Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2950389_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 46 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette
Thiesen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at der findes mellemøstlige parallel-
samfund, som på ingen måder ønsker at integrere sig i det danske samfund, og
hvilke konkrete initiativer agter ministeren at tage, for at komme islamiske paral-
lelsamfund til livs? Der henvises til artiklen: ”Uregerlige badegæster hærger i kystby
endnu en svømmehal tager
vagter i brug” fra TV2 den 12. nov. 2024
Svar:
Jeg finder det på ingen måde tilfredsstillende, at der findes mellemøstlige parallel-
samfund, og det påhviler enhver indvandrer og efterkommer, der ønsker at leve
deres liv i Danmark, at integrere sig ved at bidrage til fællesskabet og tage danske
værdier som demokrati og ligestilling til sig.
Regeringen fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik. Det gør vi
for at passe på Danmark og modgå tendenser til at nuværende parallelsamfund
forstærkes. Desuden indgår ambitionen om at nedbryde parallelsamfund i overve-
jelserne om regeringens politik på øvrige ressortområder i relevant omfang.
Jeg vil dog også advare mod troen på, at det problem, der er skabt gennem årtiers
fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik, kan løses fra Christiansborg alene.
Derfor er det vigtigt, at vi tør tage debatten og bakke op om de ledere og medar-
bejdere, der siger fra, når problemerne opstår lokalt. For det er lokalt, at vi bedst
værner om vores værdimæssige fællesskab og sikrer os, at de institutioner, som
vores samfund bygger på, består.
5. december 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 17431
2876870
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1