Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 86

Vil ministeren kommentere artiklen »Løkke: Danske statsborgere i syriske fangelejre vil ikke til Danmark«, kristeligt-dagblad.dk, 16. december 2024, herunder sætningen: »De personer med dansk statsborgerskab, der sidder tilbage i syriske fangelejre, ønsker ikke at vende hjem til Danmark«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om der kan være udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, hvis en person med dansk indfødsret nægter at forlade en lejr i udlandet, som er kontrolleret af Islamisk Stat, og vil ministeren i bekræftende fald overveje at meddele de pågældende fratagelse af dansk indfødsret i de tilfælde, hvor de har ret til dobbelt statsborgerskab i et andet land? Ministeren bedes i besvarelsen forholde sig til, om den kvinde med iransk statsborgerskab, der den 22. marts 2023 fik medhold i Højesterets sag BS-23360/2022-HJR om, at hun ikke skulle fratages dansk indfødsret på grund af en proportionalitetsafvejning, hvorefter der ikke kunne lægges vægt på den tilknytning til Syrien, som hun har fået til Syrien ved at være indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og ved at have opholdt sig først i et område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende i al-Hol- og al-Roj-lejrene, stadig kan opholde sig i området af egen fri vilje og afvise at komme til Danmark uden at forholdet ændrer væsentligt på proportionalitetsafvejningen, således at det igen kan prøves at fratage hende indfødsretten?
Dato: 16-12-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: indvandrere og integration

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 16-12-2024
Modtaget: 16-12-2024
Omdelt: 16-12-2024

Spm., om ministerens kommentar tik artiklen »Løkke: Danske statsborgere i syriske fangelejre vil ikke til Danmark«, kristeligt-dagblad.dk, 16. december 2024

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version