Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at markedsføringsloven ikke rammer ikkespilrelaterede produkter, og at ansvarlige reklamer tillades.

Af Helle Bonnesen (KF) og Frederik Bloch Münster (KF).

(Fremsættelse 30.01.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Helle Bonnesen, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Hvis man nu gerne vil købe en elbil eller man gerne vil energirenovere sit hjem, så kræver det for de fleste af os et lån. Men desværre er der i dag reelt et forbud imod, at bankerne kan reklamere for tilbud på de lån og altså herunder på grønne initiativer. Det er ulogisk, og det hele skyldes, at en umiddelbart fornuftig og velmenende regel om at adskille reklamer for at spille penge på fodboldkampe og reklamer for kviklån har ramt. Den har ramt bredt, for bredt – så bredt, at det går ud over danskernes fornuftige og helt almindelige lånebehov.

Sagen er nemlig, at bankerne ikke må fortælle noget som helst, der kan gavne forbrugerne, hvis reklamen optræder ved siden af en spilreklame, og det er jo ikke til at sige om, et bettingfirma lige har købt den næste reklameplads på på tv. Og derfor trækker bankerne sig. Det er ikke godt for forbrugerne, og det er ikke godt for konkurrencen.

Det er afgørende, at vi i Folketinget justerer reglerne, så vi bevarer beskyttelsen mod ludomani, samtidig med at vi sikrer, at forbrugerne frit kan blive præsenteret for gode lånemuligheder, og det kan godt lade sig gøre. Vi kan eksempelvis sikre, at der stadig er et forbud mod, at reklamer for spil og kviklånreklamer optræder sammen. Vi bør ændre reglerne, så bankerne konkurrerer mere om forbrugernes gunst, og så vi som forbrugere kan blive præsenteret for de bedste tilbud, når vi tager de store lånebeslutninger i livet.

Jeg glæder mig til en god debat i dag.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åben. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for ordet og også tak til De Konservative for at have fremsat beslutningsforslaget her, B 106, om forbuddet i markedsføringsloven mod at markedsføre forbrugslån i forbindelse med markedsføringen af spil, som vi også lige har hørt det begrundet. Der er ingen som helst tvivl om, at ludomani er en frygtelig sygdom. Den har ingen stopklods. Den tager og tager, indtil der ikke er mere. Man hører skrækhistorier, og dem har vi alle sammen hørt om i medierne, om forældre, der gambler familiens penge væk, og unge mennesker, der ender på gaden, fordi de til sidst ikke kan betale regningerne.

I 2020 tog den daværende regering et opgør med kviklånene og markedsføringen af dem. Det var vurderingen, at kviklån kunne være med til at fremme ludomani. På tv så man reklamer for kviklån i sammenhæng med spil og gambling. Med blot få klik kunne der tages et lån med svimlende høje renter. Vi er mange, der aldrig kunne finde på at tage sådan et lån, men for ludomaner kan det her være helt uimodståeligt. De ender i mange tilfælde med at stå tilbage med et lån, de ikke har en jordisk chance for at tilbagebetale. De står i et sort hul, om man vil, der bare bliver dybere og dybere.

Er det her et problem? Ja, det er det. Tusindvis af borgere er ramt af ludomani. Spillemyndigheden anslog i 2021, at knap 30.000 danskere havde alvorlige problemer med pengespil – de fleste var mænd i aldersgruppen 18-39 år. Ludomaniforeningen har skønnet, at tallet for danskere, der i 2022 led af ludomani, var mere 10.000. Cirka halvdelen af dem var under 25 år. Men det går ud over så mange flere: deres familier og deres venner.

Det er vores opgave at beskytte forbrugere, der fristes til at optage lån uden at tænke over omkostningerne og konsekvenserne, og det var faktisk det, vi gjorde med de regler, vi indførte i markedsføringsloven i 2020, som jo var en del af en bred politisk aftale. Konservative mener så, at forbuddet i markedsføringslovens § 11 b rammer produkter, der ikke er relateret til spil. De mener, at man praktisk talt forbyder reklamer for lån til eksempelvis elbiler, fordi forbrugslånsvirksomhederne ikke ved, om der kommer en reklame for spil bagefter.

Lad mig prøve at slå det helt fast: Der er intet i reglerne, der forhindrer banker i at markedsføre lån, hvis lånet skal finansiere et køb af en vare eller en tjenesteydelse, heller ikke selv om markedsføringen sker i forbindelse med markedsføring af spil. Det kræver bare, at banken har en aftale om finansiering med den virksomhed, der sælger varen. Lad os tage elbilen som eksempel: Hvis man vil reklamere for lån til køb af en elbil, skal man være helt sikker på, at pengene rent faktisk også bruges til at købe bilen, og at de ikke bliver brugt til noget helt andet såsom at fodre spilafhængighed. Markedsføring af finansieringskøb er altså lovligt under visse betingelser, som man nok kan høre på det, jeg siger, også selv om det sker i forbindelse med markedsføringen af spil. Og så skal vi huske på, at udgangspunktet er, at bankerne altid helt lovligt kan markedsføre forbrugerkreditaftaler og forbrugslånsvirksomhed, når bare det ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Det er altså lovligt for banker og andre forbrugslånsvirksomheder at markedsføre de ting, som bliver nævnt her i beslutningsforslaget, altså gældsrådgivning og pensions- og børneopsparingsprodukter og lån til elbiler, når det som sagt ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil. Det er den enkelte bank, der har ansvaret for at sikre, at der ikke købes reklametid eller sker en markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil. Det mener jeg faktisk er helt rimeligt, også selv om det selvfølgelig kan være besværligt og i nogle tilfælde jo så altså ikke muligt. Som en hjælp kan en virksomhed rent faktisk få forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden, der vurderer, om en planlagt markedsføringsindsats er lovlig.

Vi behøver vist ikke være bekymret for bankernes omkostninger. De har igen i år haft rekordstore overskud. Forbuddet virker – det er regeringens holdning – for det er med til at beskytte udsatte så som dem, der som sagt lider af ludomani, fra at ende i uoverstigelig gæld ved at spille for lånte penge, om man vil. Vi ved, hvad konsekvenserne er: Det kan koste dem både jobbet, vennerne og familien.

Hvis man justere, som De Konservative foreslår, forringer man den beskyttelse, som vi har været fælles om at skabe her i Folketinget. Så åbner man bagdøren for reklamer, der kan lokke ludomaner tilbage i deres sygdom. Det kan godt være, at Konservative har ret i, at en tilpasning af forbuddet vil skabe mere konkurrence, og øget konkurrence gavner generelt forbrugerne, der får lavere priser og også større udvalg. Men det her forbud har til formål at beskytte forbrugerne direkte og er endda målrettet en særlig udsat gruppe. Det er en beskyttelse, vi lægger vægt på, og selv om den jo så også i nogle tilfælde kan være med til at begrænse konkurrencen, er der beskyttelsen af forbrugerne og de særlig udsatte grupper, som her har størst vægt.

Jeg kan konstatere, at forbuddet har været med til at begrænse den uønskede markedsføring. Det synes jeg også er værd at understrege. Det er jo så et udtryk for, at forbuddet rent faktisk virker. Lad os holde fast i det. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Pernille Vermund.

Tak for det. At beskytte borgerne mod en udvikling af ludomani og tilsvarende er jo et ædelt formål. Men kan ministeren og regeringen ikke se, at hvis man gør det sværere for bankerne at udbyde lån til f.eks. en varmepumpe eller en bil, når der er spilreklamer, så er det de forkerte, man beder om at vige? Hvorfor er det ikke dem, der laver spilreklamer, der skal vige? Så kan banken få lov til at lave deres reklamer, enten for banken i sig selv eller for lån til en varmepumpe, til en elbil, eller hvad det nu måtte være. Altså, hvorfor er det banken, der skal vige, og ikke spiludbyderne?

Ministeren.

Den aftale, vi har lavet, mener jeg er god, og jeg synes også, man kan se, at den virker. Derfor synes vi ikke, der er nogen grund til det.

Det problem, vi har forsøgt at tage fat på, er stadig stort, og hvis der er spørgsmål til den konkrete aftale og den konkrete situation, så kan en bank jo som sagt henvende sig til Forbrugerombudsmanden, og hvis man har de spørgsmål, som ordføreren stiller her, så kan man henvende sig til Forbrugerombudsmanden, og så er jeg helt sikker på, at så kan man få en forhåndsbesked på, om det, man har tænkt sig at gøre, er lovligt eller ej. Det er sådan set en service også til finanssektoren, og den synes jeg man skal række ud efter, hvis man mener, der er et problem. Det kan godt være, der er nogle tvivlsspørgsmål. Det kan der sagtens være. Men så har vi jo indrettet ordningen således, at hvis man vil, kan man henvende sig til Forbrugerombudsmanden og få hjælp til at afklare de tvivlsspørgsmål. Det synes jeg faktisk er en ganske udmærket model.

Spørgeren.

Jeg synes, aftalen er god – det er jo ikke nogen argumentation! Altså, det er det jo bare ikke. Og prøv at høre: Det er ikke ret længe siden, at vi lavede nogle særlige regler i forbindelse med lån til f.eks. varmepumper. Det gjorde vi jo, fordi vi gerne ville have, at flere danskere udskiftede deres oliefyr og deres gasfyr med varmepumper. Når vi så samtidig gør det svært for bankerne at reklamere til danskerne og fortælle, hvad der er af muligheder for at optage et attraktivt lån til at omlægge sin energikilde til en varmepumpe, så bliver det da skørt, og særlig når det er, fordi man synes, at det er vigtigere, at spiludbyderen må være der, end at banken med det helt legitime formål, eller det hele er jo legitimt, men altså det ret positive formål at udbyde lånemuligheder til grøn omstilling, er dem, der må vige. Det giver jo ikke nogen mening.

Ministeren.

Det synes jeg det gør. Og det kan godt være, spørgeren ikke synes, at det er noget argument, at den aftale, man faktisk har lavet bredt herinde i Folketinget, er en god aftale. Det synes jeg det er. Derfor har vi jo haft de der spørgsmål. Og det er jo helt fair. Altså, jeg siger bare, at i den praktiske virkelighed, hvis man er i tvivl som institut, har man mulighed for at henvende sig til Forbrugerombudsmanden og få vejledning om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Det er jo sådan set en service, så man undgår at komme i de problemer, der er. Og det tror jeg er det vigtigste budskab her i dag.

Fru Helle Bonnesen.

Man skal ikke læse ret meget på nettet, før man kan finde, at ministeren er meget begejstret for, at der skal komme øget konkurrence på bankmarkedet. Den 11. marts udtalte ministeren, at vi skal have mere konkurrence, og at vi skal arbejde på at forbedre konkurrencen, mens ministeren den 19. februar i FinansWatch sagde, at vi skal gå priserne efter i sømmene, og i dag hedder det så kl. 13.00 i Jyllands-Posten, at banker stemples som gebyrgribbe og nu må vi simpelt hen komme i gang med den her konkurrence.

Kunne ministeren se, at der muligvis var rum for, at vi kunne arbejde for at øge bedre konkurrence på bankmarkedet under den forudsætning, at vi bibeholder beskyttelsen mod ludomani, som der er i den her markedsføringslov?

Ministeren.

Jeg synes som sagt, at Folketinget fandt den rigtige balance, og jeg tror, at man må sige, at når man husker, hvad det var for en diskussion, der var afsættet for den aftale, der blev lavet på kviklånsmarkedet, så var det jo – og det tror jeg er vigtigt at huske – problemer, som der stadig væk er i dag, og som er store i dag. Så var vi også enige om, at hvis der er tvivlsspørgsmål, har man mulighed for at henvende sig til Forbrugerombudsmanden og få hjælp til at håndtere de spørgsmål. Det synes jeg faktisk er udmærket, og den mulighed skal man da benytte sig af, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Når det handler om konkurrencen på bankmarkedet, vil jeg sige, at det jo er åbenlyst for enhver, at der er behov for mere konkurrence på bankmarkedet. Man kan bare se på den ganske fine redegørelse og rapport, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet. Det skal vi have gjort noget ved, og bankerne kunne starte med selv at gøre noget ved det. De kunne gøre det lettere for kunderne at flytte, og de kunne gøre det lidt mere attraktivt for kunderne at flytte. Der er masser af muligheder, og jeg vil kun fortsætte min opfordring til dem om at gøre det.

Spørgeren.

Hvis bankerne skal gøre det nemmere for kunderne, og hvis bankerne skal gøre det mere transparent for kunderne, er det så ikke netop at fortælle, hvad det er, de kan? Hvis man nu skal låne til en elbil, vil banken jo typisk få pant i den. Hvor er relationen til, at de penge bliver omsat til spil?

Ministeren.

Det er jo heller ikke det, vi taler om. Hvis man kigger på udviklingen i elbilmarkedet, tror jeg i hvert fald ikke, at den almindelige forbruger har haft problemer med at låne penge til elbil. Tværtimod er Danmark et af de lande i Europa, hvor der er flest elbiler, så det går relativt godt for bankerne med at få lånt penge ud til elbiler.

Det her handler om, at vi skal undgå, at sårbare personer, sårbare familier ikke kommer i større problemer, når vi ser på den måde, som markedsføringslovgivningen var indrettet på. Det er derfor, vi ændrer den. Det er for at beskytte dem, som er sårbare. Hvis bankerne så er i tvivl, når de laver store reklameindsatser, kan man henvende sig til Forbrugerombudsmanden, og så kan man få vejledning om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Det synes jeg er et helt rigtigt hensyn.

Kender man lidt til de problemer, der er med ludomani, og har man fulgt lidt med i det, er det jo meget, meget alvorlige problemer, som vi forsøger at hjælpe folk med ikke at havne i.

Tak. Hr. Sigurd Agersnap.

Tak til ministeren for en rigtig god tale. Jeg er meget enig, både i forhold til kviklånsaftalen, det gode i den, og hvordan det har reddet en masse mennesker på et alt for ureguleret marked, også i forhold til ludomani.

Når jeg alligevel tager ordet, er det jo, fordi det hedder en forhandling i Folketingssalen, og jeg synes, ministeren var lige hurtig nok til at afvise det, fru Pernille Vermund sagde før. For sådan som jeg i hvert fald hører det, er spørgsmålet jo, om man kan vende markedsføringsloven om. Det er altså ikke, om man kan få vejledning som den enkelte bank, som jo i dag har ansvaret, men om man kunne vende ansvaret om.

Når jeg siger det, er det jo, fordi vi i snart 4 år har ventet på, at regeringen kom med et forbud om spilreklamer. Det er stadig væk ikke kommet. Jeg ved ikke, hvordan det står til med det ovre i Skatteministeriet, men der kunne jo være en god idé i at vende ansvaret om i mellemtiden, så det faktisk var spiludbyderne, der havde et ansvar for at vige, lige så snart der var en bank, der reklamerede. Det tror jeg ville hjælpe mange flere, der står i udfordringen med ludomani, og som bliver mødt af et stort reklametryk i dag.

Ministeren.

Det er rigtigt, at det hører til på Skatteministeriets område, og derfor ved spørgeren også godt, hvad jeg vil svare nu: Det er et spørgsmål, jeg synes man skal stille min gode kollega skatteministeren.

Det er jeg helt sikker på også vil blive gjort, for det er jo rigtigt, at spørgsmålet omkring netop spiludbydere hører under skatteministerens ressort. Vi har markedsføringslovgivning her. Det er det, vi diskuterer nu, og det er det, vi har lavet en aftale om. Mit ærinde har sådan set bare været ikke at sende det, der bare minder om et signal om, at det her bliver svækket. Det tror jeg er meget, meget vigtigt.

Spørgeren.

Som jeg læser markedsføringsloven, benævner den jo både spiludbydere og finansielle institutter, og derfor har jeg svært ved at forestille mig, at det faktisk er skatteministeren, der har ansvaret for at ændre § 11 b, hvis man skulle vende det om. Altså, hvis man der, hvor der i dag står kreditaftaler og banker, i stedet skulle skrive spiludbydere – og omvendt – må det da være på erhvervsministerens ressort.

Så det er bare for at bringe den idé videre, når nu det er en forhandling. Det kunne være en løsning på nogle af de her problemer.

Ministeren.

Hvis man, som spørgeren siger, skal lægge byrden over på spiludbyderen, så er det jo noget, der ligger ovre på skatteministerens område. Spillelovgivningen er på skatteministerens område, så det er klart. Vi har selvfølgelig markedsføringslovgivning, ingen tvivl om det. Men hvis man skal lægge byrder over på spiludbydere, er det noget, man skal diskutere der, hvor det hører hjemme, og det er på skatteministerens område.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand, og tak til De Konservative for beslutningsforslaget. I december 2019 indgik den daværende socialdemokratiske regering en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige. Det var en aftale om at gøre op med de dyre kviklån, som har fanget rigtig mange borgere i en uoverskuelig gæld. Aftalen blev, som ministeren også var inde på, gennemført i 2020.

Siden er den aftale blevet evalueret, og man kan se, at den her politiske aftale har virket; det viser evalueringen meget, meget tydeligt, altså at opgøret med kviklånene har gjort, at de nærmest er forsvundet fra markedet. Samtidig kan man se, og det viser evalueringen også, at forbuddet mod markedsføring af visse typer lån i forbindelse med sport også har haft en mærkbar effekt. Det er ret tydeligt i evalueringen. Den her aftale har således været med til at beskytte eksempelvis dem, der lider af ludomani, fra at ende i den her uoverstigelig gæld ved at spille for lånte penge.

Med beslutningsforslaget fra De Konservative vil de igen lempe den risiko, der er for, at flere bliver fristet af lån og på den måde kommer ud i økonomisk uføre. Det har store konsekvenser, ikke kun for dem, som låner pengene, men også for deres familier og ikke mindst deres børn. Ministeren har været inde på en lang række forhold, som jeg godt kunne gentage, men det vil jeg vælge ikke at gøre. I stedet for vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet ikke finder det hensigtsmæssigt, hvorfor vi ikke vil støtte op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Helle Bonnesen.

Tak. Lad mig lige starte med en præcision, for vi ønsker jo ikke med det her forslag at ændre på loftet over omkostninger på 100 pct, vi ønsker ikke at ændre på kravene omkring kreditværdighed, og vi ønsker ikke at ændre på ÅOP, altså alle de gode ting, der blev lagt ind i det forslag tilbage i 2019. Alle de ting, der beskytter, vil vi jo ikke ændre på.

Vi vil ændre på, hvor muligt det er for en bank at annoncere. I øjeblikket er det jo sådan, at man kan søge vejledning hos Forbrugerombudsmanden, men er det ikke lidt tungt for en virksomhed at skulle ind og blive vejledt om, hvorvidt der kommer en bettingreklame i reklameblokken kl. 21.15? Er det ikke fuldstændig umuligt for både virksomhed og Forbrugerombudsmand at leve op til det?

Ordføreren.

Jeg synes, når jeg læser det, at der egentlig er ret store muligheder for at reklamere, også for en finansiel virksomhed. Det kan bl.a. være knyttet direkte op på et produkt. Derfor har man jo den her mulighed for at reklamere.

Det kan jo blive en lang diskussion om det ene og det andet. Altså, den lette løsning var jo egentlig, som nogle ville sige, at forbyde spilreklamer. Så var vi ude over det her, og så kunne bankerne reklamere, som de havde lyst til inden for de regler, vi nu har. Men jeg ser simpelt hen ikke et problem i det. Jeg ser simpelt hen ikke et problem.

Spørgeren.

Er det ikke et problem, at man ikke kan se et låneforslag om at købe en varmepumpe?

Ordføreren.

Vi har jo nok forskellige opfattelser af, hvordan man køber en varmepumpe. Altså, en varmepumpe går jeg ud fra er noget, man søger information om hos flere forskellige kilder. Men der er jo ikke noget galt i at have noget markedsføring og reklamer omkring at købe en varmepumpe. Det kan man jo gøre helt frit, men jeg antager, at ret mange mennesker ligner mig i forhold til finansiering; det vil sige, at hvis jeg skulle købe sådan en større ting, ville jeg foretage en lidt dybere søgning fremfor bare at blive fristet af et tilbud i en tv-reklame.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak. Nu bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge ind til det. For det er jo sådan, at vi her i Folketinget har besluttet, at det skal være lettere for bankerne at låne penge ud til varmepumper, også i de dele af landet, hvor man måske ikke har en kæmpe friværdi, fordi værdierne ikke stiger så hurtigt som i storbyerne og i hovedstadsområdet. Det har vi jo gjort, fordi vi gerne vil have danskerne til i højere grad at skifte fra fossile brændsler til mere vedvarende energi og elektrificering. Så der er jo vedtaget lovgivning, som skal sikre, at der i højere grad bliver lånt penge ud til netop varmepumper.

Men med det her beslutningsforslag, som Det Konservative Folkeparti nu ønsker at ændre lovgivningen med, spænder man jo ben for, at bankerne kan nå ud til kunderne. Helt personligt oplevede jeg – jeg burde jo vide alt om det, når jeg sidder herinde – at min bank simpelt hen ringede mig op og spurgte, om jeg vidste, at der findes særligt lukrative lån til varmepumper. Så var jeg sådan lidt njae, men sagde, at jeg havde fået en ingeniør til at regne på, om det kunne betale sig, men han vidste jo ikke noget om lånemulighederne. Så der sidder masser af folk derude, som kunne have gavn af at få den her viden, og som måske ville skifte til andre varmekilder, hvis ikke vi havde en lovgivning, der forhindrede bankerne i deres markedsføring.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren selv svarer på sit spørgsmål. Jeg synes, det var et fantastisk initiativ fra ordførerens banks side om at tage direkte kontakt til deres kunder. Det synes jeg egentlig er meget naturligt som bank at gøre det.

Jeg bliver altså nødt til at sige, at man her får fokus på, at det skulle være, som om al markedsføring foregår i lige præcis det her forum omkring spilreklamer. Det er jo ikke tilfældet. Der er jo en stor palet af forskellige markedsføringsmuligheder, som bankerne udmærket kender, og som de bruger i stort omfang. Så jeg synes simpelt hen, det hensyn, vi tager til folk med spilafhængighed og de forfærdelige konsekvenser, det har for både familier, børn og arbejde for de mennesker, vægter højere, end om bankerne lige kan få en reklame, lige når de har lyst til det.

Spørgeren.

Men det er jo absurd, at det er banken med de intentioner, som vi også politisk har vedtaget skal gælde, der skal vige, og ikke eksempelvis spiludbyderen. Hvis man vitterlig ønsker at begrænse nogen, hvorfor er det så bankens reklame for lån til varmepumper, lån til elbiler eller bankens reklame for at være bank i et lokalområde i det hele taget, der skal vige, og ikke spiludbyderen? Kan ordføreren forklare det?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at Liberal Alliances ordfører, der jo kom fra Nye Borgerlige, har en god pointe. Det kunne også have været det, man havde taget udgangspunkt i, så jeg synes da, at det er en interessant tilgang til det kan. Som jeg også sagde tidligere, kunne det også være, at vi kunne finde mange, der egentlig synes, at spilreklamer måske ikke er den bedste opfindelse i verden. Men jeg tror heller ikke, at Liberal Alliance vil synes, det er en god idé, hvis vi forbyder det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Venstres sædvanlige ordfører har fået influenza, så jeg har lige fået stukket mappen her i hånden, så jeg holder mig lidt til det, der står her. Ludomani er en alvorlig sygdom, og vi skal fortsat tage kampen op mod spilafhængighed og uigennemsigtige kviklån. Når Ludomaniforeningen skønner, at der i 2022 var mere end 10.000 personer, der led af ludomani, og at cirka halvdelen af dem var under 25 år, skal vi tage det dybt alvorligt, og det tror jeg egentlig også alle gør.

Vi har et ansvar for at beskytte forbrugerne, der fristes til at optage lån uden at tænke over omkostningerne og konsekvenserne, og vi skal beskytte unge med gældsproblemer og spilafhængighed. Det var også baggrunden for den politiske aftale i 2022, som Venstre er en del af, hvor man tog et opgør med kviklånene og markedsføringen af dem. Som ministeren har sagt, er det lovligt at markedsføre lån til f.eks. elbiler, så længe der er en konkret aftale med den virksomhed, der sælger bilen. I øvrigt er jeg fuldstændig enig i den fremstilling og de svar, som ministeren lige har givet. På den baggrund kan Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag. Så skulle jeg i øvrigt også hilse fra fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne og meddele, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Fru Helle Bonnesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordfører Erling Bonnesen mener, at der er større risiko for at blive ludoman, hvis man ser en annonce for lån til varmepumper.

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig henholde mig til de svar, som ministeren allerede har givet. Jeg synes, det er belyst.

Spørgeren.

Det er jo så moderne, at man gerne vil fjerne bøvl og byrder, og jeg ved også, at ordførerens eget parti er meget optaget af det. Faktisk stod ordføreren sammen med mf for Venstre Hans Andersen i front for et udvalg, der skulle prøve på at finde regler, man skulle fjerne. Nu er der faktisk et tilbud om at fjerne noget. Er det overhovedet ikke inspirerende, at vi for en gangs skyld kommer og fjerner noget på en dagsorden, hvor alle gerne vil fjerne regler?

Ordføreren.

Venstre er altid parate til at se på forenklinger, men foreløbig med det, jeg har hørt i debatten indtil nu, synes jeg ikke, det lyder som nogen særlig stor forenkling. Jeg synes sådan set, når jeg lige vurderer det her, at det er godt, at vi fik det lavet med aftalen der i 2022, tror jeg, det var, sådan at vi fik hjulpet de mange, der kom i uføre der. Det kan jeg da også erindre at der var et stort og meget bredt ønske om at vi fik gjort noget ved, og det gjorde vi, og det var Venstre en del af. Derfor står vi selvfølgelig fast på det. I øvrigt er jeg fuldstændig enig i det svar, som ministeren lige har givet.

Hr. Sigurd Agersnap.

Med fuld respekt for, at ordføreren har fået en tale i hånden i sidste øjeblik og derfor måske ikke kan svare, vil jeg spørge, om ordføreren kan sige, hvordan Venstre vil stille sig, hvis man vendte lovgivningen om, så det var spiludbydere, der i stedet skulle vige, når der var bankreklamer, i stedet for at det er banker, der skal vige, når der er spilreklamer.

Ordføreren.

Der kan jeg også lige henvise til det svar, som ministeren allerede har givet nu, så der er svaret på det.

Spørgeren.

Ministeren svarede jo, at det er Skatteministeriets ressort, og det tænker jeg ikke kan være Venstres officielle politik på området, så der må være noget andet. Men det er fair nok, hvis ordføreren ikke ved det, men det kan vel ikke være en ressortdiskussion i Venstres gruppe.

Ordføreren.

Nej, men eftersom det så ligger på en anden ministers område – og det fangede jeg jo også i flugten – henviser jeg til det. Så jeg tror, det er klogt, at man går den vej.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Markedsføringsloven ligger jo under erhvervsministeren, og det, der bliver spurgt til, og som jeg også har spurgt ministeren til, og som andre har spurgt ministeren til, er: Kunne vi ændre i markedsføringsloven, så det er spiludbydere, der skal vige, og ikke banker med gode, legitime formål, som vi i øvrigt i anden lovgivning har forsøgt at understøtte her i Folketinget?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg, som jeg allerede har markeret i tidligere svar, er meget glad for, at vi fik gennemført den her lovgivning og de her aftaler for et par år tilbage. Det er med al respekt, at ordføreren også spørger undertegnede, men der er jo svaret på det tidligere, og det henholder jeg mig til.

Spørgeren.

Jeg er med på, at Venstre og Socialdemokratiet i mange år har lignet hinanden så meget, at det er svært at se forskel. Jeg er også med på, at man er i regering sammen. Men har Venstre slet ingen egne holdninger længere? Er det alene Socialdemokratiets holdninger, som præger et parti som Venstre, der kalder sig liberale?

Det er simpelt hen svært at forstå. Altså, det er jo et simpelt spørgsmål. Det er jo et simpelt politisk spørgsmål: Kan man være villig til at gøre det lettere at tilbyde lån til formål, som vi i øvrigt bakker op om i Folketinget, og måske lade spiludbyderne vige? Det har Venstre ikke nogen politik om; der henviser man til Socialdemokratiets politik. Er det korrekt?

Ordføreren.

Selvfølgelig har vi vores egne holdninger og meninger i Venstre. Det er fuldstændig klart. Men samtidig er vi også meget glade for det regeringssamarbejde, vi har, på en lang, lang række felter, og det rækker de 30 sekunder, jeg har nu, ikke til at svare på.

Til gengæld har jeg også markeret klart og tydeligt, og det skal jeg gerne gøre igen på de sidste 5-10 sekunder, at vi er glade for den aftale, vi fik lavet for et par år tilbage, og at vi fik hjulpet de mange mennesker, som jo kom i uføre på de her områder, som vi tidligere har været inde på. Så det er et meget klart svar fra Venstre.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Markedsføring af finansielle produkter skal være ansvarlig og gennemsigtig, og det var jo netop hensigten, da Folketinget i 2020 vedtog at begrænse reklamer for kviklån i forbindelse med spil. Der ville man beskytte forbrugerne, særlig de unge og de udsatte, mod at blive lokket ud i dyre og risikable lån. Men nu kan man så se, at lovens formuleringer har haft utilsigtede konsekvenser, og i dag risikerer vi, at forbrugerne ikke får adgang til information om helt almindelige sunde finansielle produkter som billige billån til elbiler, børneopsparinger og gældsrådgivning. Det var jo ikke meningen, og derfor synes jeg faktisk, det er positivt, at man evaluerer gældende lovgivning.

Den nuværende lov betyder, at hvis en bank eller et leasingselskab reklamerer for et lån til en elbil, kan de komme i klemme, hvis deres reklame optræder i nærheden af en spilreklame – noget, de jo ikke selv kan kontrollere. Det har ført til, at mange aktører helt undlader at markedsføre finansielle produkter, som ellers kunne gavne forbrugerne. Det betyder i praksis, at vi skaber dårligere konkurrencevilkår på bankmarkedet, det betyder, at færre danskere får adgang til information om grønne finansieringsmuligheder, og det betyder, at de, der har brug for rådgivning om privatøkonomi, risikerer at gå glip af den, fordi bankerne frygter at overtræde loven.

Vi skal selvfølgelig fastholde beskyttelsen mod kviklån og ludomani, men det skal ikke ske på bekostning af almindelige låneprodukter, der kan hjælpe forbrugerne. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi naturligvis op om dette beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti – en ændring af markedsføringsloven, som vil sikre, at reglerne rammer præcist og ikke spænder ben for forbrugernes adgang til relevant og ansvarlig finansiel rådgivning. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Helle Bonnesen.

Tak for støtten, det er vi naturligvis rigtig, rigtig glade for. Nu var Danmarksdemokraterne jo ikke med, dengang det her famøse forslag blev vedtaget, men vi havde for 1 års tid siden en rigtig interessant diskussion her i salen, også om banker, hvor ordførerens partikammerat hr. Kim Edberg Andersen udtalte, at det, vi kan gøre, er at sætte gode rammer for en bedre konkurrence på markedet. Er ordføreren enig i den formulering?

Ordføreren.

Jamen det er jeg da helt enig i, og som jeg også nævnte i min tale, synes jeg faktisk, det er positivt, når man evaluerer på gældende lovgivning herinde i Folketinget. For nogle gange har man jo en tendens til at få noget vedtaget, hvor man tænker, at det er en rigtig god idé, og så finder man efterfølgende ud af, at der er nogle utilsigtede ting ved det her, som vi måske burde evaluere på. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at regeringsordførerne og ministeren ikke er interesseret i at få evalueret på det.

Spørgeren.

For reelt har vi jo i dag en situation, hvor lovgivningen de facto har gjort reklamer for banklån ulovlige, så blot som en lille krølle vil jeg bare sige tak for støtten til forslaget.

Ordføreren.

Selv tak. Og jeg kan jo kun være enig i det, som er blevet sagt både fra De Konservative, Liberal Alliance og SF om, at det måske var en idé, at man fik vendt det om, sådan at det faktisk var spilreklamerne, der skulle vi vige for bankreklamerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den næste. Det er hr. Sigurd Agersnap fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at fremsætte beslutningsforslaget i dag. De ændringer, som forslagsstillerne foreslår her, udspringer jo af kviklånsaftalen, aftalen om et opgør med kviklån. Den blev indgået i 2019, og det var en lovgivning, vi i SF var rigtig glade for. Vi havde arbejdet for den længe og også presset på for et opgør med de kviklån, som skabte et rigtig skidt marked og gjorde, at alt for mange mennesker havnede i bl.a. spilleproblemer. Derfor bakker vi helhjertet op om den aftale, og det gør vi også i dag. Og det er positivt, at forslagsstillerne ikke ønsker at pille ved den del, der handler om forbud mod kviklån og begrænsninger af reklamer i forbindelse med spil. Det er vi helt enige i i SF.

Det var en vigtig sejr for SF, at vi fik sikret reglerne om markedsføring af både spil og finansielle produkter, især i sammenhæng. Det har ødelagt liv for unge. Det har ødelagt liv for ældre fungerende ludomaner, som har kunnet skjule det i en årrække. Det har ødelagt liv for hele familier.

SF er dog også enig i forslagsstillernes intention om mere gennemsigtighed på det finansielle marked og at styrke rådgivning i de finansielle institutioner. Men SF mener ikke, at flere reklamer er det, der skaber en bedre gennemsigtighed, og heller ikke, at det er den rigtige løsning. Der er mange muligheder for gældsrådgivning. Der er også muligheder for prisportaler, og der er i dag også muligheder for markedsføring, så længe det ikke sker i forbindelse med spil.

For SF er løsningen på udfordringen med gennemsigtighed, at man har prisportaler, som kan danne et overblik over renter, bidragssatser og andre priser på finansielle produkter, som er en svær jungle at finde rundt i i dag. Hvis der skulle foretages en ændring i markedsføringsloven, har vi i SF sagt tidligere og også sagt i dag, at vi gerne ser, at spilreklamer viger for bankernes reklamer. Det ikke, fordi vi mener, at vi igen skal have en masse reklamer for låneprodukter, men det er, fordi vi ser et kæmpe reklametryk for spil, som skaber ludomani og presser mange unge mennesker ud i noget, som ikke er en sund adfærd. Det bidrager til, at folk får et misbrug, og det bidrager til, at hele familier går i opløsning.

Bettingreklamer er selvfølgelig skidt i sig selv og noget, vi i SF mener man burde forbyde fuldkommen. Det har vi ventet på i mange år at regeringen kom med et udspil på. Vi ser helst den løsning, at man simpelt hen går ind og forbyder spilreklamer fuldkommen. Men hvis der i mellemtiden eller som et kompromis er en løsning, hvor man vender det om, der sikrer, at færre bliver udsat for ludomanireklamer, så ser vi også positivt på det.

Tak til ordføreren. Fru Helle Bonnesen.

Tak til ordføreren. Lad mig lige starte med at sige: Vi er jo kæmpe fans af alt det, der handler om ÅOP og 100-procentsreglen og kreditvurdering og alt det der. Det skal vi ikke ændre ved. Det er jo kun at se på de misforhold, der er skabt i det.

For et år siden havde vi den her diskussion om banker her i salen, og der sagde ordførerens partimedlem fru Lisbeth Bech-Nielsen meget prosaisk her, eller nærmest som et lille digt:

»Den finansielle sektor skal jo i udgangspunktet ses som en olie, der får maskinen til at fungere, så kapital flyder derhen, hvor der er behov for den.« Så kan vi understøtte f.eks. »... grøn omstilling og alle de her ting.«

Så er det ikke lidt ærgerligt, at man netop ikke kan bruge muligheden for at markedsføre låneforhold, der netop ville bidrage til den grønne omstilling?

Ordføreren.

Det var også godt læst op af den tale med en vis indlevelse. Det er jo rigtigt, at den finansielle sektor bidrager til at løse mange udfordringer i samfundet, og vi har ikke nogen intention om at skade den del af den finansielle sektor, som er velfungerende. Der er bare også store problemer i den finansielle sektor. Der er de problemer, ministeren var inde på tidligere, i forhold til konkurrencen. Der har været klare problemer og er det til dels stadig med uhensigtsmæssige låneprodukter, og dem har vi været interesseret i at begrænse.

Men man skal jo høre min tale sådan, at jeg også delvis anerkender den problematik, der bliver nævnt, og jeg vil sige, at det, der er det springende punkt for mig i dag, jo er, at vi ser et rigtig stort reklametryk på spil. Vi ser rigtig mange, der har problemer med ludomani. Vi ser, det fortsat er stigende, både for børn og unge, men også for ældre. Og derfor siger jeg også, at hvis man kan vende det om på en fornuftig måde, synes vi egentlig, det er en okay løsning.

Spørgeren.

Ordføreren konkluderede næsten på det, jeg ville have spurgt om. Jeg ville bare have bekræftet det her med, at det er lidt grotesk, at en reklame for betting vinder over en reklame for at energirenovere sit hjem.

Ordføreren.

Det er jeg enig i, og det synes jeg man burde ændre på. Jeg har ventet meget længe på, at regeringen kom med et spiludspil, fordi jeg faktisk har håbet, at man ville gennemføre det, som hr. Jeppe Bruus foreslog dengang som skatteminister, altså at man lavede en form for forbud mod spilreklamer. Det ville jo løse problematikken mere rent. Men så længe det ikke er på trapperne, mener jeg også, at det her kunne være en del af løsningen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Da et flertal i Folketinget i sidste valgperiode strammede grebet om kviklånsudbydere, var Liberal Alliance imod. Det var vi ikke, fordi vi var imod de overordnede intentioner, men fordi lovforslaget manglede kvalitet – en manglende kvalitet, som forbrugerne mærker konsekvensen af i dag. For loven, som dengang blev vedtaget, forhindrer ikke alene banker og låneudbydere at reklamere for kviklån og lån af penge, som man eventuelt kan bruge til at spille for. Loven forhindrer også banker og låneudbydere i at reklamere for forbrugslån, hvis det sker i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere. Helt konkret betyder det, at bankerne er tvunget til at holde sig fra markedsføring på kanaler og platforme, hvor bankerne ikke selv har kontrol over, hvilke øvrige annoncer der bliver vist.

Hvis der på Facebook, i tv eller i radioen er en annonce for en spiludbyder, begrænser det bankens mulighed for at nå ud til forbrugerne af samme kanaler, for så skal bankens annonce om et forbrugslån til en ny grøn og sikker bil eller til en varmepumpe vige. Det er jo tudetosset, ikke mindst i lyset af at vi i 2023 besluttede at forbedre lånemulighederne for boligejere, der ønsker at skifte fra fossile brændsler til eksempelvis en varmepumpe. Det er lånemuligheder, som vi med lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed gør det urimelig svært for bankerne at oplyse deres kunder om.

Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører, at så kan bankerne jo bare gøre, som min egen bank gjorde, nemlig ringe op til kunderne. Men ærlig talt – helt ærligt – er der nogen herinde, der kunne have en interesse i, at priserne for de her lån, som vi har gjort alt for at gøre lettere for borgerne at få, skal blive højere af, at markedsføringen skal foregå, ved at man har en medarbejder til at ringe op? Jeg tror, at dem af os, der har prøvet at sidde og ringe rundt til medlemmer, der skal engagere sig i en valgkamp eller betale deres kontingent, ved, hvor ekstremt tidskrævende det er, og hvor utrolig meget både billigere og lettere det er at nå ud til folk, hvis man kan bruge de platforme, de kanaler og de medier, som er tilgængelige i dag. Så det er simpelt hen en forestilling om, hvordan man annoncerer, der hører fortiden til. Det er i hvert fald ikke noget, der fremmer den grønne omstilling.

I Liberal Alliance mener vi, at bankerne skal have lettere ved at nå ud til deres kunder. Den nuværende lovgivning mangler kvalitet og rammer de forkerte. Vi bakker op om beslutningsforslaget fra Konservative, og tak for det. Såfremt der ikke er flertal for det, bakker vi også op om, at vi ser på, hvordan vi kan ændre markedsføringsloven, så bankerne i højere grad får mulighed for at komme ud til kunderne med gode annoncer for de lån, som vi jo selv har været med til at vedtage lovgivning for at understøtte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen.

Ja, bare en enkelt. Tak for støtten. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener om den her mulighed for, at man kan søge vejledning hos Forbrugerombudsmanden, når man skal vurdere, hvilken reklameblok man skal ligge i.

Ordføreren.

Jeg mener jo, at det ligger samme sted – undskyld, jeg smiler, det er måske lidt sent på aftenen – som forslaget om, at så kan bankerne bare begynde at ringe ud til borgerne og deres kunder for at gøre reklame. Altså, sådan kan man jo ikke drive forretning.

Uden at det skal blive for højtravende på sådan en tirsdag aften vil jeg sige, at i en verden, hvor vi alle sammen taler om, at vores konkurrenceevne, ikke bare i Danmark, men i EU, er fuldstændig afgørende for, at vi ikke taber til kineserne, til russerne, til amerikanerne og til oliestater i Stormellemøsten, så er det jo skørt med den type forslag, ikke mindst når de kommer fra repræsentanter for regeringspartierne. Jeg synes, at det vidner om, at der er brug for en frisk start og gerne et borgerligt flertal i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, og tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi behandler nu. Dansk Folkeparti er jo en del af den aftale, der er lavet om kviklån, men vi betragter ikke forslaget her som et, der udfordrer den aftales indhold eller rykker ved hegnspælene. Det er snarere noget med, at man præciserer noget, som i virkeligheden jo ikke var intentionen, dengang man lavede aftalen. For der er ikke nogen af os, der kan argumentere for, at det skal være mere uigennemskueligt at være bankkunde og finde ud af, hvor man kan få det bedste tilbud, eller at det skulle være mere vanskeligt for banker at reklamere for gode tilbud, når det f.eks. kommer til at låne til varmepumper eller elbiler, som forslaget her konkret slår ned på. Derfor synes vi egentlig, at det her er et rigtig godt forslag, som vi kommer til at støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Helle Bonnesen.

Jeg vil blot sige tak for støtten. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti ligesom kan separere tingene, for vi ønsker jo ikke at ændre ved den store del, som netop handler om at modarbejde ludomani.Så det er blot en tak for støtten og for det, at man kan dechifrere tingene. Tak.

Ordføreren.

Selvfølgelig, og den dag vi får et borgerligt flertal, bliver det endnu bedre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak til Konservative for, at vi jo lige får lov til at diskutere en god gammel kending, nemlig aftalen om kviklån og alle de dele, der var i den.

Lad mig bare slå fast, at jeg faktisk er rigtig glad for den kviklånsaftale, vi lavede. Jeg ved godt, at der er partier, der ikke ønskede at være med i den, men jeg er egentlig glad for, at vi fik lavet en aftale, som jeg synes kom hele vejen rundt og tog et livtag med nogle af de lånemuligheder, der fandtes, og den meget aggressive markedsføring, som blev ført af nogle af de her låneudbydere for at ramme nogle mennesker, når de sad og var allersvagest og var allermest påvirkelige over for at tage nogle meget, meget dyre og uhensigtsmæssige lån.

Jeg anerkender også fuldt ud, at Konservative ikke ønsker at ændre ved f.eks. ÅOP-loftet. Tak for det. Det er nemlig en ting, jeg er rigtig glad for at vi har, fordi den faktisk meget effektivt sørger for, at man ikke bare udnytter en masse mennesker, der ikke kan komme ud af deres gæld. Men jeg er også nødt til at sige, at jeg altså heller ikke bare er med på, at vi lige laver alle mulige huller i den markedsføringsrestriktion, som vi har lavet her. Jeg synes faktisk, at det er fornuftigt, at vi har den her ramme.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at hvis vi kan vende den rundt, er det i hvert fald også noget, vi i Radikale Venstre meget gerne ser. Lad os sige, at vi rent faktisk kunne sørge for, at det var spiludbyderen, der skulle sørge for at finde ud af, om der var bankreklamer, i stedet for at det var banken, der skulle finde ud af, om der var spilreklamer. Nu kan jeg bare fortælle, at jeg også sad som erhvervsordfører, da det her blev forhandlet i Erhvervsministeriet tilbage i 2020. Eller var det måske i 2019, at vi fandt ud af det? Det var i hvert fald for længe siden. Der lavede vi jo den her løsning, fordi vi lige præcis ikke kunne finde løsningen om, at det var spiludbyderen, der skulle sikre sig imod bankreklamer.

Jeg er ikke villig til at lade hele markedsføringsrestriktionen falde på, atikke vi lige kan få det vendt om. Men jeg vil rigtig gerne sørge for, at ministeren ved, at vi i hvert fald også fra radikal side bakker op om at få det vendt om. Det vil vi stadig gerne. Jeg synes måske – hvis jeg skal være ærlig – at vi er ved at være et sted nu, hvor den ikke kan smides mere frem og tilbage mellem skatteministeren og erhvervsministeren. Nu er vi ved at være der, hvor regeringen må sige, at man ikke ønsker at lave det her, eller også skal vi til at få kigget på det. I hvert fald vil jeg gerne have en forklaring på, hvorfor man dengang sagde, at det ikke var noget, vi kunne gøre lige så hurtigt, og at det skulle gøres i et andet ministerie, og at det var derfor, at man holdt det derovre. Hvorfor vi ikke skal få det rykket rundt nu, synes jeg altså at vi skal få set på.

Jeg tror egentlig, at jeg kan høre, at det er der rigtig mange der gerne vil, så det kunne da være fedt, hvis vi kunne udvide kredsen af folk, der rent faktisk gerne vil være med til at sørge for, at der ikke er spil- og bankreklamer lige op og ned ad hinanden, så man bliver fristet unødigt, hvis man er disponeret for at udvikle ludomani. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Helle Bonnesen.

Tak til ordføreren, og tak for sætningen om at tage livtag på uhensigtsmæssige lån, for det var jo det, der skete. Den del støtter Konservative jo også fuldstændig op om. Kribler det ikke i fingrene på en radikal ordfører, når vi ligesom de facto har sagt nej til grønne investeringer på forbrugerniveau?

Ordføreren.

Det mener jeg først og fremmest faktisk ikke at vi har. Det synes jeg er en fuldstændig forkert udlægning. Det er jeg bare nødt til at sige. Jeg synes, at det, vi sørger for her, er ikke at have en direkte sammenblanding af bestemte lånemuligheder ogspillemuligheder. Det synes jeg er fornuftigt. Jeg synes, det er lige at strække det lidt for langt fra forslagsstillernes side, at det her skulle være noget, der gjorde, at vi ikke får grønne investeringer. Men jeg håber da, at Konservative hører, hvordan vi også fra radikal side rent faktisk godt vil være med til at finde en løsning, i forhold tilom man kan vende den her mekanisme om, så ansvaret ligger hos spiludbyderne i stedet for.

Spørgeren.

Der er vi jo så nok lidt uenige, for jeg synes overhovedet ikke, at det er at strække det. Jeg synes, at der er en klar og reel problemstilling med den her markedsføringslov. Vi kan dog godt være enige om, at det er lidt grotesk, at det er spilreklamerne, der i dag trumfer helt gængse lånemuligheder og transparens i bankverdenen.

Ordføreren.

Det er vi helt enige om. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har regler for, hvad man må reklamere med, også som bankvæsen, uanset om vi skal vende den om eller ej, så vi sørger for, at man ikke bare laver alt for hurtige lånemuligheder, der kan komme til at sætte nogle mennesker i nogle rigtig, rigtig svære situationer. Det livtag håber jeg at man også f.eks. fra Konservatives side vil blive ved med at bakke op om, også selv om man ikke er en del af aftalen.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. I Alternativet går vi som de fleste af vores kolleger herinde ind for ansvarlig regulering. Vi går ind for at beskytte sårbare grupper mod gældsfælder og spilafhængighed, og derfor bakker vi naturligvis op om intentionen bag de regler, der blev vedtaget i 2020. Men som det ofte sker, når man forsøger at løse et problem, viser det sig, at lovgivningen har utilsigtede konsekvenser.

I ønsket om at bremse skadelige reklamer for kviklån og spil, er vi kommet til at spænde ben for helt andre og langt mere samfundsgavnlige produkter som elbillån, børneopsparinger og gældsrådgivning. Det er produkter og ydelser, der ikke har noget med spil eller overforbrug at gøre. Tværtimod. Alligevel er de blevet fanget i lovens net. Det synes vi selvfølgelig at vi skal lave om på, især når reglerne i nogle tilfælde er med til at modvirke den grønne omstilling.

Når regler rammer skævt, skal vi ikke være bange for at sige, at de skal laves om igen, og at vi skal rette op på fejlene. Det synes jeg generelt er en god praksis, og hvis jeg var sådan en lidt kæk type, ville jeg jo anbefale, at man også brugte den inden for andre områder; nu vil jeg ikke nævne arbejdspligten. Men for at komme tilbage på det rigtige spor vil jeg sige, at når det viser sig, at en lov har utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at rette det. Så Alternativet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Helle Bonnesen.

Tak for det. Det er også bare en kort bemærkning hernedefra om, at jeg er oprigtig glad for, at ordføreren ligesom kan se, at tingene er adskilt, at der blev indført en lov, som er god på nogle punkter, men som halter på andre, og at det faktisk er okay at gå ind og ændre i den. Så tak til ordføreren.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg kan jo lægge mig i slipstrømmen af de andre ordførere og sige, at i Alternativet synes vi også, at det er en god idé, hvis vi faktisk griber fat i ondets rod og kigger på reklamer for spil i stedet for.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Tak for en god debat. Det her forslag trækker jo tråde tilbage til L 149 for 5 år siden, som vi næsten alle sammen har været inde at berøre. L 149 handlede om kviklån og stramning af markedsføringsloven. Det forslag havde rigtig mange gode takter, bl.a. at pege på behovet for at stoppe udnyttelsen af svage sjæle, som bliver ofre for markedsføring af lån i forbindelse med spilreklamer. Den del er lykkedes rigtig, rigtig godt.

Dengang stemte Konservative dog imod, fordi der var elementer, vi synes var for vidtgående. Det er så det, vi har forsøgt at gøre op med i dag. For forslaget dengang ramte ret markant i forhold til bankernes mulighed for at markedsføre sig selv, og det synes vi er ærgerligt – altså ikke den del, der handler om kviklån, men den del, der handler om seriøse og nødvendige lån, som mange danskere får brug for igennem et helt liv, når de skal investere i bolig, i en ny bil eller i energirenovering.

Danskerne vil jo som regel gerne vælge både fornuftigt og grønt, men nu har vi altså utilsigtet gjort det sværere. Det har vi haft en intention om at vi gerne vil rette op på. Vi synes, at danskerne tager ansvar og træffer gode valg i deres hverdag. F.eks. viser »Elbilindeks 2024«, at næsten otte ud af ti danskere overvejer en elbil, næste gang de skal købe en ny bil. Mange familier ønsker også at energirenovere deres boliger. Det giver lavere varmeregninger. Det reducerer CO2-udledningen. Men fælles for de her valg er jo, at de typisk kræver et lån, og derfor er det afgørende, at forbrugerne får information om de bedste lånetilbud, og der er det jo så, at vi har problemet. For den lov, der springer ud af en god intention om at beskytte danskere mod ludomani og uansvarlige kviklån, spænder i dag ben for det.

Det er de facto forbudt at reklamere for et billigt lån til en elbil, hvis den bliver vist i en reklame for spil og væddemåli nærheden, og det kan man jo slet ikke styre, hverken i fjernsynet, på de sociale medier, eller hvor det ellers skal vises. Det gælder, hvis banken ud over at tilbyde lånet til den nye bil også tilbyder andre kunder forbrugslån, også selv om det slet ikke er med i reklamen. Det gør banker jo; de tilbyder lån til alt muligt forskelligt. Men det skulle bare meget nødigt stå i vejen for gode beslutninger for forbrugerne. Så lad os så dog målrette loven.

Jeg synes, at det er tankevækkende, at det omvendte ikke er forbudt, som mange andre her også har været inde på. For det er jo ikke forbudt at reklamere for spil, hvis der er en reklame for lån til elbiler i nærheden. Så man kan jo godt sådan lidt farverigt sige, at hvis de to typer reklamer skal slås om pladsen, sikrer loven i dag, at danskerne hellere seren spilreklame end en reklame for et banklån, der kunne gøre deres bolig mere klimavenlig. Så lad os da få ændret på det.

Da loven blev evalueret i Erhvervsministeriet, skrev man, og her citerer jeg:

»Markedsføringsforbuddet kan derfor have betydning for den effektive konkurrence på andre markeder for finansielle produkter.«

Den nuværende lov har altså betydning for konkurrencen mellem banker på et tidspunkt, hvor alle skriger efter bedre konkurrence mellem bankerne. Der er grund til at være konstruktiv, og ministeren har jo tidligere udtrykt en intention om at øge konkurrencen på bankmarkedet. Så jeg kan kun sige, at her står vi simpelt hen med muligheden for med én beslutning at forbedre konkurrencen mellem bankerne og samtidig gøre noget for valget for klimabevidste forbrugere. Jeg synes jo, at det er en god mulighed, og vil blot sige tak for en god debat og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.