Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Dato: 18-12-2024
Enhed: Demokratikontoret
–
Valgenheden
Sagsbeh: cjb
Sagsnr.:2024 - 14514
Dok. nr.: 266099
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
den 20. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 58:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Ny chok-måling: Tronen vakler under
Socialdemokratiet
i København” fra Netavisen Pio den 19. november 2024,
herunder
sætningerne: "En aktuel meningsmåling bestilt af SF og Enhedslisten i København hos
analysebureauet Analyse & Tal viser således, at Socialdemokratiet står til kun at få 12
procent af stemmerne”
og "Enhedslisten står, ifølge målingen, til
- igen - at blive det
største parti på Københavns Rådhus med 24 procent af stemmerne”, og vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for, hvor mange udlændinge der har valgret og
valgbarhed til kommunalvalg i Københavns Kommune, og vil ministeren endvidere
bekræfte, at deres valgret og valgbarhed til lokale valg beror på Europarådets
konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau - Convention on the
Participation of Foreigners in Public Life at Local Level - som Danmark ratificerede i
2000, som blot ni lande i Europa har ratificeret, og som hverken Belgien, Tyskland
eller Frankrig har underskrevet eller ratificeret?”
Svar:
Som indenrigs- og sundhedsminister er det ikke min opgave at kommentere på
meningsmålinger.
Jeg kan som svar på spørgsmålet i øvrigt oplyse, at der pr. 1. oktober 2024 er 100.363
udlændinge, der har valgret til kommunalvalg i Københavns Kommune.
Tallet omfatter ikke-danske statsborgere, der er fyldt 18 år og bopælsregistreret i
Københavns Kommune, og som enten er statsborgere i en anden EU-medlemsstat,
Norge, Island eller Storbritannien eller er statsborger i et tredjeland og har haft fast
bopæl i Danmark i 4 år.
For EU-borgere er valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg sikret ved
artikel 22, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Bestemmelsen indebærer, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat,
hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den
medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne
stat.
For nordiske statsborgere følger valgret og valgbarhed til kommunale og regionale
valg af beslutninger truffet i regi af Nordisk Ministerråd.
For britiske statsborgere følger valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg
af en gensidig aftale i medfør af §§ 1 a og 3 a i lov om kommunale og regionale valg