Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 127:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et digitalt cykelejer- og stelnummerregister.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Helle Bonnesen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Allerførst tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag sammen med os i SF.

Hver eneste år bliver der stjålet titusindvis af cykler i Danmark. Alene i hovedstaden har hver femte oplevet at få stjålet mindst én cykel, og vi ved, at opklaringsprocenten stort set er lig nul. Der er mange andre ting, politiet med rette prioriterer før cykeltyverier, men alligevel er det jo som minimum virkelig irriterende for dem, der får stjålet en cykel. For andre er det det eneste transportmiddel, de har, og de har måske heller ikke lige råd til at gå ud og anskaffe sig en ny cykel. Og så er det også af et omfang, som viser, at det er en nichespecialitet blandt kriminelle grupperinger at stjæle cykler. Vi ved, at mange cykler bliver fragtet ud af landet, men mange bliver jo også i Danmark.

Jeg tror, der er mange, der ligesom mig har købt en brugt cykel, og når man gør det, kan man jo i værste fald, hvis man ikke træffer rigtig mange forskellige forholdsregler, risikere faktisk at købe en cykel, der er blevet stjålet. Det er der jo ingen, der har lyst til.

Så vores forslag er efter inspiration fra Cyklistforbundet og forsikringsbranchen simpelt hen at få lavet en teknisk løsning med et register, hvor en QR-kode meget, meget nemt kan vise, om den, der sælger en cykel, også er den rette ejer af cyklen. Det kommer selvfølgelig bl.a. forsikringsbranchen til gavn, men det kommer jo også de rigtig, rigtig mange mennesker, som har oplevet – som jeg selv har prøvet det mange gange – at få stjålet en cykel, til gavn.

Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Og også tak til forslagsstillerne fra både SF og De Konservative for et interessant beslutningsforslag. Med beslutningsforslaget lægges der op, at der inden udgangen af 2025 skal fremsættes et lovforslag om et nyt cykelejerregister. Lovforslaget skal ifølge beslutningsforslaget en nærmere beskrevet model for indførelsen af et digitalt cykelejer- og stelnummerregister, som skal driftes af politiet. Forslagsstillerne angiver, at lovforslaget skal indeholde en bestemmelse om, at der afsættes midler til udvikling og drift af et obligatorisk digitalt cykelregister, som kan bruges af både politiet og borgerne til at verificere en cykels ejerforhold. Forslagsstillerne angiver endvidere, at det skal gøres obligatorisk, at verificering af cyklens ejerforhold og eventuelt ejerskifte skal ske via MitID for at sikre korrekt dokumentation. Det fremgår desuden, at registeret skal udvikles med udgangspunkt i en unik QR-kode, som placeres synligt på cyklen. QR-koden skal kunne scannes af politiet og borgerne for hurtigt at kunne verificere en cykels status.

Jeg tror, vi alle er enige om, at der er alt for mange danskere, som oplever at få stjålet deres cykel. Alene sidste år blev der anmeldt mere end 48.000 cykeltyverier i Danmark, og det svarer til hele 130 anmeldelser om cykeltyveri hver eneste dag. Det er groteske tal, som understreger, at vi er nødt til at gøre mere i kampen mod de mange cykeltyverier.

Det er min kerneprioritet som justitsminister at skabe et trygt samfund, og det må ikke blive en del af hverdagen, at man som borger skal gå og bekymre sig om at få stjålet sin cykel. Det skaber utryghed og irritation for den enkelte, og det risikerer at skabe mistillid mellem os som borgere, når vi oplever den slags. Som et tiltag mod cykeltyverier har regeringen med bred opbakning fra Folketinget allerede givet politiet mulighed for at lave målrettede indsatser mod cykeltyverier ved f.eks. stikprøvekontroller. Det skal gøre det nemmere at opdage cykeltyve og bringe stjålne cykler tilbage til deres retmæssige ejere. Det er et godt og vigtigt tiltag, men jeg er også enig med forslagsstillerne i, at vi bør mere i kampen mod cykeltyvene – og derfor er jeg også glad for den her lejlighed til at kunne fortælle lidt om et arbejde om netop etableringen af et nyt cykelejerregister, som pågår i Justitsministeriet lige nu.

Justitsministeriet har nemlig siden efteråret sidste år indgået i et samarbejde med forsikringsbranchen, Forbrugerrådet TÆNK, Cyklistforbundet og politiet om etableringen af et nyt digitalt cykelejer- og stelnummerregister. Arbejdet er stadig på et tidligt stadie, og der er fortsat flere uafklarede spørgsmål i forhold til den nærmere udformning, finansiering og også drift af registeret. Men jeg kan sige så meget, at der arbejdes på et register, som alle borgere skal have adgang til, og hvor man på en let og enkel måde kan slå op og få be- eller afkræftet, om en cykel er stjålet. Det skal hjælpe borgerne til at undgå at købe hælervarer, og det vil samtidig gøre det sværere for cykeltyvene at omsætte de stjålne cykler. Og dermed kan vi forhåbentlig mindske incitamentet til at begå cykeltyverier.

Det nye register skal samtidig etableres på en måde, så det også imødekommer relevante behov for branchen. Der udestår som sagt stadig en række nærmere spørgsmål i forhold til udformning, finansiering og drift af systemet. Det vil derfor på nuværende tidspunkt være uhensigtsmæssigt at lægge sig fast på den konkrete model for registeret, som der lægges op til med beslutningsforslaget. Af den årsag og af den årsag alene kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det er fremsat. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ønsker at sætte yderligere ind over for de mange cykeltyverier, som både skaber utryghed i hverdagen for de borgere, der udsættes for tyveri, og som koster forsikringsselskaberne dyrt hvert eneste år.

Regeringen støtter derfor varmt intentionen bag beslutningsforslaget, og vi arbejder allerede på sagen. Afslutningsvis vil jeg sige tak til forslagsstillerne for med det her beslutningsforslag at sætte fokus på et emne, som desværre fylder alt for meget i helt almindelige danskeres hverdag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Er det ikke bare sådan det sædvanlige christiansborgfnidderfnadder, at regeringen ikke bare kan støtte et beslutningsforslag, når man er enig i hensigten med det? Der skal jo trods alt laves en ny lovgivning om det, hvor man kan komme ned i de detaljer, som ministeren siger man kigger på lige nu.

Ministeren.

Nej, det synes jeg egentlig ikke. Tværtimod forholder vi os jo meget, synes jeg egentlig, sagligt til beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget er jo meget konkret, i forhold til hvordan et sådant register skal udformes, hvad det skal indeholde, og hvornår det skal være klar. Hvis vi vedtog beslutningsforslaget, som det forelå, ville regeringen jo også være bundet til at gennemføre de ting. Det, vi jo kan overveje, er i udvalgsbehandlingen at se, om man kan lave en beretningstekst, der ligesom favner, at regeringen er enig med forslagsstillerne i intentionen om et cykelregister, men at det arbejde, der pågår med at udforme en konkret model, overlades til Justitsministeriet. Det kan SF jo overveje.

Spørgeren.

Nu er den konkrete model jo ikke noget, som vi bare har fundet på over en fredagsøl. Det er jo netop de bud fra dem, der arbejder med det her til daglig, altså Cyklistforbundet og forsikringsbranchen, der mener, at det her en model, man kunne skrue sammen. Derfor undrer det mig jo også, hvis ministeren siger, at det er de selv samme organisationer, man samarbejder med, hvorfor det ikke skulle være den model, de så også foreslår der. Men lad det nu det ligge. Hvornår kan vi forvente, at der kommer et sådant cykelregister?

Ministeren.

Arbejdet er, som jeg også nævnte, stadig på et tidligt stadie, og der er heldigvis en rigtig god og konstruktiv dialog om den nærmere udformning, finansiering og også drift af cykelregisteret. Derfra kræver det nye register både udvikling af et nyt it-system, ligesom der også er behov for ændringer af lovgivningen. Så jeg vil meget nødig i dag sige en konkret dato, men sige, at vi gør det så hurtigt, som arbejdet tillader.

Så er det fru Helle Bonnesen.

Tak. Tak for talen, og tak for støtten til intentionen i forslaget. Jeg bed mærke i, at ministeren, som jeg hørte det, sagde, at alene af den ene grund, at vi var specifikke omkring modellen, kunne man ikke støtte forslaget. Er det korrekt forstået? Og i så fald vil jeg høre, om man, hvis vi tilføjede et »lignende« eller »f.eks.« i forbindelse med den her model, så ville stille sig positiv over for det?

Ministeren.

Det er jo af samme årsag, jeg foreslår, at man måske under udvalgsbehandlingen – de partier, der deler SF og Konservatives ønske om at udforme sådan et cykelregister her – kan sætte sig sammen og måske lave en beretningstekst over det her beslutningsforslag, som på den ene side klart og tydeligt siger, at en række partier i Folketinget og et flertal er enige om, at der skal være et cykelregister, og at det skal udformes sammen med parterne i branchen, men at man overlader den nærmere, specifikke udformning af den konkrete model til det arbejde, der pågår i Justitsministeriet. Det kunne være en overvejelse.

Spørgeren.

Som jeg kan forstå det, blev det tilbage i 2022 besluttet – det lovede den daværende regering – at lave et register over hælervarer. Det arbejde, der er sat i gang nu, er det så en del af det lovede arbejde tilbage i 2022?

Ministeren.

Med forbehold for, at jeg måske gerne vil vende tilbage på skrift om det, vil jeg sige, at det konkrete arbejde med det kosterregister, altså det tyve- og kosterregister, som fru Helle Bonnesen henviser til, og som bl.a. regeringen arbejder på og laver sammen med Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, er, som jeg husker det, i to forskellige spor. Men jeg vil gerne lige tage det forbehold, at jeg gerne vil have lov til også at kunne svare mere præcist på skrift.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. I dag behandler vi B 127 om at indføre et digitalt cykelejer- og stelnummerregister fremsat af SF og Konservative. Som ministeren lige har beskrevet, ser regeringen rigtig positivt på de intentioner, der er bag forslaget, og det gør Socialdemokratiet også.

At få stjålet sin cykel er noget, som mange borgere oplever. Jeg har selv prøvet det en del gange, og det er ganske ubehageligt og irriterende. Som ministeren også fremlagde, bliver op imod 130 cykler stjålet hver eneste dag. Det er helt igennem utilfredsstillende og noget, der skal handles på og bliver handlet på.

Allerede nu er det jo sådan, at regeringen har givet Justitsministeriet og politiet mulighed for at gøre en større indsats mod tyveri af cykler, men som ministeren også fortalte, er vi stadig i gang med at udrede, hvordan man kan gøre mere i forhold til de her problemer kan gøre mere, altså gøre det væsentligt sværere at stjæle, men især at videresælge stjålne cykler. Det skal bl.a. ske ved hjælp af et digitalt register, som man i et samarbejde mellem Justitsministeriet, forsikringsbranchen, Forbrugerrådet Tænk og Cyklistforbundet plus politiet er i gang med at undersøge hvordan man får etableret.

Som ministeren også fortalte, pågår det arbejde lige nu, og det er svært lige nu at give en dato for, hvornår det arbejde er afsluttet. Når arbejdet er afsluttet, er det målet med det kommende register, at det skal gøre det vanskeligere at stjæle, men så sandelig også at afsætte cyklerne igen. I Socialdemokratiet glæder vi os over, at arbejdet er i gang, og vi ser frem til, at det bliver afsluttet, så vi kan arbejde videre med det politisk i udvalget, så vi kan give danskerne et redskab.

Jeg vil gerne afslutte med at takke forslagsstillerne for at sætte fokus på denne kæmpe udfordring. Samtidig er vi i Socialdemokratiet glade for, at dette arbejde nu pågår.

Med disse ord kan Socialdemokratiet ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, men vi ser frem til at arbejde videre med det her, når der ligger et konkret resultat af det arbejde, der pågår.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at rejse et vigtigt emne. Cykeltyveri er jo desværre noget, som alt, alt for mange oplever. Som både ministeren og hr. Kim Aas har været inde på, begås der 130 tyverier om dagen eller 48.000 om året. Det svarer til et hver 11. minut. Det skaber selvfølgelig både frustration og utryghed. Derfor er vi også enige i, at der skal gøres mere. Derfor er vi også glade for, at justitsministeren allerede er i gang med at udvikle et digitalt cykelregister. Arbejdet foregår, som ministeren sagde, i samarbejde med politiet, forsikringsbranchen, Forbrugerrådet Tænk og Cyklistforbundet. Det mener vi er en god og rigtig vej at gå.

Det fremsatte beslutningsforslag indeholder en række konkrete forslag til, hvordan et sådant register kan indrettes bl.a. med QR-koder og MitID-verificering og politiets drift. Det synes jeg er gode input, men det er stadig væk for tidligt at binde sig fast til en bestemt model, særlig når arbejdet allerede er i gang og der mangler svar på en række tekniske og praktiske spørgsmål. Som erhvervsordfører vil jeg jo gerne understrege, at løsningen skal være enkel at bruge for cykelbranchen uden unødige krav og byrder.

Når vi taler om digitale registre, er det vigtigt, at de forskellige ting er tænkt ind fra starten og vi sikrer, at borgernes data behandles med ansvar. Så vi støtter intentionen bag forslaget. Vi ønsker færre cykeltyverier og mere tryghed. Vi mener, det er klogest at lade det igangværende arbejde fortsætte og så på den baggrund tage stilling til, hvordan den konkrete løsning skal se ud. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form. Men skulle I ønske at afgive en beretning, er vi åbne over for det. Jeg skal hilse fra Moderaterne og sige, at de desværre ikke har mulighed for at være til stede, og at de heller ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Hvornår ville Venstre synes at det var rimeligt, at sådan en model kom frem eller så at sige kom til verden, når arbejdet er foregået i ½ år? Hvor lang tid vil det være rimeligt at der går? Baggrunden for spørgsmålet er jo også, at det er cykelbranchen og forsikringsbranchen, der har leveret det løsningsforslag, som vi præsenterer i beslutningsforslaget.

Ordføreren.

For mig at se skal det selvfølgelig gå så hurtigt som muligt, men også på en måde, så man sikrer sig, at alting bliver grundigt undersøgt. Så man skal ikke forhaste sig, men man skal heller ikke trække det i langdrag. Man skal jo så finde balancen derimellem. Jeg synes det er svært at sætte dage eller uger på. Man er nødt til at sige, at der skal være fremdrift i det, og vi skal have en løsning, men det skal også være en god løsning.

Spørgeren.

Nogle ting foregår jo i årevis, og derfor synes jeg jo, at det er fint nok, at Folketinget i det mindste kan sige: Okay, når dem, der arbejder med det her til daglig, Cyklistforbundet og Forsikring & Pension, har leveret en teknisk model for det – der skal selvfølgelig være et it-system bag; det skal der jo altid – så skal der sættes ekstra god tid af til det. Så vi i fællesskab sagde, at 2 år er rimeligt. Kan det virkelig passe, at man, når det er en diskussion, vi har haft så længe, ikke kan sige, at så må det være plads inden for 2 år?

Ordføreren.

Jeg ved det ikke. Jeg er ikke specielt begejstret for at sætte sådan nogle, hvad er det nu det hedder, begrænsninger. Det er jeg ikke, fordi det nogle gange strækker det ud, helt indtil vi når til deadline. Jeg vil hellere have, at man sådan løbende følger op på det. Det synes jeg jo er oplagt at gøre, nemlig at man løbende følger op på det og spørger, hvordan fremdriften er. Det er jo en måde at få sat gang i det på. Så jeg er ked af at sætte en dato som sådan, for det kan også virke, som om det betyder, at vi så ikke behøver gøre det, før vi når den. Men jeg synes da, det jeg er klogt at følge med i, hvor hurtigt det går og spørge lidt ind til det engang imellem.

Så er det fru Helle Bonnesen.

Tak. Nu fik jeg lige at vide, at det her 2022-register, altså det register, som man blive enig om i 2022, er et separat spor. Men det er mit indtryk, at det stadig væk kører. Er det så tilfredsstillende, at man kører med et register nu, når man er ved at skabe et på tredje år?

Ordføreren.

Jeg kender ikke den præcise baggrund for, hvilket register man arbejder for i Justitsministeriet. Jeg er jo erhvervsordfører. Men jeg vil sige, at man selvfølgelig hele tiden skal have fokus på, om der er fremdrift i tingene, og om de virker. Det er jo noget af det, som man som ordfører har mulighed for at stille spørgsmål til. Det kan I jo gøre som følge af det her. I udvalgsbehandlingen kan I jo stille nogle spørgsmål til ministeren, og dem er sikker på han gerne vil svare på.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der er flere, der også bruger »I« og »de«, og det er også direkte tiltale, og det må man heller ikke. Men tak til ordføreren, der er ikke flere bemærkninger. Så går vi til den næste, og det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne bliver vi meget tit skudt i skoene, at vi kun interesserer os for problemstillinger ude på landet, og det kommer vi til at ramme en kæmpe pæl igennem nu og vise, at Danmarksdemokraterne er alle danskernes parti alle steder, for hvis der er noget, vi synes er en god idé, er det, at man kan finde ud af, hvor der er stjålet cykler. Men jeg bliver også nødt til at sige, at det ikke er ude i Rørbæk, at cykeltyveri er det, der sker mest af; det er det bare ikke. Og det er ikke, fordi vi ikke har cykler, der er bare forholdsvis langt imellem dem, så det kan nok ikke svare sig at køre rundt med en varevogn derude. Der er det nok nemmere i København. Så lad os sige, og det er sagt med stor kærlighed, at det her er sådan en københavnerlovgivning, en københavnerproblemstilling, som selvfølgelig skal løses.

Jeg giver faktisk fru Lisbeth Bech-Nielsen ret, når hun siger, om det her ikke bare er drilleri. Ministeren var helt glad heroppe, det her er det bedste forslag, ministeren stort set nogensinde har hørt fra talerstolen, som ikke kom fra en regering, og alligevel kunne man ikke lige finde ud af lige at få det indført. Det ramte jo lige over hovedet på mig. Men jeg har ikke været herinde andet end lige godt 2 år, så det kan godt være, at der er noget, der ligger under, som jeg ikke forstår. Men hvis man står og synes, det er fantastisk, og man står og siger, at det er lige det, der skal til, og det, man egentlig bliver bedt om, er at komme med et lovforslag inden udgangen af året, så tænker jeg, at det alligevel er vildt, at en minister med så mange ansatte ikke sådan lige kan finde en to til tre stykker, der så kan renskrive det og skrive L foran i stedet for B, fremsætte det i salen, og så kunne vi få stemt det igennem og så gerne ministerens underskrift på. Jeg tror faktisk, at selv Socialistisk Folkeparti ville sige: Jamen Socialdemokraterne har det ofte så hårdt, så lad dem da endelig tage æren, for det vigtigste er at løse problemstillingen.

Ministeren kunne jo tage det til sig og komme med et rigtig godt lovforslag, inden 2025 er ovre, og der er lang tid endnu. Så var vi i mål. En eller anden, lav en app, hvor vi kan slå op, når vi køber en brugt cykel et eller andet sted, og se, om den er stjålet. For hvis der er noget, der er rigtig bittert, er det at komme hjem, og så finder man ud af, at den cykel, man har købt, er stjålet, når man forsøger at få den forsikret. Altså, det er jo ikke jordens fedeste løsning. Og det virker ikke helt, som det er nu; det gør det bare ikke. Det her ville jo kunne løse det.

Nu har jeg den store glæde at være sammen med ordføreren for Socialistisk Folkeparti på digitaliseringsområdet, og hun er jo Danmarks bedste formand for Digitaliseringsudvalget, det er hun jo. Men virkeligheden er jo, at det her heller ikke er noget, der er svært at lave. Altså, det her er jo forholdsvis nemt at gå til. Jeg gik på handelsskolen i 1991, og der lærte vi faktisk at lave databaser med numre, man kunne søge i. Og man kunne også godt lave dem med et fancy digitalt design, så man kunne putte det på sin telefon – alt sammen noget, der burde være muligt for en bred regering over midten med tæt på 90 mandater, altså de ville i hvert fald så også kunne få det igennem. Danmarksdemokraterne kommer i hvert fald til at stemme for det.

Liberal Alliance, som er et parti, som tit gør mig meget klogere, kommer jo med nogle små indvendinger mod det. Der er nogle detaljer, der kan ændres, og det synes jeg da også vi skal kigge på. Men som sagt er det et beslutningsforslag, og det skal jo være et lovforslag, inden det kommer igennem, så de små kommaer kunne man nok også godt få flyttet.

Cykeltyveri er faktisk et kæmpestort problem i de store byer. Som jeg sagde, er det det ikke ude ved os, men det er et kæmpestort problem i de store byer. Nu ved jeg godt, at københavnerne ville tro, at jeg ville have det sådan, hvis jeg fik stjålet traktoren, men vi har faktisk biler ude ved os. Hvis jeg får stjålet mit transportmiddel, ville jeg også synes, det var fantastisk uhensigtsmæssigt i en travl hverdag. I København har jeg med stor glæde op til flere gange været ved at blive kørt ned af cykler med store vogne foran, hvor ungerne sidder i, der kører på el og vel nærmest kører henad 70, men det er jo måden, man bliver transporteret rundt på. Og hvis du står med to unger i hånden og cyklen er blevet stjålet og du så finder ud af, at den cykel, du køber som erstatning, også er blevet stjålet, fordi vi ikke lige kan finde ud af det, fordi et beslutningsforslag ikke kommer fra regeringen, er det jo tåbeligt.

Det er et godt forslag fra Socialistisk Folkeparti – blind høne har jo også lov til at finde korn, kan man sige. Men det her er virkelig, virkelig godt, og det kommer vi til at støtte op om. Det gør det nemmere for danskerne. Det burde være muligt for staten med de der næsten 20.000 flere, de har ansat igennem ganske få år, at finde en enkelt eller to, der kan lave en database, som jeg fra det mørke Nordjylland lærte at lave på handelsskolen i 1991. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak for talen og opbakningen. Jeg håber ikke, det er mig, der har været ved at køre ordføreren ned på min elladcykel med mine unger i, for sådan en har jeg nemlig også. Men det er den anden, jeg har, for den første, jeg havde, blev stjålet efter 3 uger. Og sådan nogle cykler er ikke billige. Det tror jeg der er rigtig mange der oplever: at få stjålet rigtig, rigtig dyre cykler.

Jeg tog egentlig ordet, for nu sagde ordføreren på vanlig sjov vis det her med, at regeringen ikke bare kan stemme for et beslutningsforslag. Hvis det var så vigtigt, vi fik nogle af de mest specifikke detaljer ud, så man ikke følte sig bundet af dem, kunne man lave et ændringsforslag, og så kunne man jo som justitsminister sige:

Ved I hvad, lad os for en gangs skyld stemme de her ting igennem. Så laver I lige et ændringsforslag og tager den specifikke model ud, for den kan vi altså ikke være bundet af, og så stemmer vi alle sammen for det.

Sidste gang en regering stemte for et beslutningsforslag, jeg havde fremsat, var for 10 år siden.

Ordføreren.

Jeg er faktisk lige så overrasket, som ordføreren er, for jeg skimmer jo aviserne igennem om morgenen – det gør man jo som politiker, for tænk nu, hvis der er et eller andet vigtigt – og der synes jeg faktisk at jeg så, at justitsministeren blev hængt ud for at sige, at det her er fantastisk, og at det kommer de til at støtte. Så det overrasker mig faktisk lidt.

Nu er jeg jo ikke så erfaren herinde, og det er jo en påstand at sige, at det er, fordi de ikke under andre lige at komme med noget godt. Jeg tror, jeg har fremsat tre beslutningsforslag, og alle sammen er blevet til lov, altid efter de lige har været oppe at vende i 3 uger, og så var der en minister, der fik den samme brillante idé efterfølgende. Det er jo dybest set det, det handler om. Ordføreren med det gode forslag fra Socialistisk Folkeparti skal helst ikke lige være den, der kan komme til at sige: Prøv at se, hvor godt jeg gjorde det. Men håbet er lysegrønt, og 3 uger er jo også tid, så de kunne bare selv nå at komme med et dejligt forslag inden sommerferien, der egentlig siger alt det her, og så kunne ministeren skrive sit eget navn på, og så var vi kommet i mål. Og det er jo det vigtigste: at komme i mål, så vi får løst det. Jeg tror på, fordi det er så godt et forslag og så logisk – det er jo bundlogisk – at selv en socialistisk regering vel finder ud af, at det er et godt forslag.

Tak. Spørgeren.

Når jeg presser lidt på – og det her skal justitsministeren måske lige høre – er det også klog af skade, for jeg kan huske, at den tidligere erhvervsminister i 2019 sagde, at det forslag, som jeg og SF havde om retten til en erhvervskonto, bare var et rigtig godt forslag. Vi stod på TV 2 sammen og sagde, at nu skulle det der bare blive til lov. Fast forward – undskyld – vi spoler lynhurtigt 6 år frem, og det er knap og nap blevet til virkelighed.

Ordføreren.

Der vil jeg jo som blå politiker sige, at vi nok dybest set er ude i noget med noget fyrværkerilovgivning. Det er det der med ikke at gå tilbage til en fuser. Det er det der med, at når man brænder sig på Socialdemokraterne, skal man jo vide, at de er gode til at snakke og ikke rigtig til at udføre. Jeg ved, at ordføreren for forslagsstillerne er et noget mere åbent menneske i forhold til det, men det er jo det der med, at man lige pludselig brænder sig, ved at raketten på et tidspunkt springer. Og der er mange gange en meget, meget fugtig lunte på det, når Socialdemokratiets skal bringes til truget. Det her er bare så ligetil: Få det dog gjort! Længere er den vist ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen Larsen.

Tak. Nu kan man mærke, at weekendens løsslupne stemning sniger sig ind i Folketingssalen. Jeg vil starte med at sige tak til SF og Konservative for forslaget. Vi går om nogen i Liberal Alliance ind for beskyttelsen af den private ejendomsret, og det her er et forslag, der skal gøre netop det. Vi kommer dog ikke til at kunne stemme for forslaget. Nu skal jeg nok også forklare hvorfor lige om lidt.

Der er et par elementer i det, som vi er lidt forbeholdne ved. Et er det her med udbud og konkurrence, og det er, fordi forslagsstillerne er meget specifikke omkring, hvordan modellen skal være, og det matcher sjovt nok en producent af et sådant systems som måde at gøre det på. Men der er andre på markedet, der leverer lignende systemer, og hvis det her derfor skal kunne komme i udbud, er vi jo nødt til måske at gøre det lidt mere løseligt, i forhold til hvordan det her skal være. Det kan jo selvfølgelig ikke ordnes ved et ændringsforslag eller alt muligt andet, men i første omgang, sådan som det står skrevet lige nu, fastlåser vi os teknisk set på, at det er én producent, der kan byde ind på det her direkte.

Så er der selvfølgelig det her med finansieringen. Forslagsstillerne skriver 3 mio. kr. samlet set, og den finansiering kan man godt tvivle på, for vi ved jo, at Nets, MitID og alt muligt andet skal indover, og så har man jo endnu aldrig kunnet holde prisen på noget som helst, har jeg bemærket. Så det kan jo godt resultere i, at det bliver en smule dyrere.

Så er der hele det her med cyklisme. Det er jo noget, som fanden har skabt. Cyklisme er en farlig sport, og jeg bemærker jo, når jeg bevæger mig rundt i det københavnske, at jeg ofte, ligesom hr. Kim Edberg Andersen, er ved at blive kørt ned af cyklister. Man både kigger sig for og alt muligt andet, og så lige pludselig kommer der en cykel med 45 km/t., og jeg kan jo så notere over for justitsministeren, at den slags hastighedsoverskridelser trods alt er ulovlige, også på cykel.

Men uanset hvad står vi i den situation, at forslaget her med alle sine goder beskytter den private ejendomsret, og spøg til side er dét jo rart.Det går vi ind for, men vi vil gerne have udbud og konkurrence mellem de virksomheder, der kunne finde på at byde på eller lave et sådant system, eller hvad der nu skal ske, altså at det vil kunne ske på markedsvilkår og en ordentlig måde. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak for det. I SF går vi også ind for privat ejendomsret på visse basale ting, f.eks. en cykel. Jeg synes ikke, at det skal skille SF og LA ad, hvis det er den meget specifikke model, der er problemet. Vi får jo også bare tit kritik, når vi kommer med beslutningsforslag, for, at det ikke er tænkt til ende. Man spørger, hvordan vi vil gøre det, og man siger, at det kan man da ikke forholde sig til, når det ikke er konkret, osv. osv.

Men det kunne jo måske så også gøre det sværere for regeringen ikke at stemme for det, hvis man rent faktisk lavede et ændringsforslag, hvor man tog den specifikke model ud af det. Nu er det ikke en kommerciel aktør, der er kommet til os med løsningen, men Cyklistforbundet og forsikringsbranchen, men vi kan sagtens bløde den del op, hvis det er et problem. Det har vi i SF i hvert fald ikke noget problem med, men det skal jeg selvfølgelig lige tale med Det Konservative Folkeparti om. Tak.

Ordføreren.

Det er jo noget, vi kan tage, eventuelt også i udvalgsbehandlingen af forslaget. Men jeg og LA synes jo, at det er der, der er en problematik, og den synes jeg at vi i hvert fald skal have adresseret, før vi kan stemme gult eller grønt for det. Lige nu er vi på et nej tak.

Fru Helle Bonnesen.

Jeg er glad for, at jeg kan bekræfte, at fra Konservatives side er vi ligesom SF også fleksible, i forhold til om vi kan ændre det i et ændringsforslag. Jeg vil også bare sige tak for den konstruktive tilgang. I stedet for at sige, at der er en model, vi ikke lige kan nikke til, og derfor duer den ikke, så siger man her, at hvis vi kan operere lidt inde i ordlyden og måden at præsentere det på, så er man med. Så jeg vil blot kvittere for det og så sige, at vi selvfølgelig også er fleksible i forhold til den del.

Ordføreren.

Tak for rosen for tilgangen. Som sagt er det et udmærket forslag fra jeres side, både SF og De Konservative. Vi ser frem til en eventuel udvalgsbehandling.

Der kom lige en mere. Hr. Kim Edberg Andersen ønsker også ordet.

Nu er hverken ordføreren eller jeg fysisk skabt til at løbe fra hurtige cykler i København. Det er jo bare et faktum. Når vi nu er ved at åbne op for det, synes jeg, at vi skal sætte os ned og få det lavet, for jeg tror, at alle er med. Så det bliver i hvert fald kun, fordi regeringen vil være på tværs, at det her ikke kan komme igennem. Så det er bare en anbefaling. Jeg ved, at ordføreren er meget vidende på alle mulige områder, så jeg tror helt sikkert, at det er muligt for os, når vi er så enige, at lave et beslutningsforslag sammen, som kan gennemgå alle de nødvendige test, som vi altid får: Hvad med pengene, og kan det lade sig gøre osv.? Hvis regeringen ikke vil være med, må vi jo udstille, at det bare er, fordi de ikke vil.

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke tale på regeringens vegne på nogen måder – det kan jeg ikke, og det skal jeg ikke – men hvis det kan lade sig gøre, at vi kan få regeringen med, vil det være fremragende. Hvis det er en beretningstekst, som ordførerne og regeringen kan blive enige om, kan det også være udmærket. For mig er det sådan set ikke vigtigt, om det lige bliver det her beslutningsforslag, eller om det bliver et senere lovforslag, eller hvad det bliver. Det vigtige er, at vi får gjort noget, som borgerne kan bruge positivt og konstruktivt til at forbedre deres retstilstand. Det er det, der er humlen for mig i den her sag. Om den ene eller den anden får æren, går jeg egentlig ikke så meget op i.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg også gerne sige tak til SF for et godt samarbejde om det her forslag om at indføre et digitalt cykelejer- og stelnummerregister. Jeg vil også gerne sige tak til hr. Steffen Larsen fra LA for at vise åbenhed over for, at vi måske kunne nærme os hinanden lidt. Måske modsat hr. Steffen Larsen fra LA synes vi i Konservative, at cyklen er fantastisk. Den er hurtig, den er nem at bevæge sig rundt på i byerne, den giver en god fornemmelse af frihed, og så er den jo klimavenlig.

Men udgangspunktet for forslaget i dag er irriterende. Der bliver nemlig stjålet rigtig mange cykler. Det er irriterende for den borger, som pludselig får hverdagen ødelagt, fordi cyklen er væk. Det er irriterende, fordi man får tabt ejendom og efterfølgende får arbejde med forsikring, finansiering af ny cykel og alt det bøvl. Og så er det irriterende for politiet, som skal bruge tid på arbejdet med det, og det er irriterende for forsikringsselskaberne, fordi de skal erstatte stribevis af cykler, og det påvirker jo vores alle sammens forsikringspolicer.

Så vi foreslår nu et digitalt cykelregister. Det har de her tre fordele, hvoraf de to allerede er blevet nævnt flere gange, nemlig 1) at det vil gøre det nemmere for politiet at fange cykeltyvene, og 2) at det vil gøre det sværere for cykeltyvene at sælge en cykel, hvilket vil give en større tillid i en handel mellem to parter. Men der er altså også et tredje punkt, som ikke rigtig er blevet diskuteret, og det skal ikke undervurderes. Det er byrummet. I byerne har vi en kæmpe kamp om udnyttelse af plads, og vi har også i øjeblikket rigtig mange døde cykler, herreløse cykler, efterladte cykler, cykler, hvor vi ikke kender ejermanden, fordi den måske ikke står der, hvor ejermanden tror at den står.

Så det her forslag vil også give den fantastiske sideeffekt, at det vil gøre det lettere at rydde op i byrummet, hvor vi kæmper om plads til cykelparkering, bilparkering og ladcykelparkering og alt muligt andet. Det vil måske også kunne være et godt redskab for kommunerne i deres oprydningsarbejde. For i dag er det jo sådan, at man skal ud med gult tape og mærke af, og så skal man give folk tid til at flytte cyklen og komme retur, og derefter kan cyklerne flyttes. Så jeg håber også, at ministeren i det arbejde, der pågår, tager den her tredje rigtig væsentlige argumentation med, nemlig at rydde op i byerne.

Det lader til, at vi ikke helt får den opbakning, som vi gerne vil have, men vi ser stadig væk frem til at kunne arbejde med det i udvalgsregi, for det virker til, at der er lidt at tage fat på. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak til både SF og Konservative for at fremsætte det her forslag. Der er ikke noget værre end at være 5 minutter for sent på vej ud ad døren til et meget vigtigt møde, og så kommer man ned på gaden og konstaterer, at ens cykel er væk, og at man nu slet ikke når frem, før mødet er slut. Jeg er selv københavner, og jeg kender alt for godt til problemet med stjålne cykler. Hvis folk kunne holde nallerne for sig selv, havde jeg i hvert fald ikke været nødt til at købe en ny cykel cirka hvert andet år. Og jeg har ikke købt en ny cykel hvert andet år, fordi jeg er meget glad for min cykelhandler, eller fordi de gamle cykler er gået i stykker. Jeg har købt en ny cykel hvert andet år, fordi mine cykler blev stjålet.

Så der er rigtig mange gode grunde til at tage det her problem op. Cyklen er det vigtigste transportmiddel for os, der bor i byerne, og i fremtiden skal det udgøre en endnu større del af transportkagen. Nej tak til biler, der fylder det hele, både på vejen og i klimaregnskabet. Ja tak til cykelstativer overalt. Det gør jo så, at det er vigtigt at få gjort en indsats mod cykeltyverierne, for særlig i takt med, at flere fravælger privatbilismen i byerne og gerne vil investere i kassecykler med seler og elmotor eller langdistancetransportcykler, er tyveri en faktor, der afholder folk fra at cykle frem for at tage bilen.

Så indsatsen mod cykeltyverier skal oppes. Det største problem er ikke privatpersoner, der stjæler fra deres naboer. Det største problem er – jeg føler nærmest, det var i går, vi diskuterede det i en forespørgselsdebat – de her tyvebander, som kommer til København, fylder kassevognene op med cykler og kører dem et eller andet sted hen, som vi ikke har nogen jordisk chance for at vide hvor er. Det vil det her forslag også løse. Den rigtige løsning kan sagtens være en QR-kode under noget lak, flere ressourcer til efterforskning af cykeltyverier, gps-sporing af alle cykler eller en kombination af alle tingene. Det kunne vi godt se for os i Enhedslisten.

Når det er sagt, kan vi helt sikkert støtte, at der skal ske noget, og derfor er vi rigtig glade for det her beslutningsforslag fra SF og Det Konservative Folkeparti, som vi støtter varmt, og vi vil også gerne være med til at file på forslaget i udvalgsbehandlingen, hvis det skal være det, der kan gøre, at vi kan få flertal for forslaget. For jeg er ikke i tvivl om, at særlig københavnerne har brug for, at vi gør noget for at stoppe cykeltyverier. Så tak for forslaget. Enhedslisten støtter det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, og undskyld, at jeg lige kom lidt løbende ind her sent; jeg sad lige i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Først og fremmest tusind tak til Konservative og SF for forslaget. I Radikale Venstre ser vi positivt på forslaget, og ligesom Enhedslisten vil vi også utrolig gerne være med til at se på, om vi kan file på det, så det kommer til at passe ind, og så regeringen også kan se, at det er ladsiggørligt. Det synes vi naturligvis er vigtigt.

Vi har én ting i forhold til forslaget her, nemlig mængden af it-projekter, vi lægger ind til politiet. Det her skal rent faktisk også kunne lade sig gøre, og det nytter ikke noget, at vi bare sætter endnu flere systemer, der skal laves, i kø. Men hvis vi kan tage den diskussion også i løbet af udvalgsarbejdet, vil vi i hvert fald meget gerne være med til at se på det. Tak for ordet.

Ordføreren. Den næste er fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. Og tak til SF og Konservative for at fremsætte forslaget. I Alternativet elsker vi cykler. Vi ønsker en stærk cykelkultur, hvor det er let og trygt at vælge cyklen som transportmiddel til skole, til arbejde og til fritid. Ja tak til flere cykler, ja tak til grøn mobilitet. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal tage cykeltyverier alvorligt. Det er frustrerende og dyrt og desværre alt for almindeligt at få sin cykel stjålet, og jeg kan jo høre, at jeg deler skæbne flere herinde – det er mindre end en måned siden, at jeg fik stjålet min egen meget flotte og dyre lilla hybridcykel.

Det, der i virkeligheden var overraskende ved det her beslutningsforslag, var, da jeg vågende op til morgenradioen og hørte, at regeringen havde besluttet sig for at støtte op om forslaget. Der fik jeg lidt håb for demokratiet og tænkte, at det er dejligt, at der bliver lyttet. Nu bliver jeg lidt i tvivl, for jeg kan høre, at der er en positiv indstilling til det, men at der også er nogle måske'er, men'er, og så bliver der sagt, at nu må vi se på det. Men jeg håber jo i virkeligheden, at det kunne være med til at danne præcedens for det fremtidige arbejde, så regeringen også ser velvilligt på andre forslag, der måske også nogle gange er lidt mere vidtrækkende end det her.

Fru Helle Bonnesen var allerede inde på, at det her handler om at nedsætte antallet af cykeltyverier, og der vil jeg ikke undlade at komme med en lille note: Selv om man faktisk ikke har en klar opgørelse over det, tør jeg godt påstå, at en del af de cykler, vi tror er stjålet, faktisk er glemt. Der står rigtig mange moder- og faderløse cykler derude, og det er i sig selv ærgerligt, for vi vil jo gerne undgå overforbrug, også af cykler. Vi kender det jo alle sammen: Vi er overbevist om, at vi stillede cyklen på et bestemt sted efter den syvende drink kan, og så er den bare væk. I den mere alvorlige ende er der dem, der måske bare har en eller anden form for hukommelsessvækkelse. Derfor glæder det mig også, at der allerede findes andre tiltag, der kan modvirke de mange cykeltyverier og de mange forglemmelser.

Flere cykler kommer i dag med indbyggede gps-trackere, og teknologien udvikler sig hurtigt, og forsikringsselskaberne bruger allerede disse løsninger. Så udbredelse af frivillige brugervenlige trackere er derfor også et smart værktøj, som vi skal gøre brug af. Men vi støtter selvfølgelig op om forslaget. Ja tak til en stærk cykelkultur, og ja tak til færre cykeltyverier.

Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Karin Liltorp, Alternativet. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Vi diskuterer mange ting i dansk politik. Vi diskuterer handelskrig, klimaforandringer og cykeltyverier. Det hele er jo vigtigt, og det er det på forskellige måder, men jeg synes også, at vi er i den branche, hvor man også skal tage folks hverdagsproblemer alvorligt. Det ved jeg vi er mange der er enige i.

Det her forslag vil betyde et fald i cykeltyverier, det er jeg ikke i tvivl om. Det vil gøre det meget nemmere. Vi har meget ny teknologi, som kan gøre tingene meget nemmere for os selv som cykelejere, for dem, der ikke har lyst til uden at vide det at købe en brugt cykel, der rent faktisk er stjålet. Det er også en stor omkostning for forsikringsselskaberne, som jo forhåbentlig kunne bruge det til at sænke priserne for deres kunder, sænke præmierne, eller man kunne også indgå i en dialog med dem og spørge: Vil I være med til også at bidrage til sådan et register? Det sidste står helt for egen regning, for SF's regning.

Jeg synes, det er ærgerligt, når justitsministeren går ud i medierne og siger – for det var sådan, jeg læste og andre læste artiklen – at det her vil man da støtte, at man så kommer tilbage og peger på nogle detaljer. Når jeg siger, det er detaljer, er det jo, fordi SF og Konservative har lyttet til dem, der arbejder med det her, forsikringsbranchen og Cyklistforbundet, som har en konkret model til, hvordan det kan gøres, og vi forventer selvfølgelig også, at de siger de samme ting til ministeren og ministeriet. Og i hvert fald belært af egen erfaring kan de her ting nogle gange vare i årevis, for så kommer der et eller andet andet op på ministerens bord, eller der er en eller anden zigzagkurs i forhold til det. Nu brugte jeg selv tidligere eksemplet med, at det er 6 år siden, at jeg fremsatte et forslag om en erhvervskonto, og hvert eneste år lyder det, at det mener man stadig, og at det skal vi nok få fikset, og så sker det bare ikke.

Derfor hører jeg fra rigtig mange partier, der ikke er regeringspartier, at man også meget gerne – og det hører jeg også fra SF's medforslagsstiller, De Konservative – vil være med til at lave et ændringsforslag, så man simpelt hen får blødt op på den konkrete model og i stedet siger, at vi, et flertal i Folketinget, er enige om, at der skal være sådan et register, og så må vi kigge på den konkrete model. Det skal være det, der er bedst og billigst, og så sætter vi en realistisk tidsramme for det. Og det håber jeg så også at regeringspartierne vil beslutte sig for at stemme for.

Der er mange ting, der splitter os herinde. Jeg synes ikke, at en indsats mod cykeltyverier skal være en af dem, og jeg synes også, det ville være klædeligt af regeringen at stemme for et forslag, som man selv går ud i medierne og siger at man er helt enig i, og at der også pågår et arbejde om. Og så stillede jeg endda justitsministeren det spørgsmål: Okay, hvis vi bare lader jeres arbejde køre og frafalder det her forslag, hvornår ligger der så noget på bordet? Og det kan man ikke svare på. Jeg synes, det er rimeligt at sige over for Folketinget, at man har en estimeret tidshorisont, der hedder det og det.

Så vi tager det i udvalget, og så må vi se, hvordan vi kan file det til. Det er både SF og Konservative indstillede på. Så ender det forhåbentlig med, at et flertal i Folketinget stemmer forslaget igennem. Og tusind tak for alle de positive bemærkninger.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.