Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2970851_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 88 (alm. del) efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
Hvordan kan det være, at den albanske virksomhed, som i DR’s dokumentar »På
statens regning« kræver tilbagebetaling af deres albanske medarbejderes løn sta-
dig fremgår på listen over fast track-certificerede virksomheder? Et af kravene for
at være fast track-certificeret er, at virksomheden har sædvanlige løn- og ansættel-
sesforhold. Det er åbenlyst ikke tilfældet for den albanske virksomhed.
Svar:
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan certi-
ficeres til at gøre brug af fast track-ordningen. Betingelserne fremgår af udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 18. Det følger heraf, at en af betingelserne for at en virksomhed
kan certificeres efter fast track-ordningen er, at virksomheden enten er omfattet af
en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomhe-
den sker på sædvanlige vilkår.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har oplyst, at den virk-
somhed, som spørgeren henviser til, er omfattet af en kollektiv overenskomst og
herved opfylder denne certificeringsbetingelse.
Betingelserne for fast track-certificering er løbende betingelser. Det betyder, at en
fast track-certificeret virksomhed kan få inddraget sin certificering, hvis betingel-
serne ikke længere er opfyldt. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en
certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke
længere er opfyldt. Er virksomheden f.eks. idømt straf, som indebærer, at virksom-
heden vil være udelukket fra certificering, skal certificeringen som udgangspunkt
inddrages, men SIRI skal vurdere, om der foreligger undskyldelige omstændigheder.
Hvis SIRI bliver bekendt med, at en udlænding arbejder i strid med betingelserne i
sin opholds- og arbejdstilladelse hos f.eks. en certificeret virksomhed, kan SIRI an-
mode politiet om at foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag
for strafforfølgning af udlændingen og dennes arbejdsgiver.
Side
1/2
28. januar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 19665
3067964
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvordan det kan være, at den albanske virksomhed, som i DR’s dokumentar »På statens regning« kræver tilbagebetaling af deres albanske medarbejderes løn stadig fremgår på listen over fast track-certificerede virksomheder
SIRI har oplyst, at styrelsen har iværksat en skærpet kontrol med en række virksom-
heder i bygge- og anlægsbranchen.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af UUI spørgsmål nr. 89 (alm.
del).
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2