Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110:

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven.

Af Katrine Daugaard (LA) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for beslutningsforslaget, så ordet er ordførerens. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi skal kunne svare på, hvad vi bruger pengene på, for socialområdet bliver dyrere og dyrere for kommunerne, som i forvejen råber op om en presset økonomi og budgetter, der ikke hænger sammen. Kommunernes udgifter til socialområdet er samlet steget med næsten 6 mia. kr. siden 2018, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Men selv om vi bruger flere penge, oplever borgerne ikke bedre velfærd. Når de stigende udgifter ikke skyldes en politisk beslutning om at øge de sociale ydelsers kvalitet eller omfang og den statslige finansiering ikke følger med, så står kommunerne med et stort problem. Og problemet er, at vi ikke ved, hvad der konkret skaber udgiftspresset på socialområdet, da vi ikke har nok viden om selv de mest simple økonomiske spørgsmål.

Vi kender ikke omfanget eller prisen for de forskellige typer afgørelser, der træffes. Vi ved ikke, hvilke indsatser der virker bedst, eller hvad højere lønudgifter eller inflation betyder for de stigende udgifter, og takstudviklingen er ikke transparent eller rimelig over for private aktører. Hvis vi skal tage livtag med de løbske udgifter, bør vi sikre viden om, hvad vi bruger pengene på og hvorfor. Det indebærer, at vi skal have større gennemsigtighed i kommunernes økonomi og et bedre datagrundlag herom.

Der er meget, der adskiller os på tværs af partier og politiske fløje, og som vi kan blive ved med at diskutere til solen går ned. Men jeg er sikker på, at vi er enige om – og det glæder jeg mig også til at høre jeres synspukter om her i dag – at vi ønsker bedre hjælp fra det offentlige, og at de, der skal have hjælp, mødes med den værdighed, tryghed og omsorg, som de skal have. Tak.

Tak til ordføreren for begrundelsen.

Jeg vil lige sige, hvis der er kommet nye ordførere til, at det er sådan, at der er fejl på medlemspanelerne og mikrofonerne, så hvis man ønsker ordet, skal man række hånden op for at få en kort bemærkning, og så taler man heroppe ved talerbordet.

Forhandlingen er nu åbnet, og det er ministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslag B 110, som vi skal drøfte her i dag, foreslås det, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-2025 skal fremsætte de nødvendige lovforslag, for at offentlige sociale tilbud bliver omfattet af årsregnskabsloven, så der stilles samme krav om revision og regnskaber som til private tilbud.

Det lyder jo på overfladen sympatisk. Det specialiserede socialområde er et af de områder, der udgør kernen i vores velfærdssamfund, og derfor vil jeg også gerne understrege, at jeg er enig i det bagvedliggende ønske om at sikre gennemsigtighed og transparens i forhold til, hvad der driver udgifterne på det specialiserede socialområde, så vi kan sikre mere effektivitet og bedre brug af borgernes penge og sikre, at der er den nødvendige kvalitet. Selv om jeg og regeringen er enig i det bagvedliggende ønske om at sikre mest mulig velfærd for pengene til samfundets mest udsatte borgere, kan vi imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget.

Det kan regeringen ikke, fordi vi med forslaget om at lade offentlige sociale tilbud være omfattet af årsregnskabsloven ikke løser det underliggende problem om manglende gennemsigtighed, i forhold til hvad der driver udgifterne på det specialiserede socialområde. Derudover tegner forslaget ikke et reelt og retvisende billede af de administrative og dermed også økonomiske konsekvenser, forslaget vil have for kommuner og regioner.

Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve, at kommuner er offentlige myndigheder, som er ledet af kommunalbestyrelser, hvis medlemmer er valgt ved direkte valg. De har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed og er kompetente til at træffe beslutning i enhver sag, der vedrører kommunen. En kommune skal ses som et samlet hele og som én myndighed inklusive de kommunale forvaltninger og de kommunale tilbud og de tilbud, man har indgået driftsaftaler med, og ikke som særskilte, forskellige juridiske enheder. Tilsvarende gør sig gældende for regioner og regionale tilbud. Også regioner er styringsmæssigt samlet i ét hele under regionsrådet, inklusive de regionale forvaltninger og regionale tilbud som f.eks. hospitaler eller lignende tilbud, bl.a. på det specialiserede socialområde.

At kommunale og regionale sociale tilbud er en del af en samlet myndighed og ikke selvstændige juridiske enheder betyder bl.a., at regnskabet for de sociale tilbud er en integreret del af kommunens henholdsvis regionens samlede regnskab og derfor ikke kan opgøres selvstændigt. Det betyder også at de sociale tilbud ikke har selvstændige aktiver og passiver, hvilket er en forudsætning for at kunne aflægge samlet regnskab, der kan revideres. Derudover betyder det, at der ikke kan udføres finansiel revision, der bl.a. forudsætter, at kommunalbestyrelsen har afgivet selvstændige bevillinger til hvert af de sociale tilbud. Endelig kan der heller ikke foretages en kontrol af regnskabets rigtighed, da regnskabsføring og de i den forbindelse etablerede kontrolforanstaltninger ikke nødvendigvis varetages selvstændigt af de sociale tilbud. Det var den rigtig tekniske forklaring.

For det andet er der i kommunestyrelsesloven og regionsloven også fastsat regler for kommunernes og regionernes budget- og regnskabsaflæggelse, der godkendes af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og dette offentliggøres. Heraf fremgår det bl.a., at kommunernes budget vedtages af kommunalbestyrelsen, og at hver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal omfatte alle regnskabsområder, herunder også kommunens sociale tilbud. Ved revisionen efterprøves det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger om den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Tilsvarende regler gælder for regionerne ifølge reglerne om revision. Der er efter disse regelsæt hverken for kommuner eller regioner krav om aflæggelse af regnskaber på tilbudsniveau og dermed ikke et krav om revision på dette niveau. Der er derimod tale om et detaljeret regelsæt om kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber, som de regionale og kommunale tilbud indgår i.

Det er centralt for mig at fremhæve, at der ikke kan slækkes eller ændres på kravet om, at de kommunale og regionale tilbuds økonomi skal være omfattet af kommunen eller regionens budgetlægning og regnskab, der for at tjene deres formål netop skal afspejle hele den samlede myndigheds aktivitetsområde og dens økonomi. Jeg er derfor også af den opfattelse, at forslaget vil give anledning til unødige administrative byrder for kommunerne, hvis man samtidig også skal omfattes af årsregnskabsloven.

Derudover vil jeg gerne understrege, at forslaget vil have økonomiske konsekvenser. Forslaget vil give anledning til en stigning i de administrative opgaver for kommuner og regioner. Det vil altså medføre flere udgifter, såfremt kommunale og regionale tilbud skal aflægge deres egne regnskaber, der herefter skal revideres særskilt ved siden af de kommunale og regionale regnskaber. Det er Social- og Boligministeriets skøn, at alene kravet om revision af kommunale og regionale tilbuds regnskaber vil koste et tocifret millionbeløb om året. Hertil kommer udgifter til tilbuddenes udarbejdelse af budgetter og de afledte konsekvenser for socialtilsynene. Beslutningsforslaget vil altså ikke løse det bagvedliggende problem, når det kommer til ønsket om en større grad af indsigt i, hvad de stigende udgifter til det specialiserede socialområde går til. Tværtimod vil det medføre øgede administrative udgifter og flere årsværk, der skal bruges til at dobbeltkontrollere, hvad det er, pengene går til i de kommunale tilbud og i de regionale tilbud – så langt, så godt.

Jeg er dog helt enig i, at det er nødvendigt at skabe øget gennemsigtighed i udgifterne på socialområdet, som jeg sagde indledningsvis. Derfor er jeg jo også glad for, at vi i 2026 får et nyt datagrundlag med udgifter på individniveau på socialområdet. Tilsvarende vil det arbejde, der er i gang med at finde en ny takstmodel på socialområdet, også bidrage til mere gennemsigtighed. Det følger af den rammeaftale, der er indgået på handicapområdet, og den økonomi, der er indgået med kommunerne, at en ny model skal bidrage med gennemsigtighed i sammenhængen mellem kvalitet og pris og med sammenlignelighed på tværs af tilbud. Det er jo rammeaftale, som vi har indgået med lige præcis forslagsstillerne her i dag, Liberal Alliance.

Så har vi jo også indgået en aftale i år, også sammen, altså regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Radikale, om, at vi er enige om at øge vejledningsindsatsen samt at indføre en kontrolenhed på socialområdet, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud. Disse tiltag mener jeg er den rette vej til at sikre mere gennemsigtighed frem for at pålægge kommunerne en betydelig merudgift, som det vil blive, hvis forslaget gennemføres. Så på den baggrund kan regeringen kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ministerens tale. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren ville finde det rimeligt, at vi så også fjerner det her bureaukrati, som vi må forstå at det at aflægge et regnskab for sit tilbud er, for alle de private tilbud.

Ministeren.

Det korte svar er nej. Vi opererer jo med to forskellige sektorer, og de kommunale og de regionale tilbud var, som jeg lige fik forklaret på en meget lang måde, omfattet af det samlede regnskab og budget for en kommune eller en region, og så må det jo også være sådan, at når vi til gengæld kigger på den private sektor, skal vi selvfølgelig også sikre der, at pengene bliver brugt på den rigtige måde. Og der vil det efter min mening være helt okay, at man der er omfattet af årsregnskabsloven, således at vi også der har en sikkerhed for, at den bestyrelse, der f.eks. sidder i sådan et tilbud, også kan stå på mål for, hvad det er, pengene er blevet brugt til der.

Spørgeren.

Men mange af de private tilbud er jo også en del af større koncerner, hvor man også leverer regnskaber hele vejen op. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også gerne så, at kommunerne skulle leve op til bare et lidt bedre niveau inden for regnskab og revision, end tilfældet er i dag. Kan ministeren ikke komme med en lidt bedre forklaring på, hvorfor vi interesserer os for, hvordan pengene bliver brugt i det private, men når det gælder det kommunale og regionale for den sags skyld, så skal vi helst ikke kigge for meget ind i tal og regnskaber?

Ministeren.

Regeringen er meget interesseret i at kigge i tal og regnskaber. Men vi har samtidig også en stor respekt for, at de kommunale og de regionale politikere jo sådan set har den opgave at sørge for, at de kommunale og regionale tilbud overholder de budgetter, man samlet set har i kommunen og i regionen, og at de følger op på, om pengene bliver brugt på en ordentlig og rigtig måde. Det er også sådan, at vi jo stiller de samme krav. Altså er reglerne i forhold til de offentlige og de private, når der skal laves takster på området, de samme. Til gengæld er beregningerne lidt forskellige, når det er sådan, at vi skal gøre det op i forhold til private og offentlige, og det er jo, fordi der er forskellige vilkår.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak. Og også tak til ministeren for talen. I Danmarksdemokraterne har vi jo bemærket, hvordan man som privat socialt tilbud finder det totalt uigennemskueligt at finde ud af, hvordan f.eks. takster på socialområdet er beregnet fra det offentliges side. Man har ingen chance for at gennemskue, hvordan de er kommet frem til de her forskellige takster – ja, man aner faktisk ikke en disse om det, for at være helt åben om det. Og det mener vi ikke i Danmarksdemokraterne er i orden, for hvis man skal sikre, at man reelt kan etablere et godt fagligt tilbud, et tilbud af høj kvalitet, er man jo også nødt til at vide, hvordan man fra det offentliges side kommer frem til de takster, og det kan man ikke i dag.

Mener ministeren virkelig, at det er i orden?

Ministeren.

Nej, det mener regeringen ikke er i orden, og regeringen er meget optaget af, at taksterne bliver gennemskuelige – det skal være sådan, at man kan gennemskue dem. Og en af de ting, vi arbejder med, er jo at lave en helt ny takstmodel. Det indgår i den rammeaftale, vi har indgået, og det arbejde er i fuld gang. Jeg vil også gerne understrege, at vi er optaget af det ved bl.a. at arbejde på en vejledning, der sikrer, at taksterne bliver udarbejdet på det rigtige grundlag.

Så vil jeg også gerne slå fast, at reglerne om fastsættelse af takster efter serviceloven faktisk er ens for private, kommuner og regionale leverandører og driftsherrer, men der er forskelle i selve takstberegningen, fordi der indgår forskellige regler i det, bl.a. omkring underskud og overskud, der er forskelligt fra det offentlige til det private. Det er noget af det, vi gerne vil kigge på i forbindelse med en ny takstmodel, altså hvordan vi kan skabe større gennemsigtighed. Det her forslag går til gengæld på at indføre mere bureaukrati, dobbelt bureaukrati, flere årsværk, der skal kigge på bureaukrati, frem for at gå ind i arbejdet med takstmodellen, som er det, vi gerne vil, for at sikre mere gennemsigtighed.

Spørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at de her private sociale tilbud i årevis har skreget op om alt det unødige arbejde, de også får, fordi man sådan set ikke har et reelt sammenligningsgrundlag. Og pengene skal jo passe på den ene eller den anden måde, men det aner man sådan set ikke en disse om. Derfor havde det jo været rart, hvis regeringen her i dag en gang for alle kunne sige: Selvfølgelig skaber vi da nogle lige vilkår i forhold til at sikre, at det, som man som privat tilbud skal levere, skal man selvfølgelig også levere som kommunalt tilbud.

Ministeren.

Når vi ser, hvor mange private tilbud der er i dag på det specialiserede socialområde, må man jo sige, at den konkurrence, der er, må være velfungerende, for der er rigtig mange private tilbud, og når vi ser på udgifterne, bl.a. på voksenområdet, er det de private tilbud, hvor udgifterne stiger mest.

Til gengæld er jeg stadig væk enig med ordføreren i, at vi skal kigge på gennemsigtigheden og sammenligneligheden i taksterne og udgifterne på socialområdet. Og af samme årsag er jeg jo altså også gået i gang med både at kigge på, hvordan vi sikrer, at taksterne bliver ordentligt beregnet, hvordan vi kan lave en ny takstmodel, der giver større gennemsigtighed, og hvordan vi i det hele taget kan arbejde tæt sammen, offentligt, privat og regionalt, således at vi skaber nogle bedre tilbud i fremtiden, både når det handler om kvalitet, og når det handler om sammenligneligheden i økonomien. Det er vi enige i.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til social- og boligministeren. Vi går nu i gang med selve ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Igen sætter vi fokus på, hvordan vi driver sociale tilbud til udsatte, sårbare borgere og mennesker med handicap, og det er klogt. Det er klogt, at vi som Folketing sikrer os, at borgerne får den understøttelse og omsorg, der er brug for; at medarbejderen har en god, tryg og udviklende arbejdsplads; og at skatteborgernes penge går til det rigtige. Ingen af delene mener Socialdemokratiet løses i dette beslutningsforslag. Faktisk mener vi, at det vil øge udgifterne og bureaukratiet på området markant, uden at det skaber nogen forandring direkte ude ved borgerne, og vi mener, at det er at gå den helt forkerte vej.

Som også ministeren beskrev, er det med handicapaftalen, som vi indgik med bl.a. beslutningsforslagsstillerne i LA, målet at skabe et bæredygtigt handicap- og socialområde, som har været udfordret i mange år. Det handler om at sikre, at borgerne har det rette specialiserede tilbud, der matcher deres behov. Det handler om, at der er tilstrækkeligt med kompetencer og viden på området, og det handler om at skabe en mere bæredygtig økonomi, hvor kommunerne lokalt har mulighed for at prioritere, hvordan de vil tilrettelægge indsatserne i deres lokale velfærd.

Dette forslag går stik imod begge formål. Man vil stille krav til, hvordan embedsmændene i kommunerne og på tilbuddene skal opgøre deres udgifter og udforme regnskaberne, og det er alt sammen noget, der kun har konsekvenser for papirarbejdet og ikke for en eneste borger. Konsekvensen er altså, at man vil underlægge kommunerne nye krav og regler, og det har ikke noget med kvaliteten at gøre. Samtidig vil man pålægge netop kommunerne kæmpe millionbeløb i administration, så prioriteringsrummet i kommunernes økonomi igen vil blive mindre. Vi i Socialdemokratiet støtter derfor ikke op om forslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Så må jeg bare spørge ordføreren for Socialdemokratiet, hvorfor man så skal pålægge de private den her mængde bureaukrati. Skal deres tid ikke også gå til nær omsorg og alt det her, vi lige har hørt ordføreren mener tiden skal gå til på de kommunale og regionale tilbud?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal bruge mest muligt direkte på borgerne. Det er også derfor, jeg mener, at det beslutningsforslag, som LA har fremsat her, går den stik modsatte vej. Det oplever jeg faktisk er underligt at det gør, når man for nylig har peget på, at man vil nedbringe bureaukratiet. Det her med at pege på, hvad det er, vi så skal gøre, skal jo netop ske i den forhandling, vi skal i gang med, om ændrede takstlofter, som LA jo også har skrevet under på i handicapaftalen at vi skal have. Det kan skabe en reel forskel for mennesker med handicap og udsatte borgere.

Spørgeren.

Nu er det jo ikke LA, men S, der har opsat måltal om, at de gerne vil spare 1.000 bureaukrater, men som ender med at øge antallet med 1.800 i stedet for. Men lad nu det ligge.

Er ordføreren enig i, at for at kunne styre, for at kunne træffe de rigtige valg herinde på Christiansborg, er styring af og dermed data på, hvad vi bruger pengene på, bydende nødvendigt?

Ordføreren.

Nu er det jo LA, der vil spare 28.000 personer i den offentlige sektor. Om det så er socialpædagogerne her på de konkrete tilbud, er jo så en diskussion, vi skal have på et andet tidspunkt. Som ministeren også gjorde klart, er det to forskellige typer af konstruktioner. Vi har kommunerne og regionerne, som har kommunalbestyrelserne og regionsrådene, som skal holde styr på deres regnskaber, og så har vi bestyrelserne ude på de enkelte private tilbud. Derfor er det også to forskellige logikker, og selvfølgelig skal vi arbejde med bedre styring og bedre gennemsigtighed.

Tak. Så der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Vi deler jo på mange måder intentionen i det her forslag. Vi ønsker, at vi får mest muligt velfærd for pengene, også på socialområdet. Vi ønsker, at alle borgere i deres møde med det sociale område får den bedst mulige hjælp og støtte, og vi ønsker i Venstre lige konkurrence, gode forhold også for private tilbud, for iværksættere, for virksomheder med hjertet på rette sted. Men vi mener ikke, det her beslutningsforslag er det rigtige middel til at nå det mål. Det vil give administrative byrder for kommunerne og regionerne, og det er jo ikke det, vi ønsker at bruge pengene på, tværtimod. Vi ønsker at bruge pengene der, hvor de gør en forskel for den enkelte borger.

Med den struktur, der er på socialområdet i dag, giver det ikke mening at lave selvstændig regnskabsførelse for kommunale tilbud. Det hører under kommunerne og regionerne og indgår i deres regnskaber, som de jo skal aflægge. Det kan og vil medføre betydelige merudgifter. Der er vel omkring 1.000 af de her tilbud under kommunerne og regionerne, og skal de aflægge regnskab, vil det betyde 50-100 flere offentlige medarbejdere og et tocifret millionbeløb i offentlige udgifter. Det er bedre at bruge de penge på at sikre kvalitet i tilbuddene.

Men det gør jo ikke, at vi ikke deler intentionen om at skabe mere lige konkurrence og større gennemsigtighed i udgifterne på socialområdet. Det er jo derfor, vi arbejder med takstmodellen. Det skal give større gennemsigtighed i udgifterne og en bedre og mere synlig sammenhæng mellem kvalitet og pris. Vi skal, som ordføreren for forslagsstillerne ville sige det, have mere velfærd for pengene. Vi ønsker at styrke socialtilsynets mulighed for at gennemføre økonomiske tilsyn og har længe efterlyst en stærkere vejledning også her, og den er på vej.

Vi har i Venstre arbejdet meget hårdt på at få den her kontrolenhed, som private aktører og selvejende institutioner kan gå til, hvis de mener, at de takster, som kommunerne fastsætter, ikke afspejler de faktiske udgifter. Den enhed skal ligge hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og det skal være med til at sikre en meget mere lige og retfærdig konkurrence. Det er vigtigt, og det er den rigtige måde at gøre det på. V skal have øje på, at hver eneste krone skaber kvalitet for borgerne, men det gør det her forslag ikke, og af den grund stemmer vi i Venstre nej til beslutningsforslaget. Jeg skal hilse fra fru Rosa Eriksen fra Moderaterne og sige, at de også stemmer nej til forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak. Jeg går ud fra, at Venstre som liberalt parti stadig mener, at lige konkurrence også betyder, at man skal have lige vilkår. Så hvis ordføreren ikke mener, at der skal være lige vilkår, i forhold til at vi skal sørge for, at de kommunale og regionale tilbud også lever op til regnskabsloven, ligesom de private skal, betyder det så, at ordføreren dermed i stedet mener, at de private heller ikke skal leve op til regnskabsloven?

Ordføreren.

Hvis man stifter en virksomhed i Danmark, skal man aflægge regnskab, hvis man er over en vis størrelse, og sådan er det. Det er det, der er gældende for de her virksomheder. Hvis man oven i det siger, at man gerne vil have et tilskud fra de offentlige myndigheder som en privat virksomhed, ja, så skal man jo selvfølgelig aflægge et regnskab, ligesom kommuner og regioner skal aflægge et regnskab. Det giver kun mening.

Men vi skal have en ordentlig konkurrence, og derfor skal vi pudse Konkurrencestyrelsen på dem i kommuner og regioner, som ikke laver gennemsigtige regnskaber, og som ikke lige sørger for, at udgifterne til GDPR, forsikringsordningen eller det, at borgmesteren giver en hånd med, bliver indregnet i de udgifter, der er til de enkelte tilbud. Det skal vi have fokus på, og når vi får Konkurrencestyrelsen til at se på det i den her kontrolenhed, vil det helt automatisk skabe, hvis der er brug for det, en større disciplin ude i kommuner og regioner, og sikre, at de udgifter faktisk afspejler de reelle udgifter ved at drive de her tilbud.

Spørgeren.

Ordføreren taler jo simpelt hen med to tunger. For på den ene side påstår ordføreren, at han ønsker lige konkurrence og lige vilkår, og på den anden side har man et stort kommunalt bagland, som man absolut ikke vil gøre sig uvenner med. Det er jo et kæmpe problem, at man ikke engang kan svare på, hvad højere lønudgifter og inflation betyder for de her markante stigninger, vi ser. Det er da det mest essentielle og noget, som enhver virksomhed kan svare på, når pengene lige pludselig fosser ud af kontoen, hvilket jo er tilfældet her.

Er ordføreren ikke enig i, at det da er det mest elementære, man bør kunne svare på som tilbud og som kommune?

Ordføreren.

Nu er problemet jo det modsatte. Problemet er ikke, at kommunerne rapporterer for høje udgifter. Det er, at de rapporterer for lave udgifter og dermed udkonkurrerer private tilbud. Så problemstillingen – undskyld, hvis det, jeg siger, kommer til at lyde forkert over for ordføreren – er jo det modsatte af det, ordføreren antager.I Venstre ønsker vi færre offentligt ansatte og mindre bøvl og bureaukrati. Det er god liberal politik. Der kan jeg bare konstatere, at Liberal Alliance med det her forslag går efter præcis det modsatte. Det er jo det, der undrer mig mest.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach, Venstre. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Beslutningsforslaget her handler om, at offentlige sociale tilbud skal omfattes af årsregnskabsloven, og det er fremsat af Liberal Alliance. Det foreslås, at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven på samme vilkår, som gør sig gældende for private tilbud på området. Det vil sige, at der fremover stilles krav til offentlige tilbud på socialområdet i forhold til deres organisation, revision og regnskaber på lige fod med det, der i dag gør sig gældende for de private tilbud.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, fordi det er med til at sikre lige konkurrencevilkår mellem offentlige og ikkeoffentlige tilbud på socialområdet og der skabes sikkerhed i botilbuddenes økonomi ved krav om revisorpåtegning, årsregnskab m.m. Der er brug for gennemsigtighed på området, der kan bidrage til at belyse, hvad der driver de stigende udgifter på socialområdet, og hvordan vi får mest mulig velfærd for vores skattekroner uden at gå på kompromis med kvaliteten for borgerne.

På den baggrund stemmer vi i Danmarksdemokraterne for forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak for at stemme for. Jeg ved jo også, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget om en bureaukratilov og dermed også ønsker at mindske bureaukratiet. Men jeg kunne godt tænke mig at høre Danmarksdemokraternes ordfører sætte ord på det, vi hører fra regeringsordførerne. Det er det her med, at kommunerne har en eller anden helt særlig hellig ret til ikke at skulle fremvise, hvad de bruger deres penge på. Det skal de kun, når de køber ind hos de private, for dem må vi ligesom forstå slet ikke kan finde ud af det, uden at de i hvert fald skal belemres med bureaukrati.

Hvad er ordførerens holdning til, at der er ordførere her i salen, der mener, at det er helt okay at gøre så kæmpe forskel, når de samtidig ikke kan svare på helt basale ting som, hvad mere inflation og øgede udgifter betyder for de her udgiftsstigninger?

Ordføreren.

Jeg synes, at regeringen har en masse dårlige undskyldninger på det her område for ikkeat sikre, at der er frie og lige konkurrencevilkår mellem det private og det offentlige. Det synes jeg ikke klæder regeringen. Jeg så gerne, at det var anderledes. Nu sidder jeg også selv i en kommunalbestyrelse og har gjort det igennem 10 år, og jeg ved, at der er noget at komme efter. Jeg synes bestemt, at der skal være mere gennemsigtighed, og det er noget af det, som det her forslag kan være med til at løfte.

Spørgeren.

Jeg synes, at det er dejligt at høre et medlem af kommunalbestyrelsen i Helsingør sige, at selvfølgelig er der også noget at komme efter på de kommunale og regionale tilbud; selvfølgelig er der det. Kunne ordføreren forestille sig, at der fandtes en privat virksomhed i Danmark, som ikke ville kunne svare på, hvad inflation og øgede udgifter betyder for deres udgiftsstigninger?

Ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at det kan de selvfølgelig godt svare på, for de er godt inde i deres regnskaber til forskel fra det kommunale, som ikke på samme måde skal kunne fremlægge det samme i forhold til problemer og udfordringer.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Nej, undskyld, der var endnu en kort bemærkning. Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Når jeg tager ordet, er det, fordi fru Marlene Harpsøe og jeg sidder i kommunalbestyrelsen i Helsingør Kommune. Med det her beslutningsforslag fra Liberal Alliance er jeg lidt nysgerrig på, om ikke ordføreren er lidt bekymret for, hvad det her koster at indføre. Altså, jeg er meget usikker. Når nu kommunerne skal have yderligere administrative byrder og der kommer yderligere bureaukrati, hvad kommer det så til at koste kommunerne? Der er jeg lidt nysgerrig på, når nu vi også er kommunalpolitikere, om ordføreren og partiet Danmarksdemokraterne har gennemtænkt det godt nok.

Ordføreren.

Vi har bestemt gennemtænkt det her godt nok. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne ikke er de store fortalere for bureaukrati. Vi så faktisk gerne, at der var mindre bureaukrati, sådan at man kan bruge midlerne til meget bedre opgaver, f.eks. inden for ældrepleje, som jeg ved at Det Konservative Folkeparti også ved at jeg er meget, meget optaget af.

Men sandheden er jo også bare, at vi i dag har et meget uigennemsigtigt system, hvor det er, at man reelt ikke ved, hvad pengene bliver brugt på. Men ved at man får og opnår den gennemsigtighed, er det også meget nemmere at vide, hvad pengene reelt bliver brugt på, og derved også at sikre, at man også inden for det offentlige bruger pengene bedre på lige præcis det, som man bør bruge dem på, f.eks. ældrepleje, børn og unge og mennesker med handicap.

Spørgeren.

Vi er sådan set ikke uenige iintentionerne. Jeg er bare dybt bekymret for det her bureaukratilag, som man højst sandsynligt også kommer til at lægge ned over kommunerne. Skal der laves årsregnskab for samtlige kommunale sociale tilbud, altså børnehaver, plejehjem, skoler og botilbud?

Ordføreren.

Nu sidder jeg selv i bestyrelsen for et plejehjem, hvor man skal aflægge årsregnskab og det ene og det andet, og så skal det kommunale plejehjem, der ligger ikke ret mange kilometer væk,ikke gøre det samme. Det betyder, at de jævnligt sidder på sådan nogle bestyrelsesmøder og diskuterer, hvordan man egentlig er kommet frem til det beløb, man er kommet frem til, og hvad økonomien bag egentlig er. For de kan ikke få det til at hænge sammen. Derfor synes jeg også, at man set i det lys faktisk også skulle se på ældreområdet i forhold til at sikre mere gennemsigtighed. For det er der brug for.

Tak. Så skulle der ikke være flere korte bemærkninger. Tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Mange tak for ordet. Og tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget. Det her forslag fra Liberal Alliance om mere offentligt bureaukrati skal angiveligt fremme gennemsigtigheden og styrke den økonomiske kontrol med offentlige tilbud. Det er jo næsten mageløst i en tid, hvor Liberal Alliance ellers bruger en stor del af deres taletid på at tordne mod offentligt bureaukrati.

Det er dog vigtigt at understrege, at offentligt ejede sociale botilbud allerede er underlagt strenge forvaltningsretlige krav om gennemsigtighed bl.a. – i øvrigt krav, som private virksomheder slet ikke er omfattet af på samme måde. Kommunale og regionale botilbud er en integreret del af det offentlige økonomiske system. De er reguleret af kommunestyrelsesloven, regionsloven og tilhørende bekendtgørelser. Hvert år aflægger kommuner og regioner omfattende regnskaber, som revideres af uafhængige offentligt udpegede revisorer. De regnskaber sikrer gennemsigtighed, og de fleste fejl eller tilfælde af misbrug opdages netop igennem den proces. At indføre yderligere regler, der spejler årsregnskabsloven, vil derfor blot tilføje en ekstra administrativ byrde. Til gengæld ser det i dag ud, som om der er flere private opholdssteder, der har problemer med gennemsigtighed og økonomistyring. Ifølge FOA har landets fem socialtilsyn udtrykt bekymring over eller kritik af ikke mindre end 24 opholdssteder.

Jeg ved ikke, hvad det er for et problem, Liberal Alliance forsøger at løse med det her forslag. Offentligt ejede botilbud er modsat den private sektor ikke profitdrevne, men styres af hensynet til borgernes bedste. At pålægge dem krav, der er designet til kommercielle virksomheder, som årsregnskabsloven, er ikke bare unødvendigt, men også ulogisk. Forslaget bygger på en præmis om, at det skulle være de offentligt ejede sociale tilbud, som har været drivende i forhold til udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde. Man kunne med føje komme med den påstand, at der som følge af afspecialiseringen på socialområdet i 2007 er nedlagt så mange offentlige institutioner og dermed mistet så meget specialviden, at kommunerne er blevet voldsomt afhængig af de private tilbud, som så selv de facto kan sætte prisen.

Afslutningsvis vil jeg selvfølgelig bare sige, at det ikke bare skaber unødvendige og kostbare administrative byrder, men at ressourcerne også kunne have været brugt på borgerne i stedet for, og derfor stemmer SF nej til forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jamen så kunne jeg da godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren kan svare på, om det er 105, 107 eller 108 tilbud, der udgør de drivende udgifter på socialområdet.

Ordføreren.

Altså, det har jeg ikke nogen muligheder for at gøre, men jeg tror, det er forskelligt, hvor der er drivende udgifter. Det er på botilbud, det er på krisecentre osv., og det er jo udtryk for, at der er et stigende behov for nogle sociale tilbud, og de skal selvfølgelig være til stede. Men det er åbenlyst, at der også er skabt et profitmarked på det her område.

Spørgeren.

Men det er, kan jeg så oplyse, på 105, hvoraf langt størstedelen, over 90 pct., er ejet af kommunerne, at vi virkelig ser de her øgede udgifter. Så jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at SF altid harcelerer sådan imod de private, hvor der jo netop er gennemsigtighed, fordi de leverer regnskaber og disse bliver revideret, fordi Socialtilsynet skal godkende dem, hvilket de ikke skal i de kommunale og regionale tilbud. Er ordføreren ikke enig i, at det her ikke handler om, om det er privat eller offentligt, men om, at vi får lukket de tilbud, der ikke lever op til kvalitetskravene?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at man skal lukke tilbud, der ikke fungerer. Der er forholdsvis mange af dem, også på det private område. Jeg synes i virkeligheden, vi har set rigtig mange udsendelser på det seneste, hvor vi kan se, at udgifterne er eksploderet, og at der er samlet stor profit på områderne. Så tror jeg, det er rigtigt, at der er nogle kommuner, der har nogle af de allertungeste borgere, som er sværere at placere andre steder. Vi kender det også fra det øvrige offentlige område, at de tungeste borgere ofte er dem, der ender hos kommunerne, og de tungeste borgere er også dem, der er de dyreste.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Næste ordfører er fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Så kunne jeg måske i ventetiden fortælle tilhørerne, at grunden til, at vi har den her særlige opstilling i dag og man ikke spørger fra sin plads, er, at systemet er gået i stykker. Så har vi til gengæld fået det til at fungere herhenne, og derfor er der den her lidt særlige trafik.

Velkommen

Tak for det, formand. Og tak til Liberal Alliance for at fremsætte beslutningsforslaget om, at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Det Konservative Folkeparti deler intentionerne bag beslutningsforslaget fra Liberal Alliance. Det er afgørende med fuld gennemsigtighed i udgifterne på socialområdet, og det skal være langt nemmere at sammenligne priser på tværs af sociale tilbud.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi Konservative sammen med Liberal Alliance og Radikale er med i aftalen om Sammen om Handicap med regeringen. Her har vi en række vigtige forhandlinger, som netop adresserer mange af de problematikker, forslaget forsøger at løse. Vi er dog bekymret for, om dette beslutningsforslag er den mest hensigtsmæssige og ansvarlige anvendelse af offentlige midler. At pålægge kommunerne at udarbejde selvstændige og lukkede regnskaber for alle deres institutioner vil være en omfattende ekstraopgave. Skal vi virkelig kræve, at hver børnehave, hver skole, hvert plejehjem eller hvert botilbud udarbejder individuelle årsregnskaber?

Dette vil naturligvis medføre øgede administrative byrder, kræve betydelige ressourcer og en hulens masse bureaukrati. Så jeg spørger: Hvad koster det? Det er et centralt spørgsmål, som vi endnu mangler svar på. Tag ikke fejl af, at vi i Det Konservative Folkeparti ønsker mere gennemsigtighed og lige konkurrence. Vi ser frem til videre i udvalgsarbejdet at få belyst – og grundigt belyst – mange af de spørgsmål, vi sidder tilbage med, for det er essentielt, at vi finder en balance mellem ønsket om gennemsigtighed og behovet for en effektiv og ansvarlig anvendelse af offentlige midler. Jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også ønsker forslaget nærmere belyst. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Nu ved jeg jo, at ordføreren har haft sit arbejdsliv i erhvervslivet, og derfor synes jeg, det er interessant at høre ordføreren, om ikke ordføreren er enig i, at det at vide, hvad man bruger sine penge på, er fuldstændig afgørende for, at man dels kan effektivisere, at man kan rette ind, hvis der er ubalancer i ens virksomhed. Er ordføreren enig i, at det er ret elementært i enhver virksomhed? Det gælder både i forhold til at kunne effektivisere, men også i forhold til økonomistyring. Tak.

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige i præmissen og intentionerne bag forslaget, men jeg og vi har svært ved at forstå, hvorfor Liberal Alliance vil påføre så ekstreme byrder, så meget mere bureaukrati. For vi er jo enige om bureaukratiloven, og det er vigtigt, at vi tager den alvorligt. Kommuner og regioner aflægger årsregnskaber. Men at gå ind og dissekere og sige, at hvert socialt tilbud skal aflægge årsregnskab, ville jeg som kommunalpolitiker også sige er for meget. Det ønsker jeg i hvert fald at få lys på, altså hvad det kommer til at koste i arbejdsbyrde, men også i kroner og øre. Og så er der ingen tvivl om, at vi skal have meget mere gennemsigtighed, vi skal have meget mere sammenlignelighed i den måde, som tilbuddet i dag foregår på for de private virksomheder, som ønsker at byde på de her opgaver. Det er en fælles opgave, som jeg er rigtig glad for vi er sammen om. Vi er sammen om handicapaftalen, altså hvor vi går ind og kigger på det her område.

Spørgeren.

Så lad mig spørge på en anden måde: Hvad tænker ordføreren om kvaliteten af de regnskaber, der i hvert fald bliver påstået bliver lavet i kommuner og tilbud, når det er, at de ikke kan svare på noget så elementært som spørgsmål om inflation og stigende lønudgifter. Det er jo regeringen, der har bestemt, at der skal være flere penge til mange af dem, der arbejder i den her sektor. Tænk, at de ikke engang kan svare på noget så elementært, som hvad de to dele betyder for de øgede udgifter, vi har på området. Bliver ordføreren ikke mistænksom over for kvaliteten af de regnskaber, hvis ikke man kan svare på noget så simpelt?

Ordføreren.

Jeg synes, det er hårdt at sige, at man bliver mistænksom over for kommunernes regnskaber. De er altså underlagt en meget, meget stram lovgivning på det her område, så det synes jeg er lige skrapt nok. Der er ingen tvivl om, at der skal være gennemsigtighed i forhold til at være privat leverandør, men det her område, det specialiserede område, er et område, hvor udgifterne stikker af. Det skal vi have meget mere belyst, og det er også det, vi gør i Sammen om Handicap. Det er derfor, Det Konservative Folkeparti er gået ind i lige præcis de forhandlinger, altså for at få meget mere styr på kommunernes økonomi, få styr på gennemsigtigheden, i forhold til at de private også skal have større mulighed for at lave en fair konkurrence på det her område. Men at give meget mere bureaukrati og mange flere byrder til kommunerne synes jeg er en helt forkert vej at gå. Men som sagt har jeg en masse spørgsmål til udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Når jeg nu kigger ud i salen, må jeg sige, at det nok er det gode forårsvejr, der har drænet Folketingssalen for ordførere. Så nu giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak. Jeg må bare sige, at det ikke er tilfældet i dag, hvor de offentlige sociale tilbud i modsætning til de private ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Derfor har de langt lempeligere krav til deres regnskaber, til socialtilsynets tilsyn, til organisering og til revision. Det er i vores optik en på alle måder forfejlet tilgang, hvis man ønsker at sikre kvalitet, hvis man ønsker effektivisering, og hvis man ønsker ordentlig økonomistyring.

For det første betyder det, at vi har virkelig dårlig indsigt i de offentlige tilbuds regnskaber, fordi de indgår i kommunernes eller regionernes samlede regnskaber. Konsekvensen er, at vi ikke ved, om de offentlige udgifter til behandlingsindsatser bruges hensigtsmæssigt og sikrer god behandling. Så giver det et ganske ringe sammenligningsgrundlag på tværs af landets kommuner, som ellers har betydning for, at de sociale tilbud kan udvikles i en positiv retning.

For det andet betyder det, at reguleringen ikke er neutral, da det private tilbud er underlagt langt strengere krav, end de offentlige er. Det skaber unfair konkurrence imellem de offentlige og private tilbud, hvad LA er stærkt imod, fordi det går ud over vores allermest udsatte borgere.

For det tredje kan vi ikke sammenligne tilbud på tværs af ejerform, og det er et kæmpe problem, også når man forhandler i de forskellige ting, vi forhandler i, som f.eks Sammen om Handicap., for vi sammenligner pærer og bananer. Vi ved, at konkurrence skaber positiv udvikling. De sociale tilbud skal konkurrere om, hvem der leverer den bedste behandling til vores udsatte borgere.

Jeg skulle hilse og sige fra Alternativet og Dansk Folkeparti, at de støtter forslaget her. Det gør de, fordi de ligesom Danmarksdemokraterne og LA tror på, at vi med det her forslag kan spare mange, mange penge ved at indføre noget bureaukrati. Det er bureaukrati at lave regnskaber, men til gengæld kan man jo styre økonomien langt bedre, når man ved, hvad pengene bliver brugt på. Det er egentlig hele fidusen i det her forslag. Tak.

Den første korte bemærkning er fra fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Tak for det. Så får man også prøvet at stå ved sådan en pult. Jeg bliver nysgerrig på det bureaukrati, som ordføreren selv siger man vil øge, sammenlagt med de 28.000 offentligt ansatte, som der skal skæres ned med i den offentlige sektor. Hvordan mener ordføreren så, at det kan skabe bedre tilbud for udsatte borgere og mennesker med handicap?

Ordføreren.

Vi står fuldt ud på mål for vores politik. Vi ønsker at indføre en bureaukratilov, hvor der, hver gang vi indfører én regel, skal to regler ud. Vi ønsker at indføre en oprydningsgeneral, som skal rydde op i al det ligegyldige bureaukrati. Det er jo det, som jeg kan forstå at regeringens ordførerne ikke rigtig forstår at der er forskel på, I og med, at I jo hele tiden kommer med forslag, som netop går ind og afbureaukratiserer, men fjerner meget, meget vigtig retssikkerhed for borgerne. Det er ikke det bureaukrati, vi i LA ønsker at fjerne, men det bureaukrati, og det har vi masser af i Danmark på alle mulige områder, hvor man kan sige, at det samlet set er til større ulempe, end det gør godt. Vi har masser af den slags bureaukrati, som ordførere jo har fået indført, tit fordi vi har set en eller anden sag og gerne villet virke handlekraftige i medierne. Og så bliver den slags indført hele tiden.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, ordføreren svarer på, hvordan det her bliver en bedre brug af de økonomiske midler og skaber bedre tilbud til udsatte borgere og mennesker med handicap. Og hvor er det, man vil skære de 28.000 offentligt ansatte væk – er det på bosteder som dem her? – når man oven i købet også er så tydelige på i Liberal Alliance, at man vil øge bureaukratiet?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at vores socialudspil samlet set øger bureaukratiet en lille smule, men det er klart, at vi vil fjerne det tilsvarende andre steder. Vi vil ikke bare fjerne det tilsvarende, vi vil, som ordføreren siger, fjerne alt det øgede bureaukrati, som er 17.900, hvis ikke jeg husker meget forkert, administrativt ansatte, som den her regering eller i hvert fald Mette Frederiksen er lykkedes med at øge administration med. Det vil vi jo komme med nogle meget konkrete forslag til hvor er. Men det er naturligvis ikke på det her forslag.

Jeg vil først sige, at statsministeren omtales ved titel og ikke ved navn. (Katrine Daugaard (LA): Undskyld!)

Den næste korte bemærkning fra hr. Christian Friis Bach, Venstre.

Tak. Nu har jeg jo været socialordfører i et års tid, og det, der virkelig har forbavset mig, er, at jeg nu i hvert fald for tredje eller fjerde gang har hørt Liberal Alliance tordne hernede i Folketingssalen for mere bureaukrati og flere offentligt ansatte i den ene sag efter den anden, fra adoptioner og danmarkskort og herberger og til nu det her forslag – én lang stemme for flere offentligt ansatte på det sociale område og mere bureaukrati. Det er jo overraskende, for jeg troede ligesom – læs mine læber, eller hvad man siger på dansk – at hos Liberal Alliance var det nok det modsatte. Men jeg vil jeg vil bare gerne høre ordføreren anerkende simpel hovedregning. Der er 1.000 bosteder. Jeg har selv prøvet at lave regnskaber, og det tager mindst en måned, men lad os så sige, at det tager lidt under en måned for en offentligt ansat at lave det for de bosteder, og så snakker vi op mod 50 eller 100 ekstra offentligt ansatte og et tocifret millionbeløb i udgifter. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Det er ikke de svar, jeg har fået, når vi har stillet spørgsmål om det, så nej, det anerkender jeg ikke umiddelbart. Men jeg er med på, det koster noget at skulle lave regnskaber. Det koster også noget, at man skal betale en revisor for at tjekke dem efter. Det koster noget. Men det gør det jo også for de private, og der lægger folk det jo oven i taksten. Og et af de problemer, vi har, er jo, at taksterne og kvaliteten, ja, stort set alt, ikke er sammenligneligt, når vi kigger på tværs af mange former. Det er et kæmpeproblem ikke kun i forhold til at kunne styre det herindefra lovgivningsmæssigt, men sådan set også i forhold til at vide, om vi bruger pengene rigtigt, om vi får den rette kvalitet for pengene, og ikke mindst om borgerne får det bedre.

Spørgeren.

Så ordføreren har ikke sådan helt regnet på det, men ja, det kommer til at betyde en meget betydelig forøgelse af antallet af offentligt ansatte på det område, og det kommer til at betyde et tocifret millionbeløb i ekstraudgifter. Det er simpel hovedregning. Det kunne ordføreren selv have gjort. 1.000 regnskaber, hvor lang tid tager det? Hvis ordføreren havde erfaring fra det private erhvervsliv, ville ordføreren vide, at det tager lidt tid. Og jeg ved, at ordføreren har nogle erfaringer, som ordføreren bærer med sig.

Men det her er jo så en mistillidserklæring til kommunalbestyrelsen, for kommunalbestyrelsen er jo dem, der skal holde øje med, at pengene bliver brugt rigtigt. Så det her er jo én lang mistillidserklæring til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som sidder og styrer de offentlige budgetter og sidder i budgetforhandlinger og tager stilling til, hvor mange penge man skal bruge på de enkelte områder. Har ordføreren slet ingen tillid til, at den styring, som kommunalbestyrelsesmedlemmer foretager af kommunernes økonomi?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at vi har stillet spørgsmål til ministrene om, hvad det her ville koste, og har fået at vide, at det samlet set vil øge bureaukratiet en lille smule, men til gengæld vil vi spare mange penge, var endda det, der blev svaret. Der blev ikke sat noget beløb på, men man regnede med, at det, vi foreslår i LA at gøre på socialområdet, samlet set ville gøre, at man fik langt bedre økonomistyring og derfor ville spare. Det er jo det, det her handler om, fordi vi jo netop lige nu ser, at vi bruger 1 mia. kr. ekstra årligt på det område. Der burde ordføreren da være en lille smule interesseret i, hvordan vi får stoppet den vækst.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.