Det er jo en sag, hvor man klart kan se, at der er bagsider ved at liberalisere elsektoren. Der er jo nogle i den her Folketingssal, der indimellem synes, at liberalisme simpelt hen løser alt. Her har vi så et beslutningsforslag, der gør opmærksom på, at liberalisering af elsektoren virkelig har medført, at man fik lukket nogle plattenslagere ind på markedet. Det synes jeg man skal notere sig.
Den her liberalisering medførte jo, at de traditionelle energiselskaber skulle opdele sig i produktion og handel og netdrift, og jeg synes, at det er fint, at man har netdriften og netvedligeholdelsen i et selskab for sig. Det er virkelig vigtig infrastruktur, som skal beskyttes, men det, at man ligesom tvang de her andelsejede energiselskaber til at dele produktion og handel op, medførte jo, at man kom frem til noget, hvor man samtidig åbnede op for, at alle mulige kunne starte med at handle med strøm.
Jeg synes, det er helt forståeligt, at De Konservative fremsætter det her beslutningsforslag, som har til hensigt at sikre en bedre beskyttelse af både private forbrugere og virksomheder. For det er jo alle, der kan blive snydt, og jeg synes, at det er tankevækkende, at Forbrugerrådet Tænk har kunnet finde så mange dårlige elhandelskontrakter. Altså, det burde jo være simpelt – burde det ikke? Det er jo et årligt elforbrug, som man ligesom skal lave en aftale om hvordan man vil vægte. Vil man have en variabel pris, eller vil man have en fast pris? Det burde ikke være så kompliceret.
Man støder jo på det indimellem. Hvorfor kan man ikke gå ind i en butik og købe et køleskab, uden at man skal konfronteres med, om man vil have en eller anden rabat, hvis nu man skiftede til et andet elhandelsselskab. Nej, det vil jeg ikke, for jeg køber min strøm ved mit andelsejede lokale selskab, og det vil jeg blive ved med. De har så lov til at være ude på gaden og være inde i butikker og forsøge at kapre nye kunder. Jeg synes egentlig, det er tankevækkende, at det har kunnet køre i så mange år, uden at der er blevet grebet ind politisk i denne liberalismens bagside, som sådan set er en skændsel, og som jo sætter de seriøse elhandelsselskaber i et dårligt lys. Så der er al mulig grund til at få ryddet op i det her.
Nu kommer ministeren så og siger, at han har en eller anden ting på vej. Det var ikke en julepakke, men en eller anden pakke engang i det nye år. Jeg ville da ønske, at det var en nytårspakke, men nu er det så åbenbart et eller andet, der kan foretages inden sommerferien.
Jeg har oplevet nogle af de her plattenslagere, dengang de også lavede gadehandel, hvor man blev opsøgt uden for supermarkeder og den slags, og at de indimellem påstod nogle ting om vores lokale andelsselskab, som var fuldstændig forkerte. Jeg vidste det jo, fordi jeg sad i bestyrelsen for det selskab, og derfor kunne jeg ligesom vurdere, hvad det var, de stod og forsøgte at sælge det på, i forhold til hvad det lokale andelsejede selskab gjorde. Det må man så åbenbart godt i en eller anden proces, hvor man skal tiltrække kunder.
Jeg har sympati for, at vi fik strammet op her. Jeg ved ikke lige, hvad løsningen bliver – om ministeren kommer med en meget hurtig pakke efter nytår, eller om vi skal frem til at skrive en beretning på det her beslutningsforslag.