UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvordan Udlændingestyrelsen håndterer ansøgninger om opholdstilladelse fra herboende iranere, der er truet af det iranske regime

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2025 stillet følgende spørgs-

mål nr. 219 (Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 219:

Vil ministeren redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen håndterer ansøgninger

om opholdstilladelse fra herboende iranere, der er truet af det iranske regime, her-

under om styrelsen indhenter oplysninger om eventuelle domme, udleveringsan-

modninger, pressehistorier og trusler mod ansøgeren, om styrelsen inddrager PET

i vurderingen af trusselsituationen, og om styrelsen undgår at henvise til den iran-

ske ambassade i tilfælde af alvorlige trusler, idet det kan udgøre en alvorlig sikker-

hedsrisiko for ansøgeren at møde op på den iranske ambassade?

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at det er lagt til grund for besvarelsen, at der spør-

ges til, hvordan Udlændingestyrelsen håndterer ansøgninger om asyl fra herboende

iranere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:

”Det gælder generelt for alle asylansøgere, uanset nationalitet, at Udlæn-

dingestyrelsen i overensstemmelse med gældende procedure vil afholde

asylsamtaler med den pågældende. Formålet med asylsamtalerne er at ind-

hente, verificere og vurdere relevante oplysninger om blandt andet de for-

hold, der ligger til grund for ansøgningen om asyl i Danmark.

I henhold til udlændingelovens § 40, stk. 1, er ansøgeren forpligtet til at

meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af asylansøg-

ningen. I en del af asylsagerne fremlægger ansøgeren dokumenter

–

typisk

i form af tilsigelser og domme

–

til støtte for sin forklaring om forfølgelse i

hjemlandet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, kan Udlændingestyrel-

sen foretage en vurdering af deres ægthed i samarbejde med Nationalt ID-

center med henblik på verificering af disse. Der kan desuden indhentes en

Side

1/2

18. marts 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

uim@uim.dk

www.uim.dk

36977191

2025 - 3727

3136657

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvordan Udlændingestyrelsen håndterer ansøgninger om opholdstilladelse fra herboende iranere, der er truet af det iranske regime

udtalelse via Udenrigsministeriet gennem en sikker kilde i ansøgerens

hjemland om dokumenternes ægthed, forudsat at ansøgeren har givet

samtykke. Endvidere kan Udlændingestyrelsen, hvor det skønnes relevant,

indhente øvrige baggrundsoplysninger fra tilgængelige kilder til belysning

af ansøgerens forklaring, herunder pressehistorier og lignende.

Som led i asylsagsbehandlingen kan de oplysninger, som ansøgeren er for-

pligtet til at meddele, videregives til efterretningstjenesterne og anklage-

myndigheden i Danmark. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE) inddrages imidlertid ikke rutinemæssigt i alle sa-

ger. Det vurderes i hver enkelt sag, hvorvidt der foreligger oplysninger, der

kan indikere, at ansøgeren udgør en potentiel fare for statens sikkerhed

eller på anden måde er af efterretningsmæssig interesse.

Disse foranstaltninger under asylsagens behandling sikrer i videst muligt

omfang, at ansøgerens asylmotiv kan verificeres, og at der således foreta-

ges en individuel og konkret vurdering af den pågældende ansøgers beskyt-

telsesbehov uden involvering af myndighederne i hjemlandet. De danske

myndigheder vil ikke rette henvendelse til myndighederne i det land eller

område, hvor ansøgeren efter egne oplysninger frygter forfølgelse, med-

mindre ansøgeren giver sit samtykke hertil. Dette indebærer også, at de

danske myndigheder ikke henviser ansøgeren til selv at kontakte myndig-

hederne i det land eller område, hvor ansøgeren frygter forfølgelse.”

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

2/2