Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2986467_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Larsen Petersen
2024-16701
3565324
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Samrådsspørgsmål F:
Vil ministrene redegøre for Danmarks håndtering af det iranske styres
forfølgelse af herboende iranere?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF), Zenia Stampe
(RV) og Søren Søndergaard (EL).
Side 1/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Lad mig starte med at sige, at det er fuldstændig
uacceptabelt, hvis fremmede stater udøver indflydelse på
borgere i Danmark. Hvad enten det sker gennem
overvågning, pression eller trusler af den ene eller anden
art. Den slags indblanding undergraver ikke kun den
enkeltes tryghed, men også vores demokrati og retsstat.
Det er afgørende for mig som justitsminister, at borgere
i Danmark kan føle sig trygge, både når de færdes i det
offentlige rum og i privaten.
Derfor
er
truslen
fra
fremmede
staters
efterretningsvirksomhed også noget, vi ser på med
største alvor. Det gælder både i regeringen og hos
myndighederne.
[Spionagetruslen fra Iran]
Men lad mig først sige et par ord om spionagetruslen fra
Iran.
Det fremgår af PET’s vurdering af spionagetruslen mod
Danmark, Færøerne og Grønland fra maj 2023, at iranske
efterretningstjenester udøver efterretningsaktiviteter
mod regimemodstandere, der bor i Europa, herunder i
Danmark.
Side 2/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
Truslen er primært rettet mod personer, som det iranske
styre anser for at være involveret i voldelig modstand
mod styret, samt visse journalister og toneangivende
kritikere.
Og denne trussel udgår ikke kun fra de iranske
efterretningstjenester. Den udgår også fra andre aktører,
der på den ene eller anden måde har forbindelse til
efterretningstjenesterne.
Ifølge PET er disse aktører involveret i ulovlig
indsamling af oplysninger om eksiliranere i Europa og
Danmark. De forsøger også aktivt at presse iranere til at
afstå fra at udøve kritik af og oppositionsvirksomhed
mod det iranske styre.
[Straffesag med tilknytning til Iran]
Vi har jo desværre også set et skræmmende og meget
håndfast eksempel på, hvordan interne konflikter i Iran
er kommet til udtryk i Danmark. Og der har også været
eksempler på sager i Europa, hvor der er blevet begået
drab på personer af iransk oprindelse. Personer som var i
opposition til det iranske styre.
For at nævne en konkret sag, der fik stor
mediebevågenhed, kan jeg nævne den såkaldte
”Ringsted-sag”.
Side 3/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
Tilbage i 2018 så vi, hvordan både Storebæltsbroen og
Øresundsbroen blev spærret af, da en norsk-iransk
statsborger på vegne af en iransk efterretningstjeneste
forsøgte at begå et attentat på en person i Danmark. Den
person, der var udsat for attentatforsøget, var medlem af
den iransk-arabiske nationalistiske oprørsgruppe
ASMLA, som Iran betegner som en terrorgruppe.
Den norsk-iranske statsborger blev ved Østre Landsrets
dom i maj 2021 idømt syv års fængsel for spionage og
medvirken til attentatforsøget.
Det skal samtidig siges, at forurettede sammen med to
andre personer – alle medlemmer af ASMLA –
efterfølgende blev fundet skyldige i blandt andet at have
støttet organisationer, der begår terror i Iran. De fik hver
mellem 6 og 8 års fængsel for deres aktiviteter.
Selvom sagen viste, hvor effektivt det danske politi er,
viser det desværre også, hvor langt visse personer med
tilknytning til ondsindede efterretningstjenester er villige
til at gå.
Men den her sag viser også, hvor vigtigt det er, at vi tager
truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed så
alvorligt. Det er for mig en selvfølge, at det iranske
præstestyre ikke skal kunne true eller udøve indflydelse
på personer i Danmark.
Side 4/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
[Udviklingen i andre lande og mulige forbindelser til
Iran]
I vores nabolande har mulige forbindelser til Iran også
stor bevågenhed blandt relevante myndigheder.
I Tyskland har myndighederne lukket ”Islamisk Center
Hamborg”, som står bag ”Den Blå Moske” i Hamborg.
I Sverige har myndighederne for nylig konstateret
forbindelser mellem moskeen ”Imam Ali Islamic
Center” og det iranske præstestyre, ligesom jeg har
noteret mig, at de svenske myndigheder har vurderet, at
mindst én handling rettet mod den israelske ambassade i
Stockholm har tråde til Iran.
Det er en udvikling, som PET holder øje med. For hvis
der er en statslig aktør, der f.eks. får unge kriminelle til
at udføre handlinger rettet mod jødiske mål i vores
naboland, så kan vi jo være bekymrede for, at det også
vil ske i Danmark.
For så vidt angår sprængningerne nær den israelske
ambassade i Hellerup den 2. oktober 2024 er sagen
fortsat under efterforskning og behandles bag lukkede
døre ved
domstolene. Derfor er det også begrænset, hvad jeg kan
sige om den konkrete sag.
Af samme årsag vil jeg som tidligere afholde mig fra at
spekulere i sagens eventuelle relationer til Iran.
Side 5/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
[Om den danske indsats]
Vi lever i en kompleks sikkerhedspolitisk virkelighed.
Og det er vigtigt for mig at understrege, at PET generelt
følger udviklingen i trusselsbilledet meget tæt.
Det gælder iranske aktiviteter, som har skærpet operativ
opmærksomhed. Og det gælder alle andre former for
udenlandsk spionagevirksomhed, der kan udgøre en
trussel mod borgere i Danmark.
Jeg kan dog ikke i et samråd dele oplysninger om
tilrettelæggelsen af PET’s arbejde, herunder spørgsmål
om PET’s kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager,
spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder eller om
tilrettelæggelsen af konkrete efterretnings- og
efterforskningsindsatser.
Som I ved, drøftes sager, der vedrører
efterretningstjenesternes arbejde, i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Udvalget har særlige rammer
vedrørende fortrolighed.
Men jeg kan sige, at danske borgeres sikkerhed har
regeringens allerhøjeste prioritet, og vi gør alt, hvad vi
kan, for at modvirke fremmede staters undergravende
aktiviteter.
Tak for ordet.
Side 6/7
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/2-25, jf. samrådsspm. F
Side 7/7