Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om en ny metode for udvælgelse af lægdommere.

Af Christina Olumeko (ALT) og Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 30.01.2025).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet. I Danmark har vi ca. 15.000 lægdommere til at dømme i straffesager, og de spiller en kæmpe rolle i vores retssystem. Lægdommere sikrer nemlig, at almindelige borgere er med til at dømme i retssager, og det giver en vigtig balance og ikke mindst en vigtig gennemsigtighed i vores retssystem, så domstolene afspejler vores samfund.

Desværre er udvælgelsen af lægdommere alt andet en gennemsigtig. I dag er det nemlig sådan, at udvælgelsen af lægdommere er forskellig fra kommune til kommune. Nogle steder kan man frivilligt melde sig på en liste, og så vælges man derfra tilfældigt, mens det i mange andre kommuner desværre er sådan, at man skal holde sig gode venner med de lokale partiforeninger eller interesseorganisationer, hvis man kunne tænke sig at komme på listen over potentielle lægdommere. Det har skabt et uigennemsigtigt system, men også et system, hvor lægdommere ikke er repræsentative for befolkningen.

Vi står i en situation, hvor vi kan se, at rigtig mange lægdommere er for gamle, for højtuddannede, for rige osv., ligesom vi også ser partimedlemmerne er det. Partierne er ikke længere repræsentative for den danske befolkning. Det er kun 2 pct., der er medlem af et parti, og derfor skal vi selvfølgelig opdatere vores ordning for lægdommere, så sammensætningen af lægdommere afspejler befolkningen. Formålet er, at lægdommere skal afspejle forskellighederne i befolkningen, og ikke hvem der er partiforeningernes venner.

Derfor foreslår vi i Alternativet ganske simpelt, at lægdommere skal vælges på samme måde i alle kommuner, nemlig tilfældigt blandt hele befolkningen, så vores retssystem bliver transparent og vækker tillid hele vejen rundt. Jeg ser frem til en god debat. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Hermed er forhandlingen åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er justitsministeren.

Tak til forslagsstillerne fra Alternativet. At være lægdommer er et ansvarsfuldt hverv og en grundpille i det danske retssamfund. Som lægdommer i en straffesag vejer ens stemme lige så tungt som de juridiske dommeres, og man har altså konkret indflydelse på, om den anklagede skal dømmes, og på, hvilken straf han eller hun skal have. Som lægdommer repræsenterer man befolkningen i retten, og derfor er det vigtigt for demokratiet, at de mange lægdommere, der hver dag deltager som domsmænd og nævninge i straffesager, afspejler befolkningens sammensætning.

Justitsministeriets Forskningskontor har løbende udgivet undersøgelser af, i hvilket omfang lægdommere kan siges at være repræsentative for befolkningen. Senest udgav forskningskontoret i maj 2024 en undersøgelse vedrørende lægdommere udtrukket fra 2024 til 2027, og det fremgår af undersøgelsen på, at lægdommere fra 2024 til 2027 er repræsentative for de danske statsborgere, for så vidt angår køn og herkomst, men at de statistisk set adskiller sig fra de danske statsborgere med hensyn til aldersfordelingen. Desuden ses en række forskelle mellem lægdommere og de danske statsborgere, hvad angår uddannelse og beskæftigelse.

Da det er vigtigt, at lægdommere afspejler den danske befolkning, har det været overvejet, om den model, der i dag bruges til udvælgelse, er den mest hensigtsmæssige. Der var således i perioden fra 2009 og frem til 2016 et grundigt arbejde i en arbejdsgruppe nedsat under Justitsministeriet med repræsentanter fra retsvæsenet og kommunerne, hvor det bl.a. blev undersøgt, hvordan man bedst muligt sikrer, at lægdommere er repræsentative. Konklusionen fra arbejdsgruppen var, at der ikke er metoder, som generelt er mere egnede end andre, når der skal tages hensyn til både egnethed, alsidighed og repræsentativitet. Arbejdsgruppen henviste i den forbindelse særlig til, at kommunerne er forskellige, når det gælder befolkningssammensætningen.

Beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, lægger op til, at kommuner fremover skal udvælge lægdommere ved stratificeret lodtrækning blandt borgere over 18 år. Stratificeret lodtrækning indebærer, at personer udtrækkes fra forskellige undergrupper baseret på specifikke karakteristika med en simpel tilfældig udtrækning i hver undergruppe. Det fremgår af beslutningsforslaget, at grundlisteudvalgene fortsat skal sikre, at de udpegede personer er egnede til at virke som lægdommere, uden at det nærmere anvises, hvordan udvalgene skal sikre det. Men netop ensartethed kan være en udfordring for kommunerne, når deres befolkninger er forskellige. De personer, der udtages til grundlisterne, skal allerede i dag udgøre et alsidigt udsnit af befolkningen. Derudover skal der tilstræbes en repræsentation af de forskellige aldersgrupper af mænd og kvinder og af indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.

Men det er vigtigt, at det sikres, at de udtagne personer også er egnede, og her vurderer den arbejdsgruppe, jeg nævnte før, på baggrund af et grundigt arbejde, at der ikke er særlige metoder, som generelt er mere egnede end andre til at sikre kombinationen af egnethed, alsidighed og repræsentativitet. Derfor mener regeringen, at den nuværende ordning, hvor kommunerne i lyset af deres forskelligheder selv vurderer, hvordan den her kombination bedst sikres, er den rigtige. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. En kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak til ministeren for talen. Jeg kan undre mig over ministerens argumentation her. Vi ved fra Justitsministeriet selv, at lægdommerne ikke er repræsentative for befolkningen, når det kommer til alder, uddannelse, løn og job, og vi ved også fra kommunerne selv, at der desværre er nogle kommuner, der bruger lægdommerposten som et ben til partivenner, og det er ikke særlig gennemsigtigt for vores retssystem, som jeg er sikker på justitsministeren, som jeg selv gør det, ønsker der er tillid til. Dommerforeningen har foreslået, at vi kigger på en anden metode, og det er så det, vi i Alternativet i dag lægger op til. Hvordan kan det være, at ministeren ikke ligesom Dommerforeningen og Alternativet ser for sig, at man kunne lave en bedre model end den, der er nu?

Ministeren.

Det gør jeg ikke, fordi der netop i regi af Justitsministeriet var nedsat en arbejdsgruppe, som arbejdede meget, meget grundigt med det her, og det er den arbejdsgruppes konklusion og rapport, som jeg støtter mig op ad. Og der fremgår det af rapporten, at arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende retstilstand opretholdes, sådan at grundlisteudvalgene selv afgør, hvordan personer til grundlisten udtages.

Spørgeren.

Skal det også forstås sådan, at justitsministeren ikke mener, at det er et problem, at lægdommerne i dag ikke repræsenterer befolkningen i forhold til alder, uddannelse, job og løn?

Ministeren.

Jeg synes afgjort, at det er relevant at diskutere, hvordan man sikrer den bedst mulige repræsentativitet. Men det, jeg også støttet mig op af, er, at arbejdsgruppen ikke fandt, at visse metoder til udvælgelse af personer til grundlisten generelt vil være mere egnet end andre til at sikre opfyldelsen af kravene til egnethed, alsidighed og repræsentativitet. Det er altså derfor, at regeringen støtter sig op ad de anbefalinger, som den her arbejdsgruppe kom med.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget lægger op til en ændring af den måde, som man i dag udvælger lægdommere på. Jeg kan bestemt forstå, hvorfor forslagsstillerne interesserer sig for det emne, for lægdommere har en meget vigtig funktion, ja, bogstavelig talt en afgørende funktion, fordi de hver eneste dag er med til at træffe afgørelser i mange af de straffesager, som behandles i vores retssale. Hvervet er et såkaldt borgerligt ombud, hvor man sidder i retten som repræsentant for netop borgerne. Derfor er det klart, at det er et vigtigt parameter, at lægdommerne ikke bliver en for ensartet gruppe, men at det tværtimod er lægdommere med mange forskelligartede profiler og baggrunde. Den nuværende udvælgelsesproces bidrager til en repræsentation af Danmarks sammensætning, men samtidig ved vi, at der er naturlige demografiske forskelle, som påvirker det. Eksempelvis er der en ældre befolkning på Langeland og flere højtuddannede i København. Det er ikke ny viden, og selvfølgelig påvirker det udvælgelsen af lægdommere i kommunerne.

Som ministeren påpeger, har Justitsministeriet gennemført grundige undersøgelser for at sikre den bedst mulige metode i udvælgelsen. Konklusionen er, at der ikke findes mere egnede metoder, når både repræsentativitet og egnethed skal tilgodeses. For vi må heller ikke glemme vigtigheden af at finde de bedst egnede lægdommere. Vores retspraksis bør ikke alene styres af demografiske principper, den skal først og fremmest også sikre kvalificerede og engagerede borgere i retssalene. Dygtige nævne og domsmænd er uundværlige for en fungerende retsstat, og Socialdemokratiet mener derfor ikke, at den foreslåede udvælgelsesproces vil være bedre end den nuværende. Vi støtter derfor ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kan undre mig over, at det er argumentet om egnethed, som virker til at være det, der er bevæggrunden for, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget her. Det, vi foreslår i Alternativet, hvad angår den her type lodtrækningsmetode, er jo den metode, man også bruger i borgerting og borgersamlinger. Jeg er sikker på, at ordføreren vil være enig med mig i, at vi også her har egnede borgere siddende, og så foreslår vi jo i forslaget, at der stadig skal være et grundlisteudvalg, der skal arbejde med egnetheden, sådan som det er i dag. Så vil ordføreren ikke være så venlig at uddybe, hvorfor man i Socialdemokratiet mener, at grundlisteudvalget ikke kan sikre egnetheden ved lodtrækning, ligesom de kan i dag, ved at partiforeninger udvælger?

Ordføreren.

Det bliver jo så bare en gentagelse, måske bare et lidt mindre godt svar end det, ministeren kan give, men det bliver alligevel lidt papegøjeagtigt. For jeg kan jo læne mig op ad det, som ministeren har sagt, nemlig at vi også i Socialdemokratiet lytter til det og de konklusioner, der er kommet fra den arbejdsgruppe, som meget grundigt har siddet og arbejdet med det her område. I forhold til det, der handler om egnetheden, er mit eget syn på det, at det selvfølgelig betyder noget, at de mennesker, der påtager sig hvervet, som et borgerligt ombud er, også er nogle mennesker, som vil passe det arbejde og gøre det med den omhu, den struktur og den rettidighed, som der kræves. Derfor synes jeg selvfølgelig også, at det er et vigtigt parameter, uanset hvordan man så stykkede det her sammen, men vi er også tilhængere af at fastholde det system, som vi har i dag.

Spørgeren.

Jeg vil gerne spørge ind til en anden del af det her. Når vi fremsætter det her forslag i Alternativet, er der jo både spørgsmålet om repræsentativitet, som vi lige har diskuteret, men der er også den del, der handler om gennemsigtigheden i det. Det er velkendt i dag i nogle kommuner, at partiforeningerne bruger lægdommerposterne som vennetjenester blandt partimedlemmer, man godt kan lide. Andre kommuner har så tilfældig lodtrækning, men i forhold til de kommuner, hvor det bliver brugt som ben, mener ordføreren fra Socialdemokratiet så, at det er en gennemsigtig metode?

Ordføreren.

Nu lyder det jo på spørgeren, som om spørgeren virkelig kender mange eksempler på, at man bruger det som et kødben til kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring i landet. Jeg kender ikke til det selv, og jeg har ikke selv hørt om det. I den del af landet, hvor jeg kommer fra, er det i hvert fald ikke noget, der foregår på den måde. Det, der fylder mest for mig, er, at der har siddet en arbejdsgruppe og dykket helt ned i kernen af, hvad det her handler om, og de har ikke fundet anledning til at foreslå et nyt system, og det er det, som vi læner os op ad.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg sige, at jeg tillige taler på vegne af Moderaterne, som ikke havde mulighed for at være repræsenteret her i dag.

Det pågældende forslag, som vi behandler, pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af lægdommere skal foretages efter samme metode i alle kommuner, således at domsmænd og nævninge udvælges ved en stratificeret lodtrækning blandt alle borgere over 18 år. Nu var justitsministeren så venlig at fortælle mig, hvad stratificeret betød, men ellers synes jeg måske nok, at vi skal vænne os til at formulere forslagene sådan, at alle kan forstå dem, inklusive mig. Det er noget med opdeling i klasser og rangorden. Det har jeg da læst mig frem til.

Hvad er problemet egentlig? Hvad er det, vi skal debattere i dag? Hvis det hele gik forfærdeligt ved de danske domstole, kunne jeg da forstå, at vi skulle have det op, men det her element fungerer egentlig ganske, ganske glimrende. Nu vil jeg ikke gentage det for 27. gang, men jeg vil bare nøjes med at sige, at det er tilfældet, at det fungerer godt, og at der ikke er en bedre måde, er jo netop kommet til udtryk i den arbejdsgruppe, som har været nedsat og har afleveret en rapport på 141 sider. Det ville måske give et lidt dårligt indtryk, hvis vi fandt nogle specialister, der skulle hjælpe os og udarbejde en rapport, og at vi, når vi så havde læst de 141 sider, sagde: Nu gør vi i øvrigt det stik modsatte.

Så derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at der er brug for et forslag i den her retning, og i vidt omfang har Justitsministeriets forskningskontor jo også været inde over sagen og har da bl.a. fundet, at lægdommerne var rimeligt og forholdsmæssigt repræsenteret med hensyn til køn og herkomst. Kunne det være anderledes? Ja, det kunne det, men vi skal også passe på, at vi ikke bare laver lovgivning for lovgivningens skyld herinde. Lad os nu tage fat på nogle konkrete problemer. Dem er der nok af.

Et af de problemer, vi kunne tage fat på i forbindelse med lægdommere – eller domsmænd, som de også kaldes herinde – er straffesagerne, nærmere betegnet de store økonomiske straffesager. Hvem behandler dem? Ja, de starter ved byretten. Det kan være selskabstømmersager. Det kan være, ja, you name it. De starter ved byretten, og så bliver der udmeldt lægdommere. Er det så folk, der har speciel viden inden for det pågældende område? Næh, det er det ikke.

Mogens Glistrup blev dømt af folk i erhverv, der i hvert fald slet ikke havde noget som helst med økonomi eller skat at gøre. Det kan man godt spørge sig selv om. Det er jo nok et udtryk for, at det er menig mands stemme, der skal med i retten, og det er fint. På den anden side må man sige, at hvis den menige mand ikke forstår noget som helst af det, der foregår i retten, kunne man måske nok spørge sig selv, om ikke domstolen i en straffesag enten skulle have lov til at udvælge nogle medspeciel forstand på området, eller om detogså skulle kunne tilgås af særlige sagkyndige, der kan assistere domstolene. Det synes jeg er et problem, vi har her i Danmark; det kan vi tage fat på ved en anden lejlighed.

Men at smide det ellers udmærkede lægdommersystem og udvælgelsessystem ud bliver altså ikke med Venstres stemme.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen. Jeg skal beklage, at vi fra Alternativets side måske har skrevet et indforstået beslutningsforslag. Det var hvert fald ikke meningen. Men det er godt, at ordføreren fandt ud af, hvad stratificeret lodtrækning betyder.

Jeg lagde mærke til, at ordføreren fik sagt, at der ikke er et problem med det nuværende system. Der vil jeg sådan set bare spørge ordføreren ret simpelt, om det ikke gør indtryk, at Dommerforeningen jo sådan set selv har problematiseret, at lægdommerne ikke er repræsentative, og at de udvælges af partiforeninger, som jo heller ikke i dag afspejler befolkningen på grund af det meget lave antal af partimedlemskaber blandt befolkningen.

Ordføreren.

Det kan godt være, at jeg var lidt for firkantet i udtalelserne før. Det kan også være, at det er korrekt, hvad spørgeren anfører. Men så må jeg vende tilbage og trætte spørgeren med at gentage, hvad de to tidligere talere har sagt. Der har været forsøgt undersøgt, om der kunne laves et bedre system, og jeg citerer:

»Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at den nuværende retstilstand opretholdes, således at grundlisteudvalgene selv afgør, hvordan personerne til grundlisten udvælges.«

Måtte der være det problem, som spørgeren siger at der er, og det kan selvfølgelig ikke udelukkes, så tror jeg ikke at der er mulighed for at reparere på det.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet, og tak for nogle spændende bud på, hvordan man kunne kvalificere lægdommere yderligere. Jeg synes faktisk, at det var nogle interessante bud, som kunne være værd at arbejde videre med. Men jeg vil høre om en anden udfordring, som jeg synes skævvrider lægdommersystemet, nemlig det, at lægdommeres salær ikke har været reguleret i 25 år. Det skaber et lønefterslæb. Det er jo ikke et problem, hvis man er i den offentlige sektor. Så får man typisk fri med løn. Men hvis man er i den private sektor, kan det faktisk ikke længere betale sig at være lægdommer. Man får i hvert fald ikke dækket sine lønudgifter. Det betyder jo, at der kan være en risiko for, at vi ikke kan rekruttere folk fra det private og dermed ikke få den brede sammensætning af lægdommere, som vi gerne skulle have.

Så kunne Venstre forestille sig, at man skulle ind og regulere det beløb, som man får for at være lægdommer, når nu det ikke har været lønreguleret i 25 år?

Ordføreren.

Det er altid interessant at være i Folketingssalen, for for 10 minutter siden, da Socialdemokratiets ordfører talte, blev det ligesom antydet, at det at blive lægdommer var en godbid, man kunne få rundtom i partiforeningerne. Nu kan jeg høre, at der ikke er så meget kød på den godbid alligevel.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger. Jeg tror, at det er godt 1.000 kr., man får pr. påbegyndt dag. En dag kan også være påbegyndt med et meget kort retsmøde. Men i gennemsnit er det, i hvert fald for de langvarige sager, ikke nogen særlig givtig forretning. Og ja, det ville jo være naturligt at få det pris- og lønreguleret. Det er vi da villige til at kigge på.

Spørgeren.

Jeg havde jo håbet på, at vi kunne gøre det under domstolsforhandlingerne, men der var ikke ret mange penge at forhandle om. Så jeg vil bare høre, om Venstre vil tage initiativ til at få reguleret lægdommeres salær, så vi også kan tiltrække folk fra den private sektor.

Ordføreren.

Det er et udgiftskrævende forslag. Derfor er vi fuldt fortrøstningsfulde ved, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt tager initiativet. Så får vi belyst, hvor meget der egentlig betales, herunder, som jeg sagde før, hvor meget det egentlig er, man får ud af det. Der er, som jeg nævnte, også sager, der afsluttes på ganske kort tid, og der er sager, hvor den tiltalte ikke møder op, osv. osv. Så der er også, hvad skal man sige, gode dage iblandt. Men vi ser gerne på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Med B 107 ønsker forslagsstillerne, at udvælgelsen af lægdommere skal foretages efter samme metode i alle kommuner, nemlig efter en stratificeret lodtrækning blandt alle borgere over 18 år. I Danmarksdemokraterne mener vi, at udvælgelsen af lægdommere skal understøtte den generelle tillid til retssystemet, og derfor er det vigtigt, at lægdommerne er så repræsentative som muligt i forhold til befolkningen. Som forslagsstillerne fremhæver i begrundelsen for beslutningsforslaget, er de i dag repræsentative i forhold til køn og etnicitet.

I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at der er nogle grupper i samfundet, som måske har sværere ved at melde sig til at være lægdommere end andre, måske især på grund af de økonomiske årsager, som også blev nævnt lige før. Det gør det svært at tage tiden til at være lægdommer. De her udfordringer kan man jo selvfølgelig italesætte, og man kan forsøge at imødekomme dem.

Men i forhold til selve lovforslaget er vi kritiske, da forslagsstillerne ønsker, at de skal udvælges ved lodtrækning. Vi mener ikke, at tilliden til lægdommere styrkes ved at gøre udvælgelsen tvungen. Jeg synes jo, at udvælgelsen i stedet bør baseres på frivillighed, hvor borgerne selv vælger at stille sig til rådighed for samfundet ved at påtage sig det her hverv. Så vi kommer ikke til at stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen og for begrundelsen fra Danmarksdemokraterne. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Jeg lagde mærke til, at ordføreren får nævnt, at hvis det stod til Danmarksdemokraterne, så må man gerne, at systemet var baseret på frivillighed. Skal det så også forstås sådan, at man i Danmarksdemokraterne måske ser med en vis skepsis på de kommuner, hvor det er partiforeningerne, der typisk vælger blandt deres partimedlemmer og ikke blandt hele kommunens befolkning?

Ordføreren.

Fra min egen hjemkommune har jeg ikke kendskab til, at det er sådan, det foregår. Jeg har selv en veninde, der er lægdommer, og jeg ved, at hun selv har søgt. Sådan er det: Hver 4. år kan søge ind, og så bliver man udvalgt ud fra det. Jeg har ikke kendskab til, at man laver det som en godbid. Som det også er blevet sagt tidligere, tror jeg ikke det er de her 1.100 kr., som er det, der lokker folk til at melde sig til det her. Det er jo, fordi de har lyst til at være engageret og har lyst til at gøre en forskel i retssystemet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Nu fik jeg den forkerte tale med herop, men så tager vi den bare – hvad heder det – free style. Jeg vil egentlig gerne starte med at rose Alternativet for at have bragt det her på bane. Jeg synes faktisk, at det er en befrielse at diskutere noget i Retsudvalget, som ikke kun handler om straf. Der er nemlig rigtig mange andre temaer som f.eks. lægdommeres vilkår, som vi også godt kunne interessere os for; så jeg hilser egentlig debatten velkommen.

Når vi så alligevel ikke kan støtte forslaget, er det, fordi der i dag er en vis frihed til at vælge, hvordan man gerne vil gøre det her ude rundtomkring i kommunerne. Men hvad er det, vi gerne vil have, at en lægdommer skal kunne? Ja, det handler vel om, at man på en eller anden måde har et vist indblik i nogle sociale livsbetingelser og forhold, og at man interesserer sig for samfundet og følger med i, hvad der sker. Ville man opnå det på samme måde, hvis man lavede en tilfældig lodtrækning? Det er jeg ikke helt sikker på. Derfor synes jeg, at det system, vi har, faktisk er det bedste system for nærværende.

Jeg tænker, at hvis man udvælger lægdommere i partiforeninger, eller at kan man melde sig selv, fordi man faktisk har en interesse i at blive lægdommer, så er det på en eller anden måde den bedste garanti, vi har, for, at folk har de indsigter, som man bør have, når man er lægdommer, selv om det jo selvfølgelig ikke er en hundrede procents garanti. Jeg synes måske, at det er meget vigtigere, at vi får løst den her lønproblematik, og nu hørte jeg jo godt, at hr. Preben Bang Henriksen sagde, at han var helt tryg ved, at SF rejste det her spørgsmål. Ja, det ville vi jo sådan set gerne have gjort i domstolsforhandlingerne, men det koster 30 mio. kr., og al den stund der kun var omkring 40 mio. kr. at forhandle om blandt ni partier, så var det jo ikke en løsning, på trods af at vi havde flere finansieringsforslag med, som alle sammen blev afvist.

Jeg synes måske, det er lidt en skandale efterhånden, at det her beløb ikke er reguleret i 25 år, altså siden år 2000. Det betyder jo, at det er økonomisk tilsætning for private at påtage sig den her opgave, og dermed er der en risiko for, at vi ikke får den del af befolkningen ind i lægdommerhvervet.

Hvis vi husker tilbage på domstolsforliget, var der også en anden problematik, nemlig at man ville afskære lægdommere i flere sager. Det synes jeg også er en forkert vej at gå. Jeg synes faktisk, at der er noget enestående og fantastisk i, at man har repræsentanter fra befolkningen i en eller anden udstrækning i retssagerne herhjemme, men sådan er der så meget.

Vi kommer ikke til at støtte det her forslag, men jeg vil gerne give noget kredit for, at Alternativet faktisk har tænkt nogle tanker omkring det her, og det er forfriskende med en debat om det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen, og også tak for rosen. Jeg sidder ikke normalt i Retsudvalget, jeg er Alternativets demokratiordfører, men jeg har godt lagt mærke til, at retsordførerne måske taler mindre om retssystemets organisering og f.eks. også sådan en type forslag her, så jeg er glad for, at det faldt i god jord. Jeg vil egentlig bare kvittere for den diskussion, som SF løfter omkring salæret, som jeg tror også kunne være en måde at sikre bedre repræsentativitet på. Så det vil jeg sådan set bare lige kvittere for; det er noget, der også inspirerer Alternativet.

Ordføreren.

Tak for det. Så må vi jo håbe, at vi, når næste domstolsforlig kommer, kan være fælles om at løfte den opgave. Det synes jeg i hvert fald ville være en vigtig sag.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. I Liberal Alliance mener vi, at det er vigtigt med en bred repræsentation blandt lægdommere, da det er ens ligemænd og -kvinder, der skal være med til at dømme, således at folkets følelse og fornuft er med i domsafsigelsen. Derfor er vi da også godt tilfredse med, at der netop er en bred repræsentation bag lægdommerne i dag. Det viser Justitsministeriets seneste opgørelse, og vi ser ingen grund til at betvivle den. Liberal Alliance kan derfor ikke støtte forslaget; det vil i vores verden være som at skyde gråspurve med kanoner. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren slipper ikke for et spørgsmål, selv om talen var kort. Jeg vil bare spørge til det, som ordføreren er inde på i forhold til repræsentativiteten. Det er jo helt rigtigt, at Justitsministeriet vurderer, at lægdommerne i dag er repræsentative, hvad angår køn og herkomst, men kigger vi på alder, uddannelse, job og løn, er resultatet jo det stik modsatte; der afspejler lægdommerne ikke befolkningen. Er det ikke noget, der gør indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Jo, det er det, men vi mener ikke, at det forslag, der ligger her, eller vi tror ikke på, at det vil gøre en reel forskel. Jeg har jo hørt debatten i dag, i forhold til hvad det er for kompensation, man får for at være lægdommer, og der kan jeg ikke lade være at tænke, at vi også har andre, f.eks. et borgerligt ombud som det at være folkevalgt til et byråd og et regionsråd, som måske afholder folk, som har høje lønninger, og som skal bruge en del tid på det her arbejde, fra at påtage sig den type opgaver i vores demokrati og samfund, fordi der jo alt andet lige er en større, man kan sige tilsætning økonomisk for den gruppe af befolkningen.

Spørgeren.

Jeg tror bestemt, ordføreren har ret i, at det salær og det honorar, man kan få, både når man er lægdommer, men også når man er politiker rundtomkring i det lokale, har en betydning for, om man ønsker at påtage sig erhvervet. Så det er jeg glad for også bliver en del af debatten i dag. Jeg håber, vi kan være nogle partier, der løfter i de respektive fora, for det er da bestemt en del af udfordringen, tror jeg. Tak til ordføreren.

Ordføreren.

Selv tak. I virkeligheden kan man sige, også når man ser på vores byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer rundtomkring i landet af dem, der er stillet op til kommunal- og regionsrådsvalg, at det måske også er lettere for den del af befolkningen, som har sådan store børn eller måske tilmed skippet deres børn af sted hjemmefra eller er så unge, at de ikke har stiftet familie endnu, at engagere sig, fordi der alt andet lige måske er flere opgaver i forbindelse med det at være familie, som man skal tilsidesætte for at påtage sig denne type hverv, men også øvrige borgerlige ombud osv. Det er jo en diskussion værd, men måske også et udtryk for, at vi prioriterer forskelligt i forskellige faser af livet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

I Det Konservative Folkeparti er vi egentlig ret glade for de regler, der gælder. Det er vi, netop fordi vores system for udvælgelse af domsmænd jo bygger på princippet om bred, folkelig repræsentation, hvor domsmænd udpeges blandt almindelige borgere, hvilket sikrer, at de mennesker, som medvirker til at afsige domme, jo repræsenterer en bred vifte af forskellige mennesker i vores samfund. Og det er med til at skabe tillid til, at afgørelserne ved domstolene ikke kun træffes af personer med juridiske kompetencer i form af dommeren, men også af borgere, som bringer deres livserfaring og sunde fornuft ind i retssalen.

Det nuværende system for udvælgelse sikrer desuden, at der er en balance mellem tilfældighed og kontrol, fordi domsmænd bliver udpeget fra en særlig liste, som kommunerne udarbejder i samarbejde med lokale borgere og organisationer, og det sikrer, at vi får et alsidigt panel af domsmænd, som afspejler befolkningens mangfoldighed, samtidig med at der også er en proces for at sikre, at de udvalgte er kvalificeret og også egnet til opgaven. Med forslaget ønsker Alternativet en ny metode for udvælgelse, en stratificeret udvælgelse, og det, vi kan være bekymret for i Det Konservative Folkeparti, er, at nærheden går fløjten. Forslagsstillerne skriver, at det skal være kommunerne, som laver udvælgelsen, men reelt vil det være en maskine, som ligesom tilfældigt udtrækker, hvem der skal ind og være lægdommere, og om den er placeret i kommunerne eller i Justitsministeriet vil jo derfor ikke spille den store rolle.

Men det, der vil gøre den store forskel, er, om man rent faktisk kan få danskere til at stille op som lægdommer, hvis det er et kontor i Justitsministeriet, som laver udpegningerne. Vil man så følge den samme ansvarlighed for hvervet, den samme alvor for hvervet? Det, vi kan være bekymret for, er, at flere, hvis man vælger at bruge stratificeret udvælgelse, så vil sige nej til at blive lægdommer, fordi man ikke føler det her lokale ansvar.

En anden styrke ved de gældende regler, som findes i dag, er, at systemet forebygger misbrug og sikrer upartiskhed, for domsmænd skal jo hverken være jurister eller have nogen særlig interesse i sagerne, hvilket ellers ville reducere risikoen for, at personlige eller faglige bias påvirker retfærdigheden, og derfor vurderes det også løbende, om de udpegede domsmænd kan leve op til de krav, der bliver stillet, hvilket også skaber en ekstra sikring af systemets integritet. Derfor er jeg egentlig også glad for, at forslagsstillerne skriver, at de lægdommere, som udtrykkes i dag, er repræsentative i forhold til befolkningssammensætningen i Danmark.

Dertil vil jeg også bare fremhæve som konservativ, at de gældende regler jo er blevet formet af mange års erfaring og refleksion, og det kan en konservativ altid godt lide. Man skal ikke altid finde på noget nyt bare for at gøre det, og slet ikke når man har gode regler, som er velfungerende. Selvfølgelig kan man altså åbne op for en debat om forbedringer, og der er også kommet flere forslag frem i dag, bl.a. om man skal se på aflønningen af lægdommerne. Vi havde det oppe i forhandlingerne om den økonomiske aftale for domstolene, og Konservative var også positive over for at se på aflønningen af lægdommerne. Men hvis man skal lave ændringer grundlæggende for lægdommerne er det jo vigtigt fortsat at sikre et system, som skaber stor tillid, og som også skaber stor stabilitet. Så for nuværende kommer Konservative altså ikke til at bakke op om en stratificeret udvælgelse.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen og også for at komme med kommentarer til den debat, vi har haft her i dag. Jeg har først lige en kommentar og så et spørgsmål til sidst.

Jeg lagde mærke til, at ordføreren bemærker, at man i Konservative er bekymret for, at en stratificereret lodtrækning kunne betyde, at man måske ikke har lyst til eller måske ikke føler den lokale forankring i forhold til at sige ja til at være lægdommer. Det synes jeg er en værdig bemærkning. Jeg vil gerne betrygge De Konservative i, at det jo egentlig er den metode, man også har med borgersamlinger og borgerting lokalt. Der er jeg ikke bekendt med, at der har været udfordringer med at få borgerne til at stille op, tværtimod.

Til gengæld vil jeg gerne stille et lidt mere åbent spørgsmål til De Konservative og ordføreren. Hvilke tanker gør De Konservative sig omkring, hvordan vi kan forbedre systemet, når nu vi f.eks. hører, at der er udfordringer med at få folk til at stille op, men også i forhold til at skabe et system, der repræsenterer befolkningen?

Ordføreren.

For domsmændene og for lægdommerne er det jo vigtigt at have et velfungerende retssamfund. Noget af det, som fylder allermest i min indbakke, er frustrationen over, at man som domsmand har afsat tid til lange retssager, som så eksempelvis bliver aflyst, og der kæmper retssystemet jo lige nu med meget, meget lange sagsbehandlingstider. Så jeg tror, at hvis vi også i fremtiden skal sikre, at vi har tilstrækkeligt med domsmænd, tilstrækkeligt med lægdommere til at komme ind og virke i de danske retssale, så skal der være nogle forhold og nogle vilkår, som understøtter domsmændene, og som ikke gør, at det føles som en byrde, men at de rent faktisk føler, at de kan varetage en vigtig opgave for deres land og også for retssamfundet, når det er, at man som lægdommer sætter sig ind og hjælper med at dømme; det tror jeg er det allervigtigste.

Og så er aflønningen jo også en vigtig del af det; det har en betydning. Det har ikke været reguleret i de mange år, og det er også noget af det, jeg får rigtig mange henvendelser om. Nu fik vi det ikke med i sidste aftale, men måske får vi det med i en kommende aftale.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for at uddybe både vilkår, men jo også f.eks. det, ordføreren nævner i forhold til lange sagsbehandlingstider og aflysninger af retsmøder. Det er noget, vi også i Alternativet vil tage med videre i vores arbejde, og så håber jeg jo, at vi på et senere tidspunkt med et flertal i Folketinget kan få gjort noget. Hvis ikke det bliver stratificeret lodtrækning, som jeg kan fornemme at der ikke er flertal for, så i hvert fald noget andet for at skabe et bedre system. Så tak til ordføreren.

Ordføreren.

Selv tak. Det er egentlig også forfriskende med et beslutningsforslag, hvor vi drøfter vores domsmænds forhold; det sker ikke så tit.

En anden henvendelse, jeg fik, går på vigtigheden af, at man jo skal kunne dømme også i meget alvorlige sager. Jeg har faktisk kun modtaget den ene henvendelse med en domsmand, som var bekymret for sin sikkerhed. Det er klart, at vi herindefra selvfølge skal sikre, at hvis man er udpeget som domsmand, skal det være nogle ordentlige og også trygge vilkår, man dømmer under, og som man virker under i det tilfælde.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i rækken, er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Det er ikke, fordi jeg skal sige, at jeg savner Enhedslisten, men jeg havde regnet med, at der ville komme en ordfører på før mig. Tak til Alternativet for igen at tage debatten op omkring, hvordan vi sikrer at få kvalificerede lægdommere. Det er vigtigt for vores retsvæsen og retssamfundet generelt, at vi har kvalificerede lægdommere i vores retsvæsen.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det her er den rigtige måde at gøre det på. Vi synes sådan set, systemet fungerer rigtig, rigtig godt, som det gør. Vi er sådan set enige i det, som tidligere er blevet sagt fra SF, og vi har også selv stillet forslag til, at man skulle kigge på det her vederlag, fordi det er noget, som ikke har været reguleret i rigtig, rigtig mange år, og vi er også nødt til at sikre, at dem, som så tager en hel dag eller mere ud af kalenderen, sådan set også får en ordentlig betaling for det. Det synes jeg kun er ret og rimeligt, så den del ville vi i hvert fald rigtig, rigtig gerne kigge på.

Det, der er vigtigt for mig også at pointere og slå fast nu her, er, at det bare ikke skal udvikle sig til sådan en eller anden woke debat om, at man død og salte pine skal hive folk ind, fordi de skal repræsentere en eller anden form for diversitetsting. Det, der er vigtigt for os, er, at man med det nuværende system har en ret god mulighed for at sikre dygtige lægdommere, og dygtigheden og kvalifikationerne er sådan set det, der er i højsædet for os i Dansk Folkeparti, og ikke nogen af de ting, som tidligere er nævnt i debatten, altså hvorvidt det er det ene eller det andet køn, eller hvorvidt de har den ene eller den anden hudfarve, eller hvorvidt de har den ene eller den anden profession eller indkomst.

Det, der er vigtigt for os, er, at vi har nogle kvalificerede lægdommere, og det mener jeg sådan set helt grundlæggende at vores system, som det er i dag, understøtter. Dermed ikke sagt, at vederlaget ikke kunne være bedre, og det vil vi gerne kigge på fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko

Tak til ordføreren for en fin tale. Jeg skal nok lade være med at starte en længere debat omkring woke – der tror jeg ordføreren og jeg vil finde en større uenighed – men jeg vil egentlig bare kommentere på det om egnethed og kvalifikationer. Jeg tænker jo, at både Alternativet og Dansk Folkeparti og det meste af Folketinget vil være enige i, at pointen med lægdommere ikke nødvendigvis er, at de skal være de bedste jurister – det har vi nemlig dommerne til – men at de jo egentlig skal afspejle den form for livserfaring, vi som borgere har, og sikre, at domstolssystemet ikke distancerer sig fra vores erfaringer.

Men ellers vil jeg bare kvittere for, at Dansk Folkeparti går ind i debatten her, og at man også kommer med forslag til, hvordan vi ellers kan den løse det. Jeg hørte, at ordføreren kom ind på salærer, og det er i hvert fald også noget, som vi i Alternativet bemærker at flere partier understreger. Så det tager vi med videre. Tak til ordføreren.

Ordføreren.

Selv tusind tak, og igen vil jeg også sige tak til Alternativet for, at vi i hvert fald som minimum igen debatterer det her. For det er vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vi har det bedst mulige grundlag for, at domstolene kan gøre deres arbejde, og sådan er det jo bestemt også i forhold til lægdommerne i vores retsvæsen.

Så jeg vil egentlig også bare sige tak for, at vi endnu en gang får debatteret det her. Selv om vi måske ikke er enige om alle løsningerne, synes jeg, det er vigtigt, og jeg hører i hvert fald også, at der er flere partier, der vil tage det med salæret, vederlaget, med videre, og det glæder jeg mig da i hvert fald også over.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for et fremragende forslag, som jeg allerede nu kan sige at vi støtter, og jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter det.

Jeg vil jo gerne sige, at det bedste argument for det her er at brede den her indsigt, offentlighed og involvering i retsplejen ud til flere end vores klasse, og når jeg så siger »vores klasse«, mener jeg os herinde, altså Danmarks foreningsklasse. For det er jo rigtigt, at man foretager udvælgelsen lidt forskelligt, men det, jeg tror, man har tilfælles, er jo, at det altid er de samme. For det er jo som regel de foreningsaktive, altså dem, som i forvejen er aktive i et parti eller aktive i en kommunal forening, som også bliver domsmænd, og det er jo lige præcis det, vi skal udbrede. For det er så vigtigt, at det er hele befolkningen, der har en indsigt i retsplejen, og jeg synes jo, at fordelen ved lodtrækningen både er, at det er helt tilfældigt, men at det også vil rotere, og det vil sige, at der inden for en periode på 10-20 år vil være rigtig mange i alle menneskers omgangskreds, der har prøvet det der med at sidde inde i en retssal og få indsigt i kriminelle forhold, men sikkert også nogle dele af Danmark, man ikke anede eksisterede.

Jeg husker selv, at jeg, da jeg var ung, var domsmand – det var dengang, jeg netop ikke havde fået børn endnu, og jeg havde tid til det, siden har jeg jo ikke haft tid til det – og at der var en ung mand, som jeg tror var blevt dømt for noget med at have gemt noget hash, der vist var lidt mere end til eget forbrug. Han sluttede så af med at kigge på mig og den anden domsmand – jeg ved egentlig ikke, hvor hun var rekrutteret, men vi lignede hinanden; vi var begge to sådan unge blondiner og helt sikkert også begge med gode uddannelser – og han sagde: Lov mig nu at bruge jeres liv bedre, end jeg har gjort. Det lå på en måde også i underteksten, og det kan jeg jo også godt se jeg allerede har gjort.

Der tænkte jeg, at man jo godt kan sige, at der, hvis hun nu havde været fra Dansk Folkeparti og jeg var fra Radikale Venstre, så havde været en vis politisk bredde, men jeg syntes også, at det blev så tydeligt, at det sådan er foreningsklassen, der jo er en elite, der sidder som domsmænd. Her synes jeg netop, at det vil være smukt, at det bliver hele Danmark og ikke kun dem, som er foreningsaktive, og som tit er en elite. Uanset om de så er partipolitisk aktive eller om de bare er aktive i en eller anden lokalforening, så er det jo den samme temmelig snævre elite, vi alligevel taler om, og hvor kunne det være godt for retsplejen og opbakningen til vores retssystem, at der var flere mennesker, der havde en helt elementær indsigt i, hvordan det fungerer, men også de mennesker, der begår kriminalitet, og baggrunden for det. Man bliver utrolig meget klogere af at sidde og være domsmænd – det kan jeg i hvert fald sige – og det under jeg også mange flere at de kommer til. Jeg tror, at vi på alle måder ville få et bedre samfund, hvis der på den måde både kom en bredere forståelse af, hvordan vores retssystem fungerer, men også hvad der sker i de kriminelle miljøer, og hvad der leder til kriminaliteten.

Så der er herfra stor opbakning, og det er altså ikke kun på vores vegne, men også på Enhedslistens vegne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Christina Olumeko.

Tusind tak for en rigtig, rigtig god tale, som egentlig også var vildt motiverende. Ordføreren har jo fuldstændig ret i, at det, som det handler om, både er et spørgsmål om at brede den her fantastiske gave ud til flere mennesker, altså indsigten i vores retssystem, men jo også at sikre, at retssystemet rent faktisk forankres i andre end os og vores venner, som det desværre er tilfældet i en del kommuner. Jeg har jo flere bekendte, som slet ikke ved, at man kan blive lægdommer. I nogle kommuner kan man jo godt tilmelde sig som lægdommer, men det er ikke specielt gennemsigtigt, hvornår man kan det, og i andre kommuner er det f.eks. netop partiforeningerne selv, der er ude at reklamere for det og vælge folk til listerne.

Så jeg synes, ordføreren meget fint forklarer, hvad der er pointen med det her forslag. Jeg kan jo fornemme, at der desværre ikke er flertal for det her forslag i dag, så jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, hvad ordføreren og Radikale Venstre i det hele taget mener om nogle af de andre forslag, der har været oppe i dag, f.eks. om salærer og vilkår for lægdommerne.

Ordføreren.

Det er vi meget positivt stemt over for, men egentlig synes jeg jo ikke, at det vigtigste er at gøre det mere attraktivt, men at det vigtigste er at få en så varieret kreds af lægdommere til. For vi glemmer det tit, men den her indsigt, offentlighed og involvering i retsplejen er et fuldstændig grundlæggende element i vores retssystem. For folk glemmer jo, at formålet ikke kun er, at der så kan sidde lægfolk som en modvægt til dommeren, og at der kan være to personer med en forskellig profil, så man får udmålt den helt rigtige straf, men at formålet også er, at befolkningen som sådan har en indsigt i, hvordan retsplejen fungerer. Det synes jeg nogle gange vi glemmer.

Da jeg først læste forslaget, tænkte jeg, at min egen indstilling til min gruppe var, at jeg synes, at vi skal være positive, og at jeg nu lige vil lytte til, hvad regeringen siger, og at jeg, hvis de har nogle gode argumenter imod det, måske vil gøre det til en gul stemme. Men jeg synes jo, at debatten mindede mig om, hvad der er vigtigt her, og det er jo indsigten i retsplejen. Derfor er jeg i dag også kun endnu mere motiveret for både at kigge på de andre ting, men især også lodtrækningen og det, at flere kommer igennem møllen som lægdommere.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Ud over indsigten handler det jo også netop om tilliden til, at vores domstolssystem fungerer og er legitimt, og det sker f.eks., ved at man selv indgår i det. Så det synes jeg ordføreren har fuldstændig ret i.

Jeg sidder selv og tænker under debatten her, at hvis udvælgelsen af medlemmer til borgerting og borgersamlinger foregik på samme måde, som det foregår i lægdommersystemet, så tror jeg, vi alle sammen ville miste tilliden til de anbefalinger, som borgersamlingerne og borgertingene laver rundtomkring i landets kommuner. Så jeg synes, det er meget fint at eksemplificere, at vi egentlig har et system her, der er uopdateret i forhold til den tid, vi er i dag. Men tak til ordføreren og Radikale Venstre for opbakningen.

Ordføreren.

Tak. Vi kender jo alle sammen folk, der er lægdommere, for det er nemlig de politiske partier, der rekrutterer. Det er jo lidt forskelligt. Nogle gange er det partimedlemmer, nogle gange er det ikke. Men derfor kender vi jo alle lægdommere og har også hørt historier om, hvor stort et indtryk det gør på folk. Prøv at tænke, hvis vi netop løbende gennem en 10-20-årsperiode fik en stor del af befolkningen igennem det her system, så de prøvede at sidde i en retssal og bære det ansvar på deres skuldre at udmåle en straf – de samtaler, det ville kunne sætte i gang rundt omkring kantinebordene og kakkelbordene, skulle jeg til at sige, og ikke bare i de politiske partier. Hold da op, hvor ville det bare være en demokratisk styrke.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet, og tak til alle mine kollegaer for en rigtig god debat og også konstruktiv debat med andre, alternative forslag. Jeg vil ikke stå og gentage alle mine argumenter fra før i motivationen, men vil sådan set gentage noget af det, som fru Zenia Stampe også var inde på, nemlig at formålet med det her forslag er at styrke vores tillid til retssystemet og give flere mennesker den gave, det er at få indsigt i, hvordan vores domstolssystem fungerer. Jeg tror også bare, at i de tider, vi er i i dag – situationen i USA og andre europæiske lande – kan vi ikke tage tilliden til retssystemet for givet.

Jeg vil gerne kommentere lidt på noget af det, der er blevet sagt fra andre partiers side. Først og fremmest selvfølgelig tak til Radikale Venstre og Enhedslisten for opbakningen til forslaget. Det er altid dejligt med gode retskollegaer her i Folketinget. Så vil jeg også gerne takke de partier, der er kommet med konstruktive forslag. Jeg hørte Venstre komme ind på egnetheden i komplekse sager. Det var så i forhold til økonomisk kriminalitet, så vidt jeg kunne forstå på ordføreren, hvor der var nogle potentialer i at styrke egnetheden blandt lægdommerne. Jeg har også hørt flere partier, bl.a. SF og DF og De Konservative, være inde på salæret. Liberal Alliance nævnte samme problemstilling. Konservative var også inde på de lange sagsbehandlingstider, sikkerhed for lægdommere, aflysninger og i det hele taget bedre vilkår. Det er alt sammen interessante forslag, som vi i Alternativet gerne vil tage med videre, og som også inspirerer os i vores arbejde.

Så tak til jer alle sammen for debatten. Vi fortsætter arbejdet, og jeg håber, vi kan finde et flertal på et tidspunkt til at styrke lægdommersystemet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Er der ingen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.