer mod personer med tilhold. Og som sagt bliver der i 2023 fremlagt en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab for 2023-2026 med 26 initiativer. Det er alle initiativer, som har til formål at undersøge og forebygge partnerdrab, ligesom beslutningsforslaget her i dag lægger op til.

Ud over de vigtige initiativer, justitsministeren nævnte, omfatter planen også styrket opfølgning på vold i hjemmet og beredskab til håndtering og opsporing af vold i nære relationer. SF kritiserer manglende resultater fra regeringens arbejde, men med så nye tiltag må man også forvente, at effekten først begynder at kunne ses fra nu af.

Regeringen og Socialdemokratiet har kæmpet og kæmper fortsat mod partnervold og partnerdrab. Jeg synes, det er vigtigt, at emnet er på dagsordenen, men de eksisterende og fremtidige initiativer imødekommer allerede meget af det, der ønskes med beslutningsforslaget, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare bede ordføreren bekræfte, at der er forskel på at lave én rapport og så at lave kontinuerlige systematiske udredninger, som peger på, hvad kan man sige, huller i myndighedernes arbejde omkring partnerdrab og giver forslag til, hvad det er, vi skal gøre for at mindske antallet af partnerdrab.

Ordføreren.

Til ordføreren for forslagsstillernes spørgsmål vil jeg sige, at ja, der er forskel. Men jeg vil i den sammenhæng også tillade mig at sige, at der jo også er de her 26 initiativer, som skal styrke og forebygge, og med det at forebygge antager jeg også, at der i de initiativer kan ligge forslag om, at vi kontinuerligt skal følge området.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, der ligger forslag om det i de 26 initiativer, som jeg udmærket godt kender, eftersom jeg er ophavsmand til en del, bl.a. sammen med Enhedslisten.

Men jeg har svært ved at forstå, hvad den store, hvad kan man sige, aversion er imod at blive klogere kontinuerligt på partnerdrab, al den stund at det er den største enkeltstående kategori af drab i det her samfund. Og når nu det kastede 33 anbefalinger af sig i Sverige sidst, synes jeg jo, det er ret væsentligt, i forhold til hvor vi kaster lyset hen og forebygger. Så kan ordføreren ikke godt se, at det godt kunne have noget for sig at lave sådan en partnerdrabskommission?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens se, at initiativer og fortløbende indsatser gør noget, og det mener jeg også vi gør i regeringen. Og jeg mener også, at der er et stort fokus på det her område.

Jeg ser det også sådan, at jeg har meget brug for at se alle de initiativer, vi har sat i værk nu. Lige om lidt kommer den omvendte fodlænke – hvad kaster det af sig af data og viden her i Danmark? Så jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan vi sammen laver det helhedsorienteret ud i fremtiden og ikke bare kopierer, hvad de har i Sverige, fordi vi tror, at det bliver bedre af det.

Tak til ordføreren, og tak til spørgeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg hilse fra Moderaternes ordfører, som er optaget andetsteds her i bygningen, og sige, at jeg også taler på Moderaternes vegne.

Lad mig starte med at sige, at jeg forstår intentionerne bag beslutningsforslaget, og det er et dybt alvorligt problem. Jeg skal ikke trætte Folketinget med at understrege alvoren i det her, for det gør hver eneste ordfører næsten, og jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om problemets karakter og problemets alvor. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om en ny kommission er svaret. Det er jeg ikke helt sikker på at det er.

Jeg står med 26 initiativer, som justitsministeren iværksætter i perioden 2023-2026, og det tyder i hvert fald ikke på, at man der ligger på den lade side. Der er handlingsplanen, som vi har været inde på her, og vi er også i gang med at lave en forsøgsordning med omvendt fodlænke, og det er også et godt værktøj i relation til stalking og partnervold. Der kommer en ny straffereform – jeg håber snart den kommer – mod vold mod partnere og børn, som også er et emne deri, og den skulle alt andet lige blive fremlagt her inden sommerferien. Vi har gennem de senere år styrket straffene og sanktionerne mod psykisk vold; vi har, som justitsministeren også var inde på, etableret specialiserede teams vedrørende vold, også i nære relationer, og teams hos politiet, der i højere grad kan behandle ofrene, som de bør behandles, og som sagt har vi jo inden for de senere år strammet gevaldigt op på stalkinglovgivningen.

Så jeg synes ikke, man ligger på den lade side, og så kan man spørge sig selv, om en kommission vil være noget, der hjælper meget mere på det. Vi kan jo nedsætte kommissioner om alt, lad os lige slå det fast med det samme, og det bliver vi vel heller ikke dummere af, men på den anden side set med det arsenal, der allerede er iværksat omkring partnervold, så synes jeg, vi har al mulig grund til at tro, at regeringen tager det alvorligt, og at vi i øvrigt gør, hvad vi kan, henset til problemets alvor, og jeg tror ikke, vi behøver en ny kommission til det formål. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kan forstå, at ordføreren ikke bryder sig om ordet kommission. Vi kunne også have kaldt det drabsudredninger. Det vigtige er, at vi får en systematisk tilgang til at undersøge hvert enkelt drab og finde ud af, hvor præcis vi kunne have gjort noget mere for at forebygge, at det blev et drab. I Sverige fandt man bl.a. ud af, at den fællesnævner, man typisk havde, var, at ofrene havde været forbi jobcenteret. Det vil sige, at de fik en unik rolle i at forebygge drabene. Kunne det ikke godt give mening at lave de her udredninger for at finde ud af, hvor præcis i myndighedernes indsats det vil være mest relevant at sætte ind?

Ordføreren.

Det kan man selvfølgelig ikke udelukke. Men jeg må sige, at i den 26-punktsplan – jeg står med den her – som vi for øjeblikket er i gang med, er der da otte af punkterne, som står under overskriften »Voldscirklen skal brydes – større fokus på voldsudøveren«. Og det er der forskellige virkemidler til her. Så kommer fru Karina Lorentzen og siger: Man kan også lave en kommission. Det kan man også, men nu har vi taget hånd om det på den her måde, og så synes jeg lige, vi skal se, hvordan det virker.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kan jo ikke tage fra ordføreren, at ordføreren synes, at det er den bedste vej at gå. Jeg vil bare høre, om det gør indtryk, at man faktisk i Norge ad den vej er lykkedes med at nedbringe antallet af partnerdrab. Kunne det ikke få ordføreren til at overveje, om vi skulle gå videre ad den vej, vi foreslår her i dag?

Ordføreren.

Nu skal man jo passe på ikke at udlægge tingene, som om at hvis man har en anden opfattelse, er det nærmest, som om man ikke vil gøre noget. Jeg bemærkede, at der i spørgsmålet til justitsministeren blev anvendt udtrykket man kan jo næsten blive nervøs for. Det var fra fru Karina Lorentzen Dehnhardts side. På den der måde kan man altså skabe en nervøsitet. Jeg er ikke nervøs for det her område, altså for at vi ikke gør nok. Kunne vi gøre mere? Det kan man jo gøre inden for samtlige områder i strafferetten. Nu ser vi, hvad vi kan. Jeg synes, der er utrolig mange ting, der allerede er foreslået her.

Tak til ordføreren, tak til spørgerne. Jeg ser ikke, at der er andre spørgere, så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. B 150 er, som det allerede er blevet nævnt, en genfremsættelse af B 100, som vi behandlede i foråret 2023. Partnervold og partnerdrab er et stigende problem i Danmark, som vi i Danmarksdemokraterne mener man skal tage meget alvorligt. Derfor anerkender vi også, der er et behov for at få undersøgt, hvad vi kan gøre for at komme partnervold og partnerdrab til livs. I en sådan undersøgelse vil det være hensigtsmæssigt at afdække årsagerne til partnervold og partnerdrab, så der på længere sigt kan udformes nogle konkrete initiativer, der kan medføre bedre forebyggende indsatser fra de relevante myndigheder for at undgå partnervold og partnerdrab.

Da beslutningsforslag B 100 blev behandlet i foråret 2023, var der lige blevet afsat 136 mio. kr. til 14 initiativer, der skulle indgå i en ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, hvilke skete som led i aftalen om fordelingen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, altså den såkaldte SSA-reserver. Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne ikke, at der på daværende tidspunkt var behov for en kommission, og på den baggrund stemte vi i Danmarksdemokraterne imod forslaget. Hvad angår det her beslutningsforslag, støtter Danmarksdemokraterne intentionerne med beslutningsforslaget, men jeg tænker, at der er behov for at spørge ind til de erfaringer og til effekterne af den handlingsplan fra 2023 og på den baggrund tage stilling til, om vi så finder det nødvendigt at gennedsætte en kommission på området.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Tilfældig vold mod og drab på fremmede er forfærdeligt nok, det er bestialsk og ondt. Vold mod og drab på ens partner eller børn er derfor også det mest forfærdelige svigt af ens første og primære opgave som menneske, nemlig at beskytte dem, man har forpligtet sig til, dem, man igennem sin relation har en særlig forpligtelse til at beskytte og værne imod verdens ondskab. Så at tage den værste ondskab, man kan, på sig og dræbe sin partner er så gement, at det er fuldstændig uforståeligt. Derfor var det også en god dag, da man fjernede den rabat, der var i straffesager imod folk, der dræbte deres partner, og der var virkelig ikke nogen god grund til, at man havde den rabat.

Men der er søsat en række initiativer mod partnerdrab allerede, der er en rapport på vej, og jeg tænker, at de initiativer, som regeringen har søsat tilbage i 2023, skal der også følges op på, ligesom handlingsplanen og den omvendte fodlænke, som også forslagsstillerne fra SF har været med til at få presset igennem, skal komme i effekt. Vi så dog også gerne så, at en række af de initiativer, som ligger i handlingsplanen, kom hurtigere i gang og noget bredere, ligesom jeg også ved, at forslagsstillerne hellere så, at den omvendte fodlænke blev udbredt, ikke kun som forsøg, men blev fuldt implementeret i hele landet med det samme. Men vi vil egentlig gerne have en afklaring på, om de her 136 mio. kr. til initiativer, der blev fremsat i 2023, frem til 2026, har den ønskede effekt, og vi kan derfor ikke støtte forslaget for nuværende.

Tak. Jeg ser ikke, at der er nogen korte bemærkninger. Der var en hilsen fra Moderaterne, så derfor går vi nu til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I dag behandler vi et beslutningsforslag, som er en genfremsættelse af et forslag fra 2023 om nedsættelse af en partnerdrabskommission, som har til formål at indsamle konkret viden fra danske drabssager med henblik på at fastslå mønstre og omstændigheder, der er gået forud for, at drabene fandt sted, og for at kunne udlede viden, som kan bruges til at undgå partnerdrab i fremtiden. Forslaget er som sagt en genfremsættelse, selv om der jo ikke er noget sådan nyt i det, men det er ifølge forslagsstillerne en selvstændig pointe, fordi vi har drøftet partnerdrab ad flere omgange, og det er jo formentlig nok også en kritik af, at der ikke er sket så meget på området, siden det her blev foreslået første gang. Det Konservative Folkeparti støttede forslaget tilbage i 2023, og det gør vi også i dag.

I Norge har man en forsøgsordning, hvor der blev lavet en gennemgang af 19 sager fra 2014 til 2017, hvor man har undersøgt involveringen af sociale myndigheder, politi og sundhedspersonale op til drabene for at kunne vurdere, om der er myndigheder, som har svigtet deres ansvar, og om man kunne udlede læring og trække på noget erfaring eller lignende. Det kunne eksempelvis være, hvis nu ofret havde advaret om trusler, chikane og vold, men altså ikke var blevet taget tilstrækkelig alvorligt.

Jeg synes, at det gode ved det her forslag er, at fokus ikke er på at pege fingre, men på at udtrække læring til fremtidige sager, altså om man ved at lære om partnerdrab kan sætte ind via myndighederne, sådan at fremtidige drab måske vil kunne undgås. Det er grundlæggende fornuftigt.

Debatten i salen tilbage i 2023 kørte lidt skævt, må man sige. Regeringen mente, at den allerede gjorde alt det, der stod i forslaget, og i dag synes jeg så, at man har en lidt mere ærlig erkendelse af, at man ikke går så langt som det, SF gerne vil.

Som nævnt støtter Det Konservative Folkeparti det her beslutningsforslag, og det gør vi for at sende et stærkt signal om, at vi skal gøre mere for at undgå partnerdrab. Ville vi have skruet det sammen på præcis samme måde, altså ved at man eksempelvis skal have et videncenter? Det ved jeg ikke, men for os er det hvert fald vigtigt at sende det signal, at vi gerne vil gøre mere, og at vi synes, det er vigtigt at kunne trække på læring og på at kunne se, om der er mønstre, som man vil kunne bruge for at undgå partnerdrab i fremtiden. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen ønsker om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I sommeren 2019, altså for 6 år siden, konkluderede retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, at partnerdrab er den største enkeltstående gruppe af drab i Danmark. I 2024 konkluderer Justitsministeriets Forskningskontor, at cirka hvert femte drab begået i Danmark er et partnerdrab. En kvinde om måneden bliver slået ihjel af sin nuværende eller tidligere partner, altså en kvinde hver måned.

Vi har jo forsøgt at råbe op om det her problem i rigtig mange år, og som fru Karina Lorentzen Dehnhardt har været inde på i sine bemærkninger til tidligere ordførere, og som ministeren egentlig også selv opremsede, så er vi jo kommet et godt skridt ad vejen. Vi har indført nogle ting for at komme det her problem til livs, men vi er altså stadig ikke i mål. Partnerdrab omtales ofte som familietragedier eller såkaldte husspektakler, som er gået lidt over gevind. Og vi har de seneste år været vidne til en kønsneutralisering af partnervold, der fremstiller vold som individualiserede handlinger, der udøves af begge køn. Men det tegner et misvisende billede af voldens dynamikker og konsekvenser, og det bliver meget mere tydeligt, når vi taler om partnerdrab, hvor det altså er kvinderne, som bliver slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner.

Justitsministeriet har selv i en undersøgelse af drab i Danmark konkluderet, at de hyppigste motiver for partnerdrab er jalousi og separation. Altså, hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen have dig. Det er en trussel, som mange åbenbart gør alvor af, og som afslører, at der er et behov hos nogle for dominans og kontrol over kvinder. Bag langt de fleste drab ligger forhold præget af vold; særlig psykisk vold kendetegner de forhold, der ender i drab. Ofte har familier eller venner kendt til volden i forvejen, og det har myndigheder og politi også. Kvinderne har frygtet for deres liv på grund af direkte eller indirekte trusler, og alligevel finder så mange af disse drab sted.

Det er jo et massivt samfundssvigt, som jeg synes vidner om, at vi har behov for det, som SF foreslår her. For min skyld kan vi godt kalde det noget andet end en kommission. Typisk er kommissioner jo noget, som skal opdyrke ny viden, altså finde frem til noget, som vi ikke har viden om i forvejen. Vi har rigtig meget viden om partnerdrab, og derfor kan navnet måske være lidt misvisende, men det skal ikke skille os ad.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, som SF kommer med her, om en partnerdrabskommission, som netop skal sikre, at det her er et problem, som vi kommer til at gøre noget ved, og at vi løbende følger op på, om den indsats, som myndighederne gør, er den rigtige indsats, og om de mangler redskaber, om der mangler værktøjer til at stoppe det her.

Jeg kan måske bare slutte af med at sige, at i 2022 valgte regeringen på baggrund af et beslutningsforslag fra Enhedslisten, Radikale Venstre og SF at lave en handleplan mod partnerdrab, som strækker sig ind i 2026. Men når man kigger på kalenderen, er vi jo snart i 2026, og vi har jo endnu til gode at se resultaterne af handleplanen. Og derfor er det vigtigt, at vi stadig har øjnene stift rettet mod det alvorlige problem, vi i Danmark har med psykisk vold, fysisk vold og partnerdrab. Vi ved, at det kan lade sig gøre at få nedbragt partnervold og partnerdrab væsentligt. Vi skal ikke ret langt væk fra vores egne landegrænser; hvis vi bare kigger på Spanien, kan vi se, at det på relativt få år kan lade sig gøre at skabe markante forbedringer, og at en af forudsætningerne for at foretage de ændringer, der skal til, er at sikre, at der er et tilstrækkeligt vidensgrundlag.

Derfor vil det være et markant løft af indsatsen mod partnerdrab, hvis vi får det, som SF foreslår her i det her forslag. Det kan redde mange liv, og derfor er jeg ked af, at regeringen ikke bakker op om det. Men hvis jeg kender fru Karina Lorentzen Dehnhardt ret, er det ikke sidste gang, vi tager den her debat i Folketingssalen.

Enhedslisten kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Inde bag hjemmets fire vægge – det er der, man skal kunne føle sig allermest tryg; det er der, man skal kunne søge helle, når hverdagen bliver lidt svær; og det er der, at der skal være en tryg og sikker havn. Og det er det bare ikke for folk, som bliver ramt af partnervold og desværre også decideret partnerdrab. Jeg kender særdeles godt til problematikken, jeg har oplevet det på allernærmeste hold. Og det ikke at kunne føle sig tryg og sikker i sit eget hjem er noget af det mest modbydelige, og det skal vi tage meget, meget alvorligt. Uanset om det drejer sig om psykisk vold eller om fysisk vold, eller om det bliver så voldsomt, at det ender i decideret partnerdrab, så må vi holde fast i, at hjemmet skal være det trygge helle. Det er der, man som familie skal kunne slappe af og være tryg, hvor børnene kan føle sig trygge, hvor kvinder og mænd for den sags skyld kan føle sig trygge.

Vi har altså et alvorligt problem, når volden, nedbrydelsen og aggressionsangrebene flytter ind der, hvor det bør være allermest trygt. Jeg vil gerne anerkende, at der har været en skærpet indsats på området igennem de senere år; det vil jeg gerne anerkende, men jeg vil også meget gerne, og vi vil meget gerne i Dansk Folkeparti sende det meget, meget klare signal, at vi ikke er i mål endnu med det her.

Derfor støtter vi det her beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti. Tak for at fremsætte det. Det er noget, som jeg tror at vi desværre kommer til at bruge mere og mere tid på, ressourcer på osv., fordi det er så voldsomt. Heldigvis har vi fået afskaffet det her med, at man får strafrabat. Det er jo også fuldstændig absurd – absurd! – at man skulle få strafrabat, fordi man slår dem, man holder allermest af i hele verden eller i hvert fald burde gøre, og som man burde passe allermest på, ihjel eller udsætter dem for vold. Det er jo helt absurd. Men vi er nødt til at komme mere til bunds i forhold til den her meget, meget ulykkelige problematik og både sætte ind i forhold til at få reddet langt flere, der er udsat for det, men sådan set også prøve at få forebygget, at det sker.

Så der er egentlig bare en anerkendelse herfra. Og Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke nogen fra Radikale Venstre, så nu er det fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Alt for mange udsættes for psykisk og fysisk vold, og hvert år bliver alt for mange dræbt af deres partner eller ekspartner. Det er jo et alvorligt samfundsproblem, der kræver en målrettet og handlekraftig politisk indsats. Undersøgelser viser, at partnerdrab sjældent sker i affekt eller uden forvarsel. Tværtimod er de ofte kulminationen af en længere periode med vold, trusler og stalking, og det betyder, at partnerdrab i mange tilfælde kan forebygges, hvis vi sætter tidligere og mere effektivt ind over for partnervold.

Selv om der allerede er udarbejdet handleplaner på området, mener vi i Alternativet, at der er behov for yderligere initiativer. Derfor støtter vi forslaget om at etablere en partnerdrabskommission, som man med succes har indført i andre lande. En sådan kommission kan bidrage til at kortlægge det typiske forløb op til et partnerdrab, styrke samarbejdet mellem politiet, kommunen og de sociale myndigheder samt sikre mere effektive forebyggende indsatser. Og det er afgørende, at vi har effektive redskaber til at indsamle viden kontinuerligt, analysere mønstre og styrke de forebyggende indsatser. Jo bedre vi bliver til at identificere og reagere på risikofaktorer i tide, desto flere liv kan vi redde.

Derfor bakker vi i Alternativet op om det her beslutningsforslag. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de gør det samme. Tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte forslaget, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for debatten, og tak for en del tilkendegivelser af, at det her med at nedsætte en partnerdrabskommission, som gransker partnerdrab for at kunne, hvad kan man sige, finde de forebyggende tiltag, som vi kunne gå videre med i de her svære sager, er der en hel del, der bakker op om. Så er der flere, som ønsker viden om de initiativer, som ligger i den oprindelige handlingsplan, og så er der andre, som bare ikke lige synes, at det er nu, vi skal gå videre med det. Vi kan håbe på, at tiden modner det. Jeg tror, fru Rosa Lund får ret i, at det ikke bliver sidste gang, jeg kommer til at tage den her debat i Folketingssalen.

Da jeg sådan skulle til at forberede debatten i går, fangede mit øje en nyhed i den lokale avis Vejle Amts Folkeblad. Der havde man lige præcis fundet en 40-årige kvinde død i sin bil i en landsby uden for Vejle. I dag kan man så læse, at hendes mand er blevet varetægtsfængslet, og man får jo desværre tanken, at det her drejer sig om et partnerdrab. Det vil tiden vise om det gør – der efterforskes stadig i sagen. Men det viser jo, at risikoen for partnerdrab er allestedsnærværende, og som fru Rosa Lund ganske rigtigt sagde, sker der i gennemsnit et partnerdrab om måneden i Danmark. Og hvis man tager, hvad kan man sige, bandedrabene ud af ligningen – og selv om de er forfærdelige nok, så myrder bandemedlemmerne jo trods alt mestendels hinanden – er partnerdrab faktisk den største enkeltstående drabstype i Danmark. Og det er altså primært kvinder, som dræbes af en partner eller en ekspartner.

Et er i hvert fald sikkert: Hver gang der bliver begået et partnerdrab, er der nogle pårørende, som mister. Meget ofte er der jo børn involveret, som mister en forælder og måske endda to forældre, fordi den anden ryger i fængsel. Det er hele familier, som mærkes for livet.

Engang troede vi, vi ikke rigtig kunne gøre noget ved partnerdrab. Jeg kan tydeligt huske, da jeg som retsordfører spurgte ind til det her i Justitsministeriet, at svaret var, at man ikke rigtig kunne forudse den her type drab, man kunne ikke forebygge det, for det kom sådan lidt ud af den blå luft. Det var den viden, man havde dengang. I dag ved vi jo meget mere. Vi ved faktisk, at et partnerdrab gennemløber otte trin hen imod drabet, og der er stærke elementer af psykisk vold involveret. Og hvert af de trin fortæller os jo, at der er potentiale for forebyggelse, hvis bare vi får kigget nærmere på de otte trin.

Vi ved også, at der i dag er nogle lande, f.eks. Norge, Sverige og England, som laver de her drabsudredninger, som vi også foreslår her i dag at vi skal gøre. De drabsudredninger er jo med til at trække virkelig vigtig viden ud af hvert eneste partnerdrab; de er med til at gøre os klogere på, hvem den dræbte møder undervejs, og hvor man kunne have gjort en forskel, hvor de røde flag var, og hvad man skulle have været opmærksom på. F.eks. ved vi jo, at Sverige fik 33 anbefalinger trukket ud af den seneste kommission, og det var den, som bl.a. – hvad jeg tidligere har nævnt – afdækkede, at jobcenteret ofte var det eneste sted, der mødte den dræbte kvinde. Det var den myndighed, som havde kontakten, og dermed også har en vigtig nøglefunktion, når det kommer til forebyggelse. Og når man kigger ned over handlingsplanen i forhold til partnervold, kan jeg ikke se et eneste initiativ, som lige præcis retter sig mod beskæftigelsessystemet. Så måske kunne vi også godt i Danmark blive klogere, hvis bare vi satte os for, at vi skulle være det. Det er baggrunden for, at vi igen har den debat om partnerdrabskommissionen her i dag, som jeg synes er så vigtig.

Det er en af de største ligestillingsudfordringer, vi har tilbage i Danmark. Halvdelen af alle kvinder, der dræbes, dræbes af en partner eller en tidligere partner, og derfor er der jo et behov for at handle. Jeg er med på, og jeg anerkender, at regeringen også har gjort noget. Det er jo ikke, fordi området står helt stille. Jeg mener bare, at vi kan gøre endnu mere for at beskytte de kvinder, som er i direkte risiko for at blive dræbt. Og det ville øge trygheden for alle kvinder, så frygt ikke længere skal holde dem tilbage fra at leve det liv, som de ønsker.

En af de ting, som jeg er rigtig glad for vi trods alt er kommet videre med, siden vi diskuterede det her forslag sidst, er jo forslaget om den omvendte fodlænke, som SF stillede i 2023. Det skete jo bl.a. på baggrund af en sag fra Aalborg, hvor en kvinde blev dræbt, blev skudt for øjnene af sine børn. Hun havde en overfaldsalarm, og overfaldsalarmen optog hele optrinnet. Problemet var bare, at hun først kunne trykke på overfaldsalarm, da ekspartneren stod i døren, og da var det for sent. Derfor er det så vigtigt, at vi nu også får den omvendte fodlænke, fordi det kan give noget reel tryghed for dem, som lever et liv, hvor de er truet af en ekspartner. Det eneste, jeg ærgrer mig over i den sammenhæng, er, at ordningen ikke bliver landsdækkende og dermed kommer til at handle om dem, som er mest truede. Den bliver afprøvet i tre politikredse på Sjælland, i hovedstadsområdet, og det vil sige, at kvinden i Aalborg ville være uden beskyttelse, og det synes jeg er ærgerligt. Men vi er jo ikke helt færdige med det forslag endnu, og jeg håber meget på, regeringen skifter holdning her.

Vi foreslog partnerdrabskommissionen for 2 år siden, og Norge har siden vist, at de ved at få mere fokus på det her faktisk har reduceret antallet af partnerdrab. Så det betyder jo også, at man kan gøre noget, når man også får taget fat i, hvad kan man sige, de rigtige ting. Det var dengang, vi så også som i dag blev forsikret om, at der er initiativer på området, som regeringen jo allerede havde forhandlet på plads med de øvrige partier, og derfor var det ikke nødvendigt med en partnerdrabskommission. Jeg havde måske håbet på, at man her 2 år senere fra regeringens side have haft et overblik over, hvordan de her initiativer konkret havde virket. Men det kan vi jo spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Med de ord tror jeg jeg vil sige tak for debatten i dag og tak til dem, som støtter. Jeg havde håbet, at vi lige kunne have taget bekæmpelsen af partnerdrab til the next level her i dag. Det bliver så ikke i denne ombæring, men I kan være forvissede om, at det ikke er sidste gang, vi kommer til at diskutere det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der nogen, der ønsker korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.