UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: MFU spm., om processen, fra en udlænding modtager en dansk ansættelseskontrakt, til vedkommende har været igennem alle de godkendelsesprocesser og fået alle de adgange, verifikationer m.v., der skal til for at kunne have en almindelig hverdag i Danmark med pligter og rettigheder

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2025 stillet følgende spørgs-

mål nr. 218 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Dina Raabjerg

(KF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 218:

Vil ministeren redegøre for processen, fra en udlænding modtager en dansk ansæt-

telseskontrakt, til vedkommende har været igennem alle de godkendelsesproces-

ser og fået alle de adgange, verifikationer m.v., der skal til for at kunne have en

almindelig hverdag i Danmark med pligter og rettigheder, herunder fået adgang til

f.eks. MitID, bankkonto, sundhedsvæsen, etc., og vil ministeren samtidig redegøre

for, hvilke myndigheder der er inde over i den proces?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger til grund, at der spørges til uden-

landske arbejdstagere fra både EU/EØS/Schweiz og tredjelande. Endvidere lægges

det til grund, at der spørges til processerne for, at disse arbejdstagere kan opnå et

opholdsgrundlag i Danmark, få tildelt et personnummer og blive registeret i Det

Centrale Personregister (CPR), opnå adgang til sundhedsydelser, MitID, skattekort

og oprette en dansk bankkonto.

Det bemærkes, at arbejdstagere fra EU/EØS/Schweiz, der er omfattet af EU-reg-

lerne om fri bevægelighed, frit kan indrejse og tage ophold og arbejde i Danmark.

Disse udlændinge skal således ikke søge om opholds- og arbejdstilladelse forud for

indrejse. Først ved ophold af mere end tre måneders varighed skal de pågældende

lade sig registrere i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI),

som udsteder et EU-opholdsdokument.

Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration (SIRI), som har oplyst følgende:

”Når en udlænding, som er tredjelandsstatsborger, har indgået en

aftale om ansættelse hos en virksomhed i Danmark, skal udlændin-

gen indgive en ansøgning om en opholds- og arbejdstilladelse i Dan-

mark til SIRI efter en af udlændingelovens erhvervsordninger. En an-

31. marts 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 3626

3135464

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: MFU spm., om processen, fra en udlænding modtager en dansk ansættelseskontrakt, til vedkommende har været igennem alle de godkendelsesprocesser og fået alle de adgange, verifikationer m.v., der skal til for at kunne have en almindelig hverdag i Danmark med pligter og rettigheder

søgning om opholdstilladelse kan kun indgives i Danmark, hvis ud-

lændingen har lovligt ophold i landet eller har en opholdstilladelse i

et andet Schengenland eller er i Danmark på et visumfrit ophold.

Senest 14 dage efter at udlændingen har indgivet en ansøgning om

opholdstilladelse, skal udlændingen møde personligt op med henblik

på ID-tjek og optag af biometri.

Hvis udlændingen allerede opholder sig lovligt i Danmark, kan bio-

metri optages i et af SIRIs Borgercentre. Hvis udlændingen er i ud-

landet, kan vedkommende få optaget biometri ved en dansk repræ-

sentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor udlændingen bor

eller har fast ophold.

En udlænding, der kommer fra et visumpligtigt land, skal have visum

til at indrejse i Danmark. Visum udstedes af en dansk repræsenta-

tion, når der meddeles opholds- og arbejdstilladelse.

En udlænding, der kommer fra et visumfrit land, kan, efter at have

modtaget opholdstilladelsen fra en danske repræsentation, frit ind-

rejse i Danmark.

Når udlændingen er indrejst, skal udlændingen tilmelde sig CPR.”

Tildeling af personnummer og registrering af oplysninger i CPR i den forbindelse

hører under Digitaliseringsministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet har

indhentet bidrag fra Digitaliseringsministeriet, der oplyser:

”Efter

CPR-lovens § 3, stk. 1, tildeles personnummer bl.a. ved tilflyt-

ning fra udlandet (indrejse). Den flyttende skal efter CPR-lovens § 16,

stk. 2, anmelde tilflytningen til tilflytningskommunen senest 5 dage

efter, at betingelserne i lovens § 16, stk. 5, hvorefter vedkommende

skal have bopæl eller fast opholdssted her i landet, og § 17, hvorefter

vedkommende skal have en opholdstilladelse/-bevis eller besked fra

udlændingemyndighederne om fritagelse fra dette, er opfyldt. An-

meldelsen kan også omfatte de medlemmer af husstanden, som

samtidig tilflytter og også opfylder betingelserne for tilmelding, så-

ledes at disse fritages for selv at anmelde tilflytningen. Tilflytnings-

kommunen kan efter lovens § 21, stk. 2, kræve, at enhver person,

der er omfattet af en anmeldelse om tilflytning, inden registrering

møder personligt frem.

Offentlige myndigheder kan til brug for myndighedens administra-

tive sagsbehandling efter aftale med Digitaliseringsministeriet, få ad-

gang til at tildele personnumre til nærmere angivne persongrupper

og foretage registrering af disse i CPR. På grundlag heraf er Udlæn-

Side

2/5

dingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration (SIRI) meddelt adgang til at tildele personnumre til visse nær-

mere angivne udlændinge.

En myndighed, der tildeler et personnummer i CPR, uden at dette

sker på grund af fødsel her i landet, skal forud herfor kontrollere den

pågældende persons identitet, f.eks. ved at den pågældende forevi-

ser pas eller kopi af pas, nationalt ID-kort eller kopi heraf. Myndig-

heden kan kræve, at den pågældende møder personligt frem, så-

fremt det vurderes at være nødvendigt som led i kontrollen af den

pågældendes identitet. Der skal endvidere forevises den nødvendige

dokumentation for de oplysninger, der registreres om den pågæl-

dende i CPR. Det er oplysninger om navn, adresse, fødselsregistre-

ringssted, statsborgerskab, slægtskab, civilstand m.v.

”

Adgang til MitID hører under Digitaliseringsministeriet. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet har indhentet bidrag fra Digitaliseringsministeriet, der oplyser:

”Der

er forskellige måder, hvorpå en udenlandsk borger kan få MitID.

Det afhænger dels af, hvorvidt borgeren er registreret i CPR og der-

med har et personnummer, dels af hvordan borgeren har mulighed

for at identificere sig selv.

For borgere med et personnummer gælder det, at de enten kan op-

rette MitID via MitID appen eller ved personligt fremmøde i en kom-

munal Borgerservice. Hvis borgeren har et gyldigt pas/ID-kort og en

telefon, der kan scanne chippen, kan borgere oprette sig via MitID

appen.

Hvis borgeren ikke har mulighed for oprettelse via MitID appen, kan

borgeren oprette MitID ved personligt fremmøde i en kommunal

Borgerservice. Her skal borgeren medbringe gyldig legitimation og

svare på en række spørgsmål om sig selv. Dette gøres for at bekræfte

identiteten af borgeren.

Borgere uden et personnummer skal i stedet have oprettet en P-

kode, som er en 8-cifret kode, borgeren kan indtaste i MitID appen

og derefter følge samme procedure, som borgere med et dansk per-

sonnummer.”

Adgang til sundhedsydelser hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet har indhentet bidrag fra Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, der oplyser:

”Personer, der har bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydel-

ser. Ved bopæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i

Det Centrale Personregister (CPR).

Side

3/5

Sundhedskortet er dokumentation for, at man har ret til de ydelser,

der tilbydes under den nationale sygesikring. For at få et sundheds-

kort skal man henvende sig til Borgerservice i sin bopælskommune,

som udsteder kortet. Det tager normalt omkring 2-3 uger at få et

sundhedskort.”

Oprettelse af skattekort hører under Skatteministeriet. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet har indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der oplyser:

”Udenlandske

arbejdstagere fra både EU og tredjelande kan oprette

et skattekort: En udlænding, som får arbejde i Danmark, skal have et

digitalt skattekort, for at arbejdsgiveren kan indeholde den korrekte

A-skat. Et skattekort er dog ikke en forudsætning for at kunne ar-

bejde i Danmark. Hvis den udenlandske arbejdstager ikke har et skat-

tekort, indeholder arbejdsgiver 55 pct. i A-skat.

Den udenlandske arbejdstager kan ansøge om et skattekort ved at

indsende en blanket til Skattestyrelsen. Blanketten kan tidligst ind-

sendes én måned før den første arbejdsdag. Blanketten er tilgænge-

lig på Skat.dk. I blanketten skal den udenlandske arbejdstager afgive

oplysninger om cpr-nummer, statsborgerskab, arbejdsgiver, ansæt-

telsesforholdet, boligforhold og ønskede fradrag. Derudover skal der

vedlægges dokumentation for ansættelsesforholdet, typisk en kopi

af ansættelseskontrakten, samt bevis for at den pågældende har ret

til ophold og arbejde i Danmark. En anmodning om udstedelse af

skattekort fra en tredjelandsstatsborger imødekommes alene, hvis

Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at

arbejde i Danmark.

Skattestyrelsen opretter skattekortet inden for 14 dage, hvis alle op-

lysninger fremgår. Hvis alle oplysninger ikke fremgår, vil Skattesty-

relsen anmode om oplysningerne, fx hos den udenlandske arbejds-

tager eller vedkommendes arbejdsgiver. Skattestyrelsen kan ikke ud-

stede et skattekort, hvis den udenlandske arbejdstager ikke har et

cpr-nummer. I det tilfælde vil den udenlandske arbejdstager blive

anmodet om yderligere dokumentation, og der vil blive stillet sup-

plerende spørgsmål. Skattestyrelsen vil herefter vurdere, om der kan

udstedes et skattepersonnummer. Hvis der kan udstedes et skatte-

personnummer, vil Skattestyrelsen oprette et skattepersonnummer

sammen med behandlingen af skattekortet.

Hvis den udenlandske arbejdstager er bopælsregistreret og har Mi-

tID/TastSelv kode, kan vedkommende selv oprette et skattekort via

skat.dk/TastSelv.”

Side

4/5

Regulering vedrørende oprettelse af dansk bankkonto hører under Erhvervsmini-

steriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervs-

ministeriet, der oplyser:

”En udenlandsk arbejdstager, som har lovligt ophold i Danmark, vil

som udgangspunkt have ret til en basal betalingskonto i et dansk

pengeinstitut. Det følger af reglerne i lov om betalingskonti.

Når en udenlandsk arbejdstager skal ansøge om en konto hos et pen-

geinstitut, skal borgeren give pengeinstituttet nogle oplysninger og

dokumentation. Det vil typisk være identitetspapirer, CPR-nummer

(eller et lignende identifikationsnummer) og arbejds- eller opholds-

tilladelse.

Arbejdstageren vil forventeligt skulle svare på et spørgeskema, hvor

der f.eks. vil blive spurgt, hvad kontoen skal bruges til, hvor mange

penge der forventes overført til udlandet og andre oplysninger, som

det er nødvendigt for pengeinstituttet at få med henblik på at kende

kunden. Derfor vil pengeinstituttet også kunne have behov for at

indhente supplerende dokumentation fra kunden, f.eks. dokumen-

tation for kundens midler, som ønskes overført til/indsat på kon-

toen.

I henhold til lov om betalingskonti skal pengeinstitutterne hurtigst

muligt og senest 10 dage efter modtagelsen af en fuldstændig an-

søgning om at oprette en basal betalingskonto åbne en konto eller

give et afslag.

Hvis arbejdstageren får afslag på at oprette en konto, kan arbejdsta-

geren kontakte den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det vil fremgå

af pengeinstituttets hjemmeside, hvem der er klageansvarlig. Hvis

det ikke afhjælper sagen, vil arbejdstageren kunne klage til Det fi-

nansielle ankenævn.”

Kaare Dybvad Bek

Charlotte Barslev

Side

5/5