Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at hadprædikanter ikke kan tages af hadprædikantlisten, når de først er optaget på listen.

Af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.10.2024).

Jeg giver først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, for at give en begrundelse af forslaget. Værsgo.

Mange tak. Beslutningsforslaget her går ud på, at vi fremadrettet sikrer, at hadprædikanter, som har været optaget på hadprædikantlisten, ikke skal kunne tages af listen igen. Det mener vi er nødvendigt for at sikre, at vi ikke øger radikaliseringen i minoritetsetniske miljøer. Særlig de unge mennesker er meget udsatte, når det kommer til radikalisering. Som det er i dag, er det kun muligt at optage en religiøs forkynder på listen i 2 år med mulighed for forlængelse i 2 år ad gangen.

I 2017 blev den amerikanske imam Khalid Yasin optaget på hadprædikantlisten, hvorefter han blev nægtet adgang til Danmark i 2 år. I 2019 vurderede myndighederne, at han igen skulle have mulighed for at komme ind i Danmark. Udlændingestyrelsen mente ikke, at der var belæg for, at han ville rejse tilbage til Danmark, men i 2022 rejste han alligevel ind i Danmark igen. Imamen Khalid Yasin har siden været i Danmark flere gange. Senest prædikede han i stormoskéen Hamad Bin Khalifa på Nørrebro i 2023.

Hadprædikanter hører ikke hjemme i Danmark og slet ikke i det offentlige rum, når de først har været optaget på sanktionslisten for hadprædikanter. Derfor foreslår vi fra Konservatives side, at det ikke skal være muligt at blive fjernet fra hadprædikantlisten, når man først er blevet optaget på den. Tak for ordet, og jeg glæder mig til debatten.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at sætte fokus på hadprædikanter. Vi er selvfølgelig enige om, at det ikke er nogen, som vi har lyst til at have her i landet, og at vi fører så restriktiv en kurs, som det er muligt, over for dem. Vi er i en tid, hvor der er stor polarisering, og jeg deler sådan set forslagsstillernes bekymring om, at propaganda fra antidemokratiske stemmer, som konverteres til trusler, vold og usikkerhed i Danmark, er noget, som vi skal være bekymret for. Og jeg er enig i analysen af, at netop den nationale sanktionsliste er vigtig som et redskab for at komme det her problem til livs, og den bidrager til også at opretholde og værne om vores demokratiske samfund.

Som reglen er nu, bliver hadprædikanter optaget på sanktionslisten for en 2-årig periode, hvor personen får indrejseforbud i Danmark. Hadprædikanten vil dermed bl.a. kunne afvises ved grænsen og som udgangspunkt få afslag på visum, ligesom den pågældende som udgangspunkt er udelukket fra at få en opholdstilladelse i Danmark. Derudover kan den pågældende indberettes til Schengeninformationssystemet som ikke bare uønsket i Danmark, men i hele Schengenområdet. Det betyder, at den pågældende som udgangspunkt heller ikke kan indrejse i nogen af de andre Schengenlande eller opnå visum hos et andet Schengenlands myndigheder.

Ved udløbet af den 2-årige periode vurderer Udlændingestyrelsen, om der stadig er et grundlag for at nægte den pågældende adgang til Danmark, og derudover skal Udlændingestyrelsen af egen drift genoptage en sag, hvis styrelsen måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for sagen har ændret sig væsentligt, ligesom styrelsen skal genoptage en sag, hvis den pågældende udlænding anmoder om det. Det vil med andre ord sige, at Udlændingestyrelsen løbende mindst hvert andet år revurderer, om betingelserne for udlændinges optagelse på sanktionslisten fortsat er opfyldt. Hvis betingelserne for at optage en hadprædikant på listen fortsat er opfyldt, bliver den pågældende altså optaget på ny. Omvendt tages den pågældende prædikant af listen, hvis betingelserne for optagelse ikke længere er til stede.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er mindst lige så skeptisk som forslagsstillerne over for, at disse ekstremistiske hadprædikanter lige pludselig skulle vende 180 grader om på deres verdenssyn og menneskesyn. Selv om man er blåøjet, behøver man jo ikke også at være naiv. Men som før sagt, er der ikke et loft over, hvor mange gange den samme hadprædikant kan optages på listen, så længe personen opfylder betingelserne, og jeg har tiltro til, at Udlændingestyrelsens vurdering af, hvem der skal være på listen, og hvem der ikke skal være der, er kompetent og dækkende.

Den 2. maj 2017 offentliggjorde Udlændingestyrelsens sin første sanktionsliste med seks navngivne forkyndere. Siden da er der løbende optaget nye forkyndere, og flere af disse er blevet genoptaget på listen på ny. P.t. indeholder den 21 navne, hvoraf 17 udlændinge har været optaget i mere end 2 år. Det viser, at hadprædikanter ikke går fri efter udløbet af de 2 år, hvis de fortsat opfylder betingelserne for at være på listen, og det er på den baggrund fem personer, som har fået indrejseforbud til Danmark siden 2017, det vil sige i over 7 år sammenhængende. I praksis er der altså ikke nogen udløbsdato for, hvor lang tid man kan være der, så længe man opfylder betingelserne for optagelse, og regeringen kan således ikke støtte det konkrete ændringsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig ét ønske om en kort bemærkning. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Den her imam, Khalid Yasin, er kommet med nogle forskellige udtalelser, bl.a. omkring Gazastriben, i forhold til at Israels aktioner i Gaza er en kriminel konspiration og et folkedrab. Og ifølge chefen for FE's efterretningssektor er det den slags udtalelser og opfordringer, som understøtter terrorgrupper som Islamisk Stat og al-Qaeda, der bruger krigen som led i deres propaganda og rekruttering, og det skaber en unødig sikkerhedsrisiko mod Danmark, hvis vi ikke slår ned på den her slags hadefulde ytringer fra personer, der har været på sanktionslisten. Han er også kommet med udtalelser om, at homoseksuelle skal straffes med døden osv. Så synes ministeren ikke, det er værd at overveje, når man kommer med så voldsomme udtalelser, som den her imam, Khalid Yasin, gør, og som helt klart baserer sig på nogle holdninger, som jo nok ikke ændrer sig i løbet af 2 år, om det ikke er bedre, at man i stedet for hele tiden at skulle revurdere det så siger, at er man én gang på listen, kan man ikke tages af igen?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke i Folketingssalen i åbenhed kan udtale mig om de konkrete personer og deres omstændigheder. Der er oversendt et fortroligt folketingssvar på det, der hedder spørgsmål 240, til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, hvor der er redegjort for den konkrete person, og hvorfor vedkommende ikke er på sanktionslisten længere, og det vil jeg henholde mig til. Og der har ordføreren også en mulighed for at få en nærmere redegørelse dér.

Så vil jeg sige, at det jo godt kan ske, at man ændrer holdning og livsindstilling. Man kan tænke på en person som Ahmed Akkari, som jo var en særdeles skadelig person for Danmark og en religiøs ekstremist, og som senere har fået, hvad jeg betragter som et fornuftigt livssyn. Det er der jo ikke mange der gør, men der er nogen, der gør det, og uanset hvor mange der gør det, er det jo vigtigt, at vi har dokumentationen i orden, hvis vi skal sikre, at vi ikke bare kan udelukke dem fra vores eget land, men jo også fra alle de andre EU-lande. Det bliver man nødt til at have en solid dokumentation for at kunne gøre.

Ønsker spørgeren det andet spørgsmål? Ja. Værsgo.

Tak. Jamen når nu chefen for FE's efterretningssektor netop udtaler, at det skaber en unødig sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis ikke vi slår ned på de her hadefulde ytringer fra de personer, som har været på sanktionslisten, mener ministeren så ikke, at det er sådan rimelig alvorligt, og at vi bliver nødt til ligesom at kigge på den lidt længere bane i stedet for at gøre det for 2 år ad gangen? Altså, når man er en prædikant, som kommer med sådan nogle hadefulde ytringer, og man er havnet på den liste, er der nok tale om nogle grundlæggende værdier og holdninger, som ikke ændrer sig, og så er der jo ikke nogen grund til at vurdere det sådan hvert andet år; så bør det være sådan, at har man én gang gjort det, er der en konsekvens, og så er man havnet på den liste, og så kan man ikke tages af igen.

Ministeren.

Altså, jeg kender ikke de konkrete udtalelser, og jeg ved heller ikke, om det er den nuværende FE-chef, der har udtalt de ting, som bliver sagt fra ordførerens side. Men jeg kan forsikre om, at hvis der fra efterretningstjenesternes side er et ønske om, at der skal holdes øje med en person, eller at der skal dokumenteres noget i forbindelse med en person, en hadprædikant eller andre, og man henvender sig til det Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som ligger i Udlændingestyrelsen, så bliver det taget enormt alvorligt. Og når jeg ikke vil diskutere den person her i Folketingssalen, er det jo ikke, fordi jeg er bange for at sige, hvad jeg mener, men så er det, fordi der er en fortroligstempling af det dokument, og der er redegjort over for Folketinget for, hvad der er de konkrete detaljer i den sag. Det bliver jeg nødt til at henholde mig til i stedet for at diskutere det åbent her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget her foreslås det, at hadprædikanter ikke kan fjernes fra hadprædikantlisten, når først de er blevet optaget på listen. Først vil jeg sige, at hadprædikantlisten er utrolig vigtig for Socialdemokratiet.

Vi lever jo i en tid, hvor den fundamentalistiske islam især bliver globaliseret på en ret voldsom måde. Penge til forskellige moskéer strømmer ind over grænserne. Vi ser eksempler på prædikanter, der flyver rundt i verden for at mobilisere mennesker og få dem ind i en religiøs kamp, en politisk kamp, en ideologisk kamp, som handler om på en eller anden måde at skubbe nogle mennesker og især unge menneskers loyalitet fra, hvad skal man sige, den nationalstat og det samfund, de er født ind i eller er blevet en del af senere i deres liv, og over til noget, der udgår fra helt andre dele af verden, og som har et ideologisk motiv.

Det skal vi på en eller anden måde forholde os meget mere til, end vi generelt gør i Danmark. Nogle af de tiltag, der er blevet gjort de sidste mange år for at gøre noget ved det, er f.eks. hadprædikantlisten her fra 2017, som er virkelig vigtig. Den er et vigtigt redskab til at stoppe udenlandske forkyndere i at komme ind over vores grænse og i øvrigt også et redskab, man kan bruge til at stoppe de her mennesker fra overhovedet at entrere inden for Schengensamarbejdet, hvilket jeg også synes er enormt vigtigt.

Det Konservative Folkeparti foreslår, at de her hadprædikanter skal blive stående på hadprædikantlisten uagtet vurderingen fra myndighederne. Jeg er lidt i tvivl om, om det problem, Det Konservative Folkeparti ønsker at løse, er et problem, som overhovedet eksisterer her. Hvis man kigger på hadprædikantlisten, står der, som jeg forstår det, 21 personer på den for nuværende, hvoraf de 17 har stået på listen i mere end 2 år. Det vil sige, at det, at myndighederne efter 2 år vurderer, hvorvidt de her mennesker skal blive ved med at være på listen, faktisk er et system, der fungerer effektivt. Dem, der har grund til at blive på listen, forbliver på hadprædikantlisten, og som ministeren var inde på, er der jo eksempler på, at det kan give mening at lave de her vurderinger igen og igen, fordi man jo kan skifte holdning.

Der er fundamentalistiske imamer uden for vores grænser, som på et tidspunkt er skiftet over til demokratiets, frihedens og Vestens side. Vi har også herhjemme set eksempler på mennesker, som har brugt år af deres liv på at smadre løs på Danmark for så virkelig at sige undskyld og virkelig bevise, at de har ændret holdning. Vi er også blevet taget ved næsen nogle gange som samfund, men der er jo eksempler på, at vi ikke er blevet taget ved næsen. Altså, der er Yaqoub Ali. En mand, som var dybt forankret i kaldet til islam og dybt forankret i bandekriminalitet her i København, bruger nu sin tid på at tale imod de her miljøer. Ahmed Akkari er et andet eksempel på det.

Så vi er sådan set ikke tilhængere af Det Konservative Folkepartis forslag. Vi mener, den ordning, vi har nu, fungerer sådan efter spillereglerne, og at den er god. Derfor afviser vi forslaget, men er jo åbne over for, at hvis de partier, der står bag hadprædikantlisten, har konkrete forslag til, hvordan hadprædikantlisten skal administreres i fremtiden, så kan vi sådan set godt tage en snak om det. Men vi kan ikke se, at det her beslutningsforslag løser et problem, som er derude.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tror nu, det er lidt naivt at tro, at hadprædikanter og imamer ændrer holdning til så grundlæggende spørgsmål om – f.eks. i det her tilfælde med den her imam – ligestilling og demokrati på 2 år. Og når man har opfordret til vold mod og dødsstraf over for visse grupper og på den måde også underkender fundamentale principper, tænker jeg, det er lidt usandsynligt, at sådan en imam skulle have ændret holdning på så kort tid, som 2 år jo er med sådan nogle voldsomme grundlæggende ting. Det synes jeg egentlig ikke er en risiko, vi bør løbe. Det kan godt være, at ordføreren er naiv og tror, at folk ændrer holdning, men jeg har lidt svært ved at tro, at man ændrer holdning så fundamentalt på 2 år. Derfor mener vi, at man skal blive på den her liste og ikke tages af igen, når man er kommet med så voldsomme ytringer.

Ordføreren.

Det er sjældent, jeg synes, jeg bliver beskyldt for at være naiv i de her diskussioner. Hvis man bliver ved med at have forfærdelige holdninger på det niveau, vi taler om her, bliver man jo ved med at stå på listen. Myndighederne fastholder folk, som bliver ved med at have rabiate synspunkter og forkynde de synspunkter, på listen. Det kan man jo også se, når man kigger ned over listen og ser, hvor længe dem, der er på listen, har stået på listen. Det er jeg sådan set ikke så bekymret over.

Jeg synes, hvis jeg skal spille bolden lidt den anden vej, at i takt med at vi har fået bedre og bedre styr på udlændingepolitikken, bliver strammerforslagene fra blå blok på en eller anden måde sådan, at de involverer færre og færre individer. Det her er et eksempel på det. Der er også nogle partier, der gør piraten Lucky til den væsentligste kamp på udlændingeområdet, og han skal da også ud, hvis det stod til mig. Men vi er nede i så få individer – og nogle gange er det et spørgsmål, om der overhovedet er et problem, der skal løses – at kreativiteten måske godt kunne være lidt bedre.

Spørgeren.

Når nu de her imamer kommer med sådan noget propaganda, som de gør – og særlig de unge mennesker er meget udsatte i forhold til radikalisering – så synes jeg jo, det er noget, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, og noget, hvor vi ikke vil løbe nogen risiko. Jeg ser bare ikke rigtig nogen grund til, at det skal vurderes hvert andet år, når man er kommet med sådan nogle voldsomme ytringer, som ligger til grund for en grundlæggende holdning. Så jeg kan ikke rigtig helt forstå, at ordføreren ikke kan være enig i at sige: Hvorfor ikke være konsekvente og sige, at vi ikke har lyst til at løbe nogen risiko, så man, når først man har været optaget på listen, ikke kan tages af igen?

Ordføreren.

Vi løber jo ikke nogen risiko, for hvis man har de synspunkter, bliver man på listen. Lige før kom jeg med eksempler på nogle danske hadprædikanter – og der er ikke mange – som jo faktisk har omvendt sig, seriøst omvendt sig, ikke bare med flommesnak, men seriøst har omvendt sig på en måde, så deres eget liv er i fare i de miljøer. Det har vi også set internationale eksempler på. Så vi synes, det er vigtigt at fastholde det her vurderingssystem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen. Nå, det var vist lige på et hængende hår. Jeg vil bede om, at man taster sig ind, inden ordføreren forlader stolen. (Frederik Vad (S): Undskyld). Nej, det var mere spørgeren, der kom for sent ind. Men vi lader nåde gå for ret. Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og det var vist mig, der var lidt sent ude med at trykke det rigtige sted her. Men jeg vil bare lige godt spørge hr. Frederik Vad om noget, også på baggrund af de spørgsmål, der kommer fra fru Brigitte Klintskov Jerkel, som jeg godt kan forstå. Det bliver ligesom lagt frem her i Folketingssalen i dag, som om der ikke er noget problem. Men der er vel et problem, når – nu fandt jeg det lige frem her – Kristeligt Dagblad her i februar måned i år kan skrive, at en person, der har været på hadprædikantlisten, er taget af, måske fordi han ikke havde planer om at indrejse igen, men det har han jo så haft efterfølgende, for han har netop været i landet flere gange og prædiket det her had.

Så der er vel rent faktisk et problem. Kan hr. Frederik Vad ikke se det? Der er faktisk et problem, hvis folk bliver taget af listen, mens de stadig væk prædiker had, ikke mindst i denne her tid, hvor vi jo har hele konflikten i Mellemøsten, og hvor den her antisemitisme, som nogle af de her folk også prædiker, stikker sit grimme ansigt frem.

Ordføreren.

Hvis man opdager sådan noget, må myndighederne jo håndtere det. Ministeren sagde også, at i forhold til den konkrete sag er der blevet givet fortrolige skriftlige svar. Men løsningen er ikke, mener jeg, at permanentgøre de her navne, for der kan jo være eksempler på, at man kan omvende sig. Der kan jo være eksempler på, at man flytter sig over på den rigtige side.

Og hvis der er noget, som jeg faktisk synes er et problem i det her samfund, er det, at dem, der har rigtig stort kendskab til de islamiske miljøer, og som har været på indersiden af islamismen, simpelt hen bliver behandlet så ringe af det danske samfund, at man tror, det er løgn. De kan ikke få noget arbejde. Vi kan ikke bruge deres erfaringer til noget som helst. Man kan ikke få job i nogen ngo'er. Så vidt jeg ved, kører Ahmed Akkari taxa i Grønland. Yaqoub Ali ved jeg også har haft svært ved at få smør på brødet, fordi det jo ikke lige er en, man ansætter på en højskole, og der er jo heller ikke nogen af de børneorganisationer eller ungdomsorganisationer, som skal kæmpe for frihed og sikre børn og unges trivsel, som gider bruge tid på at ansætte de her mennesker. Der mener jeg faktisk, der er noget at gøre. Er der konkrete problemer, skal vi skride ind, men det her mener jeg er for rigidt.

Hr. Peter Skaarup.

Er det ikke lidt som at sammenligne æbler og pærer her? Vi taler om nogle udlændinge, som kommer ind i Danmark, og som så optræder på den der hadprædikantliste, fordi vi gerne vil undgå, at de prædiker det her had. Ahmed Akkari var jo i landet og deltog i den der front omkring Muhammedkrisen osv. osv., og han er nok i øvrigt ret enestående i forhold til nogen, der bliver omvendt. Men det er jo så æblerne, for pærerne her er altså nogle mennesker, der kommer udefra og kommer ind i landet, som vi gerne vil undgå. De er på listen. Hvorfor skal man have det op hvert andet år? Hvorfor ikke bare lade dem stå der?

Ordføreren.

Den del har jeg svaret på: fordi det er for rigidt, i forhold til at der kan være eksempler på, at de her navne flytter sig. Nu nævnte jeg også før, at hvis man kigger på den liste over de 21 hadprædikanter, så mener jeg, at det stort set er dem alle sammen, der har stået der mere end 2 år. Så de her navne bliver jo genbekræftet, hvis myndighederne vurderer, at de mennesker er farlige. Så det holder vi sådan set fast ved. Men hvis ordføreren har forslag til, at man kunne forlænge det antal år, man står på listen, eller noget i den dur, så kan vi jo tage en snak om det.

Tak for det. Nu kigger jeg rundt og ser, at der ikke er flere korte bemærkninger til ordføreren. Så vi siger tak til hr. Frederik Vad, og så byder jeg velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre ønsker vi at gøre det helt klart: Hadprædikanter og ekstremistiske kræfter har ingen plads i Danmark. Vi ser desværre, hvordan visse miljøer arbejder aktivt på at undergrave vores demokratiske værdier og skabe parallelsamfund, hvor dansk lov og orden udfordres. De seneste historier om enkelte moskéer, der anvender religiøs indoktrinering til at styrke antidemokratiske og undertrykkende holdninger, er et skræmmende eksempel på, hvordan sådanne kræfter forsøger at påvirke samfundet. Vi har en pligt til at beskytte vores demokrati og sikre, at hadprædikanter og andre med ekstreme holdninger ikke kan få indflydelse eller sprede deres budskaber i Danmark.

Sanktionslisten over hadprædikanter er her et afgørende værktøj i indsatsen mod disse destruktive kræfter. Listen giver os mulighed for at nægte disse personer indrejse i Danmark og sikrer samtidig, at de ikke kan opholde sig her og sprede deres budskaber. Som reglerne er nu, optages hadprædikanter på sanktionslisten for 2 år ad gangen, og det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et maksimalt 2-årigt ophold på listen, men derimod en periode, der kan forlænges, så længe betingelserne er opfyldt. Udlændingestyrelsen vurderer løbende, om der stadig er grundlag for at nægte den pågældende adgang, og vi har i Venstre fuld tillid til deres vurdering. Der er således ingen udløbsdato for personer, der udgør en trussel mod vores samfundsværdier.

Venstre ønsker en konsekvent og klar kurs over for hadprædikanter og bakker op om regeringens stramme linje. Vi mener dog, at det allerede eksisterende system sikrer, at personer, der udgør en vedvarende trussel, kan forblive på sanktionslisten, og vi ser det som en styrke, at listen løbende opdateres. Vi er åbne over for at drøfte eventuelle justeringer af reglerne, hvis det skal vise sig nødvendigt for at styrke indsatsen mod disse kræfter.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi deler forslagsstillernes bekymring og ønske om en hård kurs over for hadprædikanter.

Og så skal jeg hilse fra Moderaternes ordfører og sige, at de ligeledes ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Det er jeg da ked af at høre, især når ordføreren udtaler, at Venstre gerne vil bakke op om den stramme linje i udlændingepolitik. I 2019 vurderede myndighederne jo, at den her imam, Yasin, skulle have mulighed for at komme ind i Danmark igen. Udlændingestyrelsen mente nemlig ikke, at der var belæg for, at han ville rejse ind i Danmark igen – men det gjorde han. Og nu viser det sig så, at han har været i Danmark flere gange siden, og at han senest har prædiket i den her moske på på Nørrebro.

Det synes jeg jo viser, at der er et problem med den måde, som den her liste fungerer på i dag, og især også når man kobler det sammen med de udtalelser, som chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste er kommet med. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Nu synes jeg sådan set, at ministeren svarede udmærket på det spørgsmål, som ordføreren stillede tidligere. Vi skal sikre, at vi ikke har hadprædikanter i Danmark, og jeg vil gerne drøfte med den konservative ordfører, om f.eks. de 2 år er det rigtige tal, eller – og det her er svært – om vi i forhold til de krav, der skal til for at stå på den her liste, har været helt skarpe. Det ændrer jo ikke på, at det beslutningsforslag, der er fremsat her, ønsker vi ikke at støtte. Men vi vil gerne fra Venstres side gå i dialog med Konservative Folkeparti om, at vi sikrer, at hadprædikanter ikke kommer til Danmark

Spørgeren.

Det er jeg da glad for at høre, altså at der trods alt er en lille åbning for at drøfte det her og have en dialog om, om de 2 år er det rigtige tal. Det er trods alt en lille åbning, så det tager jeg da med. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi hele tiden skal drøfte med hinanden, om de 2 år er det rigtige tal. Jeg tror, at både jeg og den socialdemkratiske ordfører og ministeren flere gange har nævnt, at det jo ikke er, fordi de 2 år udtømmende. Der er personer, der står på listen i adskillige år. Det bliver jo løbende vurderet, om man fortsat skal står der, selv om udgangspunktet er 2 år. Men jeg tager gerne en drøftelse, også med Det Konservative Folkeparti, om, hvordan vi sikrer, at vi ikke får hadprædikanter i Danmark. Tak for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I forhold til det her forslag, vi behandler i dag, skal der ikke være tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne ikke mener, vi skal lægge jord til hadprædikanter, der forsøger at omstyrte vores land. Det er jo det, som de her hadprædikanter i allerhøjeste grad gerne vil, og det er det, de prædiker.

Derfor var jeg også glad for, at Danmark med daværende minister på området, Danmarksdemokraternes formand, fru Inger Støjberg, i spidsen i sin tid som det første land i verden nægtede navngivne hadprædikanter indrejse i Danmark, da den lovgivning blev lavet. For Danmark skal ikke være et sted, hvor religiøse forkyndere, hvis eneste ønske er at sprede had og undertrykkelse og splittelse og antidemokratiske holdninger, kan være. Og formålet med det her beslutningsforslag er jo i virkeligheden at sikre, at man ikke tager hadprædikantfolkene ind i Danmark efterfølgende.

Der synes, vi at det er nogle rigtige begrundelser, der kommer i forslaget og i bemærkningerne til forslaget fra De Konservative, fordi man netop begrunder det med, at det er et nødvendigt tiltag for at sikre, at vi ikke øger radikaliseringen i minoritetsetniske miljøet. Det er jo lige præcis her, at der er en radikalisering. Det kan vi også se i de undersøgelser, der bliver lavet, f.eks. hos Jyllands-Posten, hvor specielt de unge uheldigvis træder frem med meget ekstreme holdninger til hele spørgsmålet omkring Israel og også ægteskab osv. osv. Det er ret bekymrende og ret beskæmmende, faktisk.

Så vi er i Danmarksdemokraterne fuldstændig enige med De Konservative i, at vi har en udfordring her, og at vi skal lade lovgivningen følge med tiden og gå i den retning, som De Konservative gerne vil have. Vi mener, at det er rigtigt, at der skal være konsekvenser, når man optages på hadprædikantlisten, og derfor skal hammeren falde straks ved optagelse. Det betyder jo så, at de pågældende personer ikke skal have mulighed for at indrejse i Danmark bagefter, hvad der har været eksempler på. Så kan man nå frem til noget, der går i den retning, så synes vi, det er fornuftigt.

Vi bemærkede os, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, var villig til at gå i dialog. Vi vil også meget gerne være med i den dialog, og hr. Frederik Vad nikker, så måske er hr. Frederik Vad og ministeren også med i den dialog. Det ville da være supergodt, hvis der kan komme det ud af det, at vi i hvert fald når et skridt i den rigtige retning her.

For vi skal simpelt hen ikke acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark og påvirker indvandrere med deres ekstreme holdninger. Det er det, de gerne vil; det er deres formål. Vi skal ikke give plads til mennesker, der undergraver og modarbejder de principper, vores samfund bygger på, specielt ikke når de kommer direkte fra udlandet og bare rejser ind med det ene formål. Så jeg kan meddele, at vi støtter beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraternes side.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren for, at Danmarksdemokraterne er enige i, at vi bør stramme op på den her liste. Og så er jeg også enig i, at der er den her lille åbning, vi hørte fra Venstres side, og jeg håber, at den kan give anledning til – jeg kan se, at ordføreren for Socialdemokratiet nikker igen – at vi i hvert fald kan påbegynde en drøftelse af den her liste. Så er der da i hvert fald kommet noget positivt ud af det. Tak.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, også set heroppefra, at det er helt vildt, som hr. Frederik Vad nikker. Så mon ikke, at der er muligheder der.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Det er et spændende forslag, Det Konservative Folkeparti har valgt at sætte på dagsordenen i dag. Hvis man var en smule årvågen avislæser, kunne man på forsiden af Jyllands-Posten forleden læse om SF's nye forslag til at bremse trossamfund og forkyndere i at udøve religiøs tvang og omgå dansk lov og generelt virke til forstyrrelse af den demokratiske orden.

Det er et forslag, som vi og jeg har brygget på længe, og som jeg er meget stolt af. Derfor kommer det næppe heller ikke som nogen overraskelse, at jeg absolut intet godt har at sige om de mennesker, der ender med at befinde sig på hadprædikantlisten. Det er en liste, som SF var med til at indføre som et fornuftigt modsvar til de moskéer, der mente, at det var på sin plads at få gakkede islamister til Danmark for at sige en masse vrøvl.

Derfor er jeg heller ikke totalt og ensidigt afvisende over for det her forslag. Men jeg har to betænkeligheder. Den ene er: Er det her forslag overhovedet muligt at gennemføre i forhold til forvaltningsloven? Deraf følger den anden bekymring: Uanset hvor stor en kraftidiot man måtte være, har vi i Danmark det gode princip, at når man har afsonet sin straf og/eller bevist, at man er i stand til at ændre kurs, er man velkommen tilbage i samfundet.

De stærkeste retorikere på højrefløjen vil måske trykke på spørgsmålsknappen nu og læse et citat op fra diverse og nogle af de værste hadprædikanter og spørge, om de måske nogen sinde kunne finde stien tilbage til medmenneskeligheden. Der kan jeg jo så sige, også i lighed med ministeren tidligere, at her vil det ikke være helt så naivt at svare: Ja, det tror jeg. For prøv bare at se på eksemplet, som ministeren nævnte, nemlig Ahmed Akkari og en række andre. En af islamismens stærkeste allierede forvandlede sig til en medmenneskelig frænde, nemlig Ahmed Akkari i det her tilfælde, og gav os med sin bog et unikt indblik i islamismens galskab.

Betyder det, at jeg så decideret afviser Konservatives forslag? Nej, men det betyder, at jeg har mine betænkeligheder, der skal adresseres, hvis SF skal overveje at få fingeren i nærheden af den grønne knap. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Det Konservative Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at hadprædikanter ikke skal kunne tages af hadprædikantlisten. Det er et forslag, vi i Liberal Alliance gerne vil kvittere for, for der er ingen tvivl om, at det er et både vigtigt og meget relevant forslag. Hadprædikanter hører på ingen måde hjemme i Danmark.

Ifølge de gældende regler er det efter 2 år op til myndighederne at vurdere, om en hadprædikant kan tillades at indrejse i Danmark igen, men desværre har vi set eksempler på, at myndighederne har foretaget en forkert vurdering, og at en hadprædikant er indrejst i Danmark for at fortsætte sit arbejde med at radikalisere muslimer. Dette er ikke bare en uheldig vurdering, men også en vurdering, der virkelig har alvorlige konsekvenser. Ved at fjerne muligheden for at blive pillet af hadprædikantlisten sikrer vi os mod den slags fejlvurderinger. Samtidig har jeg svært ved at tro, at personer, der er oplistet på hadprædikantlisten, på blot 2 år er stoppet med at virke som hadprædikanter. Liberal Alliance kan støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak til Det Konservative Folkeparti for beslutningsforslaget. Dansk Folkeparti støtter det. Det er et glimrende forslag. Vi skal ikke have hadprædikanter til Danmark for at sprede deres gift i vores dejlige land. Man kunne på et tidspunkt også overveje, om det måske ikke var på tide, at man udvidede det til at gælde for alle muhamedanske prædikanter af den simple årsag, at det er svært at undgå at sprede had, når man tager udgangspunkt i Koranen, som jo er fyldt med had til anderledes troende. Det er ikke beslutningsforslagets genstand, men det er i hvert fald en overvejelse værd.

Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan gøre det kort: Vi støtter ikke forslaget. Og det er nu ikke, fordi vi har nogle store principielle holdninger til det, men vi lægger os bare bag regeringen i forhold til vurderingen af, hvad der er en hensigtsmæssig ordning.

Der er der ingen bemærkninger til. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for debatten. Så glæder jeg mig da over at høre, at der var en åbning fra Venstre og nogle nik fra den socialdemokratiske ordfører til en drøftelse. Det synes jeg i hvert fald er et skridt i den rigtige retning, og jeg hørte faktisk også SF sige, at man måske også var åben for en drøftelse af det og at kigge på det her.

Så det synes jeg da er positivt, og jeg håber jo, at ministeren måske kunne være åben for det og på et tidspunkt indkalde ordførerne til en drøftelse af, om det er den helt rette måde, det kører på med den her liste. For så synes jeg da i hvert fald, at vi er kommet langt. Det tror jeg egentlig var det, jeg vil sige, altså at jeg håber på, at ministeren vil gøre det på et eller andet tidspunkt. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.