Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2991543_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 212 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 212:
Hvad agter ministeren at gøre på baggrund af Fagbladets 3F’s historie om, at nepa-
lesere strømmer ind på arbejdsmarkedet i Danmark gennem en opholdstilladelse
enten som studerende eller som partner til en studerende? Der henvises til artiklen
»Minister tager sagen ”meget alvorligt”: Kan være en bagdør til det danske arbejds-
marked«, fagbladet3f.dk, den 25. februar 2025.
Svar:
Studieområdet skal ikke bruges til at opnå adgang til det danske arbejdsmarked på
lempeligere vilkår, end erhvervsordningerne giver mulighed for. Det ser ud til, at
det er det, der sker på visse uddannelser. Som det også fremgår af den artikel, som
spørgeren henviser til, så er det noget, jeg tager meget alvorligt.
Jeg har derfor den 3. marts 2025 sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om
meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studieopholdsbekendt-
gørelsen) i ekstern høring.
Der lægges op til, at studiereglerne tilpasses således, at udenlandske studerende
på ikke-statsligt godkendte videregående uddannelser ikke længere skal kunne
meddeles arbejdstilladelse, jobsøgningsophold eller opholdstilladelse til deres
medfølgende familie.
Det vil med de foreslåede ændringer fortsat være muligt at opnå opholdstilladelse
i Danmark med henblik på at følge en ikke-statslig godkendt videregående uddan-
nelse, men vilkårene for opholdet vil i stedet svare til de vilkår, der gør sig gældende
for studerende på højskolerne og grund- og ungdomsuddannelserne.
Høringen slutter fredag den 28. marts 2025, og den nye studieopholdsbekendtgø-
relse vil kunne træde i kraft den 1. maj 2025.
18. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 3198
3127597
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre på baggrund af Fagbladets 3F’s historie om, at nepalesere strømmer ind på arbejdsmarkedet i Danmark?
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2