Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2986137_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 195 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 195:
Vil ministeren redegøre for regeringens arbejde med at sikre, at flere syrere vælger
at vende tilbage til Syrien for at genopbygge deres hjemland, og vil ministeren des-
uden oplyse, hvilke konkrete tiltag regeringen har gennemført for at fremme dette?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til syreres valg om frivilligt at
udrejse med økonomisk støtte efter repatrieringsordningen.
Den danske repatrieringsordning er en grundlæggende god, attraktiv og vigtig ord-
ning, der muliggør, at personer med tilknytning til Syrien, som ønsker at vende til-
bage, under visse betingelser kan rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den
danske stat, så der f.eks. er penge til at købe et hus eller investere i en forretning
og genstarte tilværelsen i Syrien. Derfor er det også positivt, at Hjemrejsestyrelsen
over for Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at styrelsen modtager
et stigende antal henvendelser fra kommunerne, som oplever en øget interesse fra
personer med tilknytning til Syrien, der ønsker rådgivning om repatriering til Syrien.
Ligesom styrelsen over for ministeriet har oplyst, at Dansk Flygtningehjælp ligele-
des har oplevet en stigende interesse.
Som minister håber jeg, at mange syrere vil vende hjem og hjælpe med at genop-
bygge deres land, og derfor indgår det løbende i mine overvejelser, om kendskabet
til repatrieringsordningen kan udbredes, så flere syrere vælger at vende hjem.
5. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2521
3115604
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1