Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3000956_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. marts 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 221 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed delvist besvares.
Spørgsmål nr. 221:
Vil ministeren kommentere artiklen "Aktivist fængslet efter opgør med politiet: Står
til udvisning”, bt.dk, 27. februar
2025, herunder sætningen: "Udlændingestyrelsen
skal nu afgøre, om hun administrativt skal udvises”, vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for nationaliteter og sigtelser for de anholdte, oplyse i hvor mange
af sagerne administrativ udvisning er overvejet af Udlændingestyrelsen og hvad ud-
faldet er?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af
spørgsmålet, der vedrører, i hvor mange af sagerne administrativ udvisning er over-
vejet samt udfaldet af sagerne, indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Den
26. februar 2025 fik styrelsen forelagt en enkelt sag til vurdering af mulig
administrativ udvisning i forbindelse med den specifikke demonstration af-
holdt den 24. februar 2025. Sagen vedrørte en kroatisk statsborger, men den
pågældendes statsborgerskab blev først oplyst til styrelsen den 27. februar
2025, idet den pågældendes identitet indtil da var ukendt.
Den kroatiske statsborger var blevet sigtet for husfredskrænkelse ved overtræ-
delse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, ved den 24. februar 2025 uberettiget
at have skaffet sig adgang til Mærsks tag på Esplanaden 50 i København, idet
den pågældende blev antruffet af Københavns Politi på taget af Mærsks ho-
vedbygning i forbindelse med demonstrationen.
Den pågældende var desuden sigtet for overtrædelse af retsplejelovens § 750,
2. pkt., ved den 24. februar 2025 at have undladt at opgive navn, adresse og
3. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Maria Friis Gehlshøj
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 3814
3138089
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2024-25 - Foreløbigt svar på spørgsmål 221: Spm. om kommentar til artiklen "Aktivist fængslet efter opgør med politiet: Står til udvisning, bt.dk, 27. februar 2025
fødselsdato trods politiets anmodning herom samt for overtrædelse af straffe-
lovens § 119, stk. 4, ved den 26. februar 2025 at have modsat sig at få optaget
fingeraftryk.
På baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder fandt
Udlændingestyrelsen, at en udvisning af den pågældende udlænding ikke var
forenelig med EU-reglerne, idet styrelsen vurderede, at den pågældende ikke
udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse. Styrelsen traf på den baggrund den 27. fe-
bruar 2025 afgørelse om, at der ikke var grundlag for administrativ udvisning i
sagen.”
2.
Yderligere har Udlændingestyrelsen oplyst, at der kun er to af de sigtede, der er
registreret i udlændingemyndighedernes systemer. Den ene er den kroatiske stats-
borger, der blev forelagt til vurdering af administrativ udvisning. Den anden er i
forbindelse med en ansøgning indgivet til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration registeret som australsk statsborger.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal afslutningsvist oplyse, at ministeriet
også har anmodet Justitsministeriet om et bidrag til brug for besvarelsen af den del
af spørgsmålet, der vedrører nationaliteter og sigtelser for alle de anholdte. Bidra-
get vil blive oversendt til udvalget, når det foreligger.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2