Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe.

Af Trine Pertou Mach (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne fru Trine Pertou Mach ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen til.

Godt. Jeg tror, at jeg starter. Så håber jeg, at I kan multitaske og lytte efter, mens I rykker rundt på jeres pladser; så vil jeg finde min egen plads efterfølgende.

Det her beslutningsforslag, vi nu skal behandle, vil pålægge regeringen at nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, som skal levere en analyse og et vidensgrundlag for fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger, herunder give et bud på, hvad den nye sikkerhedspolitiske situation betyder, hvilke udfordringer Danmark står over for, og hvad det kræver at sikre Danmarks sikkerhed, interesser og værdier i den nye sikkerhedspolitiske situation. Der er brug for investeringer i territorialforsvar, men investeringerne skal ikke foretages overilet. I en svær og turbulent tid, hvor Danmark kommer til at bruge flere penge på forsvar og sikkerhed, er der grund til, at vi tænker os om og træffer beslutningerne på det bedst mulige grundlag.

Investeringer i forsvar handler ikke kun om at købe kanoner, ubåde eller kampfly; mindst lige så vigtigt er det at forholde sig til den diverse vifte af trusler og udfordringer, vi og resten af verden står med. Indkøb og valg af sted, man indkøber fra, er også geopolitisk centralt. Og derudover må man konstatere, at sikkerhedsudfordringerne er mangfoldige, og derfor skal forsvaret af Danmark og vores nordiske nærområde samtænkes grundigt med behovet for beredskab og beskyttelse af den danske civile befolkning.

Så er der de voksende klimaudfordringer med stigende vandstand og nye vejrfænomener, som gør det nødvendigt at tænke forsvaret og beredskabet ind, så overvejelserne om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik ikke snævert afgrænses til traditionelt militært forsvar, men også inddrager det civile beredskab, indsatsen mod klimaforandringer og klimakatastrofer.

Bedst er det selvfølgelig, hvis vi kan undgå krig og militær konfrontation, ligesom vi også skal forholde os til presset mod den globale retsorden. Derfor bør også geopolitisk og diplomatisk ekspertise tages med på råd. Der er med andre ord brug for et klart billede af, hvilke udfordringer de mange geopolitiske forandringer og trusselstyper stiller os over for, så det på den baggrund bliver muligt at afdække og vurdere, hvilke investeringer i øvrige sikkerhedspolitiske tiltag der er behov for.

Det er baggrunden for, at vi foreslår en hurtigtarbejdende, bredt sammensat ekspertgruppe, som allerede inden årets udgang kan komme med sit bud på de nødvendige investeringer og forholdsregler.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er udenrigsministeren.

Tak for ordet. Forslagsstillerne henviser til, at der er behov for at analysere, hvad den nye politiske situation efter præsidentvalget i USA, den fortsatte russiske angrebskrig mod Ukraine og de øvrige geopolitiske spændinger og forskydninger betyder for vores sikkerhed i Danmark, i Norden og i Europa. Jeg er sådan set helt enig i, og regeringen er enig i, at vi er nødt til at forholde os til den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, som vi befinder os i. Det er næppe heller muligt at finde nogen, der ikke vil være enig i det. For vi står jo på alle måder midt i en brydningstid, hvor der til tider, nærmest dagligt, er behov for, at vi forholder os aktivt til den internationale udvikling.

Hvad der så omvendt ikke ændrer sig, er Danmarks centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter. Vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi udgør fortsat, kan man sige, den overordnede strategiske retning. Det gælder i virkeligheden ikke mindst den ledetråd, vi så spandt ud, med pragmatisk idealisme, som jo indebærer, at vi forholder os til verden, som den faktisk er, og ikke, som vi ønsker den var. Det var en strategi, som blev til som et svar på, at vi i stigende grad lever i en usikker, en uforudsigelig og en kompliceret verden. Det var ret sandt, da vi udgav strategien i 2023, og det er i hvert fald ikke blevet mindre sandt siden.

Strategiens tre overordnede udenrigspolitiske prioriteter afspejler også fortsat vores klare kerneinteresser, nemlig for det første et større fokus på den nære sikkerhed i Danmark og Europa, for det andet et behov for at danne nye alliancer med lande uden for Europa og Vesten, og for det tredje et mere robust og modstandsdygtigt samfund. Det er de principper, vi etablerede, og det er dem, vi fortsat styrer efter, og jeg synes sådan set, at det i virkeligheden måske forekommer mere indlysende og rigtigt nu end dengang. Jeg synes også, det var rigtigt dengang, men jeg tror, at det for alle forekommer endnu mere klart nu end dengang. Så jeg synes sådan set, at fundamentet er på plads.

Så noterer jeg mig, at forslagsstillerne giver udtryk for en vis bekymring for manglende seriøsitet og grundighed i forhold til vores respons på den ændrede sikkerhedspolitiske situation, og det kan jeg sådan set ikke rigtig genkende. Tværtimod. Efter regeringens opfattelse kalder tidens udfordringer ikke på nedsættelse af ekspertgrupper, men på konkret udmøntning af relevant politik, der bidrager til at sikre vores interesser i en turbulent periode, altså at vi forholder os aktivt til udviklingen i verden.

Det er jo et arbejde, der pågår løbende. Det pågår i regeringen. Det sker med tæt inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn. Det sker med inddragelse af forsvarsforligskredsen. Og det sker altså på det fundament, som vi formulerede for små 2 år siden, og som jeg sådan set synes står robust, også i forhold til den tid, vi lever i nu.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer jo, at når krigen i Ukraine stopper eller fryser til, så vil det betyde, at Rusland kan frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod NATO. Alle kender efterretningstjenestens vurdering, som jo hviler på det grundlag, at hvis man lægger til grund, at vi sidder stille, at vi ikke gør noget, og at man ikke kan påregne et amerikansk engagement og den slags ting, vil det alt andet lige betyde, at Rusland efter ca. 6 måneder vil være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der grænser op til Rusland, at de efter ca. 2 år vil udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i Østersøregionen, og at de efter 5 år vil være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent, hvis USA ikke involverer sig.

Når det er vurderingen fra vores efterretningstjeneste, som i øvrigt er en konsensusvurdering i Europa, så kræver det jo handling og ikke ekspertudvalg. Det kræver, at vi styrker vores forsvar, og med »vi« tænker jeg kongeriget Danmark. Det kræver, at der investeres i NATO's kollektive afskrækkelse og forsvar, og det kræver, at vi også tænker hastighed ind som en faktor.

Ud over opbygningen af dansk forsvar og sikkerhed gennem forsvarsforliget har regeringen og partierne bag forsvarsforliget etableret Accelerationsfonden på 50 mia. kr. Det betyder, at vi i indeværende år jo afsætter over 3 pct. af vores bruttonationalprodukt til forsvar og sikkerhed. Det bringer os i en situation, hvor jeg tror at der vel kun er 7 af de 32 NATO-allierede, der har et højere forsvarsbudget i indeværende år, end vi har, og derved sender det jo også et tydeligt signal til vores allierede om, at vi har forstået den sikkerhedspolitiske situation, og at vi er klar til at handle.

Her er hastighed et tungtvejende hensyn. Det er en forudsætning, som vi må acceptere. Det er et spørgsmål om rettidig omhu. Og så kommer vi jo rimeligvis, eller jeg kunne også sige med sikkerhed, til også at øge vores forsvarsudgifter sådan mere langsigtet og strukturelt, når vi kender NATO's nye styrkemål. Det er i Danmarks og Europas entydige sikkerhedspolitiske interesse at stå vagt om Ukraines suverænitet. Derfor vil vi jo også fortsat prioritere omfattende støtte til Ukraines forsvarskamp, arbejde for at bringe Ukraine i en styrkeposition og støtte op om en retfærdig og varig fred, der kan sikre Ukraine og Europa mod fremtidig russisk aggression.

Vores respons til den geopolitiske situation og udvikling må nødvendigvis også være europæisk, også som et troværdigt bidrag til den transatlantiske sikkerhed. For selv om den transatlantiske relation fremstår mindre forudsigelig end tidligere, og det medgiver jeg jo gerne, så har Danmark og Europa en interesse i at fastholde et tæt sikkerhedssamarbejde med USA, både i regi af NATO og også bilateralt. Det er den forsvarssamarbejdsaftale, som vi skal førstebehandle på fredag, og som vi selvfølgelig godt kan tage hul på her til aften, men som der jo ellers kommer en særskilt debat om på fredag, et eksempel på.

Det ændrer dog ikke på, at den aktuelle situation har gjort det klart, at Europa skal stå mere i egen ret og i højere grad kunne tage vare på egen sikkerhed. Derfor har vi også hilst det meget velkommen, at Kommissionen har høje ambitioner for udviklingen af den europæiske forsvarsindustri. Det ser vi med kommissionsformandens ReArm Europe-plan og med lanceringen af hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar. Det betragter vi som rettidige og helt nødvendige reformer, som skal bane vejen for, at Europa senest i 2030 kan forsvare sig selv.

Der skal gøres mere, og nu skal der leveres. Derfor arbejder vi jo også fra dansk side på, at der opstilles årlige mål og milepæle på tværs af indsatsområderne, så 2030 ikke bliver sådan en løs forpligtigelse, men noget, man styrer hårdt efter. Det er afgørende at få skabt de rigtige rammevilkår for de europæiske forsvarsvirksomheder, så de kan opskalere deres produktion hurtigt og effektivt. Derfor ser vi også frem til, når Kommissionen til sommer forventes at fremlægge en såkaldt omnibuspakke, der skal fjerne byrder og barrierer på forsvarsområdet. Vi skal også købe mere, og det skal gøres i fællesskab. På den måde skal det bidrage til at give industrien forudsigelighed til at kunne opskalere produktionen, styrke interoperabiliteten mellem landenes forsvar og sikre stordriftsfordele. Så det er noget, vi kaster os helhjertet ind i, og også det her haster.

Vi står jo som bekendt i år over for at varetage en række centrale roller i internationale samarbejder. Det giver store muligheder for at præge de globale dagsordener. Vi skal både styrke eksisterende partnerskaber, og vi skal danne nye med lande uden for Europa og Vesten. Det gælder ikke mindst i forhold til at stå vagt om folkeretten og grundprincipperne i FN-pagten, sådan som vi faktisk også diskuterede det under den forespørgselsdebat, vi lige har sluppet. Det gælder i arbejdet i regi af FN's Sikkerhedsråd, hvor vi i tæt samarbejde med de fire andre europæiske medlemmer og lande fra andre regioner skal løfte den her dagsorden. Desuden udgør Danmarks indsatser for et styrket og reformeret multilateralt system et væsentligt grundlag for samfundsrobustheden og det civile beredskab i forhold til eksempelvis klimakatastrofer og pandemier.

Endelig arbejder vi jo så fortsat for en åben og mere strategisk europæisk handelspolitik. Det er kun blevet endnu mere relevant på det allerseneste og var noget, vi diskuterede i kredsen af handelsministre så sent som i går. For det er jo også sådan, at når døre lukkes, åbner der sig andre døre, og på en meget, meget trist baggrund, et amerikansk ønske om at kaste hele verden ud i en global handelskrig, så åbner det her jo også en mulighed for et Europa, der skaber flere frihandelsaftaler med lande ude i verden, der gerne vil os. Det rummer et positivt element, der også kan være med til at styrke vores modstandskraft og reducere vores sårbarhed ved at diversificere vores forsyningskæder.

Jeg siger alt det her, fordi jeg sådan set har en meget klar fornemmelse af, at vi med den verden, vi står i, og med det afsæt, vi har i den strategi, vi har formuleret, har et ret godt kompas for, hvordan vi skal bevæge os hen over terrænet.

Det fører mig så til, at jeg er meget, meget enig med forslagsstillerne i, at vi skal tage tingene seriøst og vi skal tage dem meget alvorligt, men jeg synes altså, vi er i en situation, hvor der er ret meget klarhed over vores strategiske interesser. Jeg er så helt med på, at den verden, vores interesser skal spille ind i, forandrer sig, også med en hastighed, jeg personligt ikke bryder mig om; ting, som vi opfattede som totalt forudsigelige og bredt anerkendte sandheder, er det pludselig ikke, og det skal vi selvfølgelig navigere efter. Men det tror jeg kalder på handling, på rettidig handling. Og vi har taget en stribe markante skridt og er parate til at gøre mere.

Så på en for så vidt positiv baggrund af, at jeg tror, vi sådan ret ensartet vurderer, at alt er oppe i luften og vi skal orientere os i et nyt landskab, så når jeg efter lang tids taletid her alligevel frem til den for forslagsstillerne nedslående, tror jeg, konklusion, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Martin Lidegaard.

Tak. Jeg kan ikke lade være med at spørge udenrigsministeren om noget. For jeg er jo sådan set enig i, at tingene går hurtigt, og at der skal træffes en masse beslutninger, som ikke kan afvente en ekspertgruppe, eller en forsvarskommission, som vi også har foreslået det fra Radikale Venstres side, men man kunne jo også vende det om. Nu skal vi jo f.eks. i Danmark over de næste 10-20 år investere flere milliarder mere i forsvaret, end vi har gjort i mange, mange årtier, og nogle af spørgsmålene kræver også noget analyse. Vi er f.eks. meget optagede af og har foreslået, at Danmark går fuldt ud ind i at arbejde for en europæisk forsvarsunion, der både har mere militær forsvarsindustri, og hvor man i fællesskab køber ind, men hvor man også går efter en fælles europæisk styrke med en stærkere fælles træningsindsats og kommandostruktur, og den debat, som vores forslag har afstedkommet, synes jeg viser, at der mangler en analyse af, hvad det egentlig vil sige.

Vi havde i Europa-Parlamentet et forslag om en større integration af de 27 europæiske forsvar, og da valgte Moderaterne at stemme imod, mens vi stemte for det, fordi vi tilsammen kan gøre meget mere. Så måske mangler der trods alt også en fundamental analyse af, hvor meget vi i EU selv kan gøre, og hvem vi kan samarbejde bedst med, altså den form for analyse, der måske og så egner sig til et lidt længere træk.

Ministeren.

Jeg forholder mig jo til beslutningsforslaget her, som går på, at man skal nedsætte en ekspertgruppe for ligesom at prøve at klargøre hele vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og det er jo ikke for at stå her og afskrive os behovet for eksperter eller ekspertråd. For det kan der da bestemt være brug for, og nu er jeg ikke forsvarsminister, men det er jo også, kan man sige, en velkendt sag, at der i forhold til opbygningen af et dansk forsvar og det at give os mere kampkraft på forskellig vis er lagt op til at inddrage folk, der har ekspertise. Det synes jeg altid det er klogt at gøre, og det gør vi i øvrigt også løbende i vores udenrigspolitiske arbejde, altså at vi spiller en bold op ad, hvad der findes af eksperter.

Men det her forslag går jo ligesom ud på at sige, at hov, vi lever i en ny verden, der er kommet en ny amerikansk præsident, og vi er nu nødt til at have nogle eksperter til at sætte sig ned og give en analyse af, hvilken situation det sætter os i, og det er det, jeg ikke ser der er et behov for. For jeg synes sådan set, at vi har et ret sikkert værdimæssigt fundament, og at vi også har en ret klar analyse af, hvad der er vores objektive interesser, som vi så skal sætte igennem i en verden, der forandrer sig.

Spørgeren.

Jeg er også pragmatisk idealist, og det er jo en fin ramme at have, men der er jo også nogle helt konkrete ting, som ser meget anderledes ud i dag, end de gjorde for et halvt år siden, herunder også synergien mellem den traditionelle forsvarspolitik og den del af sikkerhedspolitikken, der handler om energipolitik, en stærkere industripolitik og en industriel base i Europa og en stærkere konkurrencekraft. Altså, der er jo i geopolitikken nogle stolper, der har flyttet sig ret gevaldigt, og som efter vores overbevisning også kræver et nok stærkere europæisk fokus, og hvad det så vil sige, kunne jo godt være et genstandsfelt.

Ministeren.

Det er jeg da helt enig i. Men det behøver man jo altså med al respekt ikke at nedsætte en gruppe af eksperter for at kunne gennemskue er en realitet. Altså, helt ærligt, jeg ved ikke helt, hvad det er for en debat, vi har her. Måske kunne det være spændende med en forespørgselsdebat, der handlede om udenrigs- og sikkerhedspolitik, men det, vi diskuterer nu, er et konkret beslutningsforslag, der går ud på, at vi for at kunne varetage Danmarks interesser er nødt til at nedsætte et ekspertudvalg, der ligesom kan komme med et bud på, hvad det er for en ny verden, vi lever i, og hvad vi skal gøre ved den.

Jeg synes, jeg har set en ny verden komme, og at jeg egentlig også har forsøgt at forberede danskerne på det, før den ramte os, ved også op til det amerikanske præsidentvalg at tale om, at vi står over for nogle strukturelle forandringer, og hvor det godt kan være, at det afhængigt af, hvem der bliver valgt, så kan blive mere eller mindre accelereret, og det skal jeg da også lige love for at det blev. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke er begyndt at forberede os på den verden, vi nu ser ind i.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Det kan godt være, at dynamikken er sådan, at fordi Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag, er regeringen nødt til at stemme imod det. Det er måske nogle gange den parlamentariske dynamik. Men vi kan så i hvert fald bruge tiden til at debattere seriøst. Det sidste her fra udenrigsministerens side var lidt ærgerligt, så jeg vil gerne fra vores side sige, at det med, at det ikke skulle være seriøst, sådan set ikke handler om tilgangen til udenrigspolitik. Det er fuldstændig åbenlyst, at regeringen har en seriøs tilgang. Det, der lå i det her med ikke at handle i panik og ikke seriøst, er i virkeligheden den der procenttalsleg. Det, der for 2 år siden var det ansvarlige procenttal, altså 2 pct. af bnp, som var det, vi skulle bruge på dansk forsvar, var det ansvarlige at sige, men nu begynder diskussionen at være, om det skal være 3, 4 eller 5 pct., og det er lige ved at blive en konkurrence indenrigspolitisk om at sige det højeste tal. Der er vores pointe bare på lige fod med tidligere regeringer, som faktisk har haft en sikkerhedspolitisk strategi, jeg tror, den hed »Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035«, at det var en strategi, der er sprunget i luften, fordi verden blev anderledes med Putins invasion og folkeretsstridige krig mod Ukraine.

Mit spørgsmål er derfor til udenrigsministeren: Kan udenrigsministeren ikke se idéen i, at når vi skal diskutere ... Jeg kan ikke finde ud af det her ur, den stod på 0, da jeg startede, så jeg beklager.

Så er jeg lidt mere fleksibel. Spørgeren må lige stille spørgsmålet.

Så stiller jeg spørgsmålet lynhurtigt: Når vi diskuterer forsvar og indkøb, kan køb, køb-tilgangen komme til at spænde ben for, at vi får en analyse af, hvem det er, vi køber af, og hvordan vi koordinerer med dem, vi gerne vil være sikkerhedspolitisk allieret med?

Så vælger formanden at være lidt fleksibel, end jeg normalt er. Jeg beklager, at I ikke kan se uret. Værsgo til ministeren.

Mit står også på 0. Men det gør det så ikke længere. Jamen altså køb, køb, køb står ikke alene. Nu skal vi ikke heller ikke gøre kløfterne større, end de er. Jeg er sådan set enig i, at vi ikke skal ind i en eller anden kappestrid om procenter. Jeg noterede faktisk også, og det er selvfølgelig sjovt, når det kommer det sted fra, at Amerikas udenrigsminister, Marco Rubio, på det NATO-møde, vi lige har været til, også havde den pointe, at det jo for så vidt ikke handler om, hvor mange penge vi bruger, men det handler om, hvorfor vi skal bruge dem, altså hvad det er for et formål, det tjener. Det har også altid været en dansk tilgang, og det er også derfor, at vi ligesom afventer det arbejde, der er omkring styrkemål.

Så må jeg bare sige, at en blind jo kan se, at de der styrkemål fører til, at procenten kommer til at gå op, men det er jo ikke, fordi vi har besluttet, at procenten skal gå op, det er, fordi vi er i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi f.eks. skal have genetableret et territorialforsvar og givet os selv noget kampkraft, og det kræver nogle investeringer. Og der har vi på grund af den her FE-vurdering lidt travlt, og derfor er det klogt at købe. Vi har jo også lavet den afvejning og været åbne omkring det, at vi ved godt, at det, vi så køber, fordi vi må undgå, at det gode bliver det bedstes værste fjende, måske får en anden sammensætning end den, man havde, hvis man havde 10 års responstid og tid til at håndtere og frekventere alle mulige eksperter, for tid er også en faktor.

Spørgeren.

Tak jeg synes heller ikke, at procentsatsen i sig selv er interessant, det er mere interessant, hvad det er, vi har brug for, og så går man den vej rundt. Det plejer også typisk at være sådan, vi går til det. Men det er også noget med, hvem vi køber fra, altså det har også geopolitiske logikker med sig.

Der har været et fokus på en styrkelse af det nordiske forsvarssamarbejde f.eks., så det kunne også være noget, man sagde. Det har jo ikke noget at gøre med at trække tiden i langdrag. Det kunne være frem til december, få måneder, man kunne analysere det på. Hvad med det nordiske forsvarssamarbejde? Kunne det også være en fælles nordisk forsvarsproduktion? Hvad med beredskabet, hvad med de reelle trusler, der er, og som også udfoldes i reel hybridkrig? Hvad med klimatruslerne? Det er jo for at få hele den palet ind, når vi har den her diskussion, og de indkøb, som kommer til at skulle være.

Ministeren.

Det er jeg også enig i, og det er sådan set også en del af den måde, regeringen tilrettelægger det på. Jeg skal passe på med ikke at komme for meget ind i et ressort, der ikke er mit, for jeg er ikke forsvarsminister. Men det er klart, at de der hensyn skal også vejes ind. Vi er jo nødt til, når vi køber en, og det er ikke mit ressort, at tænke på, hvad det er for nogle kapaciteter, vi køber ind, hvordan det spiller sammen med vores allieredes kapaciteter, hvad det er for nogle forsyningslinjer, vi skaber via de indkøb, vi gør, og hvordan de står i en verden, der forandrer sig. Det er jo elementer, der indgår i den måde, regeringen arbejder med det på.

Det med hastighed er så også et selvstændigt element, der skal vejes med ind i den her balance. Det er jo den seriøse tilgang, der er, når man f.eks. ovre i Forsvarsministeriet, som ikke er mit ressort, nu tager stilling til, hvordan man udmønter den her accelerationsfond.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger eller spørgsmål. Så er den første ordfører hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil sige tak til udenrigsministeren, og jeg vil også sige tak til forespørgerne. Men jeg vil sige tak til udenrigsministeren, for jeg synes virkelig, at det var en meget fyldestgørende refleksion og argumentation for regeringens holdninger, og jeg vil indlede med at sige, at den holdning har vi også i Socialdemokratiet.

Jeg har det sådan, at når vi mødes her i dag om et emne som det her, kan der jo ikke herske tvivl om hos nogen partier eller nogen kolleger, at den sikkerhedspolitiske situation virkelig er alvorlig. Den er måske ligefrem faretruende stor. Jeg tror ikke, der er nogen uenighed om det. Der kan heller ikke være nogen uenighed om, at sikkerhedspolitik om noget er en situationsorienteret praksis, og at rettidighed er vigtigt i forhold til sikkerhedspolitik, og at det også er rigtig afgørende, at kompetencer for løbende analyse og konsekvensvurdering må finde sted. Det er en virkelig dynamisk verden, vi lever i med voldsom turbulens.

Jeg har det sådan som Socialdemokratiets udenrigsordfører, at jeg tænker, at skulle en ekspertgruppe, der skulle kigge på sikkerhedspolitiske aspekter, kunne være et instrument i den her meget dynamiske situation, hvor tingene, som udenrigsministeren siger, så helt anderledes ud for 3 måneder siden, og hvor et beslutningsforslag siger, at en ekspertgruppe skal nedsættes og skal arbejde frem mod nytår for at have god tid til at vurdere en situation, at det jo kan se fuldstændig anderledes ud med resultatet af det. Jeg har det sådan, at en ekspertgruppe kan give et øjebliksbillede, altså et statisk billede, hvorimod det, jeg synes er praksis politisk på Christiansborg, i ministerier, i Det Udenrigspolitiske Nævn, i Folketingets processer, i forligsgrupperinger, alt det, der foregår i udvalgsarbejdet også, har dynamikken over sig. Jeg synes, det er noget af det, vi er dygtige til. Man kan spørge, om det er godt nok. Det er i hvert fald bedre end det, jeg har kunnet tolke ud af beslutningsforslagets forklaring, altså hvad formålet skal være med den ekspertgruppe. For jeg noterer mig også det, som udenrigsministeren også har fremhævet her.

Hvilke prioriteringer er det, regeringen har i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik? Hvad er det, der står i strategien? Der er ligesom tre overordnede punkter, som udenrigsministeren også har nævnt: Det er at forhøje sikkerheden for Danmark og for EU; det er at sikre nye alliancer; og det er at sikre et mere robust og modstandsdygtigt samfund end det, vi lever i, og det, der er omkring os. Derfor kan jeg ikke se nytten i at skulle nedsætte en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe, som der er foreslået her.

Det, jeg giver udtryk for, er, at jeg synes, at vi har kompetencer, jeg synes, vi henter ting ind, jeg synes, vi analyserer, men jeg lytter mig også til det, udenrigsministeren siger, nemlig at det her jo heller ikke bare er statisk, sådan som vi kigger på det fra politisk side. Det er i hvert fald den måde, vi kigger på det på i Socialdemokratiet. Vi forsøger at følge med, vi prøver at være på forkant. Det er helt afgørende at forsøge at være på forkant, og det er også derfor, at rettidigheden er så afgørende.

Jeg bider mærke i, at der til bemærkningerne til beslutningsforslaget også står, at der er brug for større seriøsitet. Det har jeg så hørt ordføreren for forslagsstillerne udfolde lidt anderledes, end sådan som jeg havde tolket det i skriften, men det er det, jeg har lavet min ordførertale efter, og det kan ikke rigtig være anderledes. Så er der altså stadig væk det med, at der også i forslaget står, at der skal arbejdes frem imod afslutningen på dette år, og så skal der fremlægges anbefalinger eller initiativer, og der synes jeg bare, at det kan blive det øjebliksbillede, jeg gav udtryk for, og det mener jeg ikke er det, vi skal bygge vores sikkerhedspolitiske politik på.

Men det er godt at få debatten, for det her er bare super højaktuelt, og som jeg siger, er der virkelig stor turbulens. Og der skal vi som et effektivt samfund hele tiden have en organisering omkring det sikkerhedspolitiske, som hele tiden kan rådgive og analysere på bedst mulig vis, og det mener jeg man får ved at have det indlejret i sine strukturer og sine myndigheder. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Altså, hvis der er brug for, at det er en langsomtarbejdende ekspertgruppe, kan det godt blive det, men hvis det ligesom er det med det hurtigtarbejdende, bliver jeg nødt til at spørge: Tilbage i februar 2021 nedsatte regeringen – og så vidt jeg husker, var det en socialdemokratisk regering, der sad på det tidspunkt – en sikkerhedspolitisk analysegruppe, der skulle lave en faglig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035. Det tog rundt regnet et år, og så kom Zilmer-Johnsrapporten, som netop inddrog forskellige fagligheder til at lave en baggrundsanalyse, som man kunne bruge til at forholde sig udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk. Det er velkendt, inklusive af hovedforfatteren selv, at de antagelser, der var deri, er blevet bombet i stykker efter Ruslands invasion af Ukraine.

Så hele pointen om, at man prøver at skabe et fagligt analytisk strategisk fundament for at træffe politiske beslutninger, er jo ganske velkendt også for Socialdemokratiet. Derfor er det lidt ærgerligt, at vi skal polemisere over det. Så det her er jo i virkeligheden ikke at lave en ny rapport, men at sige: Skal vi ikke lige prøve at se på det – der er en klimakrise, der er nogle beredskabsudfordringer, der er nogle forsvarsudfordringer, så er der nogle udfordringer med demokrati og den globale retsorden, og der er måske ovenikøbet et behov for at hælde mange flere millioner i udenrigstjenesten – så man fik en grundig diskussion af det, og så vi havde hele den komplekse sikkerhedspolitiske situation at tage stilling til?

Ordføreren.

Tak for det. Det, jeg giver udtryk for, er, at jeg og vi i Socialdemokratiet synes, at det her er den rigtige rammesætning til at løfte den løbende vurdering og analyse og konsekvensvurdering af tingenes tilstand.

Spørgeren.

Okay. Det kommer vi ikke videre med.

Men så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark, Norden, Europa og verden for den sags skyld står med, er mere end militære udfordringer eller militære trusler – noget, der skal løses forsvarspolitisk eller militært. Der er også en klimakrise; der er også en hybridkrig, som ikke bare er trusler, men som er i gang. Altså, der er et massivt pres på den globale retsorden, og derfor er de sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske alliancer, Danmark danner, også nogle, vi skal danne med blik på, at vi har et fælles forsvar for retsordenen, og at det også hører med til vores sikkerhedspolitiske vurderinger.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og det synes jeg også udenrigsministeren udtrykte. Det er jo der, ressortministrene har hver deres område, og det spiller jo sammen i en helhed, så man får lavet en helhedsvurdering af det, der er den, ja, aktuelle situation. Det er klart, at der indgår rigtig, rigtig mange elementer i det. Og i forhold til det udenrigspolitiske og det sikkerhedspolitiske har vi også en Afrikastrategi, som taler ind i det, i forhold til hvordan den geopolitiske situation ser ud, og vi får også en ny udviklingspolitisk strategi på vores ressortområde, som igen skal være med til at binde tingene sammen.

Så ja, der er rigtig mange elementer, der skal spille sammen. Men det synes vi i Socialdemokratiet at vi har mekanismerne til. Og selvfølgelig kan man nedsætte grupper en gang imellem til at kigge på det, men det mener vi bare ikke at det her beslutningsforslag lægger op til, altså at kunne løfte en aktuel udfordring.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. I Venstre anerkender vi fuldt ud, at Danmark står i en ny og mere alvorlig sikkerhedspolitisk virkelighed. Vi står i en verden med stigende uro og ustabilitet, med krig i Europa, med utallige konflikter i verden, med klimaustabilitet og nu med betydelig uro på de internationale markeder i den internationale økonomi – i en verden med store udfordringer. Men vi anerkender også, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik står på et solidt og sikkert fundament – et fundament af stærke værdier, et fundament af internationalt engagement, et fundament skabt af stærke analyser, et fundament, der er skabt gennem et bredt og godt politisk samarbejde her i Folketinget, altså et roligt fundament i en urolig verden.

Vi har stået samlet her i Folketinget i den markante danske opbakning til Ukraine imod den russiske aggression og invasion. Bredt i Folketinget har der været opbakning til en meget markant oprustning, hvor vi nu afsætter mere end 3 pct. af vores bruttonationalprodukt til forsvar og sikkerhed i de kommende år. Og i forsvarsforligskredsen er det signaleret, at når NATO's nye styrkemål ligger klar, er man også villig til at gøre endnu mere. Der er bred opbakning til det meget stærke signal, vi dermed sender til vores allierede, om, at Danmark forstår situationens alvor, og at vi tager ansvar.

Der er et bredt europapolitisk fundament her i Folketinget, der anerkender, at der er brug for et stærkt og handlekraftigt EU, som fokuserer på de mest presserende udfordringer og leverer løsninger inden for rammerne af traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Der er fra regeringens side og bredt her i Folketinget opbakning til det stærkere forsvarspolitiske samarbejde i EU og til markante investeringer for at gøre EU i stand til at tage vare på sig selv og sin egen sikkerhed og til at kunne forsvare sig selv allerede om 5 år.

Der er et stærkt og bredt fundament her i Folketinget for opbakningen til den regelbaserede internationale verdensorden, til FN, til WTO og det internationale regelbaserede handelssamarbejde og til de multilaterale institutioner helt bredt. Og der er bred opbakning i regeringen og her i Folketinget til, at Danmark fortsat skal yde 0,7 pct. i internationalt udviklingssamarbejde og bidrage til fred og fremgang, også der gennem et aktivt internationalt engagement.

Med det vil jeg blot sige, at ja, der er en urolig verden, men dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik står på et solidt og roligt fundament. Regeringen har en klar strategisk linje som udtrykt i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi – baseret, ja, på, hvad vi kalder pragmatisk idealisme, hvor vi forener værdibaseret udenrigspolitik med et klart blik for realiteterne. Danmark står jo på det fundament nu over for store internationale opgaver, der allerede er i fuld gang i Sikkerhedsrådet, og med den kommende store opgave som formand for rådet i EU. Med det vil jeg blot sige: Ja, vi har en urolig verden, men den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik står på et bredt, solidt og roligt fundament. Og derfor ser vi heller ikke, at tiden er til analyser, men at tiden er til handling.

Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak til ordføreren for talen. Vi er jo sådan set enige om, tror jeg, at dansk udenrigspolitik eller udenrigs- og sikkerhedspolitik for den sags skyld hviler på et fundament af stærke værdier og principper. Og interesserne tror jeg grundlæggende også at vi er enige om på det lange stræk. Det er ikke så meget det, der er spørgsmålet, det er jo ikke det, man skal have nogen til at sidde og analysere; det handler i virkeligheden mere om, at hvis vi skal forsvare dem og gøre det klogt, hvordan gør vi så det? Hvem gør vi det sammen med med de her nye geopolitiske vinde? Og det handler heller ikke om at gøre det for langsomt; det handler om at tænke langsomt nok til, at vi kan handle rigtigt, når vi skal til at handle hurtigt.

Et konkret eksempel handler jo om, hvem det er, vi skal forsvare den globale retsorden sammen med. Hvad sker der, når vi foretager indkøb af militært isenkram? Hvis vi vælger at gå videre ned ad sporet med F-35-kampfly – det er bare et eksempel, så det er ikke for at spørge ind til dem – hvad så med det nordiske forsvarssamarbejde, som man også taler om man gerne vil udbygge? Man kan ikke både gøre det ene og det andet, hvis ikke man når at tænke sig om.

Ordføreren.

Jeg er jo helt enig i, at vi skal tænke os om, og det er også min klare fornemmelse at man gør i regeringen. Og det gør vi her i Folketinget gennem talrige, aktive og engagerede udenrigspolitiske debatter, hvor vi i fællesskab former den udenrigspolitiske linje, vi skal stå for. Det er jo klart, at vores alliancepartnere forandrer sig, og vi må jo erkende, at vores vigtigste alliancepartner i den verden, vi står i lige nu, er Det Europæiske Fællesskab. Det er i Det Europæiske Fællesskab, at vi skal finde fremtidens sikkerhedsstruktur, også for Europa i et Europa, der skal kunne forsvare sig selv. Der er Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union, der står forrest i kampen for den regelbaserede internationale verden og de internationale, multilaterale institutioner. Og det er i Det Europæiske Fællesskab, at vi skal forme de alliancer med resten af verden – med et Afrika i bevægelse, med et Asien i fremdrift, med et Latinamerika, som i stigende grad også rækker ud mod Europa.

Derfor finder jeg, at det fundament, vi står på, stadig væk er sikkert og trygt, også når det gælder fremtidens alliancer.

Spørgeren.

Det, der er, er, at man jo risikerer at snuble, når man siger køb, køb, køb og alle lande så løber hovedløst rundt og køber ind, men glemmer at koordinere, så der i forhold til de partnere, f.eks. i Norden, som vi gerne vil styrke vores samarbejde med, ikke er en eller anden form for overordnet koordinering med dem eller tænkning om, hvordan det er, at vi køber ind, og hos hvem.

Mit sidste spørgsmål går på det her med den globale retsorden og forsvaret for demokrati og retsstat. Konsekvenserne af den situation, vi står i nu, er jo bl.a., at Danmark, Norden og Europa måske er nødt til at reorientere sig en lille smule. Ville det ikke være klogt, at man fik nogle kloge mennesker, som ikke kun kunne tænke militært, men også tænke udenrigs- og sikkerhedspolitisk og diplomatisk, til at komme med nogle bud på, hvordan vi navigerer i den orden, som vi så politisk kan træffe beslutninger ud fra?

Ordføreren.

Omkring det nordiske forsvarssamarbejde kan jeg jo bare notere, at det er i rivende vækst. Med Finlands og Sveriges indtræden i NATO er der nu virkelig skabt en nordisk-baltisk-nordeuropæisk alliance på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, som vil komme til at styrke hele det nordeuropæiske sikkerhedssamarbejde. Norden står centralt i det, og jeg kan jo notere mig, at det gælder indkøb, at det gælder strategisk samarbejde, og at det gælder forsvarsaftaler.

Men ja, i forhold til den internationale retsorden skal vi jo orientere os mod de partnere og de alliancer derude, som vil stå vagt om den. Og det er der jo heldigvis stadig væk et stort flertal af FN's medlemslande der vil.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Enhedslisten ønsker med forslaget, at der nedsættes en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe. Ekspertgruppen skal undersøge, hvordan situationen er nu, og komme med bud på, hvilke udfordringer Danmark står over for. Danmarksdemokraterne kommer ikke til at støtte forslaget. Det gør vi ikke, fordi vi ikke mener, at tiden er inde til det nu.

Det er åbenlyst for enhver, at den nye forsvars- og sikkerhedspolitiske situation forudsætter et stærkt dansk forsvar. Alle ved, at der er store mangler i det danske forsvar, men heldigvis er der en bred politisk opbakning til en genoprustning. Derfor har forsvarschefen fået øgede beføjelser til at købe militært udstyr, mens større materielanskaffelser som f.eks. missilsystemer og luftforsvar stadig væk vil være politisk forankrede og kræve politisk godkendelse. Vi er ikke i tvivl om, at forsvarschefen forud for sine indkøb er rådgivet fagligt på alle tænkelige måder, så pengene bruges optimalt, og vi har også forståelse for, at der kan være overvejelser om indkøb af specifikt militært udstyr, som ikke bør komme til offentlighedens kendskab.

En konsekvens af forslaget kan være, at forsvarschefen og dem, der køber militært udstyr for tiden, vil stille deres arbejde i bero, indtil den efterlyste analyse er færdig til december 2025. Som situationen er nu, mener vi ikke, at vi kan vente på det. Modsat Enhedslisten er Danmarksdemokraterne jo med i forsvarsforliget fra juni 2023, og vi føler os rimelig godt informeret i forligskredsen om de dispositioner, der ligger bag forsvarschefens indkøb.

Danmarksdemokraterne mener ikke, at tiden er inde til her og nu at begynde med en analyse af den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation – måske på et senere tidspunkt, men ikke nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Karsten Hønge fra SF. Velkommen.

Da jeg læste beslutningsforslaget, tænkte jeg intuitivt, at det må være en god idé, fordi de fleste herinde – bestemt ikke alle, for der findes jo undtagelser alle sted – jo gerne vil være klogere. Så det der med at lave sådan en ekspertgruppe tænkte jeg sådan lige umiddelbart måske ville være en meget god idé. Jeg er ret sikkert på, at hvis det var kommet for måske et par år siden, ville jeg også synes, at det ville give god mening. Men lige præcis nu, hvor der er sådan en ekstrem hurtig udvikling i udenrigspolitikken, sikkerhedspolitikken og forsvarspolitikken, har jeg simpelt hen bare svært ved at se, hvad den skulle give os. I mange andre sammenhænge, hvor man sådan kunne sige, at nu kan man sætte sig ned og analysere det og få nogle eksperter til at komme med nogle gode råd, kunne det da være med til at berede en diskussion, men inden sådan en ekspertgruppe var halvvejs igennem det, tror jeg bare, som vi står nu, at omstændighederne ville være forandret så meget, at man næsten skulle starte forfra. I den ekstreme tid, vi lever i, med så mange forandringer, tror jeg, det ville svare lidt til, at sådan en ekspertkommission sad og spillede ludo og hele tiden blev slået hjem og skulle starte forfra, fordi der så kom noget nyt og det ene og det andet.

Netop fordi vi lever i en så dynamisk tid med hensyn til udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik, tror jeg nok, vi får mere ud af at læne os op ad de der løbende rapporter, vi får fra DIIS, fra Center for Militære Studier, fra Forsvarsakademiet, fra universiteterne, fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, fra Det Udenrigspolitiske Selskab, fra tidsskrifter som Ræson, fra de løbende opdateringer, vi får i Det Udenrigspolitiske Nævn og fra de rejser, som vi har flere delegationer der foretager, og det kan være fra IPU eller OSCE, eller det kan være fra NPA. Og så kan de opdateringer, vi får i Det Udenrigspolitiske Nævn, også være suppleret med – og det er de jo ofte – de vurderinger, der kommer fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Så jeg har egentlig meget sympati for forslaget, for bortset fra nogle enkelte partier herinde vil de fleste af os jo som sagt gerne blive klogere. Jeg tror bare, det er meget svært at kunne se nogen idé i det lige præcis nu, for man risikerer simpelt hen bare, at det er helt forældet, når de kommer med det. Jeg er til gengæld meget glad for de meget kvalificerede opdateringer, vi får fra de der institutioner, som jeg nævnte. Og der findes jo flere andre end dem, jeg nævnte. Dem synes jeg til gengæld er af meget høj kvalitet og nogle, som vi virkelig bliver beriget af. Jeg tror, at vores position vil blive sådan noget med, at det egentlig er meget godt tænkt, men at det bare passer bedre til en anden tid end den, vi lever i.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak til ordføreren for i hvert fald som udgangspunkt at tage positivt imod det. Det er jo netop, fordi det går så ekstremt stærkt, og fordi den situation, vi står i, på mange måder er ukendt – ikke helt ukendt, men der var i hvert fald nogle pejlemærker, man på den brede udenrigspolitiske scene havde forventet ville se anderledes ud, end de gør i dag – at det måske er klogt bare lige at trække vejret lidt dybere, inden man eksempelvis køber, køber og køber. Så det er netop derfor, det måske kan være godt lige at tænke en lille smule langsommere og prøve at sørge for, at det, vi rent faktisk gør, både i forhold til indkøb og andre ting, understøtter det, vi gerne vil. Jeg kan bare bruge eksemplet igen og sige, at hvis vi vælger at indkøbe materiel sideløbende med alle de lande, vi gerne vil være sikkerhedspolitisk allieret med, uden at have nogen som helst form for koordinering, så konkurrerer vi på ventelisterne om materiellet, og så får vi ikke koordineret den arbejdsdeling, der i virkeligheden også kunne være brug for. Det er det, der er bevæggrunden. Kan ordføreren ikke se idéen i det?

Ordføreren.

Jo, jeg kan sagtens se idéen i det, og som jeg sagde, tror jeg også, det måske kunne være meget godt i en anden tid end lige præcis den, vi lever i. I forhold til det der med at forsøge at forudse tingene lige nu, hvor fru Trine Pertou Mach eksempelvis selv nævner det med indkøb af militært materiel, hvor vi jo for kort tid siden ville sige, at det da ville være helt naturligt at købe det af USA, så kan man sige: Arh, der er vi måske ikke helt så sikre på det mere. Hvis vi for bare et par år siden havde sagt, at der kommer en situation igen i Europa, hvor der er lande, der sender kampvogne ind mod hinanden, og hvor vi graver skyttegrave og sender granater i hovederne på hinanden, eller hvis nogen havde forudsagt, at vi skulle komme i en handelskrig, så tror jeg, de fleste ville sige: Arh, der har vi været, det gør vi ikke igen, så dumme er vi alligevel ikke. Vi går ikke i gang med en handelskrig, hvor lande kaster sig ud i at forsøge at begrænse hinandens handlemuligheder. Eller man ville sige: Arh, vi graver ikke skyttegrave mere i Europa. Og så lige pludselig er det det, vi gør. Lige pludselig er der en allieret som USA, der truer med at annektere dele af det danske kongerige. Jeg mener bare: Idéen er meget godt tænkt, men i en anden tid.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så er det hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance stoler vi på, at regeringen rådfører sig med relevante eksperter og generelt får en god og seriøs rådgivning. I Liberal Alliance ser vi ikke et behov for, at der nedsættes en ekspertgruppe, og vi frygter, at det vil trække det hele i langdrag.

Regeringen, og Danmark for så vidt, har brug for fleksibilitet og manøvrerum, hvilket de ikke vil have, hvis vi skal vente på en ekspertgruppes anbefalinger. Jeg skal hilse fra DF, som heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Det er lige det, det er. Tak for ordet, hr. formand. Som vi alle er klar over, står vi i en tid, hvor den internationale sikkerhedssituation har ændret sig markant, og det er klart, at vi er nødt til at forholde os til de geopolitiske udfordringer, vi står over for, både på kort og på lang sigt. Den russiske aggression mod Ukraine og de ændrede signaler fra USA under præsident Trump understreger de alvorlige udfordringer, som Danmark og resten af Europa står over for. Det er netop derfor, vi i Moderaterne anerkender vigtigheden af at forstå de sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi står over for, og møde virkeligheden i øjenhøjde. Det tror jeg faktisk at de fleste partier er enige i er en god idé.

Selv om verden ændrer sig, forbliver Danmarks strategiske prioriteter de samme. Vores mål er fortsat at sikre Danmark og Europas sikkerhed og skabe et stærkt internationalt samarbejde, der kan beskytte vores fælles interesser. Den strategi, vi har lagt, hviler på en pragmatisk idealisme – fantastisk udtryk. Det er en tilgang, hvor vi ser verden, som den er, og reagerer på de udfordringer, vi står over for. Vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter er klare: Vi skal sikre stabilitet i Danmark og Europa, vi skal danne stærke alliancer uden for Europa, og vi skal arbejde for et robust og modstandsdygtigt samfund, der er i stand til at modstå fremtidige udfordringer.

Forsvarets Efterretningstjeneste har klart påpeget, at Rusland vil kunne genopbygge sine militære ressourcer, når krigen i Ukraine en dag stopper, og dermed udgøre en øget trussel mod NATO, og det vil ske meget hurtigt. Det kræver, at vi styrker vores eget forsvar og NATO's kollektive afskrækkelse. Danmark har allerede ...

Jeg vil lige sige, at man gerne må snakke sammen, men man skal lige dæmpe sig, tak.

Ordføreren.

Tak, hr. formand. Danmark har allerede taget skridt i denne retning med øgede forsvarsbudgetter og konkrete investeringer i NATO's styrkeopbygning.

Vi i Moderaterne ser det som afgørende, at vi ikke venter, men handler hurtigt for at sikre vores egen og Europas sikkerhed. Vi mener også, at Europa i højere grad skal stå på egne ben, når det gælder sikkerhed. Vi støtter Kommissionens ambition om at udvide den europæiske forsvarsindustri, så Europa kan tage ansvar for sin egen sikkerhed. Samtidig mener vi i Moderaterne, at Danmark skal spille en aktiv rolle i at fremme folkeretten og FN's grundprincipper.

I en tid med øgede globale udfordringer er det nødvendigt, at vi står sammen om de værdier, der skaber stabilitet og fred. Vi vil fortsat arbejde for et reformeret multilateralt system, der også kan adressere udfordringer som klimaforandringer og pandemier. Dem skal vi ikke glemme. Vores handelspolitik skal også tilpasses den nye geopolitiske situation. Det er vigtigt, at vi styrker vores modstandskraft ved at diversificere vores forsyningskæder og sikre økonomisk samarbejde med relevante partnere. Vi skal handle strategisk, og vi skal gøre det sammen med vores europæiske og globale partnere.

I Moderaterne deler vi den bekymring, som forslagsstillerne rejser, omkring den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation. Vi enige om, at vi skal tage situationen alvorligt. Den er alvorlig. Vi mener dog, at vi allerede har truffet de nødvendige beslutninger og iværksat handlinger, der matcher de udfordringer, vi står over for. Det er tid til handling, og vi i Moderaterne er parate til at tage ansvar – tage det ansvar, der følger med. Vi står sammen med regeringen for at sikre Danmarks og Europas fremtidige sikkerhed. Vi mener ikke, at der skal nedsættes en ekspertgruppe. Så Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Jeg tror godt, at ordføreren ved det her, men nu siger jeg det alligevel for god ordens skyld: Det handler jo ikke om at få nogen analysegruppe eller ekspertgruppe til at finde på nye værdier, interesser og principper for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det handler om at finde ud af, hvordan vi bedst muligt varetager dem i den totalt foranderlige verden, som vi lever i.

Jeg er bare nødt til at spørge, om ordføreren med hånden på hjertet synes, at det, der i hvert fald har været kendetegnende for de seneste måneders diskussion af forsvar, og hvad der er det nødvendige forsvar, har været styret af analyser og strategi, når man kyler omkring sig med procentsatser, og når det i virkeligheden handler om at sige et procenttal, der er lidt højere end den foregående talers. Det er jo lidt det, der er anledningen til det her beslutningsforslag. Vi kan godt komme til at snuble i den der indenrigspolitiske konkurrence om tal i stedet for at forholde os til, hvad der er konsekvensen af de indkøb, vi laver. Løser de de problemer, vi har, og løser de alle de problemer, vi har?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det er gået hurtigt, og at det er gået meget hurtigt. Det er helt vildt, hvad der er sket inden for bare de sidste 3 måneder. Det har også gjort, at politikerne har reageret hurtigt, og det vil jeg meget gerne anerkende. Vi har faktisk et meget dynamisk politisk system i Danmark, som reagerer hurtigt. Der er jo truffet nogle aftaler og nogle beslutninger om at gå i en bestemt retning. Der er sat rigtig store beløb af til at understøtte den strategi. Men de konkrete udrulninger af de investeringer, der skal være, er jo ikke besluttet endnu, og der er jeg jo af den helt klare overbevisning, at hvis vi nedsætter en ekspertgruppe, der skal forholde sig til det nu, så er det allerede forældet om 3 måneder, når vi står her igen. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi hele tiden tager bestik af den aktuelle politiske situation, vi står i, sådan som jeg også opfatter, at den nuværende regering gør.

Spørgeren.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ikke Moderaterne i forhold til hele den sikkerhedspolitiske situation synes, at en af de måder, vi skal forholde os som Danmark til verden på, i virkeligheden kunne afføde nødvendigheden af, at vi laver en meget større satsning på vores udenrigstjeneste, altså på diplomatiet, på tilstedeværelsen ude i verden, på muligheden for at opbygge stærkere relationer, også med stater, vi måske ikke hidtil har haft så stærke relationer til, og på det at skulle navigere i forhold til det, der med et dårligt udtryk hedder globalt syd, som er ekstremt skuffet over det globale nord. Kunne det ikke også godt være en af de sikkerhedspolitiske satsninger, der skulle laves? Kommer man ikke til at mangle det med det der tunnelsyn på procentsatser på forsvarsfronten?

Ordføreren.

Jeg er jeg helt enig med ordføreren i, at sikkerhedspolitik er meget andet end krudt og kugler. Det er også et velfungerende diplomati, og det synes jeg i øvrigt også vi har. Vi har også inden for de sidste par finanslove sat noget større beløb af til diplomatisk repræsentation ude i verden og til hele diplomatiet. Det er også ud fra en erkendelse af, at den verden, vi lever i, er foranderlig. Så jeg synes, at vi er i gang med en ændring over i den retning der.

Så er jeg også meget enig i, at vi aldrig må lave sikkerhedspolitik til en konkurrence om, hvem der kan nævne det højeste tal. Altså, det er ikke en budrunde, vi er inde i her; det skal tage udgangspunkt i de konkrete behov, der er.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak til fru Trine Pertou Mach og til Enhedslisten for forslaget om en hurtigtarbejdende sikkerhedspolitisk ekspertgruppe. Når man læser bemærkningerne til forslaget, er man jo hurtigt enig i mange passager. Vi står over for en alvorlig sikkerhedssituation, der er nye trusler, forsvarsinvesteringer er i fokus, sikkerhedsudfordringerne er mangfoldige. Det er ord, som vi alle kan være enige om.

Når Det Konservative Folkeparti så alligevel vælger at stemme imod i dag, er det ikke, fordi vi er uenige i de dele, men det er, fordi vi ikke mener, at en ekspertgruppe, som skal udstykke handlinger i 2026, vil løse den situation, som vi står i, i dag. Det er vores klare indtryk, at regeringen modtager de nødvendige efterretninger fra eksisterende tjenester allerede. Både regeringen men også oppositionen har en palet af både eksterne og interne kilder, akademi, råd, nævn, organisationer og kommissionsundersøgelser. For nylig modtog vi FE's trusselsvurdering i forhold til Rusland, der sætter hegnspælene for, hvornår og hvordan russerne kan finde på at teste artikel fem. Så vi får løbende meget relevant information.

Det er måske ikke analyser, vi mangler, men jeg kan alligevel godt forstå det udgangspunkt, som forslagsstillerne kommer fra, for den nuværende situation er jo den specielle, at verden omkring os brager. Samtidig skyldes den situation, vi er i, måske også først og fremmest, at vi ikke har handlet efter militærfaglige personers advarsler i mange år som konsekvens af, hvor neddroslede forsvarsudgifterne har været – eller vi har i hvert fald været bagud på investeringerne.

Jeg har tillid til eksisterende efterretningstjenester, ligesom jeg finder det positivt, at forsvarschefen igen får helhedsansvaret i forsvaret. Det er vores opgave som Folketing at lytte til forsvarschefens militærfaglige vurderinger i forhold til målsætninger for forsvarets formåen og godkende nødvendige procedurer og anskaffelser. Selvfølgelig er det helt centralt, at vores forsvar har det mandat til at indrette sig på den måde, der er foreneligt med trusselsvurderingerne fra efterretningstjenesterne.

Verden er i opbrud, og vi er tydeligvis ikke godt nok forberedte på nuværende trusselsvurderinger. Det kræver, at vi løbende handler på tværs i Folketinget med udgangspunkt i anbefalingerne fra forsvaret, men også fra allierede, fra EU og fra NATO, fordi den palet er andre organisationer, som jeg nævnte tidligere. Vi tror, der er brug for at lytte til de militærfaglige organer, som vi har, og at operere hurtigt og forsvarligt; det er nok det, vi er mest optaget af. Vi kommer ikke til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak til ordføreren for en god tale, også selv om jeg selvfølgelig ærgrer mig over konklusionen på, hvad De Konservative vil gøre i forhold til afstemning, når vi skal stemme om beslutningsforslaget. Jeg vil i virkeligheden bare gerne også åbne debatten lidt op; nu har det handlet meget om forsvar, og det er jo trods alt ikke forsvarsministeren, der er her.

Så jeg vil bare høre, om ikke ordføreren vil sætte lidt ord på det her med, at sikkerhedspolitik jo er komplekst og ikke alene handler om forsvar eller problemer og sikkerhedstrusler, der kan løses militært, men også handler om det, vi står i, nemlig en hybridkrig, hvor der er angreb på kritisk infrastruktur; hvor der er et spørgsmål om cyberusikkerhed; hvor vi har brug for et meget stærkt og styrket beredskab, som også kan håndtere klimaforandringerne og de konsekvenser, der er af klimaforandringerne, og den klimasikring, der er behov for ... (Snak i salen). Hvis de tre herrer vil være en lille smule stille, kan jeg bedre tale med ordføreren, der står på talerstolen. Så er der det, at vi har et ekstremt pres på europæiske retsstater og på vores demokrati, der er misinformation osv.

Så er det her med at se sikkerhedspolitik lidt mere komplekst faktisk ikke nødvendigt for også at kunne forsvare os i bredest mulig forstand?

Ordføreren.

Tak. Jamen jeg giver jo fru Trine Pertou Mach fuldstændig ret i, at det er meget mere komplekst end som så. Jeg synes bare, at forsvarsdelen er en meget markant del, hvor vi har haft et efterslæb, og hvor vi nu ser konsekvenserne af, at vi ikke hele tiden sørger for at have de nødvendige ressourcer. Men vi har en mangefacetteret palet af ting allerede. Vi kunne f.eks. også nævne det, at man nu har fået oprettet et beredskabsministerium med netto til den civile del af det. Vi indtræder i FN's Sikkerhedsråd. Vi har EU-formandskabet.

Den samlede portion af information er høj i øjeblikket, og jeg tror ikke, at vi skal vælge at sætte noget til at blive effektueret i 2026, når det er nu, det brænder, og når det er nu, vi har så mange muligheder.

Spørgeren.

Tak. Jeg konstaterer, at de to mennesker i lokalet her, der har mikrofoner, er kvinder, men det er nemmere at høre de mænd, der står ved siden af uden mikrofon, og det er lige en lille smule ærgerligt. Til gengæld hører de ikke, hvad jeg siger.

Nå, men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Det er jo rigtigt, at vi har masser af informationer. Det er sådan set ikke det, der er udfordringen her. Vi får masser af informationer, både i Det Udenrigspolitiske Nævn og andre steder, hvor vi sidder sammen, og i forligskredse, hvor vi ikke nødvendigvis sidder sammen. Så det handler jo ikke om, at vi mangler viden. Det handler måske mere om den der strategiske samling af den viden, vi har, og så med et blik på den verden, vi står i, og hvordan vi bedst svarer.

Jeg vil bare gerne spørge ordføreren i forhold til f.eks. beskyttelsen af Arktis: Kunne der ikke være en værdi i, at vi bare tænkte en my langsommere over, hvordan vi i det nordiske kunne have en fælles tilgang til, hvordan vi laver klog forsvars- og sikkerhedspolitik i Arktis, og ville det f.eks. ikke kræve, at man brugte mere tid på at tænke? Og der kunne værdien af en ekspertgruppe eller analysegruppe ligge.

Ordføreren.

Jeg tror, det allermest vigtige er, at vi hele tiden sørger for, at indsatsen er massiv, konsekvent og permanent, og hvis jeg nu må afslutte her med at læse op fra Enhedslistens eget partiprogram fra for et par år tilbage, så stod der, at man ville gå ind for, at det danske militær skulle nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kunne stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser.

Jeg tror, det er den forkerte vej at gå. Jeg tror, det er vigtigt, at vi hele tiden har et massivt arbejde, der pågår, og det føler jeg er godt i gang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak til Enhedslisten for dette beslutningsforslag, som jeg nok stiller mig noget mere positivt over for end mange af de andre ordførere. Vi har selv foreslået en forsvarskommission i Radikale Venstre. Jeg kan sagtens se dilemmaerne. Der sker utrolig mange ting udenrigspolitisk i øjeblikket, og selvfølgelig kan vi jo ikke nedsætte sådan en ekspertgruppe eller en forsvarskommission og så glemme at føre udenrigspolitik i mellemtiden. Det er heller ikke, fordi jeg synes, der er et vakuum, men jeg synes jo omvendt, at vi med rimelig stor succes gentagne gange i vores fælles politiske historie, når der er sket store ting i verden, netop har nedsat nogle udvalg, der, samtidig med at vi fører en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, kunne foretage nogle af de mere grundlæggende analyser af, hvad vi kan vente her.

For vores vedkommende, og der er det så muligt, at vejene skiller i forhold til Enhedslisten, er vi jo enormt stærkt optaget af, hvilken rolle EU og Europa kan og bør spille i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i lyset af det, der sker med det transatlantiske samarbejde. Vores grundlæggende analyse er jo den enkle, at uanset om vi får et USA tilbage, som vi kan genkende, på et tidspunkt, vil både NATO og EU stå stærkere ved en større selvstændig europæisk, kan man sige, handlekraft og mulighed for det og også ved en større systemisk tænkning på tværs af forsvarspolitikken, energipolitikken, klimapolitikken og industripolitikken. Så jeg kunne sagtens se, at der kunne være behov for at lave nogle analyser af, hvem de potentielle samarbejdspartnere er, og hvad det vil sige at gå ind i f.eks. et tættere europæisk forsvarspolitisk samarbejde osv. osv. Så det vil vi gerne tale videre om.

Men om det lige skal være i den her form, i form af en ekspertgruppe, eller i form af et udvalg, kommer sig ikke så nøje. Men behovet for at tænke lidt større og lidt mere systemisk og også tage nogle kræfter ind til at gøre det er vi sådan set positive over for.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare takke ordføreren, så det er ikke et spørgsmål, men bare en tak til ordføreren for faktisk at anskue det her forslag på den måde. Det er jo heller ikke meningen fra vores side, at den her analysegruppe eller ekspertgruppe skulle komme med alle svarene. Det handler ikke om, at den skulle komme og sige, at EU skal det eller ikke det. Det handler i virkeligheden om at sige, at der her er nogle styrker og nogle udfordringer osv. også på hele den europæiske scene, altså både i EU og uden for EU. Så vil jeg bare sige tak til ordføreren for det og også for at anerkende, at den her sikkerhedspolitiske diskussion jo netop er om mere end det rent militære forsvarspolitiske, men netop har mange facetter, hvis vi skal kunne svare klogt på det. Så tak for det.

Der var ikke flere korte bemærkninger fra ordføreren, og det sluttede ordførerrækken; vi siger tak til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Derfor byder jeg nu velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Tak for en god debat og mange gode indlæg. Det er jo åbenlyst, at det ikke er med opbakning til det konkrete forslag, vi i Enhedslisten går hjem i aften, men jeg synes i virkeligheden alligevel, at der er blevet lagt nogle gode spor ud i den her debat, som jo grundlæggende er det, vi ønsker at vi skal have.

Vi står i en ny og alvorlig sikkerhedssituation efter præsidentskiftet i USA. Trumps trusler imod Danmark og Europa lægger sig oven på den allerede usikre situation efter Putins folkeretsstridige invasion af Ukraine, og derudover har verden jo skælvet på mange måder igennem de seneste år.

Så er der hybride trusler og faktiske angreb og behov for mere kompleks og omfangsrig beskyttelse af vores infrastruktur. Der er klimakrisen og et velfærdssamfund, der slår sprækker. Der er kræfter, som udfordrer vores demokrati og vores åbne samfund, og der er en global retsorden, som i virkeligheden er ved at styrte i grus, og det er i det krydsfelt, der skal træffes kloge og velfunderede beslutninger. Det skal gå stærkt, men vi skal nok tænke lidt langsommere, end et politisk miljø på speed lægger op til.

Derfor var det, at Enhedslisten fremsatte det her forslag og foreslår, at der nedsættes en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, som skal levere en analyse og et vidensgrundlag for fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger, herunder at give bud på, hvad den nye sikkerhedspolitiske situation betyder, hvilke udfordringer Danmark står over for, og hvad der kræves for at sikre Danmarks sikkerhed, interesser og værdier i den nye sikkerhedspolitiske situation.

Statsministeren siger om behovet for militær oprustning af Danmark: Køb, køb, køb. Og ja, vi lever i en usikker tid med trusler af mangeartet karakter mod Danmark, Norden og Europa. Men vi lever også i en tid, hvor helt nye trusler tårner sig op, og hvor alliancer går i opløsning, og hvor hidtidige alliancepartnere gør krav på hinandens territorium. Så nok skal vi købe og investere for at sikre, at det samlede rige bestående af Grønland, Færøerne og Danmark har en suverænitetshævdelse og et territorialforsvar, der fungerer. Jeg vil benytte lejligheden til at sige til De Konservative, som sidder dernede, at Enhedslisten faktisk går ind for et territorialforsvar i Danmark.

Men hvad er det, vi skal købe, og hvem skal vi købe det af? Måske ville det være klogt at prøve at besvare nogle af de spørgsmål først, for det er jo også sikkerhedspolitik. Det har også geopolitiske konsekvenser. Eksempelvis ville det da, i hvert fald i vores øjne, være tåbeligt, at vi, samtidig med at præsident Trump helt eksplicit truer med at annektere Grønland, skulle gøre os yderligere afhængige af USA ved at fortsætte med at købe F-35-kampfly – noget, som amerikanerne ifølge pålidelige oplysninger ville kunne gøre ubrugelige ved at nægte at levere den nødvendige software. Måske er det også bedre lige at undersøge, hvordan vi i Norden kan samordne vores indkøb og opgavevaretagelse, inden vi køber mere af det, som Sverige og Norge og Finland har i forvejen.

Den politiske debat bliver på mange måder domineret af et simpelt NATO-procentkrav, som måske snart kan blive krav om, at 3, 4 eller 5 pct. af bruttonationalproduktet skal gå til militærudgifter og dermed overhale det, som var det ansvarlige for kort tid siden, nemlig 2 pct. Det er her, at det her med seriøsiteten kommer ind. Efter Enhedslistens opfattelse er det faktisk useriøst og forsimplet og forfejlet at lade indkøbene styre alle vilkårlige procentsatser, for det, der var ansvarligt i forrige måned, kan pludselig blive uansvarligt, fordi nogen har budt over, og det er faktisk godt at høre, at der er flere af partierne her i Folketingssalen i dag, som har givet udtryk for det samme: at det ikke nødvendigvis er en klog indenrigspolitisk konkurrence at tage. I Enhedslisten kommer vi i hvert fald heller ikke til at deltage i den.

Så er det også afgørende, når vi har den her tale om at investere i forsvaret og øgede investeringer i vores sikkerhed, at vi hele tiden er opmærksomme på ikke at komme til at ende i en global oprustningsspiral, for det vil ikke i sig selv gøre verden til et mere sikkert sted.

Truslerne mod Danmark, vores region og vores klode er meget andet end det militære, og lad mig bare nævne nogle vinkler på det. Mindst lige så vigtig som den militære oprustning er beskyttelsen af civilbefolkningen og vores infrastruktur. Det har vi også været omkring. Derfor må beredskabet tænkes meget aktivt ind. Klimaforandringerne er den altoverskyggende trussel, og hvis vi investerer rigtigt, kan vores civile og militære beredskab også bruges til at afværge klimakatastrofer, men det kræver også investeringer at omstille vores væren i verden, så vi ikke længere driver klimaforandringerne, men afværger dem.

Og så er det med konflikter, at de jo faktisk helst skal løses, før der kommer en krig, og før de militære svar bliver de eneste mulige. Derfor er geopolitisk og diplomatisk ekspertise af afgørende betydning, også som et led i fundamentet for de beslutninger, vi træffer.

Sikkerhed er også en international retsorden, der hviler på folkeret, staters suverænitet og rettigheder og grundprincipper. Det er demokrati, retsstat og multilateralisme, og vi har brug for oprustning og værn omkring vores frie samfund, og en del af det handler også om en massiv investering i udenrigstjenesten, i diplomatiet, i freds- og konfliktforskning og i det hele taget alle de aktører, der kan gøre det, der skal til, før konflikter skal løses militært.

Så er der et velfærdssamfund, der skal være der for os. Social sikkerhed og kamp mod marginalisering og ulighed er også investeringer i den langsigtede sikkerhed for vores samfund. Så med andre ord: Når vi diskuterer investeringer i sikkerhed, er det altså ikke kun det militære forsvar, der er den eneste og vigtigste opgave, vi står med. Det er vigtigt, at der er balance. Der er ikke kun én opgave at løse, og ingen af de kriser, vi står med, kan sættes på pause. De er der, om vi vender ryggen til eller ej.

Den geopolitiske og sikkerhedspolitiske situation efter Trumps trusler mod Danmark og Europa og Putins fortsatte angreb er dramatisk forandret og kræver nye svar. Vi ønskede ikke, at man skulle lave en pause i det, vi foretager os udenrigspolitisk, men at vi i virkeligheden understøttede det med en hurtigtarbejdende – netop for at undgå at falde på, at den kunne blive for langsom – ekspertgruppe eller analysegruppe, som skulle kunne hjælpe med at tegne nogle scenarier og nogle billeder op for os. Vi synes nemlig ikke, at det skal være en amerikansk præsidents bøllemetoder, krav og indfald, der styrer. Nej, det skal være Danmark, Norden og Europas sikkerhed, værdier og interesser, der er udgangspunktet.

Alt det var altså baggrunden for det her, for ja, vi har travlt, men vi skal måske skynde os lidt langsommere for at være sikre på, at svarene også er kloge og vi ikke kommer til at løbe ned ad nogle spor, hvor vi faktisk ikke stiller med løsninger på de problemer, vi anerkender der er.

Tak for en rigtig god debat. Jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de støtter beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.