Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om at idømme straf for manddrab ved vanvidskørsel.

Af Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, ønsker at give en begrundelse for beslutningsforslaget. Velkommen.

Igen og igen har vi set sager med vanvidsbilister, som fuldstændig skruppelløst sætter sig bag rattet og f.eks. kører flere hundrede kilometer i timen i en bymidte, måske oven i købet i det modsatte spor, og måske oven i købet påvirket af stoffer. I Dansk Folkeparti mener vi generelt, at samfundet og straffesystemet skal slå hårdt ned på folk, der på den måde skruppelløst sætter andre menneskers liv i fare. Vi mener også, at der er noget problematisk i den gældende lovgivning, fordi man som maksimum kan blive dømt for det, man kalder uagtsomt manddrab, selv om jeg og DF mener, at man må kunne have en formodning om, at hvis man kører 193 km/t i den modsatte retning i vejen, måske oven i købet påvirket af stoffer, så må man have en formodning om, at hvis man rammer nogen, slår man dem ihjel. Derfor fremsætter vi det her beslutningsforslag, for simpelt hen at give mulighed for, at man også kan dømme for manddrab, altså ikke bare uagtsomt manddrab, men manddrab, ved svære tilfælde af vanvidskørsel.

Jeg fik det selv desværre meget, meget tæt ind på livet. Der var en voldsom ulykke på Hillerødmotorvejen sidste sommer. Mine egne børn havde kørt på strækningen, under en time inden ulykken indtraf. Der er to bilister, der kører fuldstændig vanvittigt; de ægger hinanden til at køre rigtig stærkt. Der har været lidt forskellige udlægninger af, hvor hurtigt de har kørt, men jeg tror, de fleste udlægninger siger over 150 km/t. Den ene udlægning sagde omkring 193 km/t, som jeg nævnte før, og en familie, der er på vej på ferie, blev ramt. Mor og far dør, og børnene skal leve videre uden dem. Jeg håber, I vil tage rigtig godt imod det her forslag, og håber virkelig, at vi kan få ændret den her lovgivning, så vi kan få straffet langt hårdere ved vanvidskørsel. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministerne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til fru Mette Thiesen og de øvrige forslagsstillere for at have fremsat beslutningsforslaget. Som det meget rigtigt og meget præcist bliver sagt i forslagstillernes bemærkninger, er vanvidskørsel farligt for fællesskabet, og det er foragt for menneskeliv. Det hører ikke nogen steder hjemme i vores samfund, at uskyldige mennesker bliver dræbt i trafikken, fordi nogle bilister opfører sig fuldkommen ansvarsløst og forkasteligt. Der skal derfor ikke være tvivl om, at der skal sættes hårdt og hårdere ind over for vanvidskørsel. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, så så langt er vi meget enige med forslagsstillerne.

Straffeloven indeholder en kriminalisering af en lang række handlinger. Det kan f.eks. være vold, tyveri, hærværk, og for at kunne straffe forbrydelserne med baggrund i straffeloven kræves det som udgangspunkt, at gerningspersonen har forsæt til at begå forbrydelsen. Der findes dog også tilfælde, hvor forbrydelserne er kriminaliseret i straffeloven, når forbrydelsen begås uagtsomt. Baggrunden for den helt grundlæggende betingelse om forsæt og uagtsomhed er, at den strafbare handling skal kunne bebrejdes gerningspersonen, før der kan straffes.

I tilfælde, hvor en person dør, kan spørgsmålet være, om der er tale om manddrab, som kræver forsæt, eller om der er tale om uagtsomt manddrab. Om der er tale om manddrab eller uagtsomt manddrab beror på, hvad gerningspersonen faktisk tænkte eller burde have tænkt eller indset i gerningsøjeblikket. Denne vurdering skal foretages på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, og i dag foretages denne vurdering i sidste ende af domstolene. Så det vil være et væsentligt nybrud, hvis en bestemt handling per automatik bliver anset for at være strafbar som forsætlig.

Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er domstolene, som i sidste ende foretager en vurdering af, om der foreligger forsæt eller uagtsomhed på baggrund af sagens konkrete omstændigheder. I opdelingen mellem forsæt og uagtsomhed ligger også i en naturlig forskel på graden af skyld hos gerningspersonen. Den forskel kan komme til udtryk i strafudmålingen. Strafferammen for manddrab er fængsel indtil på livstid, mens straffen for uagtsomt manddrab er bøde eller fængsel indtil 4 måneder og under skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år.

Selv om der er forskel på strafferammen, skal der ikke være nogen tvivl om, at det er dybt forfærdeligt, når uskyldige personer bliver dræbt i trafikken af personer, der er fuldstændig ligeglade med andre menneskers liv og sikkerhed. Strafferammen og strafniveauet for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel blev skærpet så sent som i 2021. Strafferammen under skærpede omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. Samtidig blev strafniveauet hævet med 150 pct.

Det indebærer, at f.eks. de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spiritus- og narkokørsel samt særlig hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal ligge væsentligt højere end 5 års fængsel. Der er herudover bl.a. blevet indført en udvidet adgang til konfiskation af køretøjer, som er anvendt til vanvidskørsel. Det har været nødvendigt, og det kan vi bl.a. se på antallet af beslaglæggelser, som er på næsten 3.000 køretøjer, 3 år efter loven trådte i kraft. Der er også blevet sat ind over for udlændinge, der bliver dømt for vanvidskørsel. Det skete ved, at der blev indført en hjemmel til udvisning af udlændinge, der med baggrund i straffeloven bliver straffet med ubetinget fængsel for vanvidskørsel.

Så for at sammefatte vil jeg sige, at der allerede kan dømmes for manddrab begået i trafikken. Det kræver, at det kan bevises, at gerningspersonen havde forsæt; det vil sige en vilje til at slå den pågældende ihjel. Jeg mener ikke, der bør ændres på, hvornår en bestemt handling er forsætlig eller uagtsom, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Men det er meget vigtigt for mig at sige, at der skal og må ikke være nogen tvivl om, at regeringen ser med den allerstørste alvor på vanvidskørsel. Der er løbende blevet taget initiativ til at sætte ind over for hensynsløse trafikanter. Det kan f.eks. være ved at hæve straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel og ved at indføre en udvidet adgang til konfiskation af køretøjer, der er anvendt til vanvidskørsel. Derudover fremgår det, som jeg nævnte indledningsvis, af regeringsgrundlaget, at regeringen vil se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel yderligere. For vanvidskørsel er dybt uansvarligt, og det hører ingen steder hjemme i vores samfund.

Justitsministeriet er aktuelt sammen med Transportministeriet ved at se på, hvordan vi kan skærpe indsatsen mod vanvidskørsel yderligere. I den forbindelse er vi altid klar til at lytte til gode idéer fra både forslagsstillerne, men også fra andre ordførere, til, hvordan vi skærper indsatsen bedst muligt. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Og tak til ministeren for at imødekomme det et stykke af vejen. Til åbningsdebatten spurgte jeg faktisk statsministeren, om hun ikke mente, at det i forhold til eksempelvis den her ulykke på Hillerødmotorvejen skulle have så skærpende omstændigheder, at det simpelt hen gik ind under decideret manddrab, og det var hun bestemt ikke afvisende over for. Jeg kan også godt varsle, at jeg kommer til, når vi på et tidspunkt, forhåbentlig snart, bliver indkaldt til forhandlinger om en strafreform, at tage det her med. Så langt, så godt.

Men er ministeren ikke enig med mig i, at når man bevidst kører så hurtigt og højst sandsynligt også er påvirket af euforiserende stoffer og måske ovenikøbet, som det var tilfældet i den konkrete sag, kører i den modsatte vejbane, må man have en eller anden grad af forsæt, altså at man må gå ud fra, at rammer man en anden bil, vil folk, der sidder i den bil, blive slået ihjel? Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

I forhold til den konkrete sag og i forhold til dette spørgsmål kan jeg i hvert fald konstatere – jeg er altid tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, så jeg vil blot konstatere det – at Statsadvokaten i København har anket sagen. Det er også bare for at sige, at man jo rent faktisk rejste påstand om, at tiltalte skulle dømmes for uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, men på baggrund af rettens bevisvurdering af sagen blev tiltalte altså frifundet for de to forhold. Men Statsadvokaten i København har jo anket den sag, og det vil sige, at den heller ikke er endeligt afgjort endnu.

Spørgeren.

Nej, det er korrekt. Og man havde også nedlagt påstand om udvisning. Så kan vi selv gætte os til, hvad det er for et segment, vi taler om.

Jeg er glad for, at ministeren imødekommer det her et stykke af vejen i hvert fald. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt. Nu har jeg selv fulgt med i en del kommentarspor rundtomkring i forhold til den konkrete sag, der som sagt er meget tæt på mig selv. Og folk er i chok over de domme, der bliver givet i nogle af de her vanvidsbilistsager. Altså, vi ved, at strafferammen er 8 år, hvis man bliver dømt allerhårdest, men for langt de flestes vedkommende taler vi om 4-5 år. I den sag på Frederiksberg eksempelvis fik han 5 år for at køre en lille pige ihjel, en 5-årig pige. Mener ministeren så ikke, at vi som minimum er nødt til at sætte straffen for den her vanvidskørsel mega meget op, rigtig meget op?

Ministeren.

Altså, jeg deler til fulde – og det må der ikke herske nogen tvivl om – den forargelse, som jeg mener retteligt lyser ud af fru Mette Thiesen; jeg deler den fuldstændig. Jeg tror, at det eneste, der adskiller os i det konkrete spørgsmål her i beslutningsforslaget, er, hvorvidt der skal ændres på, hvornår en bestemt handling er forsætlig eller uagtsom. Og vi mener fra regeringens side, at det er jo altså er domstolenes afgørelse at afklare det. Men grundlæggende mener vi også, at vi skal se på, hvordan vi yderligere kan skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at Socialdemokratiet og jeg selv tager den stærkeste afstand fra vanvidskørsel og vanvidsbilisme. Jeg synes jo, at den historie, som fru Mette Thiesen fortalte lige før, godt understreger, hvor tragisk det kan være, når nogle mennesker sætter sig ind bag rattet og kører så hensynsløst, at de bringer andres liv i fare og også i nogle tilfælde er med til at koste andre mennesker deres liv. De mennesker skal straffes, de skal straffes hårdt, og det skal de af hensyn til vores fælles sikkerhed og vores retsfølelse.

Derfor var det også et vigtigt og nødvendigt skridt, da regeringen i 2021 skærpede indsatsen mod vanvidskørsel, herunder straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse hermed, ved at udvide strafferammen og strafniveauet. Men det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som vi behandler i dag, kan vi ikke bakke op om, fordi Dansk Folkeparti dermed er med til at udfordre nogle af de juridiske definitioner af manddrab. Vi kan ikke på forhånd fastslå, at en bestemt handling altid skal betragtes og straffes som forsætlig. Der er klare forskelle mellem manddrab og uagtsomt manddrab, og det er de danske domstole, der afgør, om det er begået med forsæt eller ej. Kan fortsæt bevises, bliver den implicerede selvfølgelig dømt herefter, ligesom det gælder i alle andre straffesager.

Jeg vil også sige det meget klart: For Socialdemokratiet er det meget vigtigt, at vi får styrket indsatsen mod vanvidsbilisme og sikret, at vores lovgivning beskytter borgerne så godt som overhovedet muligt, og at folk også bliver straffet hårdere. Men vi mener ikke, at det her beslutningsforslag, hvor man jo gør op med forsæt, er den rigtige løsning.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg synes egentlig heller ikke, at vi gør op med det her med forsæt; det er jo sådan ret grundlæggende for vores retssystem. Det, vi gør med det her forslag, er at sige, at det gælder i de her helt særskilte tilfælde af vanvidskørsel – og der kan man også sige, at det jo er det, man kalder dolus eventualis; det er, at du stryger en tændstik, og så smider den bag over skulderen og ind i en lade fyldt med hø, og den brænder så ned. Jamen måtte du så ikke gå ud fra, at du vidste, at det ville forårsage den her brand?

Det er jo lidt det samme, vi ser her; det er jeg bare nødt til at sige. Der er ikke noget uagtsomt i at sætte sig ind i en tonstung bil, køre i den modsatte side af vejen, måske endda påvirket af alkohol eller stoffer, og måske ovenikøbet køre ræs og så slå andre mennesker ihjel. Der må man da gå ud fra, at man ved, hvad man gør. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Jeg er helt enig i ordførerens definition. Jeg har også selv taget mig den frihed at læse den dom, der er afsagt i den her sag, og det er jo grufuld læsning. Fru Mette Thiesen var selv inde på noget af det, de hastighedsniveauer, der har kørt i forbindelse med den her sag. Det er så ikke helt det, ordføreren siger, der er lagt til grund, altså at der er blevet kørt så hurtigt, men under alle omstændigheder er der jo i flere tilfælde kørt fuldstændig vanvittigt. Det er jeg på alle måder enig med ordføreren i.

For mig og for os i Socialdemokratiet er det bare vigtigt, at det her er en domstolsafgørelse, og det er derfor, vi ikke ønsker at gøre op med det her forsæt. Men ordføreren skal også samtidig høre mig sige, at vi er åbne over for at se på, hvordan vi kan skærpe straffen for vanvidsbilisme, som vi har gjort det ad flere omgange, for vi er enige i, at folk, der kører så hensynsløst, skal straffes, og at de også skal straffes hårdt, også hårdere end i dag.

Spørgeren.

Det sidste er jeg rigtig glad for. Det glæder jeg mig til at vi skal forhandle, når vi forhåbentlig bliver indkaldt til de her forhandlinger om en ny strafreform. For jeg synes, det er bydende nødvendigt – også for tiltroen til vores retssystem generelt. Altså, den indignation og vrede, som jeg selv har følt – i forbindelse nu med den her konkrete sag, men også generelt i forbindelse med de her sager – er jo noget, danskerne deler. De kan simpelt hen ikke forstå, at man kan få 5 år for at køre en lille 5-årig pige ihjel, som tilfældet f.eks. var ude på Frederiksberg, hvor man endda mig bekendt på det tidspunkt var påvirket af lattergas. Og det kan jeg godt forstå, for det er heller ikke i orden.

Så det er som minimum ja til en skærpelse af straffene. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke vil gå ind og skærpe i forbindelse med lige præcis det her i forhold til en forsætsbestemmelse. Det er ikke en omgørelse af det; det er bare en skærpelse.

Ordføreren.

Det er, fordi den vurdering, som jeg i hvert fald lægger til grund for det her forslag, jo ville være, at man gjorde op med det princip, altså at det ikke længere er op til domstolene at vurdere det. Det er derfor, at vi ikke kan bakke op om det her forslag. Nu kan jeg ikke se, hvor lang tid jeg har tilbage, så det må betyde, at jeg har meget lang tid tilbage til at tale til fru Mette Thiesen i.

Jeg vil bare sige afslutningsvis, at heldigvis deler vi ambitionen om, at man skal gøre noget ved det her område, og at vi skal skærpe straffen. For jeg deler fuldstændig den forargelse, som fru Mette Thiesen har. Jeg har den også selv, og jeg synes, at det her eksempel med to forældre, der mister livet, er fuldstændig forfærdeligt og fuldstændig ubegribeligt. Og desværre ser vi, at der er for mange mennesker rundtomkring i vores land, som kører fuldstændig vanvittigt. Derfor er der brug for den her lovgivning, og der er også brug for at se på, hvordan vi kan skærpe den. Og det glæder jeg mig til at vi kan gøre i fællesskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for at have bragt debatten op her i Folketinget. Jeg er sådan set helt enig med forslagsstillerne i, at vanvidskørsel skal straffes hårdt og langt hårdere end i dag. Jeg var selv med til at lave om på reglerne om vanvidskørsel og var med til at sætte straffen op for nogle år siden, og jeg må sige, at jeg ikke ved, hvad der gik er os, men vi er i hvert fald slet, slet ikke nået i mål med befolkningens opfattelse af, hvad det her skal koste. Og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at sige, at vi i Danmark opererer med strafferammer, domstolene kan altså dømme inden for x antal år for en forbrydelse, men det hjælper jo ikke ret meget, hvis der kun dømmes en fjerdedel af strafferammen eller mindre. Der må jeg bare sige, at det, der hedder normalstraffen, det, domstolene skal tage udgangspunkt i, skal sættes væsentligt op for det her, for det er gået helt agurk for at sige det rent ud.

Spørgsmålet er så, om det her forslag skal hjælpe det igennem. Det tror jeg ikke, for ordet forsæt betyder jo med vilje. Gjorde man det med vilje? Kan vi bevise, at bilisten ønskede at slå nogen ihjel? Det kan vi ikke. Så er der nogle andre forsætsgrader, og der er, som fru Mette Thiesen korrekt sagde det, bl.a. det, der hedder dolus eventualis, altså det eventuelle forsæt. Det er godt illustreret netop med tændstikken, der smides over nakken i laden. Satte vedkommende ild til gården med vilje? Nej, det gjorde han nok ikke, men alligevel var det overvejende sandsynligt, at gården ville brænde ned, og derfor bliver man dømt efter det, der hedder sandsynlighedsforsættet.

I de her sager, inklusive den meget omtalte sag på Hillerødmotorvejen, må jeg bare sige, at jeg ikke vil ind og kommentere dommen, og i øvrigt er den også anket, men den bliver i hvert fald fulgt helt til dørs fra Venstres side, også med hensyn til om det her var forsætligt, altså efter netop sandsynlighedsforsættet, som jeg var inde på før, men naturligvis også efter, om strafniveauet er det, det skal være.

Så tusind tak til fru Mette Thiesen for at bringe det her op. Vi kan ikke stemme for det, for det vil omkalfatre hele straffelovgivningen, men vi kan sætte straffene op, og det kommer vi til, i hvert fald hvis det står til Venstre.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak til ordføreren for en rigtig god tale. Mange af tingene er jeg sådan set helt enig med ordføreren i. Jeg synes også, at ordføreren har redegjort fint for, hvorfor Venstre ikke stemmer for, så jeg vil egentlig gå ned ad en anden vej. Jeg er meget enig i det, ordføreren siger i forhold til normalstraffen, men kunne ordføreren så overveje, at vi måske på nogle områder i vores straffelovgivning er nødt til at indføre minimumsstraffe og altså simpelt hen sige: Du må ikke give mindre end x antal år for lige præcis den her forbrydelse? Det kunne være overfaldsvoldtægt, og det kunne også være særskilte tilfælde af vanvidskørsel. Kunne ordføreren og kunne Venstre være åbne for det?

Ordføreren.

Nej, for der fratager vi domstolene det skøn, som enhver dommer efter min mening skal have i den her type sager. Dommeren har den tiltalte foran sig og skal have mulighed for at vurdere skærpende og formildende omstændigheder, og derfor kan vi ikke udgive sådan en facitliste. Jeg har udmærket forståelse for forargelsen, men den kommer for os til udtryk på en anden måde. Vi vil være med til at skabe et andet udgangspunkt, en anden normalstraf for den normale situation af den her karakter, og det bliver en normal straf, der er langt højere end den, vi har i dag.

Spørgeren.

Det er et skridt på vejen. Det vil jeg meget gerne anerkende, og jeg fristes til at sige, at jeg glæder mig til, at vi skal forhandle de her strafskærpelser. For der er nogle sager, som jeg tror vi alle sammen er blevet lidt ekstra ramt af. For mit eget vedkommende er det, fordi det lige kom en tak for tæt på, vil jeg sige, men det er nogle sager, som virkelig har betydet noget. Jeg kan også se derude, at danskerne er virkelig, virkelig forarget over det her, så vi er nødt til at gøre noget. Så jeg vil egentlig bare give en anerkendelse af det.

I Dansk Folkeparti går vi ind for minimumsstraffe. Vi synes, det er helt legitimt, at vi som Folketing siger: Det her er ikke i orden. Kan ordføreren ikke også i hvert fald på nogle områder se, at der bliver skabt en lidt kedelig præcedens, hvor man kigger mere på tidligere domme i stedet for at udnytte den fulde strafferamme?

Ordføreren.

Nej, domstolene skal som udgangspunkt have mulighed for at vurdere den tiltalte og den tiltaltes forklaring og eventuelle formildende omstændigheder for den tiltalte. Det er vores klare udgangspunkt. Men igen vil jeg sige, at domstolenes udgangspunkt for straffen skal være helt, helt anderledes end det, vi har i dag. Jeg kan kun give fru Mette Thiesen ret. Hvad vi da ikke har fået henvendelser og hørt af omtale i den her sag – jeg skal ikke blande mig i selve sagen, men det er ikke så lidt, så vi er nødt til at handle.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Med B 117 ønsker forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, at sikre, at vanvidskørsel med dødelig udgang fremover straffes som manddrab. Som det også er nævnt i forslaget, har vi siden 2021 set forskellige stramninger på området, herunder både skærpede straffe og beslaglæggelse af køretøjer, og alligevel viser tal fra Justitsministeriet, at næsten 3.000 biler er blevet beslaglagt på bare 3 år. Det viser jo alvoren af det her problem. Det er desværre et tegn på, at vi ikke har fået bugt med problemet.

Flere tragiske sager med dødelig udgang, som også blevet nævnt i dag, har jo desværre vist os, at det er en bevidst handling, hvis føreren sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, kører ræs i beboede områder eller generelt bare ignorerer færdselssikkerheden. Et tragisk eksempel fra mit eget lokalområde er jo sagen om den her 34-årige beboer fra Kærshovedgård, som under påvirkning af hash kører alt for stærkt og kolliderer frontalt med en sagesløs og uskyldig 55-årig kvinde, som desværre mistede livet. Det her eksempel illustrerer jo desværre, at der er brug for stramninger på området, og derfor er vi enige med Dansk Folkeparti i, at det retligt bør sidestilles med manddrab. Når man sætter sig ind i en bil, sådan som den 34-årige gjorde, har man taget et aktivt valg, og man bør være bekendt med de risici, der kan være i det, og i yderste konsekvens, at det kan ende med dødsfald.

Som det også er nævnt i beslutningsforslaget, ligger straffen for uagtsomt manddrab ofte på 4-5 års fængsel, og jeg synes, at vi skylder ofrene og deres pårørende at forhøje straffen, så det harmonerer med alvoren af handlingen. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Jeg vil bare sige tusind tak til fru Betina Kastbjerg og Danmarksdemokraterne for at støtte forslaget og for at indse, ligesom vi også har gjort i Dansk Folkeparti, hvor vigtigt det her er. Vi kan ikke have områder i vores retssystem, hvor ofrene bliver efterladt på perronen og efter ganske, ganske kort tid kan risikere at møde den person, som har slået deres kære ihjel, på gader og stræder, når det er så voldsomme forbrydelser, som vi taler om her. Så det er egentlig bare en tak for at støtte forslaget til Danmarksdemokraterne. Jeg håber også, at Danmarksdemokraterne sammen med os i Dansk Folkeparti vil kæmpe for i den kommende strafreform, at vi som minimum får sat straffen meget, meget markant op for de her forbrydelser og gerne som sagt får sidestillet det med manddrab, som vi ønsker.

Ordføreren.

Tak for rosen. Der er ingen tvivl om, at vi også synes, at de her straffe er alt for lave, og det er vi bestemt indstillet på at vi skal kigge sammen på, når vi skal snakke strafreform. Jeg tror også, at vi kan blive ret enige med Dansk Folkeparti om, at der skal være flere udvisninger, end der er i dag, på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til fru Karina Lorentzen Dehnhardt var SF. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne starte med at slå fast, at vanvidskørsel, hvad enten det er ræs mod en kammerat eller en dårlig beslutning efter påskefrokosten, skal bekæmpes. Og når vanviddet rammer uskyldige børn, forældre eller andre borgere, hvis eneste brøde er at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, ja, så er det utilgiveligt.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte hårdt ind over for vanvidsbilisme. Det er jeg sådan set enig i, og vi har også her i salen stemt mange stramninger igennem de seneste år. Men vanvidsbilister finder fortsat vej ind bag rattet uden tanke på, hvilke konsekvenser handlingen får. Forslaget vil betyde, at vanvidsbilisme, der ender i trafikdrab, skal falde ind under straffelovens § 237 om manddrab. Forslagsstillerne mener, at drabet må anses som forsætligt, fordi bilisten bevidst har sat sig ind i et køretøj med alkohol, stoffer eller benzin i blodet.

Som det er nu, er den afgørende forskel mellem manddrab og uagtsomt manddrab, om der har været forsæt, altså om personen bevidst har handlet for at skade andre, og det synes jeg er en central opdeling, som jeg ikke mener vi skal rykke ved. Vi er jo ikke uenige om, at vanvidsbilisme er dumt og hovedløst, men der er ikke forsæt, medmindre bilisten har til hensigt at påkøre nogen. Så selv om jeg støtter intentionen bag forslaget, er jeg imod indholdet, og som hr. Preben Bang Henriksen så fint redegjorde for, har vi dolus eventualis til at samle op på de forhold, hvor man måtte have handlet på en måde, så man burde kunne have indset, hvad det ville føre til.

Men forslaget vil stille drab i forbindelse med vanvidsbilisme over andre drab. Det er, fordi forslaget vil fjerne kravet om bevisligt forsæt for én type forbrydelse, og jeg er altså ikke overbevist om, at vanvidsbilisterne kører ud med en forhåbning om at ramme nogen. Tværtimod tror jeg faktisk desværre slet ikke, at de tænker og måske derfor er uagtsomme. Men jeg synes også, at loven skal afspejle alvorligheden af en forbrydelse, og jeg synes ikke, at proportionaliteten er på plads, når et ikke planlagt trafikdrab skal ses som lige så forsætligt, som hvis man har bundet og antændt en anden person, givet en medindsat »morgenkaffe«, eller man som forældre har tæsket et spædbarn ihjel. Det er jo et scenarie, der kan blive virkelighed, hvis det her forslag stemmes igennem. Og jeg har desværre gennem tiderne set eksempler på, at enkelte straffelovsbestemmelser kommer ud af trit med hinanden, fordi vi vedtager knopskudt straffelovgivning hele tiden herinde, og det er ikke hensigtsmæssigt. Hvis der skal ske forandringer, vil jeg i hvert fald foreslå, at man underkaster det en form for udvalgsarbejde og tænker sig godt om og sørger for, at de andre ting er afstemt med hinanden.

Dernæst vil jeg sige, at hvis vi skal holde fast i, at forsæt til en legemesforbrydelse er en skærpende omstændighed, skal vi så ikke også bare begynde at antage forsæt i alle andre sager frem for at bevise det? Jeg synes, det bliver lidt noget rod, selv om jeg forstår intentionen og også gerne vil sætte ind over for vanvidsbilister.

Så vi stemmer imod forslaget, men vi vil faktisk gerne støtte, at vi får undersøgt domspraksis. Jeg var lige inde at kigge lidt i den betænkning, der kom, om, hvorvidt vi udnytter strafferammerne, og jeg kunne desværre ikke rigtig finde noget om vanvidsbilisme, og det ville måske være væsentligt at få undersøgt, om strafferammerne er udnyttet fornuftigt. Der var et par steder, hvor man konkluderede, at her kunne man godt gøre mere, underforstået at man måske ikke udnytter de strafferammer, der er. Om det samme er tilfældet her, synes jeg godt kunne kalde på en undersøgelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, undskyld, vi skal lige have ordføreren tilbage. Den forsvandt nemlig. Fru Mette Thiesen stod på, og så forsvandt fru Mette Thiesen (Mette Thiesen (DF): Og nu er hun her igen), så jeg regnede med, at hun fortrød. Men værsgo.

Tak, og tak for talen til ordføreren. Jeg er glad for, at ordføreren i hvert fald siger, at vi skal have kigget på, at det for det første er en god idé at få undersøgt det her med strafferammen. Det vil jeg da gerne at vi sammen måske stiller et spørgsmål om, altså om man ikke kunne få undersøgt, om man udfylder strafferammen godt nok. Strafferammen for uagtsomt manddrab er mig bekendt 8 år, og når vi så ser de her sager, hvor man får en 3-4 år for nogle ret, ret grove forbrydelser, er det der, hvor man i hvert fald kan sige, at der er en diskrepans mellem strafferammen og de straffe, der reelt bliver givet.

For det andet vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren så ikke, nu ordføreren ikke støtter det her, som vi har foreslået, vil støtte, at vi, når vi skal behandle den her nye strafreform, så får kigget på, at de her straffe skal være langt, langt højere. For man må jo gå ud fra, at når man sætter sig ind i en tonstung bil med stoffer i blodet, kører i den modsatte vejbane og kører langt, langt højere hastighed, end man må, at man så kan slå folk ihjel.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil gerne være med til at kigge på det samarbejde med andre. Jeg har respekt for, at der er partier, der ønsker at hæve straffene på nogle områder. Jeg har også en række forslag med, som jeg håber at vi kan se på, og så må vi jo se, hvad vi kan nå til enighed om. Jeg synes i hvert fald, at et godt sted at starte er at få undersøgt, hvorvidt strafferammerne bliver udnyttet her. Jeg kunne ikke finde det i den betænkning, så der er noget, der tyder på, at lige præcis den del måske ikke er undersøgt så godt.

Spørgeren.

Tusind tak. Jeg talte engang med en politibetjent, som sagde, at ret beset, hvis du skal slå nogen i ihjel, skal du bare gøre det i en bil, for så får du nærmest ikke nogen straf. Er det ikke problematisk, at vi har en retspraksis, at vi har et retssystem, hvor man jo egentlig kan agere som nogle af de her vanvidsbilister, vi har set, og altså køre fuldstændig vanvittigt, i den modsatte vejbane og med euforiserende stoffer og det hele, slå folk ihjel og så slippe med så latterlig lave straffe som sådan noget som 3-4 år, for hvad jeg i hvert fald mener må siges at være overlagt manddrab.

Ordføreren.

Jeg forstår i hvert fald godt, at når man er pårørende til et offer, som er blevet slået ihjel, kigger på strafferammerne og måske tænker: Det gav ikke så meget. Den følelse kan jeg godt forstå, men jeg synes stadig, at det er en central opdeling i vores strafferet, at vi straffer det forsætlige, altså der, hvor man bevidst og med ond vilje gør en handling, altså at det er det, der boner mest ud i vores straffesystem, og at det, hvor man måske ikke havde til forsæt at lave en handling, ligesom takseres på en anden måde.

Tak. Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Det er rigtigt, som Dansk Folkeparti i beslutningsforslaget her skriver, at man i dag kun kan dømmes for uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel, medmindre det kan bevises, at man har haft direkte forsæt til at dræbe, da man kørte. Strafferammen for uagtsomt manddrab er op til 8 år, men sker det som følge af vanvidskørsel, spirituskørsel eller narkokørsel, kan der idømmes op til 10 års fængsel. Det er også rigtigt, at retspraksis viser, at der generelt idømmes væsentlig lavere straffe, omkring 5 år, men domstolene har allerede mulighed for at dømme væsentlig hårdere og dermed også give straffe, der matcher, hvad man ville få for manddrab. Derfor mener vi i Liberal Alliance ikke, at den rigtige løsning vil være, at man dømmer en uforsætlig handling som manddrab, da det vil være et ret stort opgør med, hvordan man i praksis fortolker forsæt i straffeloven, og det kan have konsekvenser ud over den her problemstilling.

Vi kommer dog til at stemme gult til forslaget, for vi vil rigtig gerne være med til at se på, om man kan skærpe straffen for vanvidsbilisme på anden vis, da vi på dette område er enige med Dansk Folkeparti i, at straffen kan og bør skærpes. Tak for ordet.

Der er et enkelt ønske om en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, værsgo.

Jeg kan ikke helt finde ud af det nu, når Liberal Alliance stemmer gult. Men jeg vil i hvert fald godt anerkende, at fru Pernille Vermund siger det her med at kigge på straffen. For jeg tror grundlæggende, at vi alle sammen sidder lidt tilbage og tænker, at det er voldsomt, hvad man kan slippe af sted med, hvis det bare eksempelvis foregår i en bil, og det vil jeg egentlig godt anerkende. Så jeg vil bare sige tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Og i virkeligheden tror jeg, at hvis man er pårørende til eller tæt på ofre for vanvidskørsel, er man nok ligeglad med, hvad forbrydelsen hedder, men mere optaget af for det første, at færre kører vanvidskørsel, og for det andet at man oplever, at der er en sammenhæng i forholdet mellem forbrydelse og straf, og at retsfølelsen dermed opretholdes.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som går på, at vanvidsbilisme, som involverer trafikdrab, fremover skal karakteriseres som manddrab. Af og til er det jo sådan, når man fremsætter et beslutningsforslag, at det bliver afvist, og så får man ikke så meget mere ud af det. Men jeg vil faktisk godt kvittere for, at Dansk Folkeparti allerede på nuværende tidspunkt har fået noget godt ud af sit beslutningsforslag, nemlig en tilkendegivelse fra en meget stor del af salen, selv endda fra regeringen, om, at straffene for vanvidsbilisme skal op. Så det er rigtig, rigtig godt gået, og en stor cadeau til Dansk Folkeparti.

Det er at slippe alt for billigt, at strafferammen kun går til 8 år, når man slår ihjel som vanvidsbilist i dag, og lad mig bare dele et hjerteskærende eksempel. På Peter Bangs Vej på Frederiksberg står en sten, hvorpå der står Aya. Den sten er sat til minde om en 5-årig, som blev trafikdrab, da hun kom gående med sin mor på fortovet. Gerningsmanden var påvirket og kørte op på fortovet og ind i en mur, hvor han maste den lille pige ihjel. Gerningsmanden fik 5 års fængsel. Faktisk var det ikke engang første gang, at gerningsmanden kørte vanvidskørsel. Det kan jo ikke engang betegnes som en hård straf.

Derfor skal vi have sat straffene op for vanvidskørsel. Spørgsmålet er, om det er nok at hæve strafferammen, det er vi under alle omstændigheder for, men der er også af flere rejst problematikken om, om der vil være nogen problemer forbundet med at kategorisere vanvidskørsel som manddrab, al den stund at manddrab er overlagt. Det er også derfor, man kan blive straffet for uagtsomt manddrab, hvor man altså ikke begår et drab med forsæt. Men jeg har det grundlæggende sådan, at det er der nogle kloge hoveder, som må finde ud af. Signalet her fra os skal være ganske klart i dag. Vi støtter beslutningsforslaget, og vi støtter det varmt, for straffene for vanvidsbilisme er alt for lave. Vi skal trække en streg i sandet, og de straffe skal bare op, og det kan kun gå for langsomt.

Tak til ordføreren. Fru Mette Thiesen.

Jeg sad og blev helt rørt, da ordføreren holdt tale. Jeg har også godt set stenen, og det løber mig koldt ned ad ryggen, bare jeg tænker på det; jeg får simpelt hen kuldegysninger, for det var simpelt hen også et af de her helt groteske eksempler på meget, meget lave straffe.

Så jeg vil egentlig bare sige tak til Det Konservative Folkeparti for at støtte forslaget. Jeg er helt enig med ordføreren i, at der er nogle kloge hoveder, der må sætte sig ned og gøre det her teknisk muligt. Vi kan sagtens kigge mod andre; for mit vedkommende har jeg også siddet og kigget på det. USA har f.eks. sådan noget med first, second, third og fourth degree. Skulle vi kigge på, om man kunne lave sådan en eller anden definition? Men det er noget, som nogle, der er jurakyndige, må kigge på.

Så jeg er bare fuldstændig enig med ordføreren i signalet i, at vi ligesom siger, at det her er manddrab, altså det skal takseres langt højere, hvis det er, at man handler på den her måde, som vi har set det i nogle af de konkrete sager. Så jeg vil egentlig bare sige tusind tak til Det Konservative Folkeparti for at støtte et, synes jeg jo også, helt ekstremt vigtigt beslutningsforslag.

Inden ordføreren får ordet, var der igen her engelske ord, som man godt kunne sige på dansk. Jeg kan mærke, og nu har jeg kun været her i halvanden time, at der kommer flere og flere engelske ord. Det godtager vi altså ikke, hvis der er et andet dansk ord, man kan bruge, og det kunne man rent faktisk her. Jeg skal nok sige det hver eneste gang, og så får jeg travlt, men jeg skal jo slå ned på det.

Ordføreren.

Jeg kom også til at bruge ordet cadeau, og der skal jeg jo bare komme med en god lykønskning til Dansk Folkeparti, som jo faktisk har formået med sit beslutningsforslag at få regeringen til at komme med den indrømmelse, at man vil have sat straffen op for vanvidsbilisme. Det er vi mange der har kaldt på igennem meget, meget lang tid.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Vi kan ikke støtte selve beslutningsforslaget, men vi støtter sådan set intentionen og også en hårdere kurs mod vanvidsbilisme og trafikdrab, som skyldes grov uagtsomhed, og hvor jeg jo synes – det er jeg enig med beslutningsforslagsstillerne i – at grov uagtsomhed kan være lige så slemt som et forsæt. Men jeg kan forstå det sådan på ministerens tale, at vi jo er inde at rode ved nogle sådan grundlæggende juridiske begreber i vores retssystem, og derfor vil man hellere opnå det på anden vis. Det kan jeg godt respektere, og det, som jeg også lytter mig til, er jo, at det er et enigt Folketing, der gerne vil sætte hårdere ind over for den her type drab eller uansvarlighed. Og det er vi helt med på, også længere straffe, men bare med respekt for hele den juridiske redegørelse, som justitsministeren kom med, og som giver mening, men som jo heller ikke skal stå i vejen for, at vi herinde kan blive enige om en hårdere kurs over for de her ting.

Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg selv har det sådan, at det er det, jeg er mest bange for overhovedet forhold til mine børn; det er da lige præcis det her. Det kan selvfølgelig være anderledes, når de bliver større og skal i byen osv., men lige nu er det da, hvad der kan ske på vejen; hvad uansvarlige mennesker kan finde på. Og der synes jeg netop heller ikke, at det er en undskyldning, at det ikke var forsætligt. At sætte sig ind i en bil og køre uansvarligt er, synes jeg, lige så afskyvækkende som at gå ud og skyde nogen. Altså, det mener jeg faktisk. Og jeg synes, det er fint, at vi kan blive enige om det herinde; det tror jeg også betyder noget. Dog vil jeg sige, at man i forhold til nogle af dem, der gør det, tænker: Er de overhovedet inden for pædagogisk rækkevidde? Det ved jeg ikke. Men jeg synes, det er et vigtigt signal at sende herindefra. Jeg kan godt huske dengang – det er jo mange år siden – hvor det var lidt mere legitimt at sætte sig fuld ind i en bil og køre. Altså, nu siger jeg det ikke, fordi jeg har syntes det – det var dengang, jeg selv var barn – men der oplever jeg jo også, at der alligevel er sket en stor forandring, i forhold til hvordan folk ser på det, og hvordan vi kulturelt forholder os til det. Det er totalt forkasteligt og uansvarligt og kan på ingen måde undskyldes, og sådan er det også med det her.

Derfor synes vi også, at det måske ikke skal straffes helt lige så meget, som hvis man forsætligt kørte nogen ned eller bandt nogen og brændte dem osv. osv., men at det er en meget, meget alvorlig forbrydelse, og at den også skal straffes meget hårdere, end den bliver i dag. Så tak den her gang. Vi er ikke altid vilde med de der strafskærpelser, men lige præcis her er vi.

Tak til ordføreren. Fru Mette Thiesen.

Tak for det, ville jeg bare lige sige. Selv om ordføreren og Radikale Venstre ikke stemmer for, vil jeg sige tak for opbakningen til, at det her er en problematik, som vi er nødt til at handle på, og hvor vi i hvert fald som minimum er nødt til at have nogle strafskærpelser. Så jeg vil bare sige tak for den anerkendelse.

Ordføreren.

Tak. Det er så dejligt, at man nogle gange kan blive enige om noget, og det kan vi bestemt.

Tak, og med det smil går vi videre. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

I sommer kunne vi alle sammen læse om en voldsom ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. Det var en ulykke, som kostede to sagesløse mennesker livet. For mit vedkommende betød det, at jeg dagen efter modtog en besked på Aula. Jeg har faktisk stadig væk svært ved at tale om det, fordi jeg synes, det kom så tæt på og var så ubehageligt. Og jeg kan jo også se, hvordan hele lokalsamfundet har været frustreret over de meget, meget lave straffe, der generelt bliver givet i de her sager om vanvidsbilisme, hvor man nærmest ikke straffer, vil jeg sige, at nogen sætter sig ind i en bil, et tonstungt køretøj, måske endda påvirket af stoffer eller alkohol, og kører vanvittig hurtigt, måske ovenikøbet i den modsatte vejbane. Alligevel slipper de med ikke nogen særlig stor straf.

Det er uforståeligt, og det er sådan set også derfor, at vi i Dansk Folkeparti fremsætter det her beslutningsforslag. Det er simpelt hen, fordi vi ikke mener, at straffen for vanvidsbilisme er, som den skal være. Nu har der været lidt vurderinger af, hvad den konkrete hastighed præcis har været her. Jeg ved, at man måtte køre 80 km/t., og der blev kørt i hvert fald 150 km/t. og nok også væsentlig hurtigere end det. I vores optik må man, hvis man sætter sig påvirket ind i en bil og kører så hurtigt og måske endda imod færdselsretningen, have så meget forståelse for, hvad der vil ske, hvis man rammer nogen, at det egentlig er et forsæt. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at man netop skal kunne dømmes for overlagt manddrab i nogle af de her meget, meget grove tilfælde af vanvidsbilisme. Det er sådan set derfor, vi har fremsat det her forslag.

Jeg er til gengæld også rigtig, rigtig glad for den brede anerkendelse af, at det her er et problem, der skal gøres noget ved. For det er jo bestemt ikke hver gang, man fremsætter et beslutningsforslag herinde i Folketingssalen, det er faktisk langt de færreste gange, at man får så bred en anerkendelse. Så jeg vil egentlig bare sige tusind tak til både ministeren, men også til alle mine ordførerkollegaer, som faktisk i forskellig grad har bakket op om, at vi simpelt hen er nødt til at få kigget på de straffe, der bliver givet for vanvidsbilisme.

Det handler om følelsen af, at nogen har frarøvet nogle børn deres forældre. De kørte tidligt om morgenen. De skulle bare på ferie, og den ferie stoppede, før den overhovedet var begyndt. De her børn skal vokse op uden deres forældre. Det er så gruopvækkende. Nu ved jeg godt, at den konkrete sag ikke er afgjort, men vi har set andre eksempler på det. Det er så gruopvækkende og fuldstændig ødelæggende for retsfølelsen, at man så oplever, at der i de her sager bliver givet 3, 4, 5 års fængsel.

Så jeg vil bare sige tusind tak til alle mine ordførerkollegaer og til ministeren for at være enige med mig og med os i Dansk Folkeparti i, at vi er nødt til at slå langt hårdere ned over for de her voldsomme eksempler på noget, jeg ikke engang vil kalde uagtsomhed, for det er simpelt hen at lege med andre menneskers liv. Der vil jeg mene, at det er nødvendigt også at kunne straffe for manddrab, når man gør de her ting. Dansk Folkeparti tager det i hvert fald med i forbindelse med den kommende strafreform, og jeg vil bare igen sige tak til både ministeren og regeringen, men også til mine ordførerkollegaer i forhold til at tage det her meget, meget alvorligt. For det er meget, meget alvorligt, og det er et problem, at der er så lave straffe, og det er vi simpelt hen nødt til at gøre noget ved. Så tusind tak herfra, og tak for debatten, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for en rigtig god og rørende ordførertale, som jeg fuldstændig kan tilslutte mig. Jeg kom bare til at tænke på – og nu er justitsministeren her så ikke, jo, undskyld, det er han – at de udspil, der har været om vanvidsbilisme, jo ikke kun handler om, når uheldet så er ude. For jeg mener jo sådan set, at hvis vi kigger på det her – og der tror jeg også ordføreren er enig – er det jo ikke kun, når man så er så uheldig, at der rent faktisk kom nogen kørende i den anden bane. Jeg synes da også, at man, hvis man kører vanvidsbilisme og i princippet kunne have slået nogen ihjel, skal straffes hårdt, for det skaber jo også en angst i hele samfundet. Det kan godt være, vi var heldige med, at der så ikke var nogen, der blev dræbt den dag, men det kunne der lige så godt have været. Og man skal ikke have rabat, fordi man var heldig med, at der ikke kom nogen. Så det er egentlig bare sådan for at sige, at jeg synes, det skal være med, for det er lige før, jeg synes, det skal straffes lige så hårdt, selv om der ikke kom en modkørende og man blev morder den dag. Det kunne man være blevet, og det er den uansvarlighed, vi skal sætte hårdere ind over for. Det var bare en kommentar. Tusind tak for initiativet og en meget, meget rørende tale.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg er enig med ordføreren i, at det også skal straffes hårdt, når der ikke er, hvad skal man sige, ofre, men der kunne være ofre. Det er jeg meget enig i.

Så siger jeg nu noget, som ordføreren måske ikke er så enig i, men det er i hvert fald også vigtigt at tage med, og det er, at vi selvfølgelig også har den klare holdning i Dansk Folkeparti, at hvis det er udlændinge, skal de udvises konsekvent, og hvis det er en, der har fået tildelt statsborgerskab ved lov, skal det fratages vedkommende, og vedkommende skal udvises. Vi er simpelt hen nødt til at slå hårdt ned. Men tak for opbakningen til i hvert fald det her med straffene. Det sætter jeg meget stor pris på, og I kan jo nok også fornemme på mig, at det her er et beslutningsforslag, som også betyder noget særligt for mig, fordi jeg har haft det så tæt inde på livet. Ja, det er noget frygteligt noget, når små børn mister deres forældre, også på den her vis.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.