Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2995333_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 216 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jens
Meilvang (LA) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 216:
Vil ministeren kommentere artiklen »Smides ud af landet: Younis Khan skal forlade
sin danske kone og to børn inden 24 timer«, dinavis.dk, den 27. februar 2025, og i
den forbindelse særligt forholde sig til, hvorvidt det er intentionen med lovgivnin-
gen, at to danske børn er nødt til at flytte til Østrig, hvis de skal være sammen med
deres far?
Svar:
Som udlændinge- og integrationsminister kan og vil jeg ikke gå ind i konkrete sager,
der er eller har været under behandling hos udlændingemyndighederne. Det er Ud-
lændingestyrelsen, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering træffer
afgørelse i sager om ansøgning om familiesammenføring i første instans. Styrelsens
afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet.
Jeg kan dog generelt oplyse, at statsborgere fra lande uden for EU (tredjelandsstats-
borgere), som ønsker at bo og opholde sig i Danmark som familiemedlem til en
dansk statsborger, som udgangspunkt skal opfylde udlændingelovens almindelige
betingelser for familiesammenføring.
Det følger imidlertid af EU-Domstolens retspraksis vedrørende artikel 20 i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at en tredjelandsstatsborger, der er
familiemedlem til en dansk statsborger
typisk et mindreårigt barn
undtagelses-
vist kan tildeles en afledt opholdsret, hvis der mellem den danske statsborger og
tredjelandsstatsborgeren består et afhængighedsforhold, som vurderes at have en
sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Uni-
onens område som helhed, hvis tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret i Dan-
mark.
Det vil i den forbindelse indgå i vurderingen, at tredjelandsstatsborgeren har ret til
at opholde sig i en anden medlemsstat sammen med den danske statsborger, idet
Side
1/2
26. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 3511
3133264
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 216: MFU spm. om ministerens kommentar til artiklen »Smides ud af landet: Younis Khan skal forlade sin danske kone og to børn inden 24 timer«, dinavis.dk, den 27. februar 2025
et afslag på opholdstilladelse i Danmark i et sådant tilfælde som udgangspunkt ikke
vil medføre, at den danske statsborger tvinges ud af Unionens område som helhed.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2