Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 140:

Forslag til folketingsbeslutning om repatriering af kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familiemedlemmer.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at give en begrundelse for forslaget? Det gør han, så jeg giver ordet til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I 1999 advarede Dansk Folkeparti om, hvad der var på vej. Dengang fremsatte vi selv samme forslag, og for det blev vi hånet. Socialdemokratiets statsministerPoul Nyrup Rasmussengik på talerstolen og erklærede, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene. Men hvem fik ret? Ghettoerne vokser, klanerne styrer, og kriminaliteten raser. Derfor fremsætter vi igen forslaget om kollektiv hjemsendelse. Hvis en i familien forbryder sig groft og gentagne gange mod Danmark, skal hele familien kunne sendes hjem, særlig hvis deres ophold bygger på netop denne persons tilstedeværelse. Det er ikke bare logisk; det er retfærdigt. Kriminalitet opstår i miljøer, og alt for ofte er familien en del af problemet, ikke løsningen.

Vi siger derfor: Nok er nok. Danmark skal være dansk, og det kræver handling, ikke flere skåltaler. Man kunne håbe, at Folketinget er blevet klogere siden 1999. Uanset hvad ser vi frem til debatten.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak. Også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, hvor man pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende kalenderår, der sikrer, at udlændinge uden dansk statsborgerskab, som har opnået opholdstilladelse og efterfølgende kan få deres familier til Danmark via familiesammenføring, kan udvises sammen med deres familie, hvis de eller et andet medlem af familien, der er familiesammenført, begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet.

Lovforslaget skal indeholde en repatrieringsordning, der skal sikre en effektiv hjemsendelse, og effekten af ordningen skal evalueres årligt. Som støtte for forslaget anføres bl.a., at Danmark ikke skal huse familier, der systematisk nægter at bidrage positivt til samfundet, og at det kun er logisk, at en del familier kan miste deres opholdstilladelse, hvis et medlem af familien forbryder sig mod samfundets love.

Jeg vil starte med at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at man ikke har noget at gøre i Danmark, hvis man misbruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet. Det mener jeg ikke er til diskussion. Jeg er dog ikke enig med forslagsstillerne i, at det er logisk og rimeligt, at lovlydige borgere skal miste deres opholdstilladelse, alene fordi de er i familie med en, der forbryder sig mod loven, sådan som det må forstås at Dansk Folkeparti ønsker sigmed beslutningsforslaget.

Det ville f.eks. betyde, at en udenlandsk kvinde, der er født og opvokset i Danmark, og som har uddannet sig og passer sit arbejde, skal forlade landet, fordi hun har mødt en mand og fået ægtefællesammenføring og det senere viser sig, at han eksempelvis gentagne gange er voldelig, måske også over for hende, og derfor bliver udvist. Så skal hun miste sit opholdsgrundlag, fordi de to er familiesammenført og den ene part altså er voldelig. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes ikke, at det er den måde, vores retspleje skal være på i Danmark. Jeg mener, at man står til ansvar for sine egne gerninger, men ikke sin families gerninger.

Vi er fra regeringens side enormt optaget af at skærpe udvisningsreglerne. Vi udviser i Danmark 1.100-1.200 udlændinge om året, og vi kommer nu til at skærpe de regler yderligere, sådan at man fjerner de rabatter, som har været for udlændinge, eksempelvis på en kriminalitetsform som hvidvask eller blufærdighedskrænkelse, og det er jeg selvsagt meget tilfreds med.

Så vil jeg sige noget om den historiske gennemgang, som der blev læst op. Vi havde sidste år det næstlaveste antal opholdstilladelser på asylområdet i den tid, hvor udlændingeloven af 1983 har været i funktion. Det eneste år, hvor det var lavere, var i 2020, hvor der var coronanedlukket; der kom 601, der fik asyl. Sidste år var det 864. I alle de år, hvor Dansk Folkeparti havde bestemmende indflydelse – i 2001-2011 og i 2015-2019 – var der langt højere tal, meget højere tal.

Så den historiefortælling, som man turnerer med, om, at der ikke er sket noget, og at der ikke er noget, der er forandret i den politik, som der er, i forhold til at undgå, at man får for mange uintegrerbare folk til landet, er simpelt hen bare forkert. Det værste er, at hr. Mikkel Bjørn udmærket godt ved det. Han ved, at den her regering sætter nye standarder for, hvor godt man har styr på udlændingepolitikken, og at vi i Vesteuropa formentlig er det land, som har bedst styr på og har de laveste tilstrømningstal. Det er man ikke meget for at indrømme; for det er jo ærgerligt, at det ikke er sket i den periode, hvor man selv havde indflydelsen. Men man må alligevel vedstå sig det, fordi man jo ikke kan udfordre tal. Tabellen lyver aldrig, som man siger i fodbold. Det gælder også i politik. Der har aldrig, undtagen under coronanedlukningen, været lavere asyltal, end der er nu. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er altid sjovt, hvor glade Socialdemokratiet er for at henvise til dengang, hvor Dansk Folkeparti var det eneste parti, der stod og kæmpede for den fornuftige linje i dansk udlændingepolitik, og hvor Socialdemokratiet stod ude på sidelinjen og råbte og skreg og kaldte os ikke stuerene, og at det ikke var ordentligt.

Jeg sad selv her den anden dag og læste udvalgsbehandlinger for gamle indfødsretsbehandlinger tilbage i 00'erne, hvor Socialdemokratiet mere eller mindre ville give statsborgerskab til alt og alle. Man ville ikke være med til at indføre indfødsretsprøve. Man ville ikke være med til at indføre danskkrav osv. Så den her fortælling om, at det er Socialdemokratiet, der har løst det her, er jo helt vendt på hovedet. Det er Dansk Folkeparti, der, siden vi blev stiftet i 1995, har skubbet på den her dagsorden. Skridt for skridt er folk blevet tvunget til at indrømme, at der har været nødt til at finde stramningersted.

Så har man givet nogle indrømmelser, og man har også skruet på nogle tandhjul her og der. Men vi er slet ikke i mål, og Dansk Folkeparti kæmper videre for den fornuftige retning i dansk politik.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at hvis man skal se på, hvem det er, der har stået fadder til de forslag, som strammede udlændingepolitikken markant i 2001, er det jo mere Venstre, end det er Dansk Folkeparti. Det var jo ikke Dansk Folkepartis politikere, der udtænkte de tiltag, eksempelvis 24-årsreglen, som blev gennemført. Det var jo først og fremmest politikere i Venstre. Så har man siden gjort meget for at give æren til Dansk Folkeparti, fordi man måske ikke havde den kreativitet, som regeringen havde på det tidspunkt.Det er fint nok. Men at komme og påstå, at det var Dansk Folkeparti, der havde fundet på de her ting, mener jeg simpelt hen er forkert.

Hvis jeg f.eks. ser på 2016, hvor Dansk Folkeparti havde 37 mandater her i Folketinget og var det næststørste parti, kom der 7.493, der fik asyl. Det er næsten ti gange så mange, som der kom sidste år. Alligevel står man nu og puster sig op og siger, at man er den eneste garant. Men det år, hvor man havde bestemmende indflydelse over det daværende flertal, kom der næsten ti gange så mange, som der kom sidste år.

Spørgeren.

Dansk Folkeparti var rygvind i forhold til indførelsen af både 24-årsreglen, pointsystemet og tilknytningskravet, altså alle de ting, der gør, at dansk politik i dag er på en mere fornuftig kurs, end vi var dengang, da Dansk Folkeparti blev stiftet i protest mod den uansvarlige udlændingelov, som Socialdemokratiet var med til at vedtage. Så det er ganske enkelt bare et udtryk for historieforfalskning.

Så siger ministeren, at asyltallene er gode og sådan noget. Det er jo også et skisma, at man er så optaget af asyltal. Når vi ser på MENAPT-indvandringen helt generelt, har den under den nuværende og forrige regering været støt stigende, altså den mellemøstlige indvandring, som ministeren selv jævnligt kritiserer.

Tak. Ministeren.

Det skal ordføreren da tage med vennerne i Danmarksdemokraterne, LA og Konservative, som i hvert fald for to af partiernes vedkommende vil lade alle folk rejse til Danmark, hvis bare de kender en, der har et cvr-nummer. Man kan stille sig op ilufthavnen i Kastrup og sige: Jeg kender en, der har et cvr-nummer; han driver et pizzeria ude i Ballerup. Okay, så får man opholdstilladelse. Så kan man sende en sjusket ansøgning ind og blive afvist. Og så længe ansøgningen er under behandling, kan man få lov at blive i Danmark. Hvis man så kommer fra Iran, kan man ikke blive sendt retur.

Jeg siger bare, at det ikke er vores politik. Det er Dansk Folkepartis venners politik. Jeg ved godt, at de to partier ikke er meget for at fortælle om det og ikke svarer på det, når det er, men det er jo det, der er tilfældet.

Tak. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Ministeren står på talerstolen og siger, at man simpelt hen har sat nye standarder for udlændingepolitikken. Og det har man; det erkender jeg fuldt ud. Der har faktisk aldrig været flere med meldepligt på Kærshovedgård, som vi ikke aner hvor er henne, endnu. Så tak til ministeren. De 311, som ministeren ikke aner hvor er henne, er nye standarder for dansk udlændingepolitik. Det er fuldstændig korrekt. Det skal man give regeringen æren for, og det gør vi så også nu.

Det er så også derfor, vi er utilfredse med regeringen, for det er jo ikke den form for standard, vi havde håbet på. Men det er rigtigt; ministeren har fuldstændig ret. Det er korrekt, når ministeren siger, at man har sat nye standarder. Der har aldrig være flere, vi ikke aner hvor er. Tak til regeringen for det.

Ministeren.

Jamen al anerkendelse skal man tage med, når man sidder som udlændingeminister. Det er ikke så tit, at folk går og siger tak til en. Så nu er hr. Kim Edberg Andersen den første her. Jeg havde faktisk troet, at hr. Kim Edberg Andersen havde slået fingrene, siden han ikke havde trykket sig ind tidligere, altså, at han simpelt hen ikke kunne rent teknisk. Det syntes jeg var lidt synd.

Men jeg vil sige, at der aldrig har været færre afviste asylansøgere, som ikke er hjemsendt. Vi er nede på omkring 300. Da vi overtog regeringsmagten fra fru Inger Støjberg, som er hr. Kim Edberg Andersens partiformand, var der omkring 1.200. Så det har vi da nedbragt ganske betragteligt i forhold til den byrde, som blev lagt på os. Efter fru Inger Støjbergs tid som udlændingeminister var der sandelig noget, der skulle ryddes op i, og det har vi heldigvis formået igennem nogle år efterhånden. Så det er jeg da fantastisk glad for.

Men jeg kunne da godt tænke mig at høre, når nu hr. Kim Edberg Andersen har rejst sig op, om man i Danmarksdemokraterne egentlig er enig i den der politik om, at alle, der har et cvr-nummer, skal kunne få papirløse migranter til Danmark. Ethvert pizzeria skal kunne hente folk fra Iran og Somalia og andre lande. Så længe man har et cvr-nummer, kan de bare komme ind i landet. Mener man også det?

Ordføreren.

Nu skal formanden lige hjælpe mig her. Jeg mener, at det er, når man står nede i salen, at man stiller spørgsmål – og ikke som minister på hælene, når man ikke har et svar. Så tænker man, at nu stiller man et spørgsmål, og rent retorisk er det en god idé.

Men jeg glemte faktisk, at der er noget andet, jeg godt vil rose regeringen for. I er dygtige i regeringen, for I får i hvert fald krydset boksene af, så I kan gå ud bagefter og sige, at I har fået ansat en ambassadør til de her konventioner. Vigtigheden er jo tydelig for enhver. Det er så vigtigt for regeringen at få løst det her, at sådan en dygtig mand har man så ansat på deltid. Det er ikke at tage pis på danskerne; det er det ikke. Det er en regering i arbejdstøjet, halvdelen af ugen i hvert fald.

Ministeren.

Jeg vidste slet ikke, at hr. Kim Edberg Andersen var så sart. At alle procedurer osv. skal følges, er ikke det, hr. Kim Edberg Andersen sådan giver indtryk af normalt. Men sådan må det jo være. Jeg er ked af, at der ikke bliver svaret på det. Det kan være, at hr. Kim Edberg Andersen kommer op på talerstolen og kan svare på det efterfølgende. Men jeg synes faktisk oprigtigt, at det er interessant, hvad Danmarksdemokraterne går og mener om det forslag, som vennerne i Liberal Alliance og vennerne i Det Konservative Folkeparti har stillet, om, at alle skal kunne komme til Danmark uden papirer og uden noget, bare man kender en, der har et cvr-nummer.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke stillet flere spørgsmål, så derfor fortsætter vi i ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for endnu et beslutningsforslag i den her samling. Vi er jo tit hernede i salen for at diskutere Dansk Folkepartis beslutningsforslag, det er vi også i dag, og forslaget handler så om at indføre kollektiv skyld i vores retssystem, og det skal jeg vende tilbage til hvad Socialdemokratiet mener om.

Men først tror jeg, jeg vil sige, at det efterhånden er blevet en vane, når hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti går herop og argumenterer for sine egne beslutningsforslag, at man lige starter med at køre en historietime igennem, som handler om Dansk Folkeparti i 1995, i 1999 og 2005, og hvor godt det hele var, og jeg må bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at jeg faktisk tror, jeg har talt pænere om Dansk Folkeparti i den tid, jeg har været politisk aktiv, end hr. Mikkel Bjørn har. For hr. Mikkel Bjørn skulle jo igennem et par partier, før han indså, at Dansk Folkeparti var Danmarks redning og paradis på Jorden, og man synes jo faktisk, at mange af dem, der var med til at fremsætte det beslutningsforslag, vi behandler i dag, som hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Peter Skaarup, er nogle af de største slappere, som ikke brugte Dansk Folkepartis enorme styrke på 37 mandater i midten af 10'erne til rent faktisk at redde Danmark. Så det er nogle gange svært at finde ud af, hvor alvorligt man skal tage det her med, at Dansk Folkeparti fra sin begyndelse har været svaret på alt i forhold til Danmarks redning.

Det forslag, vi behandler i dag, er jo et wokeforslag, og det kunne være udtænkt af sådan en wokehjerne. For det handler jo indførelsen af kollektiv skyld, og det kender vi fra wokebevægelsen. Noget af det, vi har haft problemer med på især amerikanske universiteter her efter den 7. oktober, har jo været, at jødiske studerende bliver holdt til ansvar for, hvad den israelske regering foretager sig i Mellemøsten. Det er sådan en form for kollektiv skyld, og det samme har vi jo set i forhold til nogle af de mest ekstreme dele af »Black lives matter«-bevægelsen og andre bevægelser, som taler om, at den hvide mand eller den hvide kvinde på en eller anden måde er bærere af skyld for nogle forbrydelser og nogle helt vildt slemme, forfærdelige ting, som den hvide mand foretog sig for 250 år siden eller for 100 år siden. Det er jo også der, hvor wokebevægelsen – hvad skal man sige – går ind og bryder med den tradition for borgerrettighedsaktivisme, som f.eks. Martin Luther King og andre stod i spidsen for, som sagde, at de ikke vil bedømmes på deres hudfarve, at de vil ikke vil bedømmes på deres forfædres gøren og laden, og at vi ikke skal bedømme mennesker på det hylster, de er ankommet til verden i, eller den gruppe, de tilhører, men at vi skal bedømme mennesker på deres handlinger, de konkrete handlinger, der er koblet op på det enkelte menneske, og at det enkelte individ skal stå til ansvar for sine konkrete handlinger.

Det, der gør det endnu mere grotesk i forståelsen af, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti er gået med på den her wokebølge, er jo at sammenligne det her beslutningsforslag med det beslutningsforslag på indfødsretsområdet, vi lige har behandlet. For der siger Dansk Folkeparti, at vi skal fjerne en kollektiv tilgang til spørgsmålet om statsløse, og at det så skal være en individuelt vurdering, der ligger til grund for, om folk skal have et statsborgerskab. Her skal vi så indføre en kollektiv skyld. Så lige før var det en individuel vurdering, og nu er det en kollektiv skyld og en kollektiv tilgang til at håndtere det her spørgsmål.

Der vil jeg bare sige, at Socialdemokratiet er imod wokebevægelsen, hvad enten den kommer fra venstre eller højre, hvad enten det er woke-DF eller det er wokedemonstrationer ude på Københavns Universitet, som insinuerer, at jøder i Danmark har en eller anden form for ansvar for at melde kulør i forhold til Netanyahu og den israelske regering. Vi mener, at handlingerne følger individet, og at mennesker skal bedømmes på det, de gør og siger. De skal ikke bedømmes på det, deres nabo gør og siger, det, deres bror gør og siger, eller det, deres far eller mor gør og siger, og derfor giver det heller ikke mening at afmontere retsstaten, som Dansk Folkeparti her ønsker at gøre det, ved at indføre nogle wokeprincipper. Det, som her lidt er problemet, er, at Dansk Folkeparti gør det samme, som de kom til at gøre, dengang de ville skrive sharia ind i vores lovgivning, altså at man er så forhippede på at virke superstramme, at man i virkeligheden bruger det samme sprog og de samme virkemidler og værdier, som wokebevægelsen har, og at man lukker fundamentalismen og opgøret med det liberale syn på frihed og retsstat ind ad bagdøren.

Så Socialdemokratiet kan ikke støtte det her wokebeslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det første spørgsmål er til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, det er hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet, der er blevet woke, nemlig ved det totale fravær af logisk stringens, som hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet giver udtryk for fra talerstolen i dag. For den logiske konsekvens af det, hr. Frederik Vad siger, altså det, at vi ikke må behandle folk kollektivt, vil jo være at afskaffe muligheden for familiesammenføring. For det er jo det, der er den logiske konsekvens af det her beslutningsforslag. Det er, at fordi en enkelt person får ophold i Danmark, kan man via de regler, som Socialdemokratiet står på, hente hele sin familie til Danmark. Og det er bare der, hvor vi i Dansk Folkeparti, synes jeg, meget rimeligt siger, at dansk udlændingepolitik ikke skal være en ensporet motorvej, hvor man kan få hele familien hertil, men hvis én person, måske ovenikøbet den person, der har været årsagen til familiens ophold, så dømmes for kriminalitet, kan man ikke også sende familien ud igen. Det er en dybt uansvarlig tilgang til dansk udlændingepolitik, og der er jeg meget skuffet over Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Altså der, hvor Dansk Folkeparti burde alliere sig med os andre i en fælles kamp, er jo i forhold til at sige, at hvis folk individuelt er dømt for kriminalitet og vi ikke kan komme af med dem, skal vi sørge for at ændre systemet, så vi kan komme af med dem. Det er jo det, der burde være kampen. Kampen må være at sige, at forbrydere, der er kommet hertil, udlændinge, der er kommet hertil, som dømmes for meget, meget grov kriminalitet, skal sendes ud af landet. Det må være opgaven. Og hvis det var en opgave, Dansk Folkeparti ville tage på sig, havde vi løst problemet. Det her løser ikke problemet. Det, det her gør, er at indføre kollektiv skyld og ansvar. Og det kender vi fra alle de mennesker, der taler om hvidhed og ansvar over for slaveejeres efterkommeres ansvar for det, der skete for 150 år siden. Det er der, vi kender kollektiv skyld og ansvar fra.

Spørgeren.

Hvis man ikke er tilhænger af det kollektive, må man også fra Socialdemokratiets side følge det udlændingeudspil, man lancerede ved forrige valg til dørs, og så må man stramme de familiesammenføringsregler, som Socialdemokratiet i dag nægter at stramme. Det må jo være den logiske konsekvens. Hvorfor skal dansk udlændingepolitik være en ensporet motorvej, hvor hele familier kan få ophold på baggrund af enkeltpersoners beskyttelsesgrundlag, men vi kan ikke også sende familierne den anden vej, hvis medlemmer af familien er blevet skolet i kriminalitet? Det er en dybt uholdbar tilgang.

Ordføreren.

Vi har gennemført en meget, meget stor del af det oplæg, og det, vi ikke har gennemført, kæmper vi en vis legemsdel ud af bukserne for at få gennemført, så vi kan passe på Danmark. Men jeg må bare konstatere, at Dansk Folkeparti siger, at de er imod religiøse teokratier, hvor religionen står i lovgivningen, men de vil skrive sharia ind i lovgivningen. Dansk Folkeparti siger, at de går ind for det liberale vestlige individuelle frihedsbegreb, men vil nu føre lovgivning, som tager udgangspunkt i et kollektivt frihedsbegreb. Det er derfor, at det, der foregår i Dansk Folkeparti, er totalt Omvendtslev, og man ender med at blive en nyttig idiot for nogle bevægelser, man påstår man vil bekæmpe.

Tak for det. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg synes faktisk, det var en meget god tale fra Socialdemokraterne. Men så kom det her med, at vi knokler røven ud af bukserne. Men det skal jeg selvfølgelig forstå at man gør halvdelen af ugen. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jeg tror, de fleste på udlændingeområdet er på arbejde hver eneste dag.

Spørgeren.

Det er de jo ikke alle sammen, vel? Der er i hvert fald én, som vi kun har ansat halv tid til ligesom at løse problemerne på udlændingeområdet. Så jeg tænker bare, det var præmissen. Du ved, man er blevet sådan lidt alternativist: Der er i hvert fald maks. en 4-dages uge, eller man skal helst ned på halv tid ligesom en ambassadør for at ændre konventionerne. Så jeg forstår det sådan, at Socialdemokraterne knokler røven ud af bukserne halv tid, eller at vi arbejder på problemstillingerne på udlændingepolitikken fuld tid, og så har vi en halvtidsambassadør, du ved. Jeg bliver bare forvirret. Men igen vil jeg sige, som jeg nok får skudt i skoene: Jeg er jo fra Nordjylland; vi er nok ikke bedre til at forstå. Men vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, hvad man gør: Er det hele tiden, man arbejder, eller er det halv tid?

Tak. Ordføreren.

Ordføreren fra Nordjylland – ikke Sydjylland, men Nordjylland – tror jeg ikke behøver at være så bekymret. Problemet ville nok være større, hvis den halvtidsambassadør brugte den anden halvdel af tiden på at være pedel på Asiatisk Plads, men han bruger jo den anden halvdel af tiden på at have ansvar for migrationsområdet, og de to spørgsmål hænger egentlig ret godt sammen. Så jeg tror ikke, ordføreren behøver at være nervøs. Det er ikke pedellen i Udenrigsministeriet, der er blevet ansat til det her. Det er sådan en rimelig kompetent person.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at i Venstre har vi ingen sympati for kriminelle udlændinge, der misbruger den tillid, Danmark har vist dem. Hvis man ikke vil respektere vores love og samfund, skal der være konsekvenser. Derfor har vi også gennem årene været med til at skærpe udlændingelovgivningen markant, herunder også reglerne for udvisning af udlændinge. Samtidig vil vi også være ansvarlige og sikre retssikkerheden i vores lovgivning, og vi kan ikke på den baggrund støtte et beslutningsforslag, der straffer lovlydige borgere alene på baggrund af deres familietilhørsforhold. En ægtefælle, en søn eller en datter skal ikke miste sin opholdstilladelse, fordi en anden i familien vælger at begå kriminalitet. Det er et grundlæggende princip i et retssamfund, at man kun kan stilles til ansvar for sine egne handlinger og ikke andres.

Desuden kan et forslag som dette have utilsigtede konsekvenser. Vi risikerer at ramme personer, der gør alt, hvad de kan, for at integrere sig, tage en uddannelse, arbejde og bidrage positivt til samfundet. Hvis en far eller bror begår kriminalitet, skal det jo ikke betyde, at resten af familien straffes kollektivt, for det kan skubbe ellers velfungerende borgere væk fra Danmark.

Vi er dog fuldt ud enige i, at vi skal fortsætte den hårde linje over for udlændinge, der vælger kriminalitet frem for integration. Derfor arbejder Venstre også målrettet på at skærpe indsatsen mod bandekriminalitet og organiseret kriminalitet, ligesom vi løbende har strammet reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge, hvilket vi også snart skal se på igen her i salen. Og så skal vi kigge på, hvilke værktøjer vi i øvrigt kan bruge i kampen mod bandekriminalitet, der overføres til kriminelle klaner.

Danmark skal være et samfund, hvor der er respekt til dem, der vil fællesskabet, arbejder, uddanner sig og respekterer vores love. Dem, der vælger kriminalitet, må tage konsekvensen, men konsekvensen skal være individuel, ikke kollektiv, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Og så skal jeg hilse fra Moderaternes ordfører, Mohammad Rona, som desværre ikke kan være til stede i salen i dag, og sige, at de ligeledes heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål, og derfor fortsætter vi i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Da vores normale ordfører ikke kunne være til stede, har jeg fået fornøjelsen af at læse talen op her. Lad mig starte med at slå fast, at i det, vi tænker er intentionen bag det her beslutningsforslag, er der en vigtig pointe. For forslaget taler ind i det store problem, som vi har i områder som Gellerupparken i Aarhus, hvor vi ser eksempler på kriminelle familieklaner, der styrer området, begår grov kriminalitet og truer vidner og ofre til tavshed. Det er familier, hvor kriminaliteten er nedarvet fra generation til generation, og familierne koster kommunerne adskillige millioner årligt i socialindsatser.

Kriminelle familieklaner har intet at gøre i Danmark, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at udvise dem. Reglerne er sådan i dag, at en familiesammenført persons opholdsgrundlag afhænger af den, vedkommende er familiesammenført med. Hvis denne person mister sin opholdstilladelse eller bliver udvist for alvorlig kriminalitet, vil det også have konsekvenser for de familiesammenførtes ophold i Danmark, og de vil dermed miste deres opholdsgrundlag, hvis det ikke kan sikres på anden vis. Begår den familiesammenførte også alvorlig kriminalitet, vil vedkommende også kunne blive udvist. Det er en realitet i udlændingeloven. Problemet er blot, at det ikke er realiteten i udlændingeloven, vi oplever ude i virkeligheden. Mange af de personer, som burde udvises af Danmark for grov kriminalitet, forbliver i Danmark, ikke fordi deres opholdsgrundlag består, men fordi de ifølge konventionerne anses for at have den stærkeste tilknytning til Danmark. Det er her, den reelle udfordring ligger.

Hvis vi for alvor ønsker at kunne udvise de personer, der ikke har nogen ret til at være i Danmark, er vi nødt til at tage fat i konventionerne. Vi har brug for en reel indsats for at ændre de internationale konventioner, så vi får lettere ved at udvise kriminelle. Men i stedet for at prioritere denne vigtige opgave har regeringen valgt at ansætte en konventionsambassadør på deltid. Det er useriøst, og det viser, at regeringen ikke tager problemet med danskernes tryghed alvorligt. Regeringen burde arbejde mere seriøst for at sikre, at det bliver lettere at udvise kriminelle, så vi ikke længere står i en situation, hvor samfundet må finde sig i, at kriminelle udlændinge uden nogen reel tilknytning til det danske samfund forbliver her på trods af deres kriminelle handlinger.

I Danmarksdemokraterne deler vi derfor forslagsstillernes ønske om en hårdere og mere konsekvent tilgang til kriminelle familieklaner, men vi mener, at vi må anerkende, at løsningen ikke kun handler om at ændre lovgivningen i Danmark. Den kræver et langt større opgør med internationale konventioner, som i dag spænder ben for den politik, vi ønsker at føre. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, hr. Kristian Bøgsted kom til at lave det, man vil kalde en freudiansk fortalelse; han kom nemlig til at omtale konventionsambassadøren som en konversationsambassadør. Og det tror jeg egentlig er et meget godt billede på, hvad den her ambassadør kommer til at lave, nemlig at sidde i de fine saloner nede i Bruxelles og snakke og drikke kaffe og vin og alt muligt andet. Det kommer ikke til at rykke et komma ved fortolkningen af konventionerne, at man har udpeget den her ambassadør.

Derfor er jeg lidt undrende over, at Danmarksdemokraterne hele tiden sætter deres lid til den her konventionsambassadør, som jo reelt bare er et figenblad og en gallionsfigur for Socialdemokratiets ambition om at fremstå stramme i udlændingepolitikken uden reelt at være det. Tror man virkelig så naivt på Socialdemokratiets fortælling om, at den her ambassadør kommer til at ændre noget som helst?

Ordføreren.

Jeg vil ikke sige, at vi ligefrem tror på Socialdemokratiets intentioner og opbakning til det her, slet ikke, når man vælger at ansætte personen på deltid. Og det kan godt være, at jeg fik lavet en fortalelse heroppe før. Men vi tror faktisk på, at hvis man tog det her problem seriøst, ansatte en person til at udføre det her arbejde på fuld tid, pressede på hele tiden og virkelig mente det, så kunne det lykkes. For situationen i dag er bare en anden, end den var før i tiden. Der er helt andre muligheder og spilleregler. Min egen partiformand lykkedes faktisk med at rykke på nogle af de konventioner, der er derude. Så det kan lade sig gøre, og det var i en tid, hvor der slet ikke var den samme mulighed for og pondus bag at gøre det her. Der er sket en ændring i det internationale samfund; der er mere positive takter omkring det her. Derfor tror vi på, at det kan lade sig gøre, hvis bare man tager opgaven seriøst.

Spørgeren.

Socialdemokraterne bliver ved med at henvise til, at tidligere har man fået rykket et komma her og der i konventionerne, men det er jo ikke det, der er brug for. Der er jo brug for et grundlæggende opgør med de internationale regler, der er skrevet i en anden tid og med et helt andet formål, men som tvinger Danmark til at ødelægge vores eget land. Det er det, der er brug for et opgør med, og det kræver bare, at vi her fra Folketingets side er parate til at tage det opgør. Det kræver ikke en eller anden konversationsambassadør, der sidder nede i Bruxelles og drikker kaffe i årevis, indtil man kan få rykket et eller andet komma i en eller anden mere fornuftig retning. Vi har brug for et grundlæggende opgør med den ufornuftige politik, og det kommer en ambassadør ikke til at rykke ved.

Ordføreren.

Jamen som jeg siger, er det muligt, at det kun var et komma, der blev rykket førhen, sådan som hr. Mikkel Bjørn udtrykker det. Men det var bare en anden tid, hvor der slet ikke var en velvilje til at kigge på det her. Men når vi kigger rundt i Europa på, hvem det er, der rent faktisk sidder og bestemmer i de forskellige europæiske lande nu, så er der bare en anden positiv tilgang til det her, og det er mere og mere på vej. Vi tror på, at det her kan lade sig gøre, hvis man altså arbejder seriøst med det og virkelig presser på for at få ændret på det. Så kan det lade sig gøre.

Tak. Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu synes jeg, at diskussionen kom lidt væk fra de konkrete elementer i det her forslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Danmarksdemokraternes ordfører, for han må undre sig, på samme måde som jeg har undret mig over Dansk Folkepartis wokeness på det her område.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at det syn, der ligger til grund for det her beslutningsforslag, egentlig ikke adskiller sig nævneværdigt fra det syn, der ligger til grund for holdningen hos de sindssyge venstreorienterede aktivister, der mener, at hvide mennesker også har et eller andet ansvar for noget, nogle andre hvide har gjort? Det er jo lidt den samme tænkning og syn på kollektiv skyld og ansvar, kollektiv straf, som ligger til grund for det her beslutningsforslag. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Hvem der er mest woke, altså om det er hr. Mikkel Bjørn og DF eller hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet, er jeg måske ikke den rette til at gøre mig til dommer over, i forhold til hvad der skal blandes sammen.

Det, jeg forholder mig til her, er, at vi har problematikker rundt omkring i det danske land med kriminelle familieklaner, der terroriserer områder, og de problematikker skal vi have løst. Det er det, jeg har forholdt mig til, og der kan vi skrive en masse ind i lovgivningen. Men jeg tror bare ikke på, at det er den eneste vej at gå, for vi er også nødt til at få et grundigt opgør med konventionerne ude i verden.

Spørgeren.

Alt det der er vi enige om. Men det er da ret vigtigt, at det, vi kæmper for, også er det, vi så selv praktiserer i virkeligheden. Vi synes, at liberal vestlig frihed, hvor friheden følger mennesket og ikke gruppen, er det, der gør Vesten til et bedre sted at være end Mellemøsten, hvor friheden følger gruppen og ikke individet. Og hvis vi synes, at det værd at bevare det, så kan vi jo ikke afskaffe det i jagten på at bekæmpe det kollektive. Er ordføreren ikke enig med mig i, at vi er nødt til at stå fast på, at friheden følger mennesket, og at ansvaret dermed også følger mennesket?

Ordføreren.

Alle mennesker har et ansvar for deres eget liv, og vi skal bevare frihed, selvfølgelig skal vi det. Men i forhold til wokeness og forskellige grupperinger på det område må det være op til hr. Frederik Vad selv at vurdere, hvad han vil stå og blande sammen. Jeg vil ikke stå heroppe og tage ansvar, i forhold til hvad for nogle tiltag hr. Frederik Vad og andre socialdemokrater deltager i.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere spørgsmål, og den næste på talerstolen er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Med det foreliggende beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti ændre fundamentalt på vores udvisningsregler og vores retssystem. Man vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at udlændinge uden dansk statsborgerskab, som har opnået opholdstilladelse og efterfølgende fået deres familie til Danmark via en familiesammenføring, nu kan udvises sammen med deres familie, hvis de selv eller et af deres familiemedlemmer, der er familiesammenført, begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet.

I Danmark er vores retssystem bygget op på et ret fundamentalt princip, nemlig at man kun kan dømmes for sine egne handlinger og ikke for andres handlinger. Vi har ikke kollektiv straf i Danmark og dermed heller ingen kollektiv udvisning, uanset om det er et familiemedlem eller en dum nabo længere nede ad vejen, der har udført en ulovlig handling. Med DF’s forslag skal hele ens familie fremover kunne udvises, hvis f.eks. ens fætter begår gentagne kriminelle handlinger, uagtet hvor længe man selv har boet i Danmark, og uagtet om man selv har fået en opholdstilladelse.

Hvis det, man kan citere Pia Kjærsgaard for, i forhold til bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal man også kunne blive smidt ud af Danmark, hvis ens barnebarn bryder loven, selv om man eksempelvis har boet her i 40 år eller mere, har passet et liv på rimelig og lovlig vis, passet et arbejde osv.

I SF synes vi ikke, man skal gå på kompromis med nogen af de mest fundamentale principper, som vores land er bygget op omkring. Derfor afviste vi også DF's beslutningsforslag om, at man vil kunne udvises for at stå i et banderegister og derved blive udvist uden en retssag, for SF står vagt om de værdier og de principper, vi har bygget Danmark op omkring.

I SF tager vi selvfølgelig udfordringen omkring kriminelle udlændinge alvorligt. Derfor har vi tidligere stemt for eller endda været ophavsmænd til tiltag, der skal sikre flere udvisninger. Og i SF's ordførertale i fredags løftede vores ordfører også sløret for, at vi umiddelbart er positivt indstillet over for regeringens forslag om, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Samtidig har SF også foreslået, at vi skal give politi og domstole flere værktøjer for at komme de her multikriminelle familier til livs ved at sidestille dem med bander. Dem, der har nævnt denne problemstilling, har fuldstændig ret i, at det er et utåleligt problem.

Derfor tager SF udfordringen alvorligt, men vi kan ikke stemme for et beslutningsforslag, der er i strid med internationale konventioner, og som ville ændre på nogle af de mest fundamentale principper og værdier, vi har bygget vores land og retsvæsen op omkring. Med de ord skal jeg meddele, at SF stemmer nej til forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Først vil jeg sige tak til Dans Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. For det er jo korrekt, at familiesammenføring kan og har medført mange problemer for Danmark. Derfor blev der også allerede i nullerne rettet op på det efter mange års socialdemokratisk og socialistisk laden stå til.

Det medførte 24-årsreglen, pointsystemet og meget andet, der skulle bremse for familiesammenføring til udlændingegrupper, der medførte enorme sociale og kriminalitetsmæssige problemer i det danske samfund. Men opbremsningen kan sagtens siges at have været kommet for sent i mange tilfælde, ligesom der fortsat også sker familiesammenføringer, der kan være problematiske.

Men der skal også fortsat være mulighed for familiesammenføring for de lovlige, for de gode, for de ordentlige, for de danske statsborgere, der har mødt deres kærlighed i udlandet; det skal der heller herske nogen tvivl om. Så det er en svær balance, hver gang vi diskuterer familiesammenføring, for vi vil jo gerne hjælpe dem, som vil Danmark det positivt og godt.

Vi er reelt set fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i, at kriminelle, der misbruger vores gæstfrihed, skal udvises. Men lad os tage et tænk eksempel her, nemlig at en kvinde og hendes børn bliver tæsket i hjemmet af manden, og en domstol ender med at udsætte manden for den ondskab, hans vold er udtryk for. I det tilfælde skal konen og børnene jo ikke straffes ved at blive udvist med den voldelige ægtemand.

Det er her kernen i problemet er, for vi straffer jo ikke kollektivt. Jeg går ind for den vestlige retsorden, altså den, som nok i min verden i hvert fald, var udvokset af den kristne næstekærlige tænkning, hvor vi kommer frem til, at mennesket er et individ, og dermed også et menneske, der har ansvar for sine egne handlinger. Man dømte jo ikke hele Kains familie; man dømte jo Kain i historien om Kain og Abel. Og lige sådan gør vi også i alle andre dele af vores historie og retstradition; vi går efter individet, så den, der har begået forbrydelsen, er den, der må bøde straffen.

Det betyder jo så også, at der altid ligger et lille kim af kollektiv straf, når en familiefar f.eks. har begået noget, for så vil hans børn skulle undvære familiefaren. Det kan jo også godt nogle gange være en fordel for de børn, hvis faren er tilpas ond eller har dårlig indflydelse på børnene, men det er faren, der må betale prisen.

Så i Liberal Alliance er vi imod forslaget, men vi tager gerne snakken om de problemer, der fortsat er på familiesammenføringsområdet, og vi er også positivt stemt over for at prøve at finde relle løsninger på problemer, der kan være i både den ene og den anden retning, altså i forhold til at vi egentlig gerne ser, at gode, ordentlige mennesker får nemmere vilkår for at få deres ægtefælle til landet, men at vi på samme tid også ser på, hvordan kriminelle elementer får sværere ved at kunne udnytte familiesammenføring. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten, hvor vi skal debattere forslaget om repatriering af kriminelle udlændinge uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familiemedlemmer. Forslaget har til formål at styrke vores sikkerhed og forhindre dannelsen af parallelsamfund ved at sende et klart signal om, at kriminalitet ikke vil blive tolereret, selv ikke når det kommer fra personer, der ikke har dansk statsborgerskab.

Ved at hjemsende kriminelle udlændinge og deres familiemedlemmer, som har fået dansk opholdstilladelse gennem familiesammenføring, mener mange, at vi kan reducere kriminaliteten. En reduktion af antallet af personer, der begår kriminalitet i Danmark, kan øge trygheden i vores samfund. Det kan sende et stærkt signal om, at vi ikke tolererer kriminelle handlinger, og at de, der overtræder loven, må stå til ansvar, selv om de ikke er danske statsborgere. Ved at sende et klart signal om, at gentagen kriminalitet vil have konsekvenser, kan vi forhindre, at der opstår et miljø, hvor lovløshed og kriminalitet breder sig, og hvor samfundet deles op i grupper, der lever uden for vores fælles normer og regler.

Men vi må også se på de udfordringer, der følger med det her forslag. For det første og mest væsentlige problem er de menneskerettigheds- og konventionsmæssige udfordringer, som dette forslag medfører. Vi er et land, der er forpligtet af internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Et af de grundlæggende principper i disse konventioner er princippet om individuel skyld. Det betyder, at vi ikke kan straffe en person for noget, de ikke selv har gjort. At udvise en person baseret på en anden persons handlinger som f.eks. en kriminel handling begået af et familiemedlem kan være i strid med disse internationale forpligtelser.

Derudover er der de juridiske og praktiske udfordringer ved at implementere en sådan ordning. Vi taler om mennesker, der har fået lov til at opholde sig i Danmark ofte på grund af humanitære hensyn eller familiesammenføring. At sende disse mennesker ud af landet, selv om de ikke har begået kriminalitet, kan være en juridisk kompleks opgave. Det rejser spørgsmål om proportionalitet. Er det rimeligt at sende en familie ud af landet, fordi én person har begået en forbrydelse? Der er også praktiske udfordringer i forhold til at sikre, at udvisning sker på en retfærdig og effektiv måde. Hvordan kan vi sikre, at alle bliver behandlet lige uden at krænke deres retssikkerhed?

Jeg forstår de frustrationer, der ligger til grund for forslaget her. Ønsket om at beskytte vores samfund og sikre, at lov og orden opretholdes, er helt legitimt. Vi må dog være opmærksomme på, at dette forslag, hvis de ikke er proportionale, kan medføre alvorlige problemer både for de berørte individer og for samfundet som helhed. Hvis vi træffer beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser og vores retssystem, risikerer vi at underminere det fundament, der har gjort Danmark til det stabile og retfærdige samfund, som vi kender i dag.

I Det Konservative Folkeparti står vi fast på, at kriminalitet skal have konsekvenser, men vi mener, at dette forslag ikke er den rette løsning. Det er ikke proportionelt i forhold til de problemer, det søger at løse, og det kan skabe juridiske og menneskeretlige problemer, som vi ikke bør ignorere, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag går ud på at udvise og udsende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse, der har begået kriminalitet her i Danmark. I forvejen har vi i dansk lovgivning strenge udvisningsbestemmelser om udlændinge, der begår kriminalitet. Nu vil Dansk Folkeparti også udvise de dømtes uskyldige pårørende, herunder børn.

At straffe familiemedlemmer til lovovertrædere for lovovertrædernes handling er en praksis, vi forbinder med diktaturer. Det blev praktiseret med hård hånd i Tyskland mellem 1933 og 1945, og det er noget, der praktiseres den dag i dag i lande som Nordkorea.

Lovovertrædere skal straffes for deres kriminalitet, men deres uskyldige familiemedlemmer skal ikke straffes med deportation. Sådan er det i en retsstat, og sådan bør det naturligvis fortsat være i Danmark. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra De Radikale. Værsgo.

Tak for det. Vi er også imod forslaget – selvfølgelig – af den principielle årsag, at vi ikke går ind for kollektiv afstraffelse. Det tror jeg heller ikke at Dansk Folkeparti ville gøre, hvis det handlede om danskere. Vi har nu engang den holdning, at, ja, der er danskere og der er udlændinge, men i sidste ende er vi jo alle sammen mennesker. Og det er jo trods alt menneskesynet, der er det grundlæggende, og det er også grunden til, at vi er imod kollektiv afstraffelse. Det er ikke kun, fordi det handler om danskere og der så kunne være nogle helt andre regler for udlændinge. Nej, det er, fordi vi ikke går ind for kollektiv afstraffelse af mennesker, færdig, bum. Derfor er vi imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke, at der er nogen fra Alternativet til stede. Derfor giver jeg nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, ordet. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti genrejser i dag et forslag, der i sin tid udløste det mest afslørende angreb på Dansk Folkeparti i nyere politisk historie. I oktober 1999 advarede Pia Kjærsgaard med klarsyn imod den spirende ghettokriminalitet og foreslog i den forbindelse, at hele familier skulle kunne hjemsendes, hvis ét familiemedlem begik gentagen og grov kriminalitet. Det fik Socialdemokratiets statsminister, hr. Poul Nyrup Rasmussen, til at gå på talerstolen og sige de berømte eller rettere berygtede ord: Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene.

Men hvad mente Socialdemokratiet egentlig? Mente de, at det var urent at sige sandheden om masseindvandringen, og at det var beskidt at ville beskytte Danmark og danskerne? Hvis nogen stadig mener, at det er urent at sige sandheden, så lad os endelig uden for de pæne selskaber – hellere dét end at svigte Danmark og det danske folk.

For hvis vi ser os omkring i dag, hvad ser vi så? Vi ser ghettoer, hvor dansk lov er sat ud af kraft. Vi ser klaner, der driver hele boligområder som deres private territorium. Vi ser unge anden- og tredjegenerationsindvandrere, som foragter Danmark og alt, hvad Danmark står for; unge mennesker, der er blevet opdraget i hjem med værdier, der er uforenelige med vores, hvor religion står over lov, hvor vold og ære er vigtigere end frihed og demokrati, og hvor familien i alt for mange tilfælde ikke blot vender det blinde øje til kriminaliteten, men aktivt understøtter den.

Det er baggrunden for det forslag, vi har fremsat, og som vi i dag førstebehandler, og vi vil i den forbindelse stille det enkle spørgsmål: Hvis hele familien har fået lov til at komme til Danmark på baggrund af én persons opholdstilladelse, hvorfor skal man så ikke også den anden vej kunne udvise hele familien, når den samme person eller et andet familiemedlem forbryder sig mod Danmark?

Vi må gøre op med det naive og håbløse ideal om, at kriminalitet altid er et individuelt problem løsrevet fra kontekst. Det er det ikke. Kriminalitet opstår i miljøer og næres af værdier og normer, og i alt for mange tilfælde er det familien, der holder hånden under det hele. I dag har vi unge, der begår grove forbrydelser som overfald, røveri, voldtægt og våbenbesiddelse, og omvendt ser vi forældre, der tier; storebrødre, der opildner; mødre, der undskylder; klaner, der dækker over hinanden.

Det er ikke Danmark værdigt, og mens virkeligheden skriger på handling, fortsætter Socialdemokratiet deres dobbeltspil, holder pressekonferencer og taler om stramninger og den tredje erkendelse. Men når der skal trykkes på stemmeknapperne i salen, ja, så falder masken. Man siger, at man vil stoppe flerkoneri, men man stemmer imod. Man siger, at man vil udvise kriminelle, og så lader man dem samtidig beholde både statsborgerskab og kørekort. Man siger, at man vil sikre grænserne, og så bukker man sig efterfølgende for EU. Og i december 2024 stemte man så for at give statsborgerskab til en islamist, der vil forbyde både homoseksualitet og Muhammedtegninger. Det er hykleri i sin reneste form. De og regeringen lader stå til, mens Danmark forandres for altid.

Dansk Folkeparti siger: Nok er nok. Dansk udlændingepolitik må ikke være en ensporet motorvej, hvor man kun kan køre fremad uden stop, uden konsekvenser og uden at vende om. Hvis man har ret til at komme til Danmark, fordi et familiemedlem får ophold, så det må være indlysende, at retten også kan bortfalde for hele familien, hvis det samme familiemedlem forbryder sig mod samfundet. Det er grundlæggende logik og retfærdighed.

Vi står ved det, vi sagde 1999, og vi siger det igen i dag og endnu stærkere: Det er på tide at tage Danmark tilbage. Derfor anbefaler jeg på vegne af Dansk Folkeparti det her beslutningsforslag til Tingets velvillige behandling. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er meget store ord, ordføreren bruger om sin egen indsats og sit eget partis indsats. Nu ved jeg, at ordføreren har et blødt punkt for kristendommen, og det er jo egentlig ikke en specielt protestantisk måde at gå til sin egen fremragende måde at være til i den politiske kamp på. Men altså, lad det nu ligge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad er det for en tankegang, der ligger bag Dansk Folkepartis arbejde i det politiske værksted med at lave beslutningsforslag? For Dansk Folkeparti ender med, synes jeg, oftere og oftere at gøre det, man egentlig siger man gerne vil bekæmpe.

Man siger, at man er imod, at islam skal spille en rolle i lovgivningen, men man fremsætter beslutningsforslag om de facto at legitimere sharia ved at skrive det ind i lovgivningen. Og nu siger man, at for at bevare den unikke vestlige liberale frihed skal vi indføre kollektivt ansvar og kollektiv skyld i vores lovgivning.

Hvordan hænger det sammen, hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Indledningsvis synes jeg, det er en sjov bemærkning, hr. Frederik Vad kommer med, om, at det på en eller anden måde er uprotestantisk at fremhæve den indsats, Dansk Folkeparti har ført i dansk politik siden 1995. Altså, ud fra den logik må Socialdemokratiet være det mest uprotestantiske parti i Folketinget, for hele deres gruppeværelse er plastret til med selvros, i forhold til hvor fantastisk Socialdemokratiet har gjort det igennem historien. Så det bliver lidt absurd.

Men for mig er det egentlig meget simpelt: Hvis man har en lovgivning, hvad vi har i dag, hvor en hel familie kan få ophold i Danmark på baggrund af en enkelt persons beskyttelsesgrundlag via familiesammenføring, så må den logiske konsekvens selvfølgelig også være, at hvis et medlem af familien sendes hjem på grund af kriminalitet, så sendes familien med. Det handler for os også om at bevare familien som en enhed og om ikke at splitte familier ad, og det synes jeg er det fornuftige og konservative udgangspunkt.

Spørgeren.

Det er jo mere det der med, at man er så moralsk i sin argumentation. Det er tit det, jeg synes er irriterende ved venstrefløjen, altså at hele det der forsvar for ens egen politik bliver sådan et meget moralsk forsvar, som roder ved menneskesyn og sådan noget. Jeg synes bare, at Dansk Folkeparti er begyndt at rykke lidt ind på den der bane, hvor man moralsk argumenterer for sin politik i stedet for at forholde sig til politik som noget relativt, noget menneskeskabt og noget, som på en eller anden måde er lidt mere nøgternt. Men det er en anden snak.

Jeg vil bare sige, at jeg synes, at Dansk Folkeparti har et forklaringsproblem i forhold til sit valg af beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Frederik Vad ikke har nogen sociale medier, men jeg vil anbefale ham at gå ind og kigge på de socialdemokratiske mediekanaler, for der er en strøm af moralsk forargelse over alle andre partier end Socialdemokratiet. Altså, det er om, at alle andre partier end Socialdemokratiet bare vil lade folk ligge i rendestenen og dø.

Det er den form for den moralske hest, som Socialdemokratiet svinger sig op på, når de skal forsøge at vinde vælgere over på den anden side af hegnet. Og derfor bliver det en, synes jeg, meget indholdsløs kritik fra hr. Frederik Vad og Socialdemokratiets side.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.