Tak for ordet, og tak til fru Mette Thiesen og de øvrige forslagsstillere for at have fremsat beslutningsforslaget. Som det meget rigtigt og meget præcist bliver sagt i forslagstillernes bemærkninger, er vanvidskørsel farligt for fællesskabet, og det er foragt for menneskeliv. Det hører ikke nogen steder hjemme i vores samfund, at uskyldige mennesker bliver dræbt i trafikken, fordi nogle bilister opfører sig fuldkommen ansvarsløst og forkasteligt. Der skal derfor ikke være tvivl om, at der skal sættes hårdt og hårdere ind over for vanvidskørsel. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, så så langt er vi meget enige med forslagsstillerne.
Straffeloven indeholder en kriminalisering af en lang række handlinger. Det kan f.eks. være vold, tyveri, hærværk, og for at kunne straffe forbrydelserne med baggrund i straffeloven kræves det som udgangspunkt, at gerningspersonen har forsæt til at begå forbrydelsen. Der findes dog også tilfælde, hvor forbrydelserne er kriminaliseret i straffeloven, når forbrydelsen begås uagtsomt. Baggrunden for den helt grundlæggende betingelse om forsæt og uagtsomhed er, at den strafbare handling skal kunne bebrejdes gerningspersonen, før der kan straffes.
I tilfælde, hvor en person dør, kan spørgsmålet være, om der er tale om manddrab, som kræver forsæt, eller om der er tale om uagtsomt manddrab. Om der er tale om manddrab eller uagtsomt manddrab beror på, hvad gerningspersonen faktisk tænkte eller burde have tænkt eller indset i gerningsøjeblikket. Denne vurdering skal foretages på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, og i dag foretages denne vurdering i sidste ende af domstolene. Så det vil være et væsentligt nybrud, hvis en bestemt handling per automatik bliver anset for at være strafbar som forsætlig.
Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er domstolene, som i sidste ende foretager en vurdering af, om der foreligger forsæt eller uagtsomhed på baggrund af sagens konkrete omstændigheder. I opdelingen mellem forsæt og uagtsomhed ligger også i en naturlig forskel på graden af skyld hos gerningspersonen. Den forskel kan komme til udtryk i strafudmålingen. Strafferammen for manddrab er fængsel indtil på livstid, mens straffen for uagtsomt manddrab er bøde eller fængsel indtil 4 måneder og under skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år.
Selv om der er forskel på strafferammen, skal der ikke være nogen tvivl om, at det er dybt forfærdeligt, når uskyldige personer bliver dræbt i trafikken af personer, der er fuldstændig ligeglade med andre menneskers liv og sikkerhed. Strafferammen og strafniveauet for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel blev skærpet så sent som i 2021. Strafferammen under skærpede omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. Samtidig blev strafniveauet hævet med 150 pct.
Det indebærer, at f.eks. de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spiritus- og narkokørsel samt særlig hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal ligge væsentligt højere end 5 års fængsel. Der er herudover bl.a. blevet indført en udvidet adgang til konfiskation af køretøjer, som er anvendt til vanvidskørsel. Det har været nødvendigt, og det kan vi bl.a. se på antallet af beslaglæggelser, som er på næsten 3.000 køretøjer, 3 år efter loven trådte i kraft. Der er også blevet sat ind over for udlændinge, der bliver dømt for vanvidskørsel. Det skete ved, at der blev indført en hjemmel til udvisning af udlændinge, der med baggrund i straffeloven bliver straffet med ubetinget fængsel for vanvidskørsel.
Så for at sammefatte vil jeg sige, at der allerede kan dømmes for manddrab begået i trafikken. Det kræver, at det kan bevises, at gerningspersonen havde forsæt; det vil sige en vilje til at slå den pågældende ihjel. Jeg mener ikke, der bør ændres på, hvornår en bestemt handling er forsætlig eller uagtsom, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Men det er meget vigtigt for mig at sige, at der skal og må ikke være nogen tvivl om, at regeringen ser med den allerstørste alvor på vanvidskørsel. Der er løbende blevet taget initiativ til at sætte ind over for hensynsløse trafikanter. Det kan f.eks. være ved at hæve straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel og ved at indføre en udvidet adgang til konfiskation af køretøjer, der er anvendt til vanvidskørsel. Derudover fremgår det, som jeg nævnte indledningsvis, af regeringsgrundlaget, at regeringen vil se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel yderligere. For vanvidskørsel er dybt uansvarligt, og det hører ingen steder hjemme i vores samfund.
Justitsministeriet er aktuelt sammen med Transportministeriet ved at se på, hvordan vi kan skærpe indsatsen mod vanvidskørsel yderligere. I den forbindelse er vi altid klar til at lytte til gode idéer fra både forslagsstillerne, men også fra andre ordførere, til, hvordan vi skærper indsatsen bedst muligt. Tak for ordet.