Mange tak, hr. formand. Jeg synes, der er noget agtværdigt over det her forslag. Det agtværdige er forsøget på at udstille den mærkværdighed, at det at brænde en koran af, man selv ejer, kan give op til 2 års fængsel, alt imens det at skænde religiøse symboler ude i offentligheden kan give helt op til halvandet års fængsel, og det er så symboler, man ikke selv ejer, man ikke selv har noget ejerskab over, og man ikke selv har nogen andel i. Der synes jeg jo sådan set, at det at udstille det hykleri er fint og godt.
Men når vi så kommer til det med, hvad man så skal bruge det her forslag til andet end det, begynder jeg at tvivle mere. For vi må også konstatere, at jeg ikke tror, at det jødiske mindretal har glæde af at blive udstillet via lov som nogle, der på den her måde har brug for en ekstra beskyttelse af deres mindesten eller lignende. Der tror jeg, at man skal anskue det at skænde gravsteder og at skænde mindesten generelt i det danske samfund som værende ligestillede, uanset om de er religiøse for den ene eller den anden gruppe. Så om det er en kristen mindesten eller et kristent gravsted, der skændes, eller om det er et jødisk gravsted eller en jødisk mindesten, så bør straffen og sanktionerne være de samme, så det bør stilles lige. For jeg tror ikke, det gør mere eller mindre ondt på den ene eller den anden gruppe. Så kan man selvfølgelig diskutere, om det er for at være præventiv i sin indsats, at man vil straffe hårdere, og så er spørgsmålet, om ikke allerede en straf på halvandet år vil være rigelig.
Men nu har jeg muligheden for også lige at tale lidt om koranloven i den her forbindelse, og så vil jeg da også nævne, at den jo er problematisk i sig selv, idet den netop går ind og straffer folk for at brænde deres egen ejendom af, og det giver jo ingen mening, at den vil gøre det. Eller den straffer det, som Firoozeh Bazrafkan gjorde – som De jo også nævner, hr. Mikkel Bjørn – nemlig at rive den på et rivejern foran ambassaden til det land, hvor lederen af landet netop havde sagt, at kvinder hørte til i køkkenet, og så var der jo denne her lille kvinde, der med allerstørste ynde stod og brugte et køkkenredskab til at rive den bog i stykker, hvormed man begrundede det budskab, at kvinder hørte til i køkkenet. Så ja, der vil jeg sige, at det er en skøn ting.
Der er andre ting, som er problematiske ved koranloven. Lad os da endelig også udpege det, at man jo har lavet det her smuthul for kunstnerisk frihed i den. Det smuthul eksisterer reelt ikke, for kunstnere ved jo ikke, om de kan udstille det her med en del af Koranen i, uden at de så alligevel risikerer at blive straffet i 2 år. Og dermed har det jo det, der på moderne dansk hedder en – og jeg beder om tilgivelse fra formanden – chillingeffekt, altså, at man netop egentlig har et de facto-forbud alligevel, ved at kunstnerne ikke tør udstille den kunst, de har lavet, hvor Koranen indgår som en lille del, selv om der står i loven, at man kan. For man ved jo ikke, hvor meget »en lille del« er, og dermed ved man ikke, om man risikerer et sagsanlæg og dermed op til 2 års fængsel alligevel for at gøre det. Så det synes jeg sådan set betyder, at det smuthul, som man var stolte af at have lavet både fra kulturministeren og justitsministerens side i netop den lov, ikke rigtig eksisterer.
Men jeg vender igen tilbage til det her med de jødiske mindesmærker og lignende. Altså, vi kan godt diskutere en generel strafskærpelse på området. Jeg vil også gerne være med til at diskutere det. Men hele idéen om, at det skulle gælde udelukkende for jødiske gravsten og mindesmærker, finder jeg lidt mærkværdig. For det må jo være den samme ting, der skal gælde for alle typer af religiøse mindesmærker. Tak.