Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-12-2024
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: flje
Sagsnr.:2024 - 12094
Dok. nr.: 260855
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 12, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren
siger under til 1. behandling, at ministeren ikke synes, at børn og unge
skal kunne påbegynde en kønsmodificerende behandling uden forældresamtykke,
hvis man ikke forstår konsekvenserne af behandlingen. Vil ministeren uddybe, om
det skal forstås således, at ministeren ikke vurderer, at forældresamtykket er
vigtigt i de situationer, hvor børn og unge forstår konsekvenserne af
behandlingen?”.
Svar:
Det følger af sundhedslovens § 17, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige
have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det vil sige, at for de
15-17-årige, som kan forstå konsekvenserne af deres stillingtagen, skal
forældremyndighedens indehaver inddrages og have samme informationer, som den
unge. Det er afgørende, at den unge modtager den rigtige støtte.
Der er dog en undtagelse til denne hovedregel. Det fremgår af sundhedslovens § 17,
stk. 2, at såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at
patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.
Jeg vil hertil gentage, at Danske Regioner har oplyst til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at der ikke har været tilfælde, hvor der er igangsat
kønsmodificerende behandling til 15-17-årige uden forældresamtykke.
Problemet, som er opstillet i B 12, afspejler derfor ikke virkeligheden. Jeg mener
derfor fortsat, at hvis der skal laves undtagelser til denne rettighed, skal det være på
grund af tungtvejende hensyn til de unge. Det skal samtidig bygge på konkrete
erfaringer og praktiske problematikker fra sundhedsvæsenet, hvilket ikke er tilfældet
i denne situation.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde