Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om, at trossamfund skal underlægges kontantforbuddet i hvidvaskloven.

Af Pernille Vermund (LA) og Carl Andersen (LA).

(Fremsættelse 28.01.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Mange tak, formand. Formålet med beslutningsforslag B 105 er at stramme reglerne for modtagelse af kontanter til danske trossamfund. Vi mener, at trossamfund skal underlægges kontantforbuddet på 15.000 kr. Liberal Alliance synes, det er vigtigt, at der er en høj grad af transparens, når det kommer til finansiering af vores trossamfund, særlig med tanke på, at vi de senere år har oplevet, at særlig en række islamiske trossamfund har forbindelse til fjendtlige regimer, som grundlæggende ikke vil os det godt. I dag kan man lave en kontant donation på 38.000 kr. til Imam Ali Moskeen i København helt lovligt, men man kan ikke betale kontant for sin datters konfirmation på Kolvig i Ribe til 16.000 kr. Jeg ved godt, hvor der er størst sandsynlighed for samfundsundergravende virksomhed i de to scenarier.

Jævnfør gældende lovgivning er kontantreglen målrettet erhvervsaktivitet. Trossamfund har som udgangspunkt ikke erhvervsmæssige formål, da deres aktiviteter primært retter sig mod religion. Modtagelse af betaling for ydelser relateret til religiøs praksis som f.eks. ceremonier betragtes derfor ikke som erhvervsmæssig. Derfor falder trossamfund i sådanne tilfælde uden for kontantforbuddet. Hvis et trossamfund udfører reel kommerciel aktivitet, kan dette dog være omfattet af kontantforbuddet.

Vi ønsker med det her forslag at sikre, at alle trossamfund underlægges kontantforbuddet, således at deres aktiviteter generelt omfattes heraf. Konkret forestiller vi os, at det kunne ske ved en udvidelse af anvendelsesområdet, om hvilket der i dag står: Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. Det kunne man jo udvide til, at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, og trossamfund ikke må modtage kontanter på over 15.000 kr. Dette er et lille, men for os vigtigt forslag, som skal medvirke til at styrke både retfærdighedsfølelse i Danmark, men også begrænse samfundsundergravende aktivitet, som vi ved finder sted i bl.a. den iranske Imam Ali Moske. Vi ser frem til en rigtig god debat.

Vi siger tak til ordføreren. Der er nogen, der har bedt om en kort bemærkning nu, men det kan man ikke under begrundelsen. Jeg ved, at hr. Carl Andersen kommer på til sidst, og så kan man stille de spørgsmål, som man nu har lyst til inden for tiden. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Som der lige er blevet redegjort for, ønsker forslagsstillerne, altså Liberal Alliance, at skabe mere gennemsigtighed i donationer til trossamfund, så kontanter ikke misbruges til ulovlige formål. Det er selvfølgelig en dagsorden, som regeringen bakker fuldstændig op om. Vi må aldrig acceptere, at økonomiske transaktioner, også via moskéer eller andre religiøse institutioner, misbruges f.eks. til terrorfinansiering eller til at udbrede fremmede regimers interesser i Danmark. Det er også derfor, der bliver slået, og vi skal slå benhårdt ned på aktiviteter, der truer vores sikkerhed, demokrati og værdier.

Intentionen i forslaget er altså god, men der er en hel grundlæggende misforståelse i forslaget og en hel grundlæggende misforståelse af den nuværende lovgivning i forslaget. Det påpegede jeg også over for fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance her i salen den 29. januar, men vi tager selvfølgelig gerne en runde mere om det selv samme forslag.

Forslaget bygger på en forkert præmis om, at trossamfund er undtaget fra hvidvasklovens kontantforbud. Det er forkert. Det er de ikke. Trossamfund er omfattede af kontantforbuddet i hvidvaskloven på lige fod med virksomheder og andre foreninger. Kontantforbuddet gælder for erhvervsaktiviteter, som forslagsstilleren rigtignok også sagde. Hvis et trossamfund f.eks. sælger ydelser eller produkter på kommercielle vilkår, gælder kontantforbuddet selvfølgelig. Der er ingen særregler eller smuthuller, der giver trossamfund lov til at omgå kontantforbuddet.

Men der er en vigtig pointe, som jeg tror forslagsstillerne ikke har fået med. For intentionen med forslaget er jo at regulere donationer, men donationer reguleres slet ikke i hvidvaskloven, for en donation er jo ikke en handel, hvor der bliver udvekslet en vare eller en ydelse mod betaling. Hvad er en donation? Det er et frivilligt bidrag for at støtte et bestemt formål, og derfor skal vi så at sige se et andet sted hen.

Reglerne for donationer til anerkendte trossamfund og kravene til indberetningerne er fastsat i trossamfundsloven, der hører under By-, Land- og Kirkeministeriet. I dag siger reglerne, at et anerkendt trossamfund hvert år skal indberette deres årsregnskab, oplysninger om det samlede donationsbeløb samt en specifikation af donationer over 20.000 kr. Hvis donationen over 20.000 kr. er fra en enkeltperson, markeres den som anonym. Ved donationer over 20.000 kr. fra en virksomhed eller en organisation skal det fremgå, hvem der giver pengene ved at angive navn, adresse og land.

Regeringen er allerede i gang med at skærpe reglerne. By-, Land- og Kirkeministeriet har netop afsluttet en høring af et lovforslag, der strammer kravene til økonomisk indberetning og finansiering af anerkendte trossamfund. Forslaget vil bl.a. stille nye krav til gennemsigtighed i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere i Danmark.

Hvis der er behov for yderligere stramninger, er regeringen åben for den diskussion, men det skal ske i den rette lovgivning, og det er ikke hvidvaskloven. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Carl Andersen.

Tusind tak til ministeren for at møde op i salen i dag. Vi indrømmer gerne, at det kan stå tydeligere i resuméet, hvad forslaget omhandler, men i begrundelsen til forslaget synes jeg, vi gør det meget klart, at intentionen netop er at sikre, at trossamfund ikke skal kunne modtage kontanter over 15.000 kr. I de svar, vi har fået, bl.a. fra Justitsministeriet, står der, at da religiøse trossamfund generelt ikke har nogen erhvervsmæssige aktiviteter, er det muligt for dem f.eks. at modtage donationer over de 15.000 kr. Er regeringen villig til at kigge på at lave et decideret forbud mod, at trossamfund ikke kan modtage over 15.000 kr. kontant, og hvis man vil give over 15.000 kr. kontant til et trossamfund, skal det være via en bankoverførsel, MobilePay eller andre former for digitale overførsler, så der er kontrol over, hvor pengene kommer fra?

Ministeren.

Jeg tror, det er bedst, at jeg holder mig til det, jeg rent faktisk har ansvaret for, nemlig hvidvasklovgivningen. Der er jeg glad for, vi så er kommet til den konklusion, at forslaget ikke hører til her. Derfor må man jo prøve at tage den diskussion, som regeringen også lægger op til i forbindelse med det lovforslag, som netop har været i høring, og som er blevet sendt i høring af min gode kollega hr. Morten Dahlin i By-, Land- og Kirkeministeriet. Derfor tænker jeg, at man tager diskussionen der. Det hører til i trossamfundsloven, og det er der, hvor de der spørgsmål er til diskussion, og regeringen har sagt, at vi også er åbne over for at se på yderligere spørgsmål, hvis der er behov.

Spørgeren.

Så har ministeren misforstået mig, for vi er ikke enige om, at det ikke hører til under ministerens ressort. Det, vi ønsker, er at lave et forbud mod, at man kan modtage kontanter over 15.000 kr. Det vil man jo godt kunne gøre ved at skrive det ind i hvidvasklovens § 5. For trossamfundsloven, som den anden Morten arbejder med, regulerer jo kun anerkendte trossamfund. Vi ønsker ikke, at det kun skal være anerkendte trossamfund, der får et kontantforbud på 15.000 kr. Det skal være alle trossamfund i Danmark, så også Grimhøjmoskéen i Aarhus ikke kan modtage 50.000 kr. kontant i en kuvert.

Ministeren.

Det har stadig ikke noget med hvidvasklovgivningen at gøre, og det er det, der er det centrale. Derfor må man rette det spørgsmål, hvor det nu engang hører hjemme. Forslaget bygger på en forkert præmis, og det forsøgte jeg at forklare spørgerens kollega fru Pernille Vermund for ikke så længe siden her i Folketingssalen. Det er helt fair og helt fint, at man gerne vil diskutere det her. Der er jo ingen som helst tvivl om, at der er et problem, vi skal have gjort noget ved. Det er også derfor, at min kollega ministeren for byer og landdistrikter og kirkeministeren kigger på området i øjeblikket og faktisk netop har haft et lovforslag i høring. Så diskussionen om det må man tage med min kollega.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Jeg anerkender til gengæld, at ministeren har ret i, at det ikke hører hjemme her, men jeg tror måske, at forvirringen opstår, fordi det jo rent faktisk godt kan bruges til hvidvask og til andre formål, f.eks. terrorfinansiering eller andet. Så selv om det skal reguleres på hr. Morten Dahlins ressortområde som kirkeminister, vil erhvervsministeren så anerkende, at der kan være et hvidvaskproblem, fordi der ikke er den her grænse for donationer, hvis vi lige hæver os op over det tekniske uden at forpligte regeringen på noget, og at der faktisk indirekte kan være et hvidvaskproblem, selv om det hører under et andet ressort og en anden lovgivning?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig med SF's spørger fru Lisbeth Bech-Nielsen. Det her er et problem, det er der ingen som helst tvivl om. Det er også derfor, at myndigheder har skærpet fokus på området. Som jeg også sagde til forslagsstillerens kollega under debatten i Folketingssalen, har politi, efterretningstjeneste og andre myndigheder jo selvfølgelig et syn på det her område. Så det handler jo mere om efterforskningsdelen af sagen, hvis der bliver begået kriminalitet, så jeg føler mig ret overbevist om – ikke mindst med den debat, der har været om de her moskeers rolle i det danske samfund – at der er meget fokus på dem. Jeg er helt enig i, at der er og sagtens kan være problemer, men det hører så hjemme hos de myndigheder, som kigger på det, og det er jo bl.a. politi og efterretningstjeneste.

Spørgeren.

Så kan der også være en anden problematik, som ikke handler om decideret ulovligheder, men om man synes moralsk og politisk, at der må komme udenlandske penge ind i danske religiøse samfund, anerkendte eller ej. Det er jeg personligt meget kritisk over for, ligesom jeg og de fleste andre også er meget kritiske over for, at udenlandske penge heller ikke hører hjemme i dansk politik. Der har Liberal Alliance så et andet standpunkt, end de fleste af os andre har. Men jeg synes egentlig, at det er lidt den samme diskussion. Det handler om, hvad det er for en samfundsudvikling, vi i Danmark vil have.

Ministeren.

Jamen det er jeg helt enig i. Med de ting, der sker i verden omkring os lige i øjeblikket, er der god grund til at have den her diskussion – det er jeg helt enig i. Det gælder jo også her bidraget til eksempelvis de mere ekstreme dele er vores religiøse miljøer i Danmark. Har man lyttet lidt til, hvad kollegaen i By-, Land- og Kirkeministeriet har sagt, så er det jo bl.a. det, som står centralt i hans argumentation for at stramme op på lovgivningen. Så det er regeringen fuldkommen opmærksom på.

Fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Jeg må jo medgive min kollega hr. Carl Andersen hernede, at da vi var til forhandlinger hos kirkeministeren, havde jeg på skrift et ønske, som vi gerne ville have inkluderet i den kommende lov om trossamfund, og nu læser jeg lige op:

Vi ser gerne, at det klart fremgår, at det maksimale kontantbeløb, som trossamfund lovligt kan modtage, er 15.000 kr., svarende til grænsen for, hvad erhvervsdrivende fra den 1. marts 2024 lovligt må modtage kontant.

Så får jeg svaret: Kan ikke imødekommes. Lovgivning om kontantforbuddet og hvidvaskloven hører under Erhvervsministeriet.

Så nu føler vi jo nok lidt, at man bare bliver en kastebold mellem kirkeministeren og erhvervsministeren. Så hvorfor er det, at det her ikke kan inkluderes under hvidvaskloven?

Ministeren.

Fordi det er en donation, og det har ikke noget med hvidvask gøre.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne høre erhvervsministeren, om erhvervsministeren sammen med de øvrige ministre ønsker at tage initiativ til, at man sætter en stopper for de her donationer på 35.000, 37.000, 38.000 kr., som vi ved der bliver doneret til de her trossamfund. Vil man i fællesskab i regeringen – det kan være, det er kirkeministeren, erhvervsministeren og justitsministeren, som skal sætte sig sammen – tage hånd om det her problem?

Ministeren.

Altså, hele begrundelsen for det lovforslag, som min kollega har sendt i høring, er behovet for et markant skærpet syn på det her. Og jeg føler mig ret overbevist om, at de myndigheder, der har med hvidvask at gøre, overvåger eksempelvis bankernes ansvar for transaktioner. De myndigheder, som efterforsker hvidvask, har endog et meget, meget skærpet tilsyn med det her. Så jeg mener helt bestemt, at man roligt kan regne med, at det ikke er årvågenhed på det her område, der mangler.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi beslutningsforslag B 105, og jeg vil gerne takke beslutningsforslagsstillerne for at have fokus på et meget vigtigt område. I Socialdemokratiet og regeringen er vi meget opmærksomme på, at der ikke sker misbrug af donationer og pengestrømme til trossamfund i Danmark. De penge, der gives til religiøse menigheder i Danmark, må aldrig kunne bruges til ulovlige formål. Vi kan selvsagt ikke acceptere, at man finansierer interesser, der ønsker at undergrave de demokratiske værdier i Danmark. Derfor bliver der allerede og vil fremadrettet blive slået hårdt ned på sådanne aktiviteter.

Men som ministeren netop har fremlagt, er udfordringen ved dette forslag, at det bygger på, at man er undtaget fra hvidvaskloven, og det er man ikke. Det er ikke tilfældet. Trossamfund er, som ministeren påpegede, omfattet af de samme regler som andre virksomheder og foreninger. Det gælder ved salg af ydelser og produkter, og her skal trossamfund overholde nøjagtig de samme regler og love som alle andre.

Ministeren påpegede også, at forslagsstillerne har en intention om at regulere økonomiske donationer. Men ved donationer er der tale om frivillige bidrag uden modydelse, og derfor omfattes de ikke af hvidvaskloven. I tilfælde, hvor der gives frivillige donationer til trossamfund, er kravet fastsat af By-, Land- og Kirkeministeriet. I dag er det sådan, at en donation på over 20.000 kr. fra en enkeltperson markeres som anonym, og ved selv samme beløb fra en virksomhed skal der opgives navn, adresse og oprindelsesland.

Dette område er et af de fokusområder, der er i det forslag til den reviderede trossamfundslov, som netop har været i høring. Det er et af de meget vigtige områder, vi kigger på. Et af tiltagene i den reviderede trossamfundslov er nemlig at stille større krav til udenlandske finansieringer og donationer til religiøse forkyndere og menigheder i Danmark. Socialdemokratiet ser derfor frem til, at den reviderede trossamfundslov bliver færdigbehandlet og vedtaget. Og skulle forslagsstillerne ønske yderligere stramninger på det område, vil Socialdemokratiet se positivt på de forhandlinger, der kommer i By-, Land- og Kirkeministeriet. Men som beslutningsforslag B 105 lige er i dag, kan vi i Socialdemokratiet selvfølgelig ikke støtte forslaget, da stramningerne ligger et andet sted og ikke i Erhvervsministeriet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen.

Mange tak. Nu ved Socialdemokratiets ordfører også godt, at trossamfundsloven kun regulerer anerkendte trossamfund, og det er også det, som kirkeministeren gentagne gange siger, når vi i ordførerkredsen kommer med ønsker om dette og hint. Det, som vi ønsker i Liberal Alliance, er at sikre, at ingen trossamfund, anerkendte såvel som ikke anerkendte, kan modtage større pengebeløb kontant. Sådan nogle pengebeløb skal gives via f.eks. en bankoverførsel eller andre ting.

Vil Socialdemokratiets ordfører ikke bekræfte, at hvis man skal gøre noget for alle trossamfund og ikke kun de anerkendte trossamfund, skal vi ikke kun kigge over til By- Land- og Kirkeministeriet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne anerkende, at det er et af de områder, hvor vi jo flere gange har sagt at vi meget gerne kigge på, hvordan vi eventuelt kan gøre det i samarbejde med andre ministerier og ikke kun By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi kan bare ikke gøre det i forbindelse med hvidvaskloven, der hører under Erhvervsministeriet. Men jeg ser frem til nogle forhandlinger, hvor vi måske kan samarbejde om at finde nogle løsninger på området.

Spørgeren.

Det er jo her, hvor vi bliver uenige, for Socialdemokratiets ordfører siger også, at det er donationer, og at erhvervsmæssig aktivitet er betaling for en modydelse, men vi har et svar fra Justitsministeriet, som siger, at f.eks. betalinger relateret til religiøse ydelser som f.eks. ceremonier – det er jo betaling for en modydelse – er undtaget fra det her kontantforbud, fordi det er en religiøs praksis og ikke i sig selv en erhvervsmæssig virksomhed. Så det er jo det, der bliver reguleret i den lovgivning, vi debatterer i dag.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er nogle punkter, som vi er nødt til at få kigget mere på, og jeg vil gerne gentage, at vi fra Socialdemokratiets side gerne vil drøfte det nærmere, når vi nu får høringssvarene og får kigget ned i, om der er mere, vi kan gøre på det her område.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Tak for beslutningsforslaget, som Liberal Alliance har fremsat i dag, i forhold til kontantforbuddet og hvidvaskloven. Jeg er sådan set fuldstændig enig i intentionen. Vi er jo på ingen måde interesseret i, at der kan forekomme store donationer, der kan påvirke folk i Danmark i en uheldig retning og modvirke den demokratisering, vi har i Danmark.

Så jeg forstår sagtens intentionen, men udfordringen er, at det ikke hører til i hvidvaskloven. Altså, trossamfund er allerede omfattet af hvidvaskloven, men donationer er i trossamfundsloven, og man vil have det reguleret. Jeg kan godt høre på hr. Carl Andersen, at han bliver ved med at spørge: Men hvad så med de ikkeanerkendte trossamfund? Og det er et paradoks i Danmark, kan man sige. Vi kan regulere det i forhold til anerkendte trossamfund, for det har vi regler for, og der sætter vi nogle krav til, hvad der skal til for at blive anerkendt. Men ifølge grundloven må du tro på, lige hvad du vil, og det betyder, at du sådan set har ret til at tro på, hvad du vil, og at du kan have dit eget lille trossamfund. Det kan vi som sådan ikke forhindre, for det står i grundloven, at det har du ret til. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal lade alting stå til. Det er bare for at sige, at det er svært at regulere, fordi det er en grundlovssikret ret.

Det, som man så kan sige, er, at så kan man måske prøve at kigge på det på andre områder. Jeg vil måske anbefale, at man kiggede på retsområdet, hvor man kan regulere, hvordan vi håndterer sådan nogle ting som parallelsamfund og folk, hvis tro ikke er anerkendt. Så er det selvfølgelig også vigtigt, at når vi anerkender trossamfund, lever de op til nogle grundlæggende rettigheder. Det er jo derfor, at jeg er rigtig glad for, at kirkeministeren har sendt et nyt forslag i høring, og det er også færdig med at være i høring, omkring trossamfundsloven.

Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at tingene foregår ordentligt og ikke fordækt. Vi er ikke interesseret i parallelsamfund i Danmark. Derfor forstår jeg til fulde intentionen, men vi kan ikke støtte forslaget, fordi vi mener, at det allerede er omfattet af hvidvaskloven, og at vi må tage stilling til det her med anerkendte trossamfund i trossamfundsloven.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning til hr. Carl Andersen.

Mange tak til Venstres ordfører. Forslaget tager egentlig ikke stilling til, hvor store donationer man må give. For vores skyld må man overføre 200.000 kr. til, hvilket som helst samfund man vil, så længe det er via en bankoverførsel, det bliver indberettet til skattevæsenet og det bliver kontrolleret. Udfordringen består i, at du i dag kan give en donation på f.eks. 200.000 kr. kontant, uden at der skal stilles spørgsmål til noget som helst. Det er der, hvor vi synes at der er et smuthul, og det er jo noget, som vi altså godt kan regulere med dansk lovgivning. For det er ikke et forbud mod at oprette et trossamfund eller et benspænd for, at du kan tro på, hvad du vil. Men i det her Ting kan vi altså godt beslutte, hvordan man ønsker at ting skal finansieres.

Vi har et kontantforbud i dag for erhvervsdrivende, og det burde være muligt at udvide det til trossamfund – anerkendte såvel som ikkeanerkendte – når det kommer til modtagelse af hvad som helst. Det behøver jo ikke at være donationer; det kan også være betalinger for f.eks. et bryllup.

Ordføreren.

Det er sådan i dag, at trossamfund er omfattet af hvidvaskloven. Så i det omfang, at der er betalinger på et marked, er det underlagt hvidvaskloven. Jeg forstår sagtens intentionen og forstår det, når der siges: Hvad så, hvis man så bare betaler penge til nogen? Altså, der er det jo, at vi har i reglerne i trossamfundsloven, der skal hindre det. Der skal være gennemsigtighed med, hvem det er, der giver pengene, når der er tale om over 20.000 kr. pr. dag. Det er jo noget af det, der umiddelbart også ser ud til at blive skærpet. Så det er der jo fokus på i forhold til de anerkendte trossamfund.

Modspørgsmålet vil sikkert være: Hvad så med dem, der ikke er anerkendte trossamfund? Problemet er, at vi jo ikke kender alle de ikkeanerkendte trossamfund, der er i Danmark. For folk kan godt oprette et trossamfund uden at orientere nogen om det. Nu er jeg medlem af folkekirken, så jeg vil ikke oprette et trossamfund, men du og jeg kunne jo bare oprette et trossamfund sammen uden at fortælle andre om det. Så havde vi et trossamfund. Det står folk frit for at lave et trossamfund. Man kan sige, at i forhold til overførsler bliver rigtig meget jo også fanget af bankernes overblik over forskellige overførsler og sådan noget. Der er der en del, der også bliver fanget.

Selv om ordføreren har været taler på talerstolen rigtig mange gange, er det stadig væk ikke tilladt at bruge direkte tiltale. (Louise Elholm (V): Undskyld). Det er okay.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Først en stor tak til LA for at have fremsat forslaget om, at trossamfund skal underlægges hvidvaskloven. Det var jo noget, vi forsøgte at få med, da vi sad hos kirkeministeren og snakkede om en stramning af trossamfundsloven. Desværre fik vi det svar, at det hørte under Erhvervsministeriet. Nu hører vi så noget andet, så vi må jo gå tilbage i tænkeboksen, i forhold til hvad vi gør ved det.

Som det bliver nævnt i beslutningsforslaget, har de seneste års afsløringer om Imam Ali Moskeen tydeligt vist, at der eksisterer problematiske forbindelser mellem visse trossamfund og udenlandske regimer. Vi har set, hvordan denne moské har modtaget betydelige kontante donationer fra anonyme donorer, samtidig med at den har bånd til det iranske præstestyre.

I dag er anerkendte trossamfund undtaget fra kontantforbuddet i hvidvaskloven, fordi de ikke anses for at have et erhvervsmæssigt formål. Men når vi ser eksempler på så store og uigennemsigtige kontante transaktioner, hvorfor skal trossamfund så stå uden for de regler, der gælder for resten af samfundet? Vi ønsker ligesom Liberal Alliance større gennemsigtighed om, hvem der finansierer religiøse institutioner i Danmark.

Det her handler ikke om at mistænkeliggøre alle trossamfund. Tværtimod. De fleste trossamfund i Danmark arbejder loyalt og værdifuldt for deres medlemmer og for samfundet som helhed. Men vi kan ikke ignorere, at der findes aktører, der udnytter religion til formål, der strider imod danske værdier og demokratiske principper, og det kan vi naturligvis ikke acceptere i Danmarksdemokraterne. Så vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

I SF støtter vi intentionen med beslutningsforslaget. Men jeg synes, at debatten i dag giver anledning til en række opklarende spørgsmål. Og jeg er helt enig med hr. Carl Andersen i, at det må være regeringens opgave at finde ud af, hvor det her spørgsmål hører hjemme, altså om det er hos justitsministeren, om det er hos erhvervsministeren, eller om det er hos kirkeministeren. Det vigtigste er jo, at det bliver håndteret.

I SF synes vi faktisk, at vi burde gå længere, for som jeg også sagde i min kommentar til erhvervsministeren, synes jeg ikke, at udenlandske penge overhovedet hører hjemme i hverken trossamfund eller i politik, og derfor synes jeg, at det er den samme problematik, som da vi diskuterede, om der skulle være et forbud imod udenlandske donationer til danske politikere eller partier. Som fru Betina Kastbjerg var inde på med sine eksempler, skal vi i Danmark selv præge udviklingen, om det er inden for trossamfund eller inden for politik, og derfor skal vi ikke acceptere, at hverken udenlandske regimer eller enkeltpersoner prøve at påvirke en bestemt retning med donationer. Så vi støtter intentionen.

Vi må finde ud af, hvor det reelt hører hjemme. Da jeg læste beslutningsforslaget, tænkte jeg også, at det hørte hjemme i trossamfundsloven, fordi der netop er tale om donationer, men så opstår problemet netop, at hvis kirkeministeren så har sendt det videre. Det ved jeg ikke, jeg har ikke været med til de forhandlinger, som både hr. Carl Andersen og fru Betina Kastbjerg omtaler.

Så vi støtter intentionen i beslutningsforslaget, vi må lige finde ud af, hvordan vi håndterer det her spørgsmål. Vi vil gerne sikre, at der bliver den samme grænse, som også kommer til at træde i effekt for erhvervslivet på 15.000 kr., men egentlig kunne vi også godt tænke os, at det simpelt hen ikke er lovligt med udenlandske donationer til danske trossamfund. Jeg skulle hilse og sige fra Enhedslisten, at de er enige med SF i det synspunkt.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning fra hr. Carl Andersen.

Jeg vil bare kort sige tak for støtten til intentionerne i forslaget. Jeg ser frem til det videre arbejde for at se, hvordan vi kommer derhen. Så vil jeg til sidst også sige, at det jo ikke udelukkende er donationer; det er generelle betalinger til de her trossamfund. For som vi har i et svar fra Justitsministeriet, er f.eks. betalinger for ydelser relateret til religiøse praksisser, f.eks. ceremonier, undtaget fra kontantreglen i dag. Jeg tror, du køber en ydelse, som jeg også ville betegne som erhvervsmæssig. Der er nogle undtagelser, og så kan de forskellige ministre, der hedder om Morten, pege på hinanden, men nu må vi finde ud af, hvor den ender henne.

Ordføreren.

Hvis jeg forstår hr. Carl Andersen korrekt, er jeg enig i, at det er ligegyldigt, om det er en donation, eller om det er en betaling for en ydelse. Man kan sige, at nogle gange kan folk jo også være så kreative, at de ting kan overlappe. Jeg synes, der burde være en harmonisering, som man sagde. Uanset om det er et trossamfund, eller om det er en virksomhed, må kontantgrænsen være den samme, så der ligesom er den ensartethed i det. Så er det så bare min egen bemærkning også, at vi egentlig synes, at man skulle gå længere og sige, at der ikke skal være udenlandske penge i danske trossamfund, anerkendte og ikkeanerkendte.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Forslagsstilleren, hr. Carl Andersen, ønsker mere gennemsigtighed i donationer til trossamfund, så kontanter ikke misbruges til ulovlige formål. Det er en dagsorden, vi i Moderaterne bakker fuldt op om. Vi må aldrig acceptere, at økonomiske transaktioner, også gennem moskéer eller andre religiøse institutioner, misbruges til terrorfinansiering eller til at fremme fremmede regimers interesser i Danmark. Det skal vi slå hårdt ned på.

Intentionen i forslaget er altså god. Men der er en grundlæggende misforståelse af den nuværende lovgivning. For det første er trossamfund allerede omfattet af hvidvaskningslovens kontantforbud, hvis de udfører erhvervsmæssige aktiviteter. Der er ingen særregler, og der heller ikke nogen smuthuller. For det andet handler forslaget reelt om donationer, men donationer reguleres ikke af hvidvaskningsloven, fordi en donation ikke er en handel. Den reguleres, som flere af mine kollegaer tidligere har sagt, af trossamfundsloven. Her har vi jo allerede regler, der kræver, at anerkendte trossamfund indberetter deres årsregnskab, det samlede donationsbeløb og donationer over 20.000 kr. Regeringen, herunder By-, Land- og Kirkeministeriet, er i gang med at skabe reglerne for økonomiske indberetninger og finansiering at trossamfund.

Det nye lovforslag stiller bl.a. krav til gennemsigtighed om udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere i Danmark. Og selvfølgelig, hvis der er behov for yderligere stramninger, er vi da åbne for den diskussion, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er enige om formålet med det her forslag. Men det skal så ske i den rette lovgivning, og lige i forhold til donationer er det ikke i hvidvaskningsloven. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen.

Tak for begrundelsen fra Moderaternes ordfører. Moderaternes ordfører siger, at der ikke er nogen smuthuller i den nuværende lovgivning, men når man spørger Justitsministeriet, siger de jo, at f.eks. betalinger for ydelser relateret til religiøs praksis, f.eks. ceremonier, er undtaget fra kontantforbuddet. Det er jo en betaling for en ydelse i et trossamfund, og fordi det er en religiøs praksis, er det ikke omfattet. Så der er jo noget, som man burde kunne stramme op på i den lovgivning, som vi behandler netop nu.

Ordføreren.

Jeg betragter det egentlig mere som en kommentar, men jeg er jo fuldstændig enig i hensigten. Det her handler jo om, at vi skal have vandtætte skodder i forhold til både donationer og hvidvaskningsloven. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi håndterer det bedst muligt og mest smidigt, så vi får lukket for det.Så jeg anerkender fuldstændig intentionen bag forslagsstillernes forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen yderligere bemærkninger. Så er det fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Først og fremmest tak til Liberal Alliance for det her forslag om, at trossamfund skal underlægges kontantforbuddet i hvidvaskloven, og det betyder jo reelt en ensretning for kontanthåndtering.

I bemærkningerne til forslaget gennemgås den her sag om betydelige kontante donationer fra anonyme donorer til Imam Ali-moskéen. Det er i sig selv umiddelbart en opsigtsvækkende og alvorlig sag, som er udtryk for en udvikling, som vi på ingen måde kan støtte. I dag er trossamfund undtaget fra kontantforbuddet i hvidvaskloven, og det kan give en lav transparens, hvad angår donationer til de her trossamfund. Det er ærgerligt, for det tjener jo ikke nogen som helst, for som udgangspunkt er ønsket, at alle trossamfund skal være transparente. Men det er faktisk ikke alene på grund alene på grund historierne om moskéen, at Det Konservative Folkeparti støtter intentionen i det her forslag. Det er ud fra det faktum, at al hvidvaskning skal modarbejdes, og et væsentligt element ved forslaget her er, at vi hermed garanterer ensartet lave grænser for kontanthåndtering. Dermed står aktørerne lige, og det vil modarbejde hvidvask. Det er der god fornuft i.

Nu har der været rigtig meget diskussion om ressortområder her i dag, og jeg synes jo, det er ærgerligt for debatten, at sagen er blevet flyttet så meget frem og tilbage mellem ministre. Det havde været klædeligt for sagen og bedre for Liberal Alliance, hvis den fra ministeriel side fra starten var blevet placeret det korrekte sted. Men det ændrer ikke på det væsentlige faktum at vi i hvert fald støtter intentionen i forslaget, og så må vi finde ud af, hvilket ressortområde det skal ligge under. Vi deler i hvert fald som sagt fuldstændig intentionen.

Det er dog væsentligt for mig her til sidst at påpege, at der jo er hele den her gode gamle klassiske danske tradition med kirkebøsser. Nu kender jeg ikke de andre trossamfund godt nok til at vide, om man også har synagogebøsser, eller hvad man nu kan have i andre sammenhænge, men der er jo det her med, at man jo godt kan have ti troende personer, der går ind i en trossamfundsbygning, og hver lægger så 10.000 kr. sådan et sted, og så kan det være svært at håndhæve. Men det skal ikke ændre på det faktum, at vi rigtig gerne vil hvidvask til livs, og at vi skal modarbejde det. Derfor siger vi tak for forslaget.

Tak. Der er en bemærkning til hr. Carl Andersen.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen til intentionen, og så vil vi arbejde videre med, hvilken lovgivning det mest optimalt implementeres i.

Så er det også fuldstændig rigtigt, at det er vigtigt, at man i den lovgivning, der bliver udarbejdet, ikke kommer til at ramme det, der hedder kollekt, altså at man laver små indsamlinger i kirkebøsser. Men det vurderer vi heller ikke bliver tilfældet her, fordi det er meget få, som kommer til at komme over de beløb på de små indbetalinger, som der er der. Det kan selvfølgelig være svært at håndhæve, og sådan er det med al lovgivning. Man kan omgå ting, hvis man virkelig vil, men det skal jo ikke afholde os fra at prøve at gøre det rigtige herinde fra.

Ordføreren.

Jeg er helt enig. Vi må aldrig nogen slinde tage den lille mulighed for kollekt fra folk, men det er et ret stort og alvorligt problem. Lad os tænke i ressort og lad os få det ordnet og tak for at fremsætte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er den næste hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan starte med at sige, at Dansk Folkeparti støtter det her beslutningsforslag. Vi synes, det er et rigtig godt forslag, men lad mig lige starte et andet sted. For hvorfor er det egentlig nødvendigt, at vi skal diskutere et forslag som det her?

Det er, fordi vi har haft en gigantisk indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika af uintegrerbare muslimer, som har tænkt sig at undergrave det danske samfund i stedet for loyalt at bakke op om det. På trods af at man er kommet hertil og har påberåbt sig, at man er flygtet og har rett til asyl, har man misbrugt den rettighed og den åbenhed og den gæstfrihed til at forsøge at undergrave det danske samfund. Det er undergravende virksomhed, der stadig sker den dag i dag. Det er fuldstændig kendt. Der er lavet et utal af dokumentarer. Der er skrevet vel efterhånden tusindvis hvis ikke titusindvis af avisartikler om det her spørgsmål. Det er jo også fuldstændig kendt i Folketingssalen. Vi diskuterer det om ikke hver uge så i hvert fald næsten hver uge, at indvandringens kedelige konsekvenser sætter sig på Danmark, uanset om det handler om hvidvask igennem såkaldte kulturforeninger, som i virkeligheden er islamististklubber, mange af dem, der handler om at nedbryde Danmark, ødelægge vores land, knuse vores kultur, undertrykke danskerne, smadre Vesten.

Vi løser ikke de her ting med forslag som f.eks. det her, desværre. Det er et godt forslag, og jeg vil gerne anerkende Liberal Alliance for, at man er i gang med at finde svar. Det her er ikke det fulde svar. Det kan måske være et lille skridt på en meget lang vej, men hvis man spørger os i Dansk Folkeparti, er det helt afgørende, at vi får sendt nogle af de mennesker hjem, som åbenlyst ikke har formået at tage imod den helt enorme gave, som det er at få lov til at være en del af det danske samfund. Det er det, der skal til for at løse de her problemer, og desværre kommer det her folketing ikke til at gøre det.

Men jeg håber, at danskerne efter et folketingsvalg vil se på det her med friske øjne. For det her er en kamp, som vi er nødt til at kæmpe, ikke for os selv, men for de danskere, der kommer efter os. For hvis vi synes, at vi har mærket de hårde konsekvenser af bagsiden af islamisk indvandring, så kan vi godt tro om igen. Så kan vi godt tænke på, hvad det er for en hverdag, der venter vores børn og børnebørn eller længere ude i fremtiden.

Man behøver ikke engang tage de lange briller på og tænke årtier ude i fremtiden. Man kan bare kigge på nogle af de nabolande, hvor det for alvor er gået galt: i Belgien, i Holland, store dele af Vesttyskland, Sverige, gamle Sverige, som er ved at kollapse fuldstændig, fordi man i misforstået politisk korrekthed ikke har turdet tale om problemer, der er fuldstændig åbenlyse, hvis man går ned ad en hvilken som helst svensk gade og har øjne i hovedet.

Det er tragisk, at vi i de her år er vidner til en hel civilisations kollaps. Men det sker for åbne øjne, og det sker dagligt. Det er enormt trist, og den udvikling må vi have stoppet. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen.

Tak til Dansk Folkeparti for en god tale og for opbakning til forslaget. Jeg vil da også gerne medgive, at det her ikke er løsningen på alle de problemer, der er, men det er, som ordføreren så fint siger, et skridt på vejen dertil. Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag, så derfor er vi glade for opbakningen dertil.

Så vil jeg egentlig også spørge ordføreren, om det ikke også er utroligt, at meget af den lovgivning, vi laver herinde, f.eks. hele trossamfundsloven, jo er kommet på baggrund af, at der er 10-20 primært islamiske trossamfund, som er irriterende. Og alle de forslag, vi fremsætter, handler jo netop om at regulere dem, og så ender vi også med at ramme alle mulige fredelige trossamfund derude med en masse bureaukrati. Er det ikke en træls udvikling?

Ordføreren.

Jo, det er en træls udvikling, og det sker hele tiden. Det er jo ikke kun på det her område. Jeg kan huske, at vi også har diskuteret friskoler enormt meget. Jeg har aldrig oplevet, at der skulle være problemer med, at idrætsfriskoler, som har idræt som sådan bærende element, skulle forsøge at undergrave det danske samfund, eller at Luthersk Missions friskoler skulle forsøge at undergrave det danske samfund, eller at den lokale privatskole skulle forsøge at undergrave det danske samfund. Men hvad angår de der islamiske friskoler, ja, selvfølgelig er der nogle af dem, der forsøger at undergraver Vesten. Vi ser det med moskéer, vi ser det med kulturforeninger, og vi ser det alle mulige steder.

Hver gang vi laver lovgivning, gør vi noget, der kommer til – desværre – at ramme alle i stedet for at tale om dem, det handler om. Det handler om, at vi i Vesten er trætte; vi er trætte af islamister, og vi er trætte af de medløbere i de kredse, som holder med islamisterne, eller som giver dem medløb, giver dem husly eller giver dem mulighed for at kunne fortsætte deres undergravende virksomhed. Dem er vi nødt til at sige fra over for.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det er rigtig tit, jeg synes, det er fedt at opleve, når man står her i Folketingssalen, at man bliver meget klogere på et lovforslag eller et beslutningsforslag, efterhånden som debatten skrider frem. Jeg må ærligt indrømme, at i dag er jeg nok næsten blevet lidt mere forvirret undervejs i debatten om det her beslutningsforslag, for jeg er simpelt hen i tvivl om, præcis hvor den her regulering ville skulle finde sted og hvordan og hvorledes.

Det virker, som om der er meget stor uenighed mellem forslagsstillerne og regeringen om, hvorvidt det er placeret i Justitsministeriet eller i By-, Land- og Kirkeministeriet eller her hos erhvervsministeren. Jeg synes personligt, det ville være rigtig godt, hvis regeringen fik klargjort, hvor det lå henne, så vi rent faktisk kunne tage diskussionen om, hvordan vi mest hensigtsmæssigt samlet sørger for at regulere det her område. Jeg har ikke været med til de forhandlinger, som hr. Carl Andersen og fru Betina Kastbjerg refererer til, og jeg har heller ikke set svaret på det spørgsmål, der blev refereret til tidligere i debatten. Derfor må jeg i al respekt sige, at det også er lidt svært at forholde sig til, præcis hvordan og hvorledes det her har været kastebold mellem forskellige ministre og ministerier.

Vi ser egentlig som udgangspunkt åbent og positivt på forslaget og forstår intentionen med det, men jeg må også være ærlig og sige, at efter den her debat har jeg også lige brug for at få helt styr på, hvad der er op og ned, og hvor de forskellige ting er placeret. Tak for ordet.

Der kom en bemærkning fra hr. Carl Andersen.

Jeg vil blot give Radikales ordfører ret: Det har været noget af en kastebold. Vi løftede den egentlig der, hvor vi troede den skulle være, og så er den blevet kastet over i Erhvervsministeriet, hvorfor vi fremsatte forslaget, og nu bliver den så kastet tilbage igen. Det glæder vi os til at blive lidt klogere på.

Men forslaget går i al sin enkelhed ud på, at hvis du er et trossamfund, skal du ikke kunne modtage 15.000 kr. kontant, uanset om det er en donation, køb af en ceremoni eller en kommerciel ydelse. Så så uanset hvor den er henne, er vi glade for, at Radikale Venstre er enige i den intention trods alt, som jeg hører det.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil dog sige, at jeg også personligt selv har tænkt over det samme som ordføreren fra Konservative, nemlig i forhold til de her kirkedonationer. Nu kan jeg nemlig godt finde på at tage i kirke på en søndag, en gang imellem i hvert fald, og kan jo så se de indsamlinger, der er der. Derfor skal man jo finde nogle veje frem i det her på en fornuftig måde, og når den bliver kastet så meget frem og tilbage, gør det det i hvert fald ikke nemmere samlet set at skulle foretage en afvejning af, hvordan vi i fællesskab får det her rammet fornuftigt ind.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her forslag. Når vi taler om religionsfrihed i Danmark, skal det ikke være fuld frihed til at modtage skjulte midler fra udenlandske regimer, der ikke deler vores demokratiske værdier, og der er bestemt ikke meget pænt at sige om det iranske præstestyre, der styrer Iran med frygt og undertrykkelse, et styre, der holder sine landsmænd i ultrakort snor, og hvor henrettelser af alle, der ytrer deres modstand, er hverdag.

Deres forsøg på at påvirke verden uden for landets egne grænser er desværre også meget velkendt. Regimet har gennem årene brugt sin efterretningstjeneste og revolutionsgarden til at infiltrere religiøse institutioner og sprede sin ideologi via økonomisk støtte til moskéer og skoler. I Tyskland har myndighederne bl.a. afsløret et netværk finansieret af Iran, der arbejder målrettet med at radikalisere unge muslimer. Og nu er det altså også veldokumenteret, at de har et netværk i Danmark gennem Imam Ali Moskéen i København. Moskéen har modtaget finansiering fra Iran, og dens vedtægter har ovenikøbet forpligtet den til at være loyal over for Irans øverste leder. Det synes jeg er meget bekymrende.

Vi skal ikke tillade, at udenlandske kræfter med totalitære dagsordener får mulighed for at sprede ekstremisme gennem økonomiske kanaler i vores samfund. Vi skal i Danmark ikke acceptere, at trossamfund bliver redskaber for udenlandsk magt, der modarbejder vores demokratiske principper. Derfor er vi i Alternativet meget positive over for tiltag, der øger gennemsigtighed og forhindrer udenlandsk indblanding.

Samtidig må vi selvfølgelig sikre, at reguleringen er præcis og ikke skaber utilsigtede konsekvenser for helt legitime livssyn og trossamfund og deres rettigheder. Lokale kirker og menigheder, der indsamler penge til velgørende arbejde, skal ikke sidestilles med mistænkelige aktører.

Nu er der opstået lidt tvivl her om, hvor lovgivningen hører til, men en eventuel ny lovgivning skal være målrettet dem, der reelt har problematiske forbindelser, og ikke de livssyn og trossamfund, der udfører vigtigt socialt arbejde i deres lokalsamfund. For at sikre en præcis og retfærdig implementering kunne man forestille sig en målrettet lovgivning mod udenlandsk finansiering af ekstremisme, altså fuld gennemsigtighed i finansiering af trossamfund med forbindelser til udenlandske regeringer.

I Alternativet anerkender vi behovet for at stoppe Irans skjulte indflydelse og for at forhindre ekstremisme i at få fodfæste i Danmark. Vi støtter derfor en skærpet regulering af kontante donationer, men det skal gerne gøres på en måde, der er præcis og retfærdig og ikke skader religionsfriheden. Som udgangspunkt støtter Alternativet beslutningsforslaget, og så må vi se, hvor den aktuelle lovgivning hører til henne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen.

Igen vil jeg sige tusind tak for støtten til intentionerne i forslaget og for fra Alternativets side at sætte nogle ord på religion og på finansieringen heraf og for ønsket om øget gennemsigtighed. Det er noget, som vi i Liberal Alliance også vil gå positivt ind til sådan en debat omkring. Så det var bare en kommentar herfra.

Ordføreren.

Tak. Nu var det nok mest en kommentar, men det lød, som om der er et fælles ønske om at få gjort op med den her meget uhensigtsmæssige finansiering.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, og tak for en god debat, som desværre druknede lidt i en snak om proces og ressortministerier og i spørgsmålet om, hvem der står for hvad. For når alt er kogt ind til benet, er forslaget egentlig ret simpelt: Hvis man er et trossamfund, skal man ikke kunne modtage 15.000 kr. kontant, uanset hvad formålet er med den kontante overførsel. Grunden til, at vi gerne have den grænse – de 15.000 kr. kender vi i forvejen fra kontantforbuddet – er primært, at vi ønsker en større gennemsigtighed. Vi ønsker at reducere sandsynligheden for hvidvask, og vi ønsker at sørge for, at der er en større klarhed omkring, hvem der finansierer vores trossamfund. Det gør vi bare bedst ved, at større transaktioner kommer igennem f.eks. vores finansielle system eller igennem skattesystemet, fordi der så er nogle kontrolmekanismer, som tjekker, hvor de er fra, og hvor de ender henne.

Tænk engang, at vi i Danmark i dag stiller lovlydige erhvervsdrivende ringere end trossamfund, f.eks. moskéer, som helt åbenlyst modarbejder vores frie vestlige samfund. Det er nemlig desværre tilfældet, når det kommer til modtagelse af større private og kontante bidrag, fordi det ifølge Justitsministeriet er muligt at købe en ydelse som f.eks. en ceremoni, uden at det er underlagt kontantforbuddet. Vi har set eksempler på, at Imam Ali Moskeen, som har direkte forbindelser til det iranske præstestyre, og hvis dattermoskéer i landene omkring os lukkes ned på stribe, gentagne gange har modtaget større kontante bidrag på bl.a. 38.000 kr.

Jeg har spurgt kirkeministeren om det i en forhandling, og ved hjælp af Justitsministeriet blev det oplyst, at trossamfunds aktiviteter i udgangspunkt ikke er erhvervsmæssige, og derfor er de ikke underlagt den lovgivning, som vi behandler i dag. Det mener vi jo er uhensigtsmæssigt, for når det kommer til trossamfund, har vi et generelt ønske om større gennemsigtighed, i forhold til hvem der understøtter den religiøse indoktrinering, som vi ved finder sted mange steder. Derfor skal vi bruge alle de værktøjer, som vi har til rådighed, for at dæmme op for samfundsundergravende aktiviteter i regi af bl.a. trossamfund. For man skal være mere end almindelig naiv, hvis man ikke erkender, at Imam Ali Moskeen på Vibevej nok snarere er en femtekolonnevirksomhed, der gemmer sig bag betegnelsen trossamfund, end et sted, hvor mennesker fredeligt tilbeder deres skaber.

I forbindelse med dette beslutningsforslag er jeg også blevet kontaktet af en dommer, som kunne berette, at vedkommende alene det seneste år har haft tre sager relateret til hvidvask og kriminalitet, hvor pengene primært er kommet igennem kontante overførsler i islamiske trossamfund. Derfor blev der udtrykt et stort ønske om, at der politisk er fokus på netop det her, og det bekræfter os også i proportionaliteten af det her indgreb.

Vi ønsker nemlig, at alle trossamfund skal underlægges et kontantforbud, således at deres aktiviteter generelt omfattes af det, så de ikke kan modtage over 15.000 kr. kontant. Vi skal sige fra og modarbejde, at nogle udnytter vores grundlovssikrede religionsfrihed, som vi i Liberal Alliance om nogen står vagt om, til at underminere den selv samme frihed. Derfor ønsker vi at stramme op i forhold til modtagelsen af de her kontante donationer, så der er en vished om, at midlerne ikke stammer fra samfundsundergravende aktiviteter.

Vi takker for en god dialog og en god debat, og vi vil nu komme tilbage i arbejdstøjet og finde ud af, præcis hvilket ressortministerium det her hører under, og hvilke lovgivningsmæssige tiltag vi kan tage i brug for at imødekomme det, som jeg har noteret mig der har været stor opbakning til, nemlig intentionen om at stramme op omkring modtagelse af kontante donationer og andre bidrag til religiøse trossamfund i Danmark, hvad end de er anerkendte eller ikke er anerkendte. Så tusind tak for en god debat.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Jeg har lige siddet og læst lidt op på hvidvaskloven, og i § 3 står der, at ved hvidsvask forstås, hvis man uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte eller milder, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.

Så hvordan tænker ordføreren at man vil tjekke op på det, når f.eks. Imam Ali Mosken modtager 37.000 kr. i kontanter? Hvordan tjekker man, at det ikke er opnået ved en lovovertrædelse?

Ordføreren.

Det er jo et rigtig godt spørgsmål. Det, vi i hvert fald kan konstatere, er, at det vil være lettere at tjekke op på, hvis de 37.000 kr. var kommet igennem f.eks. en finansiel virksomhed, fordi de har mange flere værktøjer til at kunne tjekke op på det.

Jeg har spurgt kirkeministeren om, hvilke værktøjer de har til at tjekke det, og det svar, jeg har fået, var ikke særlig opløftende. For de kan blot spørge om, hvilket beløb de har modtaget, og de har ikke nødvendigvis flere oplysninger. Så det er derfor, det er nødvendigt, at vi får strammet op her, og ikke kun blandt de anerkendte trossamfund, men også blandt alle de andre trossamfund i Danmark, så vi også kan ramme f.eks. Grimhøjmoskéen i Aarhus, som vi også om nogen har mange problemer med.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.