Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2929089_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christina
Olumeko (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at de nødvendige bevillinger til statslige integrations-
indsatser, der blandt andet omfatter beskæftigelsesindsatser, kvinders ligestilling,
demokratiforståelse og bekæmpelse af negativ social kontrol, opretholdes, når der
i Finanslovsforslaget for 2025 ikke er taget stilling til besparelserne på disse indsat-
ser som følge af forliget om Kriminalforsorgens økonomi fra december 2021, og vil
ministeren desuden kommentere på de uhensigtsmæssige konsekvenser, som de
tidligere forsinkelser i bevillingerne har haft for de involverede organisationer, og
hvordan man fremadrettet vil undgå sådanne situationer?
Svar:
Det fremgår af Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 indgået mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti,
at der skal gennemføres besparelser på statslige integrationsindsatser på 27,9 mio.
kr. (2025-priser) årligt i 2022-2025 til medfinansiering af aftalen.
I 2022 og 2023 blev besparelsen håndteret ved mindreforbrug på Justitsministeriets
område. I 2024 er besparelsen håndteret ved delvis central finansiering og delvis
finansiering inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Forligskredsen var indkaldt til ekstraordinært forligskredsmøde den 23. oktober
2024 med henblik på at drøfte udmøntning af besparelsen i 2025. Det er på den
baggrund min forhåbning, at der snarest muligt træffes beslutning om udmøntnin-
gen af besparelsen på statslige integrationsindsatser, så de berørte organisationer
kan få en snarlig afklaring om deres økonomi for det kommende år.
Kaare Dybvad Bek
/
Kiri Kirk Petersen
Side
1/1
31. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16374
2859213