Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 215 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 215:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor imamen Abu Bilal, der er kendt for at opfordre
til drab på jøder og for at undervise i, at utroskab skal straffes med piskeslag og
stening, kan prædike i en dansk moské, når vi har en imamlov, der bør udelukke
den slags prædikanter? Der henvises til artiklen »Han er dømt for at opfordre til
drab på jøder
–
nu prædiker han i dansk stormoské«, bt.dk, den 23. februar 2025.
Svar:
1.
Den 31. maj 2016 indgik den daværende regering og bl.a. Dansk Folkeparti en
politisk aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at under-
grave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Aftalen er
udmøntet i bl.a. lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af udlændingeloven
(Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere
m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse) og lov nr. 1723 af 27. december 2016 om
ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring).
For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 3, som blev indført ved ovennævnte æn-
dring af straffeloven, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet et bi-
drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
kan oplyse, at i det omfang en person som led i religiøs
oplæring udtrykkeligt billiger visse handlinger, kan det efter omstændig-
hederne være strafbart.
Med lov nr. 1723 af 27. december 2016 blev § 136, stk. 3, tilføjet til straf-
feloven. Efter bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år
den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som
er omfattet af straffelovens §§ 114-114 j (terror og terrorlignende hand-
linger), 208 (bigami), 210 (incest), 216 (voldtægt), 222, 223 og 225, jf. §§
Side
1/2
24. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 3354
3131109