Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 109:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.02.2025).

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Det, som Enhedslisten har fremsat forslag om, er at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og at komme med forslag til, hvordan vi i Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

Der er kommunalvalg i år. Hvad ønsker man ude i kommunerne? Man ønsker langt bedre vilkår for at sætte solceller på egne bygninger, så man kan dække en større del af sit eget energiforbrug med solceller. Hvorfor ikke imødekomme det? Hvorfor have sådan nogle bureaukratiske regler om, at man i hver kommune skal lave et selvstændigt energiselskab, som måske skal håndtere en relativt lille opgave? Det er uforståeligt.

Jeg synes, det er beskæmmende at se, at man i Malmø laver en negativ reference til Danmark. Man vil gerne sætte langt flere solceller op på offentlige bygninger i Malmø, og så siger man samtidig, at man ikke vil gøre det under samme vilkår som i Danmark. Så det er altså blevet kendt ud over landegrænserne, at vi ikke er et foregangsland, når det drejer sig om solceller på offentlige bygninger.

Vi har faktisk flere aftaler om at firdoble den vedvarende energi på land. Jeg har forstået på klima-, energi- og forsyningsministeren, at det er lidt svært at nå i mål med den firdobling. Jamen så skal man jo finde på nye tiltag, og et af tiltagene kunne være at lempe på reglerne for kommuner, regioner og stat, sådan at vi på bygninger dér kan få flere solceller op og har en bedre chance for at nå i mål med vores politiske aftale.

Så er der jo nye krav fra EU, og det er sådan set både for eksisterende og nye kommunale bygninger, og der er en lang række krav, som senest i det ene og det andet år skal opfyldes. Hvorfor ikke gøre det hurtigst muligt i stedet for at have en fodslæbende tilgang til det? Så det handler anden del af vores beslutningsforslag om, nemlig om at leve op til de nye EU-krav og gøre det hurtigst muligt. Tak.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet, og tak for forslaget fra Enhedslisten. Forslaget er todelt. Det handler både om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger, og så handler det om, hvordan Danmark hurtigst muligt kan implementere EU's bygningsdirektiv. Jeg vil starte med at erklære mig enig i det, som jeg forstår som det overordnede mål med Enhedslistens forslag. Vi skal have mere grøn strøm i Danmark på en effektiv måde, så det kan øge vores konkurrenceevne og vi kan opnå større energiuafhængighed. Vi skal bruge vores politiske energi på at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for udbygningen og skabe gode rammevilkår for dem, der ønsker at sætte solceller op på tage. Som politikere har vi samtidig ansvaret for, at udbygningen sker på en hensigtsmæssig måde, og jeg noterer mig også, at Enhedslisten er med i flere af de aftaler, som i dag regulerer området.

Selv om de største solcelleanlæg er at finde i det åbne land, sker der i de her år også en stor udbygning med solceller på tage. Den samlede kapacitet for solceller på tage er steget med 95 pct. siden 2020 og udgør i dag cirka en tredjedel af den samlede solcellekapacitet i Danmark. Det er i sidste ende efterspørgslen, der afgør, hvad der kommer op, og det skal vi selvfølgelig holde fast i. Vi får den mest effektive omstilling ved at lade markedskræfterne arbejde for os.

Regeringen arbejder allerede på at fjerne barrierer for flere solceller på tage. For eksempel fremsatte vi i marts et lovforslag, der bl.a. skal fremme flere solceller på erhvervsbygninger. Det sker som led i den solcellestrategi, vi præsenterede sidste forår. Konkret skal lovforslaget gøre det mere attraktivt at lease solcelleanlæg på de bygninger. Derudover vil regeringen i 2025 åbne en tilskudspulje til støtte til solceller på etageejendomme. Det skal bl.a. gøre det mere attraktivt at sætte solceller op på tage af almene boliger samt andels- og ejerlejligheder.

Vi kigger også på, om reglerne for kommunernes modregning af økonomiske gevinster ved egenproduktion af solcellestrøm bør justeres. Det vil give mindre bøvl og færre indrapporteringskrav for kommunerne. Jeg vil samtidig nævne, at Energistyrelsen altid står til rådighed med vejledning og sparring til de kommuner, der gerne vil bidrage til mere grøn strøm.

Selv om elforsyningen ikke er en klassisk kerneopgave for kommunerne, spiller flere kommuner allerede en aktiv rolle i udbygningen af vedvarende energi. Det synes jeg grundlæggende er positivt, men det skal selvfølgelig ske på en gennemtænkt og hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt at huske på, at vi i Danmark længe har haft bred politisk opbakning til kravet om selskabsudskillelse. Først er det blevet vedtaget i 1999, og senere er det blevet genbekræftet i 2020, hvor forslagsstillernes parti også bakkede op.

Hvis man nu ønsker at fjerne dette krav, taler vi om et udgiftsdrivende tiltag, og det vil kræve en klar plan for finansiering. Det er et vigtigt hensyn, som vi skal have med i overvejelserne, og som jeg har en klar erindring om at Enhedslisten over for andre partiers forslag har sat som et krav. Jeg husker, at da vi diskuterede Niels Bohr-kommissionen, afviste Enhedslisten bl.a. det forslag med den begrundelse, at man ikke kunne stemme for beslutningsforslag, der var udgiftsdrivende, uden at anvise en tilsvarende finansiering. Jeg erindrer bare om, at det her også koster penge, og at der ikke er anvist finansiering.

Som nævnt berører dagens forslag også EU's nye bygningsdirektiv. Direktivet stiller bl.a. nye krav til etablering af solceller på flere typer af bygninger og skal implementeres medio 2026, så der er altså lidt tid endnu. Det skal vi selvfølgelig gøre på en fornuftig og ansvarlig måde. Det er Social- og Boligministeriet, der har ansvaret for at sætte gang i arbejdet og implementere kravene til solcelleanlæg, og det arbejde bidrager vi selvfølgelig til fra mit ministeriums side. Den konkrete implementering kender vi ikke endnu, men det er en selvfølge, at vi skal leve op til reglerne til tiden. I forhold til hvilken proces der følger med implementeringen, må jeg henvise til Social- og Boligministeriet, men jeg kan betrygge ordføreren i, at de nok skal blive inddraget i den proces.

Jeg sætter stor pris på, at Enhedslisten ønsker, at vi skal skabe de bedst mulige rammer for udbygningen af solceller på tage, men en fjernelse af kravet om selskabsudskillelse vil føre til et afgiftstab i form af en sparet elafgift for kommunerne, som Enhedslisten altså ikke kommer med forslag til at dække, og derfor kan vi i regeringen samlet set ikke bakke op om Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg nævnte i min begrundelse, at der er et problem omkring det her med at lave et selvstændigt selskab. Men kigger man på vores konkrete beslutningsforslag, står der ikke, at det er det, man skal gøre. Der står sådan set, at Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og komme med forslag til det osv. Så hvis det er sådan, at regeringen synes, at det der med at have et selvstændigt kommunalt selskab er vigtigt, men at der er andre justeringer, man kan lave, med hensyn til tariffer og den slags, så er det jo en løsning, man kan bringe op i det forhandlingsrum, så man ikke kommer ud i det problem, som ministeren nævner. Så ministeren er nødt til at finde på et andet argument for ikke at ville imødekomme ønsket om at indkalde partierne til en forhandling. Egentlig er det jo ret vildt, når nu ministeren har været ude at sige, at ministeren ikke tror, at man kommer i mål med en firdobling af vedvarende energi på land, at man så ikke har indkaldt til forhandlinger. Hvorfor vil ministeren og regeringen ikke støtte, at vi tager den her forhandling om solceller på offentlige bygninger?

Ministeren.

Jeg synes, at det i udgangspunktet er meget naturligt, når et parti beder om forhandlinger, at partiet så siger lidt mere konkret, hvad det er, de vil forhandle om, og at de selv har et konkret forslag, som dialogen skal tage udgangspunkt i. Som jeg nævnte i min tale, er vi ved at kigge på, om vi kan forenkle modregningsregler, og i givet fald kan det være, at det vil kræve en lovændringer, og der vil jeg selvfølgelig indkalde forslagsstillernes parti, som altid, og søge opbakning til det. Men jeg synes altså helt ærligt, at det påhviler forslagsstillere også at komme med et forslag, i forhold til hvad det så er for nogle tanker, forslagsstillerne har, om, hvad der kan forbedre det her. Jeg oplever, at der på den kommunale side peges på det her spørgsmål om selskabsudskillelse. Det har sine naturlige årsager, at det er der. Jeg har ikke hørt om andre ting, kommunerne peger på, men det kan være, at ordføreren for forslagsstillerne kan oplyse mig om det.

Spørgeren.

Ja, jeg har kendskab til en større kommune, som har lavet et kommunalt energiselskab, og som ikke synes, det er rimeligt, at kommunen skal lave sådan nogle investeringer i solceller, som kan tjenes hjem på 30 år, når man ser, at erhvervslivet og andre kan lave investeringerne, der vil tjene sig hjem på under 10 år. Så der er altså nogle tariffer og nogle vilkår, som er helt urimelige, og det er det, som jeg gerne vil have en forhandling med ministeren om. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at ministeren skal forvente, at jeg som folketingsmedlem kender alle detaljerne og alle mulighederne, når man ser på, hvor mange medarbejdere der er i ministeriet, i forhold til hvad der er i Enhedslistens folketingsgruppe.

Ministeren.

Jeg tror, at det, spørgeren peger på, er det generelle princip. I øvrigt er det så ikke mit ministerium, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er ansvarlig for det, og der ligger nogle begrænsninger på, hvor lange afskrivningsperioder der kan være på ting, som kommunerne investerer i, og det er baseret på et princip om at lægge begrænsninger på, hvor store risici nuværende kommunalbestyrelser kan tage på sig i forhold til fremtidige kommunalbestyrelser. Så det er en mere generel ting, i forhold til hvordan kommunernes økonomi er reguleret.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg tror, at nogle af de henvendelser, jeg får allerflest af, er fra folk rundtomkring i landet, der skriver og spørger, hvorfor der ikke er solceller på tagene, og de tror allesammen, de er de første, der får idéen, og så fortæller jeg dem, at det er der mange, mange andre der har sagt til mig, og vi prøver virkelig at arbejde på det. Og det kan også være i motorvejsrabatterne, det kan være mange steder, der er mere intelligente end på marken.

Så jeg synes jo, Enhedslistens beslutningsforslag er jo utrolig relevant, og det kunne også være spændende en gang imellem at idéudvikle lidt i forhandlingerne. For det er tit sådan, at når forhandlingerne kommer, er tingene meget færdige, og at det egentlig er meget små ting, der så er, og det kunne være rigtig fint at blive indkaldt til forhandlinger, eller hvad man skulle kalde det, for at finde ud af, hvad vi har af idéer, og hvad vi kan få af idéer, til at prøve at komme videre med det her. For alle kan se, at der skal solceller op på de tage.

Ministeren.

Altså, hr. Torsten Gejl er en af mine favortipolitikere i det her Ting, det må jeg sige. Jeg holder af jer alle sammen, men, kære hr. Torsten Gejl, vi skal meget snart i gang med at forhandle rammer for havvindmøller. Som vi også har snakket om i de møder, vi har haft, kan det dog, hvis vi går ud og støtter havvind, få den afledte effekt, at rammerne for landvind muligvis bliver lidt mindre gunstige. Derfor er der i mit hoved en naturlig gang i det her, altså at vi først skal vi have aftalt, hvad vi gør på havet, og at vi selvfølgelig så skal have en drøftelse om, hvad der er status på land. Vi får snart en ny opdateret klimafremskrivning, og jeg synes, det er naturligt, at man tager udgangspunkt i de tal.

I forhold til det folkeoplysende element i det her har jeg nogle foreløbige tal fra 2024. De er altså ikke endelige endnu, men de foreløbige tal viser, at der i forhold til det, der installeres i markanlæg og taganlæg, stort set er en lige hurtig udbygning. Så der sker faktisk i de her år noget på tagene, og det er jo selvfølgelig, fordi priserne på anlæggene er kommet ned. Så kan det være, at folk er utålmodige, og at de vil have mere, men der sker altså i de her år noget på tagene.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg hører ministerens tale på den måde, at der faktisk er nogle ting på vej, man er ved at kigge på, og at man egentlig også har nogle idéer til, hvordan man kan gøre det lidt bedre med solcellerne, og at ministeren faktisk gerne vil have flere solceller på tagene. Så mit spørgsmål er, om det ikke ville være verdens billigste ministerpoint at sige ja til det her forslag.

Ministeren.

Nej, vi kan ikke sige ja til beslutningsforslag, som indeholder en økonomisk konsekvens, som ikke er dækket, og jeg har i min tale også sagt, at der er elementer, bl.a. det her omkring modregningsreglerne på det kommunale område, som vi er ved at bore ud og se, om vi kan fjerne det. Så det drøfter jeg selvfølgelig meget gerne med aftalepartierne.

Så nej, det ændrer ikke på regeringens grundholdning til beslutningsforslaget. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal mødes i forligskredsen og samle op på vores samlede målsætning i forhold til sol- og vindenergianlæg på land, og jeg finder det naturligt, at den drøftelse skal ske, når vi har en opdateret klimafremskrivning, hvor vi har opdaterede tal at tage den ud fra.

Spørgeren? Så går vi videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg troede, at det der med at udpege sin yndlingsordfører var lidt ligesom at skulle vælge mellem sine børn, men når nu valget falder på hr. Torsten Gejl, under jeg ham det.

Jeg synes, at jeg, når jeg lytter efter, hvad ministeren siger som begrundelse for at afvise det her beslutningsforslag, så kan koge det ned til, at det skulle være økonomisk udgiftsdrivende, og det er sådan set også et princip for Radikale Venstre, at der, når vi kigger på beslutningsforslag, så også skal være anvist en finansiering, vi kan se os selv i. Men det her beslutningsforslag handler jo om at indkalde til nogle forhandlinger, og jeg kan godt se, at det er tidsdrivende for alle os, der skal gå til forhandlingerne, men skulle det ligefrem være udgiftsdrivende?

Hvor i det her beslutningsforslag, sådan som Enhedslisten har formuleret det – og jeg er sikker på, at hr. Søren Egge Rasmussen virkelig har tænkt sig om i formuleringen – er det, ministeren ser at det er udgiftsdrivende?

Ministeren.

Lad mig først stå fast, at mit hjerte er så stort, at jeg kan have mange ordførere som favoritter, så det kan jeg fint rumme.

På det her område er kernespørgsmålet, som kommunerne har rejst, spørgsmålet om selskabudskillelse. Det er det ønske, der er rejst fra kommunal side, og som jeg også har hørt forslagsstillernes parti pege på. Jeg vil meget gerne indkalde til drøftelser, når vi har et konkret grundlag for det, og som jeg også har sagt, er vi ved at kigge på, om man kan forenkle modregningsreglerne og dermed også lave en administrativ lettelse for kommunerne, og når det er boret ud, vil jeg selvfølgelig indkalde til en snak om det. Men der skal være et grundlag at tage snakken ud fra, og det grundlag er der endnu ikke, og mens ministeriet arbejder på at bore det ud, er jeg lydhør over for det, hvis partierne har andre forslag, som man ønsker at vi skal kigge på i den proces. Det er selvfølgelig velkomment at sende det over til os.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Socialdemokratiet har historisk arbejdet for udbygning af vedvarende energi i Danmark, og vi arbejder for en fortsat udbygning af sol- og vindenergi og på en måde, hvor det ikke er ét område eller én gruppe, der skal bære hele byrden alene. Vi er optaget af, at vi får grøn strøm nok til at opnå vores klimamålsætninger, og til at vi bliver mere uafhængige både som land og i Europa af at skulle importere energi fra lande, vi ikke så gerne vil importere fra, for nu lige at sige det lidt mildt.

For nogle uger siden havde vi her i salen en debat, der minder lidt om den i dag. Den handlede også om solceller på tage, her er det sådan det mere kommunale, der er fokus på, men det er jo meget det, det handler om, og det bakker Socialdemokratiet op om. Jeg synes, det er positivt, at vi i dag er oppe på, at cirka en tredjedel af solcellekapaciteten i Danmark er på tage. Ministeren kom også lige her med nogle foreløbige tal til dem, vi allerede kender, som jeg synes var interessante og positive, i forhold til at det fortsat er her, der sker en betydelig udbygning. For det er et helt oplagt sted at udbygge med vedvarende energi, her generer det ofte ikke naboer på samme måde som andre steder. Det optager ikke plads fra natur eller anden brug af areal.

Vi er enige i Enhedslistens intention om at ville forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Vi er også tilhængere af EU, hvad Enhedslisten jo egentlig ikke er, men alligevel er forslaget her begrundet i vigtigheden af at forfølge en EU-beslutning. Det er heller ikke længe siden, Enhedslisten flirtede med tanken om at ville have en afstemning om dansk medlemskab af EU. Sådanne varme følelser for det samarbejde og Den Europæiske Union er normalt ikke så fremtrædende i Enhedslisten. Lige på det her punkt er man så til gengæld enig i et bestemt EU-begrundet tiltag, og så er institutionen god nok at kunne læne sig op ad. Det kunne jeg ikke lade være med at bemærke, sådan er der så meget.

Heldigvis er der som sagt de seneste år sket en markant stigning i kapaciteten for taganlæg. Den samlede kapacitet for solceller på tage er steget med 95 pct. siden 2020. Som ministeren var inde på, arbejder regeringen for at fjerne barrierer, som kan stå i vejen for udbygningen med solceller på tage. Senest er der som bekendt fremsat lovforslag, som vi er ved at behandle nu, der giver bedre muligheder for at finansiere opsætning af solceller på tage i form af en leasingmulighed af taganlæg, som bliver mere gunstig end nu. Ministeren tilkendegav også igen, at han er ved at se på, hvordan man kan forbedre modregningsregler i kommunerne, og at administrationen bliver enklere. De ting, der arbejdes med om etageejendomme i forhold til at få flere solceller op der, har hr. Søren Egge Rasmussen og forslagsstillerne jo selv en betydelig ære af. De tilskudsmuligheder, der arbejdes med nu, synes jeg også er værd at tage med i en beskrivelse af, hvad der faktisk sker på området.

Selvfølgelig skal vi leve op til EU's bygningsdirektiv, som det påpeges i beslutningsforslaget, som bl.a. stiller nye krav til etablering af solceller på flere typer af bygninger. Det er vi helt enige i. Direktivet skal implementeres i 2026. Det arbejder regeringen med forarbejdet til, og jeg forstod på ministeren, at ordførerne vil blive inviteret af boligministeren til yderligere drøftelser om den sag. Det er jo altså noget, som skal ske næste år, hvorfor jeg synes, at det her element af lovforslaget lidt løber en dør ind, der er ved at blive åbnet, og som der ikke er nogen grund til at gøre yderligere ved i forhold til beslutningsforslag.

Kernen i beslutningsforslaget er, at man skal droppe selskabsudskillelsen af offentlige solcelleanlæg. Gør man det, vil det jo være sådan, som ministeren sagde, at man vil miste en indtægt i form af el-afgift, som ville skulle finansieres et andet sted. Det anviser Enhedslisten ikke finansiering til i sit forslag. Alle andre relevante diskussioner til side her vil jeg sige, at som princip støtter Socialdemokratiet ikke ufinansierede beslutningsforslag, og derfor kan vi heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen vi foreslår, at regeringen skal indkalde til nogle forhandlinger, og hvis regeringen har gode argumenter for, at der er nogle bestemte ting, man ikke kan og må osv., er det sådan, og så må man finde på andre ting. Jeg synes da alligevel, at der er en lille åbning, for ministeren lovede før, at man ville kigge på noget. I forbindelse med det lovforslag, vi havde omkring leasing, har jeg stillet officielle spørgsmål om, om de der erhvervsbygninger også omfatter kommuner, for hvis det gør, er jeg med på, at det kan være, at vi har løsningen der. Lad os da tage en forhandling om det.

Jeg synes, det er ret utroligt, at man ikke engang kan blive imødekommet med at få en forhandling. Det behøver ikke at være dyrt, I behøver ikke at lave kaffe, jeg kommer også gerne uden kaffe til sådan en forhandling. Det kan sådan set være helt gratis.

Med hensyn til EU, hvorfor ikke gennemføre det hurtigere, end EU kræver? Der står jo i det der direktiv, at det senest skal være i 2027, så hvorfor ikke indføre det i 2026? Kan ordføreren forklare det?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det ikke er forplejningen på det her ministerområde, der gør det dyrt, når man ved, hvad der serveres hos klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er da en udmærket kaffe, men ellers hører jeg fra andre ministerier, at det er et noget andet traktement, der bliver fisket op med. Nej, det er jo konsekvenserne af det, der egentlig ligger bag Enhedslistens forslag, som, uden at jeg har tjekket det efter en ekstra gang, koster et trecifret millionbeløb, vi taler om. Når man foreslår det, er man selvfølgelig nødt til at have en idé om, hvordan man vil finansiere det.

Socialdemokratiet som parti og jeg som ordfører er jo ikke dem, der kan indkalde til forhandlinger. Ministeren har tilkendegivet, at det gør han sådan set gerne, når der er et grundlag for det, og det tror jeg altså er så langt, vi kommer i debatten her, og det har Enhedslisten da så trods alt fået ud af bestræbelserne her, altså at ministeren faktisk gav den tilkendegivelse i sin besvarelse for et øjeblik siden. Men det ændrer ikke på, hvor vi som parti står. Det er hos ministeren, det ligger, og jeg forstår godt, at han ikke synes, at der i det her beslutningsforslag ligger et grundlag for at starte forhandlinger nu her.

Spørgeren.

Ja, der er kommunalvalg lige om lidt, og så kan vi så klart ude i alle kommuner sige, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at fremme solceller på kommunale bygninger. De er med i en mærkelig regering, og de kan ikke finde ud af, at man, når solen skinner ned på et tag, hvor solenergien ikke udnyttes, så skulle imødekomme kommunernes ønske om at kunne sætte solceller op der uden at tage noget fra nogen andre. Det er sådan set den historie, som Socialdemokratiet er med til at sikre. Det bliver en fantastisk valgkamp. Der bliver en fremgang til Enhedslisten, det er jeg sikker på, for kommunerne vil have mulighed for at sætte solceller op. Så tak for det negative svar.

Ordføreren.

Måske var det egentlig det, der var beslutningsforslagets pointe, der blev afsløret her, altså at det, vi er i gang med nu, er en forpostfægtning til den kommunale valgkamp. Men hvis Enhedslisten vil det seriøst, må man også sige, hvad finansieringen til det forslag er. Det fremgår jo ingen steder. Er det de samme kommuner, som så skal spare de flere hundrede millioner kroner, det handler om? Jeg tror, at jeg i den paneldebat ville sige, at Enhedslisten efterlader et hul i kassen her, som det måske så er kommunerne, der skal betale. Eller hvad? Hvorfor skal det gå ud over den kommunale velfærd, at Enhedslisten kommer med det her beslutningsforslag?

Jeg kunne også påpege, at Enhedslisten selv er med i den aftale, der siger, at man stadig væk skal have den her form for selskabsageren på det her område. Det er Enhedslisten, og er det så seriøst at gøre sådan her? Nå ja, men det kan være, at vi når derhen en dag. Ministeren har i hvert fald givet en gengivelse, jeg synes vi skal tage med os efter debatten i dag.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Dina Raabjerg. Værsgo.

Tak. Og tak for en fin tale. Jeg vil lige følge op i forhold til det, som Søren Egge Rasmussen startede med at spørge om, altså hvad det præcis er i det her beslutningsforslag, som ordføreren mener der er udgiftsdrivende.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at der i overskriften står noget mere overordnet, men når man læser det, er det, det handler om, jo at afskaffe de kriterier, de regler, der gælder for selskaberne på det her område, altså at kommunerne skal lave de her særskilte selskaber, og hvordan afgiftsstrømmene så er på det område. Og gør man det, som det er beskrevet her, så koster det, som jeg husker det, et trecifret millionbeløb i tabte afgiftsindtægter. De penge skal jo komme et eller andet sted fra, når man så – i hvert fald de partier, der laver finanslov her i landet – skal forhandle det. Nogle kunne også få den tanke, at det skulle kommunerne så selv betale for i kommuneforhandlingerne med penge, der ellers kunne være gået til at bedrive skoler, børnehaver og ældrepleje i Danmark. Men er det det, vi taler om? Hvor er det, vi skal finde de penge henne, som vil mangle, hvis man gør det, som Enhedslisten faktisk beskriver som den indholdsmæssige materie i deres beslutningsforslag? Det er det, der ikke er nogen svar på, og vi stemmer ikke for beslutningsforslag, hvor pengene mangler.

Spørgeren.

Men man kunne vel godt forestille sig, at man bare omlagde tingene, så det var udgiftsneutralt, eller hvad?

Ordføreren.

Jamen hvis det er et konkret forslag, kunne man jo komme med det som forslagsstiller. En omlægning er jo så heller ikke bare et ord, man kan sige. Altså, det ville stadig væk indebære, at der var nogle andre, der på en eller anden måde skulle betale, og hvem det er, fremgår i hvert fald ikke af beslutningsforslaget. Men en regning er der, og hvis ikke vi også har den på bordet, kan vi ikke bakke op om et forslag, der skal pålægge at skabe regningen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Og den næste ordfører i rækken er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Mange tak for det. Og lad mig starte med at sige til hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten, at det her jo sådan set ikke er et ringe forslag. Det er på mange måder et udmærket forslag, men som hr. Søren Egge Rasmussen selv lige har erkendt, så er det en reklamekampagne eller et valgkampforslag og måske ikke et politisk forslag, som kan føres igennem som konkret politisk handling. Derfor kan jeg med det samme afsløre, at vi jo ikke kan stemme for en reklamekampagne for Enhedslisten; vi vil gerne stemme for konkret politisk handling.

Vi er jo helt enige i intentionen her. Vi skal i så høj grad, som det overhovedet kan lade sig gøre, have solcellerne op på tagene. Vi skal have dem væk fra de marker, hvor de i alt for høj grad kan komme til at genere lokale borgere eller lokalsamfund. Vi skal have dem væk, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, fra den gode landbrugsjord. Vi skal have dem op på tagene og meget gerne på de kommunale tage, på sportshaller, på rådhuse, på ældreboliger og på plejehjem. Vi skal have solcellerne op på etageejendommene. Vi skal have dem ud på vandet, hvilket vi i øvrigt her i Folketinget har lavet lovgivning, der kan sikre. Og vi skal have dem ud, hvilket vi i Venstre er meget optagede af, på den jord, der bliver udtaget til at beskytte vores fjorde og havmiljø. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så lad os få solcellerne derud. Det er multifunktionalitet, som det så fint hedder. Tænk, hvis vi både kan sikre mindre kvælstofudledning til vores fjorde og vores havmiljø og mere grøn energi. Og hvis man gør det ordentligt, kan en solcellepark i virkeligheden også bidrage til biodiversitet, og det er der jo gode eksempler på. Jeg har tidligere her fra talerstolen nævnt Skovgaard Energy oppe ved Lemvig, som har samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om at lave solcelleparker, der også kan fremme biodiversiteten.

Tænk, hvis vi kunne forene det på den måde. Det vil vi rigtig gerne arbejde for i Venstre, og derfor har vi jo også presset på for det. Og sammen i regeringen er det jo lykkedes at få lavet en række forslag, som allerede nu sikrer hurtigere og nemmere opstilling af solceller. Det er leasingreglerne, som jo er under lovbehandling i Folketinget lige nu. Det er tilskudsordningen til etageejendomme. Det er de nye samtaler, vi er begyndt på, om modregningsreglerne. Så der sker jo noget, og der sker også noget, når det gælder solcellerne. De flytter i høj grad op på tagene rundtomkring. Det er jo steget med 20 pct. alene fra 2023 til 2024 og 100 pct. over de sidste 5 år, når man ser på, hvor mange solceller der er kommet op på danske tage. Og det er rigtig godt, for det er det, borgerne kan forstå. Man bliver jo glad, når man går ind på en skole og der er solceller. Man bliver stolt som både børn og forældre, når man ser, at den skole, man er på, bidrager til at løse klimakrisen. Det kan også være på sportshallen eller alle de andre steder, jeg nævnte før. Så det er jo rigtig vigtigt, at vi sætter skub i det her.

En af de ting, som Enhedslisten meget sætter fokus på, er jo selskabsdannelsen i kommunerne. Og jeg har sagt, fra talerstolen og også offentligt, at det bestemt er noget af det, jeg synes vi skal se på. Kan vi gøre det nemmere for kommunerne at sætte solcellerne op, uden at de skal igennem hele den proces, der ligger i selskabsdannelsen? Som jeg har forstået det, da man startede, var det jo sådan, at hvis man lavede solceller på en lygtepæl for at få lys i lygtepælene om natten, så skulle man også lave et selskab for hver lygtepæl. Det har vi da trods alt fundet en løsning på, så det ikke er nødvendigt. Og måske kan vi gå videre ad den vej; det er vi i Venstre meget opsatte på at se på.

Jeg lyttede også nøje til ministerens tale og hørte, at ministeren jo også sagde, at det er et af de greb, man kan tage, men det koster mange penge. Det koster penge i form af tabte afgifter, og derfor er det jo noget, der skal håndteres, også i en finanslov eller i en økonomiaftale med kommunerne. Det kræver et grundigt forarbejde, det kræver grundige analyser, og det kræver grundige beregninger, hvis vi skal gå den vej. Det har vi også efterspurgt i Venstre, og det ønsker vi også at vi ser nærmere på. Og jeg ved, at ministeren ser på, hvad vi kan gøre mere, hvordan vi hele tiden kan analysere, hvordan vi kan fremme den grønne omstilling og solceller på tagene.

Men da Enhedslisten på ingen måde har tilvejebragt et beslutningsgrundlag eller en finansiering, kan vi ikke stemme for forslaget. Og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de heller ikke kan stemme for det. Men tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkel kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

I forhold til det med de tabte afgifter er det jo lidt spøjst at opleve, at vi pisker kommunerne til at lave fjernvarmeplanlægning, hvor man får udfaset mest mulig fossil gas, og så taber statskassen penge på det. Men når det drejer sig om solceller på kommunale bygninger, hvor man godt kan opstille et eller andet fiktivt regnskab om, at så kommer staten ikke til at have så mange afgifter på elektricitet, så er det et kæmpe problem. Altså, der er jo noget her, der er helt skævt.

Altså, for mig at se drejer kommunalvalg sig om politik. Det drejer sig jo om, hvad det er for nogle rammer, hvad det er for nogle rammevilkår, Folketinget definerer, i forhold til hvad det er for en energipolitik, man kan føre ude i kommunerne. Mange kommuner har klimamål, og når man i nogle kommuner opsætter solceller på offentlige bygninger, er det for at forfølge sine klimamål, og det gør man så, vel vidende at det er en dårlig investering. Og det er jo ikke rimeligt, at man ikke bare kan have en rimelig investering.

Jeg synes, det er nogle mærkelige præmisser, der sættes op. Altså, vi har jo sol, der skinner ned på nogle tage, og hvor solen ikke bliver udnyttet. Hvad er det, vi taber? Hvad er det, vi taber ved at udnytte den energi? Det hænger simpelt hen ikke sammen for regeringen.

Ordføreren.

I så fald hænger det heller ikke sammen for Enhedslisten, for Enhedslisten stemte for den her lov, som kræver af kommunerne, at de skal lave en selskabsdannelse, altså at de skal udskille det i et selskab. Det skal man jo med vand, spildevand og affald. Og Enhedslisten står bag den her lovgivning, så det hænger jo ikke sammen for Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen.

Men ja, vi skal se på, om vi kan gøre det anderledes, i kraft af at markedssituationen har forandret sig, også for solceller på land, og at de ude i kommunerne er under massivt pres. De kommuner, der går foran i den grønne omstilling – og stor ros til dem – og i en dialog med deres lokale borgere og landmænd prøver at finde nye grønne løsninger, mærker også presset, fordi de da ser, at der er modstand mod solceller, der ligger tæt på borgere eller lokalsamfund eller kan lægge beslag på det, som man hellere så var natur.

Så ja, lad os se på det, men Enhedslisten stod bag den her lovgivning. Vi har sagt, at vi ønsker at analysere, om vi kan gøre det anderledes, og det er vi sikre på at regeringen er villige til at se på.

Spørgeren.

Jeg har analyseret på den lovgivning, jeg var med til at vedtage, og jeg vil gerne være med til at ændre den lovgivning. Jeg har set på de budgetter fra Aarhus Kommune, som opstiller regnskaber og budgetter for, hvad det er, man kan have af indtægter ved at investere i solceller på kommunale bygninger, og kan se, at der kan være en eller anden tilbagebetalingstid på 30 år. Det synes jeg ikke er rimeligt, og derfor er det da rimeligt nok, at man så her i Folketinget drøfter, hvordan vi kan ændre på et helt urimeligt krav til kommunerne om, at alle kommuner skal opstille sådan et selskab.

Hvis ordføreren virkelig vil have solceller på kommunale bygninger, skal man presse på for at være med til at drive, at vi kan få de her forhandlinger.

Ordføreren.

I Venstre har vi længe sagt, at vi ønsker at se på det her område og analysere, hvorvidt vi kan fjerne kravet om selskabsdannelse. Men vi har jo allerede taget en række andre initiativer til at fremme opsætningen af solceller. Leasingreglerne gør det nemmere for kommunerne at gå ind og lægge solceller op, og dem har vi jo under behandling her i dette Ting.

Men det, jeg ikke synes er seriøst fra Enhedslistens side, er, at man ikke prøver at gå i en politisk dialog, at man ikke prøver at få fremskaffet et ordentligt beslutningsgrundlag og et finansieringsgrundlag, men at man laver noget, som er en reklamekampagne frem mod et kommunalvalg, her i Folketinget, er ikke seriøst. Og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak for talen. Det var egentlig ikke, fordi jeg havde tænkt mig sådan at spørge om noget, men nu gentog ordføreren det her med, at man ikke ville bakke et forslag, der kommer fra andre partier, op, fordi det kan anses for at være et reklameforslag. Men sidder vi ikke her for at kigge ind i tingene, for at finde ud af, om der er nogle problemer, og om der er nogle løsninger, og hvis der ellers er et problem og der her er en mulig løsning, så bør man da gå seriøst ind i det, uanset hvilket parti det er, der har fremsat det. Mener ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Altså, jeg noterede jo bare, at hr. Søren Egge Rasmussen selv lagde vægt på, at det her var godt for Enhedslisten frem mod kommunalvalget. Men i Venstre har vi det princip, at hvis vi skal vedtage forslag i Folketingssalen, så skal der være finansiering med. Det var engang også et princip, som Det Konservative Folkeparti bakkede op om, da Det Konservative Folkeparti også i sin tid var regeringsbærende.

Ja, det mener vi fortsat i Venstre, altså der skal være finansiering bag de forslag, der ligger, og som vi vedtager her i Folketinget. Og det her vil medføre betydelig afgiftstab, og det skal vi have håndteret, før vi kan stemme for sådan et forslag. Det er derfor, vi stemmer imod, og det er det, jeg har sagt fra talerstolen.

Spørgeren.

Tak. Nu spurgte jeg ikke, hvad Det Konservative Folkepartis politik var. Det tænker jeg nok at jeg har en lillebitte smule mere forstand på, end ordføreren fra Venstre har, kunne man formode. Det, jeg spurgte til, vedrører, at hvis et forslag fra et andet parti ellers er fornuftigt, så er det vel ikke en begrundelse for at være imod, at det kommer fra et andet parti. Er det korrekt forstået, at det mener ordføreren egentlig heller ikke.

Ordføreren.

I Venstre tager vi rigtig mange gode forslag ind fra andre partier, fra private virksomheder, fra folkelige foreninger og, ja, sågar fra EU og ser på dem og analyserer dem, men vi har som et krav, at der skal være finansiering bag de forslag, der lægges frem i Folketingssalen. Jeg udtalte mig ikke om Det Konservative Folkepartis politik i al almindelighed, men reflekterede blot over, at ordføreren jo fremførte som spørgsmål, hvorfor vi ikke kunne stemme for dette forslag. Og der sagde jeg, at det er, fordi det ikke er finansieret, og at den linje havde Det Konservative Folkeparti også engang her i Folketingssalen.

Den næste, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo altid dejligt at høre en Venstremand stå og sige: Vi har aldrig stemt for noget uden finansiering. Det kan man jo undersøge om Venstre nogen sinde har gjort. Det er jeg næsten sikker på at man har.

Men det er jo et rigtig godt forslag. At hr. Søren Egge Rasmussen så helt koldt konstaterer, at det også er det i forhold til kommunalvalget, er jo bare faktuelt. Det er det jo, for det er et rigtig godt forslag. Men når nu man er lidt bedre end os andre, kan jeg næsten mærke på det herinde, kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke har taget det her beslutningsforslag og for længe siden er kommet med et lovforslag om det selv. Det giver jo rigtig god mening. Faktuelt er det et godt forslag.

Er ordføreren uenig i, at der er meget lavthængende frugter, og at de har hængt der igennem mange kommunalvalg tilbage i tiden? Er det bare det, at Venstre ikke rigtig kommer ud over rampen? Man vil gerne snakke, men man kommer ikke ud over rampen. Er det ikke bare konstateringen her? For man er ikke selv kommet med et lovforslag og kommet med finansieringen. Så man synes, at det er dårligt, at det skal op på tagene; man har ikke selv fået idéen, hverken nu eller i årtier forud. Så er det ikke bare det, der igen viser sig ved Venstre?

Ordføreren.

Jeg må sige, at hr. Kim Edberg Andersen taler imod bedre vidende. Man kan jo se de lovforslag, der allerede ligger i Folketingssalen, om at få solcellerne op på tagene – tilskud til etageejendomme, leasingregler, at få dem ud på vandet, hele spørgsmålet om det, vi også behandler her i Folketinget, der kan sikre, at vi får den grønne energi ud på vandet i højere grad. Og ja, jeg har sagt, at vi også ønsker at se på modregningsregler eller selskabsdannelse i kommunerne, men markedssituationen har forandret sig. Det er jo kun kort tid siden, at det her var en rigtig god forretning, og kommunerne burde være gået i gang der. Nu er markedssituationen ændret, og derfor står bøvl og bureaukrati i vejen, og det er vi villige til at se på. Men ja, vi ønsker at finansiere de forslag, vi lægger frem i Folketingssalen. Vi ønsker at være økonomisk ansvarlige, og det håb havde jeg faktisk også for det parti, som hr. Kim Edberg Andersen er medlem af.

Spørgeren.

Jeg tror, der er masser af Venstres vælgere, der tænker, at den regering, man sidder i, ikke har den økonomiske ansvarlighed, man lovede inden valget. Men lad nu det være. Det er rigtigt, at man har lavet nogle rigtig gode forslag i Venstre, altså om CO2-afgift på landbrug osv., og det har været supergodt. Men enten ved Venstres ordfører det ikke, eller også har han ikke sat sig ind i det, men kommunerne har jo råbt om den her problemstilling i årtier, så det er jo ikke bare, fordi der lige er noget, der har ændret sig for nylig, og det nu ikke kan svare sig længere. Det er vel, fordi Venstre, som de plejer, har sovet i timen. Nu blev de overhalet af et rigtig godt forslag fra Enhedslisten, og nu er de rigtig kede af, at næste gang de skal ind i ministerbilerne, bliver det på Enhedslistens bekostning. Er det ikke bare det? I har sovet i timen i Venstre.

Ordføreren.

Jeg kan jo bare notere, at det i høj grad er ude i Venstrekommunerne, at man virkelig tager den grønne omstilling meget alvorligt og man ligger forrest, når det gælder om at sikre grønne løsninger og mere vedvarende energi. Det har jeg den største respekt for. Vi lytter meget til vores kommunale bagland, og det har vi også gjort på det her område. Derfor har jeg sagt: Ja, lad os se på, om vi kan gøre mere for at fremme opsætningen af solceller på kommunale bygninger. Det har ministeren også indikeret at han er villig til at se på. Det er konkret politik. Det er sådan, man agerer som regeringsparti; man analyserer, man finansierer, og man fremsætter forslag i Folketinget, som bliver til noget, og som ikke bare er en del af en reklamekampagne. Og det er der, vi er som parti.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak. Velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg har fået fornøjelsen af at være her i dag, da vores normale ordfører ikke havde mulighed for at deltage. Når man bor i No i Vestjylland, ved man godt, hvem det er, der skal tage fra, når vi taler om grøn omstilling. Vi har de store, smukke åbne landskaber, og det er her, vind blæser stærkest, ja, faktisk siger vi, at 95 pct. af tiden blæser det, og de sidste 5 pct. stormer det. Af samme grund kan man ikke stå noget sted i Ringkøbing-Skjern, uden at man kan se vindmøller. Man kan heller ikke gå ret langt uden at møde en projektmager, der har fået den idé, er det er vores åbne landskaber, der skal fyldes med solpaneler. Der er et helt vanvittigt pres på borgerne i vores landdistrikter, fordi de igen og igen oplever, at det er i deres baghave, der skal tjenes penge på den grønne omstilling.

En måde at lette presset på vores landdistrikter på er at gøre netop det, som foreslås i dette beslutningsforslag, hvor Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og at komme med forslag til, hvordan Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

Danske kommuner ejer næsten 15.000 bygninger, der har et tagareal på ca. 30.000 m². Der er selvsagt et enormt potentiale i at udnytte disse arealer, så man ikke skal plage indbyggerne på landet yderligere. Desuden har lokal energiproduktion den store fordel, at den mindsker presset på vores elnet, og jeg kan jo forstå, at det kniber lidt med at få ledningerne rullet ud til de kæmpestore VE-anlæg, der desværre er på vej i form af endeløse rækker af solpaneler. Der er en række udfordringer, som det virker underligt at man ikke for længst har fået styr på. Man har f.eks. et krav om, at kommunerne skal oprette et særskilt selskab for at drive solcelleanlæg, hvilket vil medføre ekstra omkostninger til etablering af en bestyrelse og til moms, elafgifter, administration og revision.

Lad os nu få fjernet de krav, og lad os få fjernet kravet om elafgift på egenproduceret strøm, så solcelleinvesteringer på offentlige bygninger bliver mere rentabelt. Der er et stort potentiale i at producere strøm på tagene af vores offentlige bygninger. Beregninger viser, at man kan producere helt op til 1 gigawatt her, hvilket svarer til en 25-procentsforøgelse af vores nationale solcellestrøm. Så lad os komme i gang, ikke mindst for vores landdistrikters skyld.

Med de ord kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne varmt støtter B 109. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, og det er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialisisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte forslaget her. Som så mange andre i salen er vi i SF enige med forslagsstillerne i, at det vil være fornuftigt at se på, om vi kan forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Vi bakker også op om ønsket om at få lagt en plan for, hvordan vi sikrer, at Danmark lever op til de nye EU-krav om at udnytte offentlige bygninger til at høste solenergi. Så jeg kan derfor med det samme sige, at vi støtter forslaget her.

I SF mener vi, at det vil være oplagt at se på, om der kan lempes på kravet om, at kommunerne skal oprette et særskilt selskab, når de etablerer solceller på de kommunale bygninger. Vi tænker, at det her krav måske, hvem ved, udspringer af en bekymring for, at solceller på kommunale tage kan få unfair skattefinansierede konkurrencefordele i forhold til private energiselskaber. Jeg tænker bare, at givet de stramme budgetter i kommunerne tvivler jeg på, at det er en så væsentlig problemstilling igen, uagtet at der måske er nogen, der har den bekymring.

I SF er vi til gengæld ret optaget af, at der skal betales elafgift af den strøm, der produceres på de kommunale tage, for ellers giver vi et indirekte statslig tilskud til solceller på kommunale tage, som overstiger, hvad vi har givet af støtte til andre former for vedvarende energi tidligere. Så det synes jeg er ret væsentligt. Men overordnet set synes jeg, at det her er utrolig klogt, og SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg har oprigtig talt været lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle anbefale Liberal Alliance stillede sig her. Men i Liberal Alliance støtter vi decentralisering af energiproduktion, og at borgere, selskaber, offentlige institutioner og alt muligt andet skal kunne være mere eller mindre selvforsynende, om de ønsker det. Jeg ved, at forslaget stilles som en reaktion på, at regeringen hverken i sin solcellestrategi eller efterfølgende har fremlagt nogen som helst konkrete bud på, hvordan man kunne gøre det nemmere for kommuner at opstille solceller på tagene.

De nuværende regler om, at kommuner og regioners egenproduktion af el skal udøves i særskilte selskaber med begrænset ansvar, gør det besværligt og uattraktivt at opstille solceller på offentlige bygninger. Så vi ender med at støtte forslaget, fordi vi er enige i målet og vi er enige i, at regeringen bør komme i sving med løsninger. Vi er formentlig nok ret uenige med Enhedslisten i metoderne, og hvordan de lige præcis synes strategien skal udformes, men det må blive debatteret i de forhandlinger, som der opfordres til at blive indkaldt til.

Hvordan det finansieres, svæver så også lidt i luften, men Liberal Alliance udviser nu det storsind, som Enhedslisten ikke udviste over for Liberal Alliance. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. En gang imellem kommer der jo et beslutningsforslag, som man bliver – og så må jeg spørge formanden: Må man sige pissesur? – knotten over at man ikke selv har fremsat, og sådan et forslag har vi her. Hermed er der givet et verbalt spark over skinnebenet til hr. Søren Egge Rasmussen for ikke at have spurgt, om vi ville være med. Så kunne det også være, det havde været lidt skarpere omkring det der med økonomien, som alle brokker sig over.

Vi er i fuld gang med at miste både borgernes og byrådenes opbakning til den grønne omstilling. Alting handler om kæmpestore nationale projekter, store løsninger og store vedvarende energi-projekter, som pløjer igennem landskabet, og vi fnyser af det mindre og nære, som gør, at folk – dig og mig – oplever, at man gør en forskel, og det kan simpelt hen ikke blive ved med at holde til det. Borgerne, virksomhederne og kommunerne ender med at blive en modstander i den grønne omstilling og for vores grønne ambitioner. Selv Klimarådet har opdaget, at det vist ikke er så godt, at vi ikke har borgernes fulde opbakning til det her. Det var de inde på, da de besøgte udvalget sidste gang.

Kommunerne vil faktisk gerne opsætte solceller, men de mødes af bureaukrati og ringe økonomi, og kravet om, at de skal oprette et selvstændigt selskab for at opsætte solceller, er bare en barriere, og det er ærlig talt også noget pjat, al den stund at vi i forvejen giver dem lov til at lægge solceller på, hvis det er en ny installation. Så det er lidt nogle pseudoregler, når en ny børnehave kan få lov at få solceller, uden at man skal lave et selskab, men hvis man lægger solceller på en gammel børnehave, ja, så skal man oprette et energiselskab. Kom nu ind i kampen. Det her er jo sørgeligt komisk.

Regeringen har i sin solcellestrategi fra maj 2024 ikke præsenteret løsninger, som reelt fjerner barriererne for kommunerne. Man henviser til, at der er en løbende dialog med KL, men det er jo tydeligt for selv den største sinke, at det ikke fører til en snus. Vi behandler løbende EU-lov på det her område. Signalerne fra EU er tydelige. Det skal gøres attraktivt at sætte solceller op, og det skal være attraktivt at dele energi i fællesskaber, både hos private, i virksomheder og i det offentlige. Men mange års danske dogmer og gammel lovgivning står i vejen for det, og det står i vejen for, at vi kan favne formålet fra EU, og det er superærgerligt, for vi ryster jo ikke på hånden et øjeblik, når vi bruger milliarder på de helt store grønne projekter, som der er få borgere, som bakker op om.

Man behøver ikke dele ideologi med Enhedslisten for at se, at de har fat i den lange ende af det her emne, uanset om der kan være noget med detaljerne, så derfor støtter vi intentionen i forslaget, så det kan blive lettere for offentlige, både kommuner og regioner, at opsætte solceller, og der kan sagtens være noget med et økonomisk aspekt i det her, som ikke er afdækket, men det er jo så det, man kan finde ud af: Hvad er det for nogle konkrete forslag, vi vil lave, og hvad vil det i givet fald koste? Så derfor bakker vi op om forslaget om, at regeringen indkalder til forhandlinger om, hvordan vi kan forbedre rammerne for solceller på offentlige bygninger. Så tak for forslaget, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for talen, og undskyld, at jeg ikke har inviteret De Konservative med. Jeg skal prøve at huske, om det kan være en mulighed en anden gang. Nogle gange går jeg ind for det der ubureaukratiske med, at nu kører vi bare. Sådan er det. Jeg har også den der refleksion over, at der er noget, vi understøtter med milliarder, f.eks. brint, brintinfrastruktur og CO2-lagring, og så skal man være så nidkær, hvis en kommune kommer til at have en mindreudgift, hvis det er sådan, at man gav dem lov til at have solceller, hvilket jo godt kan bidrage i den klimakamp, som vi står midt i.

Så jeg synes, at der er noget, der er virkelig skævt, og det kan være, at vi via udvalgsbehandlingen kunne få præciseret, hvad skyggeprisen egentlig er på det her, hvis staten taber en anelse i forhold til nogle afgifter, ved at en kommune får en bedre økonomi af at sætte solceller op.Men altså, udgangspunktet er jo, at den solenergi, der strømmer ned på tagene, ikke udnyttes. Så vi skulle da gerne kunne finde på løsninger, hvor vi får flere solceller på tagene. Altså, det her er så indlysende. Jeg sikker på, at der er mange konservative borgmestre, som vil være enige i, at det er et godt forslag, vi har fremsat.

Ordføreren.

Det tror jeg netop at hr. Søren Egge Rasmussen har fuldstændig ret i. Vi har flere konservative kommuner, som kigger på alle mulige mærkelige modeller. Da jeg selv var i byrådet i Ikast-Brande, var vi inde at kigge på lige præcis solceller på tagene. Der var faktisk mig, der satte det på dagsordenen. Efter alle mulige beregninger vendte forvaltningen tilbage og sagde: Det er usikkert, det er bøvlet, og vi anbefaler et nej. Så kan jeg stå der med alle mine talenter og sige: Jeg vil da godt betale en lille smule for det. Men hvis det er sådan, at der er andre, der synes, at det er for bøvlet, bliver det bare svært.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren også de her kommende EU-krav, og der er jo så nogle årstal for, hvornår man skal opsætte solceller på eksisterende og nye bygninger. Der står jo så, at det senest skal ske det ene og det andet år. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke det ville være en fordel, at vi tager de krav fra EU og opfylder dem hurtigst muligt, for så kunne vi måske få nogle solceller op på de offentlige bygninger.

Ordføreren.

Hvis jeg nu, selv om jeg kun har været her et år, skal være lidt erfaringsramt, ville mit gæt være, at des tættere vi kommer på den der dato, des større er sandsynligheden for, at der vil komme et lovforslag her i Folketinget, hvor vi bemyndiger ministeriet til selv at fastsætte en masse lovgivning. Hvis vi nu netop var lidt proaktive, kunne det rent faktisk være, at det blev en demokratisk proces.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag. I lighed med Konservative havde vi også gerne ikke bare støttet, men også været med til at fremsætte forslaget. For det er vigtigt, at vi får gjort det smidigere at få sat solceller op på offentlige byggerier. Jeg forstår det sådan set også sådan på debatten, at det er der ikke nogen uenighed om her i salen.

Så ender det med at dreje sig om, hvad det må koste, hvordan et beslutningsforslag er skruet sammen, hvem der har fået idéen og fremsat det, og om der er kommunalvalg eller der ikke er kommunalvalg. For mig at se er det, Enhedslisten beder om med det her beslutningsforslag, er, at regeringen indkalder til nogle forhandlinger, så vi kan få sat os om et bord og få drøftet en problemstilling, som vi alle sammen er enige om. I hvert fald synes vi fra Radikale Venstres side, at det skal være rentabelt for det offentlige at opsætte solceller, som kan dække eget forbrug af elektricitet. Vi synes også, at vi skal få kigget på EU-kravet.

Så derfor bakker vi op om Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg synes, at det er noget pjat fra regeringen, at den ikke vil bakke op, når den omfavner det, så meget som den gør, og så alligevel ender med at henvise til, hvad der for mig at se er ikkeeksisterende argumenter. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. En af de henvendelser, jeg oftest får, er fra en eller anden dansker, der er kørt igennem en eller anden gade i en eller anden by og har kigget op på tagene og tænkt:

Hvorfor er der ikke nogen solceller? Jeg henvender mig til Folketinget og siger: Vi skal da have solceller på tagene.

Det er supergod logik, og det burde vi have haft for længst, og jeg har fået de henvendelser længe nu, så jeg synes da, det er et meget relevant beslutningsforslag, det her, altså at se på, hvordan vi på nogen som helst måde kan fremskynde, at vi får flere solceller op på tagene i en tid, hvor vi jo har brug for strøm som aldrig før.

Det, der så ligesom bliver et argument for Venstre, er, at Enhedslisten ikke har styr på det, for de har selv skrevet under på den aftale, der gør, at man skal oprette selskaber, så de har ikke styr på noget som helst. Det er da det mest old school argument, du kan finde i den her sag. Det gungrer. Man kan næsten høre det brugt 100 eller 200 år tilbage i tiden. Der kan jeg godt lide svaret fra hr. Søren Egge Rasmussen, hvor han siger: Jo, men vi vil gerne forbedre aftalen; vi har læst på det; vi har fundet ud af, at vi gerne vil forbedre det yderligere. Og det er jo derfor, vi er her. Så det der med at holde hinanden op på, at hvis vi først har stemt for noget, kan vi aldrig nogen sinde tillade os at prøve at forbedre det, er jo en af de ting, som er kontraproduktiv i den her sag.

Vi har det sådan i Alternativet, at vi meget gerne vil til forhandlinger om, hvordan vi kan sikre flere solceller på tagene. Der er en masse bureaukrati, vi er nødt til at kigge på. Det er jo nærmest nogle gange umuligt at få lov til at sælge sin strøm osv. Vi vil gerne gøre det lettere både lokalt og i større skala, så meget, vi overhovedet kan. Så vi støtter naturligvis Enhedslistens forslag, og så kan vi jo sætte os sammen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og finde ud af, hvad det her koster. Uanset hvem der skal lave det, koster det jo penge. Og i stedet for at feje et forslag af bordet, fordi det ikke er præciseret, der ikke er budget for det, og der ikke er en finansiering, må jeg sige, at vi vel egentlig er valgt for at prøve at gøre ting muligt. Så hvorfor sætter vi os ikke sammen og laver det i stedet for at hælde et godt forslag ned af brættet, på baggrund af at det ikke er regnet ud og finansieret endnu?

Med hensyn til den del af forslaget, der handler om at sætte noget fart på EU's planer for at få solceller op, kan jeg sige, at vi selvfølgelig også støtter det.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige gøre ordføreren opmærksom på, at vi ikke bruger engelske eller andre udenlandske udtryk. Der havde sneget sig et lille »old school« ind. Der kunne man have sagt »gammeldags«. Vi må lige hjælpe hinanden. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg (formanden udtaler efternavnet med en a-lyd) fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Fru Dina Raabjerg (Dina Raabjerg udtaler efternavnet med en å-lyd). Ja, man bliver så sur nu, når I ikke kan finde ud af det. (Den fg. formand (Birgitte Vind): Ja, det er rigtigt).

Tak til ordføreren for at gribe lige præcis den der lille ting med, at når man engang har stemt for et eller andet, er det ligesom om man ikke kan gøre noget andet. Det er supergodt fanget. Jeg erindrer, og det kan være, at ordføreren også erindrer det, at vi havde en aftale for ganske nylig, der handlede om et prisloft på overskudsvarme. Er det ikke korrekt husket, at regeringen havde været med til at lave det prisloft, og at regeringen selv var med til forholdsvis hurtigt at ændre det prisloft?

Ordføreren.

Jo, formentlig. Fru Dina Raabjerg plejer at have en god hukommelse, så det vil jeg tro er rigtigt, og hvis det ikke er rigtigt der, er det rigtigt i en helt, helt masse andre sammenhænge, heldigvis. For selv om det er sådan, at man ofte siger til partier, at de ikke kan lave noget om, fordi de har stemt for det, så gør regeringen det jo selv hele tiden. Det er vi jo nødt til at gøre. Vi er nødt til hele tiden at forbedre tingene her i landet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, for Enhedslisten, der får ordet.

Tak for debatten indtil nu. Jeg håber, at den kommer til at køre videre i en forhandling med regeringen, når de engang besinder sig. Jeg vil da håbe, at det gør indtryk, hvor mange partier der faktisk har støttet Enhedslistens forslag om, at der skal være en forhandling omkring forbedrede muligheder for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Jeg vil gerne takke Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Alternativet for at støtte det her forslag. Når så mange partier egentlig ønsker, at regeringen indkalder til en forhandling, ville det så ikke være rimeligt, at man gjorde det? Hvad har man at tabe?

Vi er i gang med den her kæmpe omstilling væk fra fossil gas, og den støtter vi fuldt ud. Man taber sådan set penge på det i statskassen. Der kommer ikke så mange afgifter ind fra den fossile gas. Har vi regnet nøje på det? Jeg er ikke sikker på det. Det er nogle gange, at vi har store projekter, hvor der indtræffer sådan en milliardblindhed. Når først et projekt er blevet megastort, er det nogle gange nemmere at få igennem. Så kan man godt bevilge milliarder til brintinfrastruktur og CO2-lagring, støtte til brint og støtte til pyrolyse. Så er det ligesom, at beløbet er ligegyldigt, for det er jo sådan en udvikling. Og hvis det er sådan, at vi kommer til, at det er et spørgsmål om at forholde sig til solceller på kommunale bygninger, så er det lige pludselig et stort problem, hvis det er sådan, at det medfører, at man så får færre indtægter ind.

Jeg synes ikke, det hænger sammen. Jeg synes, der er nogle nære muligheder, som ikke bliver udnyttet, og jeg synes, vi er endt et lidt for unuanceret sted. Når vi ser på udbygning af den vedvarende energi i Danmark, er det ligesom, at det er de store projekter, som man fremmer, men det nære på den lokale folkeskole og på det lokale plejehjem er så lige pludselig et stort problem, hvis det er sådan, at man er endt med, at kommunen havde en økonomisk drift, som var bare en anelse bedre. Og jeg har svært ved at forstå den her modstand. Ja, der er kommunalvalg i år, og selvfølgelig vil der være en interesse for, hvad det er for en økonomiaftale, regeringen lander med KL. Men der er jo også et øget fokus på, om der ikke er nogle ting ude i kommunerne, som kunne gøres bedre, hvis det var sådan, at man havde andre rammevilkår.

Og ja, vi stiller forslag fra Enhedslistens side. Så når vi rejser forslaget om, at kommunerne skal have bedre mulighed for at sige nej til udvidelse af store svinelandbrug, og når vi kommer med forslag om, at anlægsloftet bør lempes lidt, så man kan lave klimainvesteringer, er det jo, fordi vi har en dialog med vores byrådsmedlemmer. Vi har en politisk dialog med dem, og vi har også haft en dialog med dem omkring de her solcelleanlæg. Jeg kan jo næsten ikke gå til et møde i vores netværk for kommunalpolitikere, uden at jeg bliver spurgt: Har I gjort noget ved det? Det kan være, jeg får det nemmere næste gang. Så kan jeg sige: Nu har jeg fremsat det her forslag B 109; I kan læse om, hvad vi har gjort dér og læse debatten osv. Måske kunne jeg også komme til det, at jeg så kunne sige: Nu har ministeren indkaldt til et forhandlingsmøde.

Kan det her løses på anden vis? Jeg i tvivl om det. Vi har jo et lovforslag til behandling omkring leasingmuligheder for solceller på erhvervsbygninger. Og jeg har stillet det officielle spørgsmål om den der tekst, hvor der står »erhvervsbygninger m.v.«, altså om, hvad det der »m.v.« dækker. For hvis vi i det lovforslag kunne ende med, at det »m.v.« også var gældende for kommuner og regioner og stat, så er det måske en mulighed. Det er jo ikke, fordi det er et must for os, at de der solceller, der sættes op på kommunale bygninger, skal være ejet af kommunen. Så hvis det er løsningen, er vi åbne over for det. Vi har ikke i vores beslutningsforslag lagt os fast på noget. Vi har nævnt, at det er problematisk med den måde, det kører på i øjeblikket, hvor kommunerne skal oprette et selvstændigt selskab. Vi har også listet op, at de gældende regler om de samlede afregningsvilkår ikke er rentable nok for kommunerne.

Løber vi så fra et eller andet lovforslag, som vi engang har stemt for? Nej, det synes jeg ikke. Vi gør opmærksom på, at her er noget, der skulle gøres bedre. Og det kan jeg så se at der er en lang række partier der sådan set er enige med os i. Jeg synes, det er lidt spøjst at kunne læse, at når man ovre fra Malmø siger, at man gerne vil sætte flere solceller op på offentlige bygninger, så trækker man frem, at man ikke skal gøre det ligesom i Danmark. Men man vil gerne have mere vedvarende energi, og jeg ønsker Malmø alt muligt held til at lykkes med deres plan for at få solceller op på offentlige bygninger.

Den anden del af vores beslutningsforslag her vedrører sådan set at imødekomme de krav, der kommer fra EU omkring solenergi på offentlige bygninger, og der lagde jeg mærke til, at ministeren sagde, at der er tid endnu. Hvis det er tilgangen, at man ikke skal gennemføre noget før allersenest pålagt af EU, så synes jeg ikke, at det er en klimavenlig tilgang til det. Når nu EU kommer med de her krav om at sætte solceller op på eksisterende og nye bygninger, hvorfor så ikke skynde sig? Når ministeren ude i offentligheden har erkendt, at det er svært at nå i mål med fire gange vedvarende energi på land, så må man jo finde på nye tiltag. Og der kunne det være et godt tiltag at gennemføre noget, som EU kræver, tidligere end den allersidste dato.

Jeg synes, vi har så meget at vinde ved at lave om på de her rammevilkår og få kommunerne fuldt med i den klimakamp, som de sådan set laver. Der er mange kommuner, der har opstillet klimamål, og de kan jo nemmere nå dem, hvis det er sådan, at de må stille solceller op på egne bygninger og på egne udearealer. Det er den proces, jeg håber vi kan komme videre med, og jeg ser frem til, at ministeren må erkende, at han er nødt til at indkalde til forhandlinger. Tak.

Tak til forslagsstilleren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Christian Friis Bach. Undskyld, det gik lidt hurtigt her på min skærm, og jeg er åbenbart ikke så hurtig som skærmen. Den første, der får ordet, er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak for en fin tale. Jeg tænkte på, om vi måske kunne lave en aftale. Hvis det bliver sådan, og det kommer formentlig til at ske, at regeringen stemmer nej til det her, bliver det et nej med en lille margin. Men hvis ministeren alligevel indkalder til nogle sådan mere bløde forhandlinger, kan vi så ikke lave en aftale, ordføreren og jeg, om, at så lader vi som ingenting og siger ikke noget om, at det her forslag har været der, men går bare glade til den forhandling?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om det vil fremme det, at jeg ligesom lader som ingenting til sådan en forhandling, og lader som om, Enhedslisten ikke i snart 10 år her i Folketinget, mens jeg har været energiordfører, har kæmpet for at fremme solceller. Jeg kunne godt være stormodig og ligesom sige, at nu er det jo regeringen, der tager initiativer til dette spændende møde. Jeg tror, vi har snakket så meget om det her, at der er mange, der godt ved, at der kan være bestemte politikere, der har ansvar for, at der kommer til at ske noget mere. Det her skulle gerne være drevet af, at vi vil prioritere klimakampen, at vi vil hjælpe kommunerne til at komme frem til at nå de CO2-krav, som de selv har stillet. Jeg synes egentlig, at sagen er det vigtigste og ikke, om jeg har fremsat et beslutningsforslag eller ej.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det sidste, ordføreren sagde, var netop min pointe. Så vil jeg egentlig gentage det spørgsmål til ordføreren, som jeg også stillede til ministeren: Ville det her ikke være verdens billigste ministerpoint, hvis det var sådan, at regeringen sagde ja til det her forslag?

Ordføreren.

Jo, jeg tror sådan set godt, at man kan finde en eller anden god løsning, hvor man får udnyttet mere af den solenergi, der strømmer ned på de offentlige tage. Det gælder især i lyset af, at det åbenbart er svært at nå i mål med en firdobling af den vedvarende energi, at de store anlæg ude på landet har lidt problemer med at komme igennem i øjeblikket, og at der er et enkelt selskab, der er under konkurs. Hvad er det, man så gør? Så gør man vel noget andet, mens man arbejder med at løse de problemer. Så jeg synes virkelig, at det burde være en total vindersag at komme frem til nogle løsninger.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Der er tre grunde til, at man lavede det med selskabsdannelse, som Enhedslisten jo stemte for. Den ene er, at man skal have en nogenlunde fair konkurrence mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, som producerer præcis det samme som de private virksomheder. Den anden grund er, at man skal have finansieret vores elnet. Og den tredje grund er, at man skal betale elafgifter.

Så derfor vil jeg bare høre ordføreren: Hvis vi nu dropper selskabsdannelsen, hvordan vil ordføreren så sikre lige konkurrence og finansiering af vores elnet, sådan at vi kan få råd til at udbygge det, og hvordan vil ordføreren finansiere det afgiftstab, der er? Hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Det vil vi meget gerne drøfte i den forhandling, som regeringen nøler med at indkalde til. Jeg har jo ikke konkluderet, at vi skal afskaffe kravet omkring selskabsgørelse; jeg har bare noteret mig, at der er en række kommuner, der synes, at det godt nok er ret vidtgående, hvis man er en lille kommune og det er ret store anlæg, man stiller op, og at der er andre kommuner, der har sagt: Nå, men så gør vi det, for det er det, der står i loven. Så forsøger de at leve med det, og så har de alle mulige projekter, som har et dårligt budget, og de gør det kun, fordi der er et CO2-mål og det her kan være en måde at nå i mål på.

Jeg synes sådan set, at den åbne tilgang, jeg har til det her, altså at vi skal finde frem til en løsning for kommunerne, er den bedste, frem for at komme og sige, at det lige er den der tarif, der skal skrues lidt på. Med hensyn til den der fair konkurrence er jeg egentlig der, hvor jeg synes, at det er okay at bruge den solenergi, der kommer ned på ens matrikel. Vi risikerer jo, at kommunerne begynder at sætte batterier op til ligesom at håndtere solenergien fra deres egne solceller.

Spørgeren.

Tak. Det var nye tanker. Og jeg tog som sagt meget positivt imod Enhedslistens forslag om at gøre det nemmere for kommuner at sætte solceller op. Det ønsker vi også i Venstre. Men det var mere den her konkurrence mellem Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten om, hvem der kommer først med forslaget. Jeg må desværre meddele, at Dansk Folkeparti med B 56 allerede fremsatte et lignende forslag for stykke tid siden. Men det er jo ikke den konkurrence, vi er interesseret i. Vi jo interesseret i at få det her omsat til rigtig god politik. Og det er der, hvor jeg undrer mig lidt, når Enhedslisten siger, at de 10 år har kæmpet for at komme af med den her selskabsdannelse, for jeg har ikke noteret, at Enhedslisten i 10 år har kæmpet for det.

Men at vi skal se på det sammen, er den invitation, jeg gerne vil tage positivt imod.

Ordføreren.

Det er sådan lidt spøjst – den solenergi, der kommer ned på kloden her, gør jo, at der er en mulighed for, at vi mennesker kan leve her, og hvem er det så, der ejer den solenergi, der kommer ned på vores egen lille matrikel eller på kommunens matrikel? Er det finansministeren, der er solkongen, og som ligesom skal have alle fordelene? Jeg dyrker nogle gange lidt jordbær i min have – skal jeg til at betale moms af, at jeg dyrker mine egne jordbær, fordi solen tilhører finansministeren? Nej. Og hvordan er det med solenergien – hvordan udnytter vi den bedst? Hvordan fremmer vi, at vi får flest mulige solcelleanlæg op? Det er det, jeg synes er i fokus.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.