Sundhedsudvalget 2024-25
B 12 Bilag 2
Offentligt
2927326_0001.png
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook & Twitter: @lgbtkomiteen
28. oktober 2024
Vedr. beslutningsforslag B12: Forslag til folketingsbeslutning om, at 15-17 årige ikke skal kunne
igangsætte kønsskiftebehandling uden forældresamtykke,
LGBT komiteen ser med bekymring på ovennævnte beslutningsforslag, hvis formål er at lade en politisk
ideologisk holdning gå forud for en sundhedsfaglig vurdering.
LGBT komiteen er bekendt med sundhedsvæsenets håndtering af unge transpersoner. Derfor ved vi
også hvor omfattende, forsigtighedsprincipper bliver bragt i anvendelse. Vi ved, at unge transpersoner
mødes med den største tilbageholdenhed, og at sundhedsvæsenet er meget omhyggelige i sin
sundhedsfaglige vurdering, således som det også er beskrevet i FSTB’s positionspapir
1
til
beslutningsforslaget.
LGBT komiteen har fuld forståelse for, at Folketinget foretager fordelingspolitiske beslutninger, der kan
have indflydelse på sundhedsvæsenets behandlingstilbud. Men vi har ikke forståelse for, at Folketinget
udpeger en snævert begrænset befolkningsgruppe og forbyder behandling, som gruppen ud fra et
sundhedsfagligt synspunkt har brug for.
Der er intet, der taler for, at Folketinget skal gå ind og detailregulere området.
Forslagsstillerne forsøger i deres begrundelse at sidestille forslaget med regulering af adgang til tobak og
alkohol. Men i forhold til tobak og alkohol har Folketinget ageret i forlængelse af og i samklang med
sundhedsfaglige vurderinger.
Med nærværende beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne modsat, at Folketinget skal lave en politisk
beslutning imod sundhedsfaglige vurderinger.
LGBT komiteen henstiller, at Folketinget ikke tilsidesætter lægefaglighed til fordel for politisk ideologi.
LGBT komiteen finder, at beslutningsforslaget er udtryk for diskrimination af unge transpersoner, idet det
søger at få lovhjemlet en begrænsning af disses autonomi og adgang til sundhedsfaglige tjenesteydelser.
LGBT komiteen anbefaler derfor, at Folketinget stemmer nej til beslutningsforslaget.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen
Søren Laursen
1
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b12/bilag/1/index.htm