Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2986629_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. februar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 182 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 182:
Vil ministeren kommentere det beslutningsforslag (vedtaget) og lovforslag (ikke
vedtaget) fra CDU-formand Friedrich Merz i Forbundsdagen om asylstramninger i
Tyskland og redegøre for, om de to forslag indeholder stramninger, der i overens-
stemmelse med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser kan indføres
i Danmark? Vil ministeren i bekræftende fald tilkendegive, om regeringen vil frem-
sætte lovforslag i Folketinget herom eller yde teknisk bistand til udkast til relevante
beslutningsforslag? Der henvises til artiklen "Tyskland stemmer nej til immigrati-
onslov efter ophedet debat”, kristeligt-dagblad.dk,
31. januar 2025.
Svar:
Den tyske forbundsdag vedtog den 29. januar 2025 et beslutningsforslag (nr.
20/14698) med fem tiltag vedrørende migration og indre sikkerhed, som ønskes
implementeret omgående. For det første ønskes der permanent grænsekontrol.
For det andet vil man afvise alle forsøg på ulovlig indrejse, uanset om de pågæl-
dende søger om asyl. For det tredje må personer i udsendelsesposition ikke læn-
gere være på fri fod. For det fjerde skal forbundsregeringen yde mere støtte til del-
staterne i forbindelse med udsendelse. For det femte skal man skærpe opholdsret-
ten for kriminelle udlændinge i udrejseposition.
Hvad angår det første tiltag om permanent grænsekontrol kan det oplyses, at
Schengenreglerne er til hinder for at indføre permanent grænsekontrol ved de in-
dre Schengengrænser.
I forhold til det andet tiltag om afvisning, herunder af asylansøgere, kan det oplyses,
at Danmark er forpligtet af bl.a. FN’s flygtningekonvention og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, herunder det såkaldte forbud mod refoulement.
Det betyder, at Danmark er forpligtet til at behandle en ansøgning om asyl, da
manglende behandling af en sådan ansøgning vil kunne indebære en risiko for re-
foulement.
Side
1/3
6. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2152
3106479
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om beslutningsforslag (vedtaget) og lovforslag (ikke vedtaget) fra CDU-formand Friedrich Merz i Forbundsdagen om asylstramninger i Tyskland
Såfremt Danmark indfører et tiltag om afvisning af alle forsøg på ulovlig indrejse,
herunder af asylansøgere, vil Danmark ikke kunne deltage i Dublinsamarbejdet, idet
Dublinforordningen forpligter Danmark til at undersøge, hvilken medlemsstat der
er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Dette vil kunne medføre andre vidt-
rækkende konsekvenser for Danmarks øvrige deltagelse i EU-samarbejdet, f.eks.
Schengensamarbejdet.
Det tredje tiltag om generelt at frihedsberøve personer i udsendelsesposition kan
fortsat ikke lade sig gøre inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser. Vi har som bekendt haft den debat nogle gange, senest i januar 2025 i for-
bindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslag B 58 om frihedsberøvelse af
udlændinge indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, stillet af spørgeren og
spørgerens parti.
Jeg anser det fjerde tiltag for at være et anliggende, der ikke er relevant at forholde
sig til i en dansk sammenhæng.
Endelig vurderer jeg, at det femte tiltag i et vist omfang allerede er implementeret
i Danmark. For udlændinge, der udvises ved dom for kriminalitet, er der således
under visse betingelser mulighed for varetægtsfængsling efter endt afsoning og
indtil, at den pågældende kan udsendes. Derudover er der mulighed for at fore-
tage administrativ frihedsberøvelse eller varetægtsfængsling, hvis der eksempel-
vis er risiko for, at en udlænding vil forsvinde, unddrage sig udsendelse eller lægge
hindringer i vejen for myndighederne. Administrativ frihedsberøvelse eller vare-
tægtsfængsling kan desuden anvendes, hvis en udlænding ikke overholder sine
pålagte kontrolforpligtelser eller begår kriminalitet.
Den 31. januar 2025 blev et lovforslag (nr. 20/12804) nedstemt i forbundsdagen.
Forslaget indeholder tre konkrete lovændringer, der skal kombineres med omfat-
tende grænsekontrol. For det første vil man ændre opholdslovens formål, så det
igen har til hensigt at ”styre og begrænse” indvandringen i stedet for alene at
”styre” indvandringen. For det andet vil man afskaffe familiesammenføring for per-
soner med subsidiær beskyttelse i Tyskland. For det tredje vil man bemyndige for-
bundspolitiet til, inden for sit ansvarsområde, at træffe foranstaltninger til at gen-
nemføre tilbageholdelse med henblik på udvisning og hjemsendelse af personer
uden opholdstilladelse.
I forhold til lovforslaget, der som bekendt er forkastet, anser jeg det første og tredje
initiativ for anliggender, der ikke er relevante i en dansk sammenhæng. Det er Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det ikke inden for rammerne af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er muligt at indføre en
ordning, hvorefter en udlænding permanent nægtes familiesammenføring alene på
baggrund af karakteren af vedkommendes opholdsgrundlag i Danmark.
Regeringen har for nuværende ikke planer om at fremsætte tilsvarende initiativer i
Danmark, hvor vi allerede har en stram og fair udlændingepolitik. Jeg følger dog
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om beslutningsforslag (vedtaget) og lovforslag (ikke vedtaget) fra CDU-formand Friedrich Merz i Forbundsdagen om asylstramninger i Tyskland
med interesse udviklingen i Tyskland. Hvis Europa skal få bugt med de problemer,
som den irregulære migration medfører, er det vigtigt, at alle EU-medlemslande
fører en stram, ansvarlig og konsekvent migrationspolitik.
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
3/3