Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget her foreslås det, at hadprædikanter ikke kan fjernes fra hadprædikantlisten, når først de er blevet optaget på listen. Først vil jeg sige, at hadprædikantlisten er utrolig vigtig for Socialdemokratiet.
Vi lever jo i en tid, hvor den fundamentalistiske islam især bliver globaliseret på en ret voldsom måde. Penge til forskellige moskéer strømmer ind over grænserne. Vi ser eksempler på prædikanter, der flyver rundt i verden for at mobilisere mennesker og få dem ind i en religiøs kamp, en politisk kamp, en ideologisk kamp, som handler om på en eller anden måde at skubbe nogle mennesker og især unge menneskers loyalitet fra, hvad skal man sige, den nationalstat og det samfund, de er født ind i eller er blevet en del af senere i deres liv, og over til noget, der udgår fra helt andre dele af verden, og som har et ideologisk motiv.
Det skal vi på en eller anden måde forholde os meget mere til, end vi generelt gør i Danmark. Nogle af de tiltag, der er blevet gjort de sidste mange år for at gøre noget ved det, er f.eks. hadprædikantlisten her fra 2017, som er virkelig vigtig. Den er et vigtigt redskab til at stoppe udenlandske forkyndere i at komme ind over vores grænse og i øvrigt også et redskab, man kan bruge til at stoppe de her mennesker fra overhovedet at entrere inden for Schengensamarbejdet, hvilket jeg også synes er enormt vigtigt.
Det Konservative Folkeparti foreslår, at de her hadprædikanter skal blive stående på hadprædikantlisten uagtet vurderingen fra myndighederne. Jeg er lidt i tvivl om, om det problem, Det Konservative Folkeparti ønsker at løse, er et problem, som overhovedet eksisterer her. Hvis man kigger på hadprædikantlisten, står der, som jeg forstår det, 21 personer på den for nuværende, hvoraf de 17 har stået på listen i mere end 2 år. Det vil sige, at det, at myndighederne efter 2 år vurderer, hvorvidt de her mennesker skal blive ved med at være på listen, faktisk er et system, der fungerer effektivt. Dem, der har grund til at blive på listen, forbliver på hadprædikantlisten, og som ministeren var inde på, er der jo eksempler på, at det kan give mening at lave de her vurderinger igen og igen, fordi man jo kan skifte holdning.
Der er fundamentalistiske imamer uden for vores grænser, som på et tidspunkt er skiftet over til demokratiets, frihedens og Vestens side. Vi har også herhjemme set eksempler på mennesker, som har brugt år af deres liv på at smadre løs på Danmark for så virkelig at sige undskyld og virkelig bevise, at de har ændret holdning. Vi er også blevet taget ved næsen nogle gange som samfund, men der er jo eksempler på, at vi ikke er blevet taget ved næsen. Altså, der er Yaqoub Ali. En mand, som var dybt forankret i kaldet til islam og dybt forankret i bandekriminalitet her i København, bruger nu sin tid på at tale imod de her miljøer. Ahmed Akkari er et andet eksempel på det.
Så vi er sådan set ikke tilhængere af Det Konservative Folkepartis forslag. Vi mener, den ordning, vi har nu, fungerer sådan efter spillereglerne, og at den er god. Derfor afviser vi forslaget, men er jo åbne over for, at hvis de partier, der står bag hadprædikantlisten, har konkrete forslag til, hvordan hadprædikantlisten skal administreres i fremtiden, så kan vi sådan set godt tage en snak om det. Men vi kan ikke se, at det her beslutningsforslag løser et problem, som er derude.