UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Imam ska utvisas – orden om moskén: Säkerhetshotande, expressen.se, den 31. januar 2025

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. februar 2025 stillet følgende

spørgsmål nr. 181 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 181:

Vil ministeren kommentere artiklen "Imam ska utvisas

–

orden om moskén: Säker-

hetshotande”, expressen.se, den 31. januar 2025,

herunder sætningen: "Mohsen

Hakimollahi som är imam för Nordens största shiamuslimska församling ska utvisas.

I ett inlägg på X skriver socialminister Jakob Forssmed att Säpo bedömer att Iran

använt församlingen som plattform för att bedriva säkerhetshotande

verksamhet”,

og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om der findes et lignende hjem-

melsgrundlag til udvisning i Danmark, og i givet fald redegøre for danske myndig-

heders anvendelse af det de seneste 10 år? Vil ministeren endvidere kommentere,

at Iran ifølge Säpo har brugt Imam Ali Islamic Center i Järfälla som en platform til at

udføre fremmed efterretningstjeneste og andre sikkerhedstruende aktiviteter i

Sverige, og vil ministeren redegøre for, om noget lignende forekommer i Danmark,

og om ministeren i givet fald, som i Sverige, vil gribe ind, frihedsberøve og udvise

de pågældende? Vil ministeren endelig redegøre for, om Mohsen Hakimollahi har

eller bør have indrejseforbud i Danmark, og om ministeren vil samarbejde med Sve-

rige for at sikre fælles indrejseforbud i disse sager, så de pågældende ikke flytter

rundt i Skandinavien?

Svar:

Jeg har ikke nærmere kendskab til den konkrete sag, men generelt er det des-

værre et kendt problem, at der findes forkyndere, som udbreder had og værdier,

som ikke er forenelige med et demokratisk samfund.

Det er en udfordring, som en række europæiske lande deler, heriblandt Danmark.

I en dansk kontekst findes der allerede redskaber til at modvirke de ekstreme kræf-

ter og deres forkvaklede menneskesyn, herunder den nationale sanktionsliste, også

kendt som hadprædikantlisten. Det er en ordning, som gør det muligt at meddele

indrejseforbud til udenlandske forkyndere, når hensynet til den offentlige orden i

Danmark tilsiger dette. Og det er heldigvis værktøjer, som lever i bedste velgående.

Side

1/5

28. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Værdier og Medborgerskab

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 2148

3106305

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Imam ska utvisas – orden om moskén: Säkerhetshotande, expressen.se, den 31. januar 2025

For vi skal fastholde presset mod dem, der modarbejder vores grundlæggende vær-

dier.

Jeg har derudover helt generelt fuld tiltro til de danske myndigheders håndtering

af udlændinge, som konkret måtte udgøre en sikkerhedsrisiko her i landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at udlændinge, der

begår kriminalitet i Danmark, efter omstændighederne kan udvises ved dom eller

administrativ beslutning i medfør af reglerne i udlændingelovens kapitel 4.

Adgangen til at udvise en udlænding, der idømmes en fængselsstraf, findes bl.a. i

udlændingelovens §§ 22-24 om udvisning ved dom. Hvis betingelserne for udvis-

ning er opfyldt, skal udvisning ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

En sådan afgørelse træffes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af

sagens omstændigheder i forbindelse med straffesagens behandling.

Ud over udlændingelovens regler om udvisning ved dom indeholder udlændingelo-

vens §§ 25-25 b regler om administrativ udvisning af udlændinge.

Efter udlændingelovens § 25, nr. 1, kan en udlænding udvises, hvis udlændingen

må anses for en fare for statens sikkerhed. En sådan afgørelse træffes administra-

tivt af Udlændinge- og Integrationsministeriet og kan indbringes for domstolene

efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b.

Vurderingen af, hvorvidt en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed,

foretages af justitsministeren på baggrund af en indstilling fra Politiets Efterret-

ningstjeneste. Denne vurdering lægges til grund ved Udlændinge- og Integrations-

ministeriets afgørelse af sagen, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 25, nr. 2, kan en udlænding udvises, hvis udlændingen

må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Sådanne afgørelser træffes administrativt af Udlændingestyrelsen og vil i praksis

ske efter forelæggelse fra politiet. En sådan afgørelse kan påklages til Udlændinge-

nævnet.

Udlændingestyrelsen har oplyst til ministeriet, at styrelsen ikke har truffet sådanne

afgørelser eller fået forelagt sådanne sager fra politiet inden for de seneste 10 år.

Det bemærkes, at der for personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed

kun kan ske udvisning i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne

gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

For så vidt angår spørgsmålet om, at Iran ifølge Säpo har brugt Imam Ali Islamic

Center i Järfälla som en platform til at udføre fremmed efterretningstjeneste og

Side

2/5

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Imam ska utvisas – orden om moskén: Säkerhetshotande, expressen.se, den 31. januar 2025

andre sikkerhedstruende aktiviteter i Sverige, og spørgsmålene om, hvorvidt noget

lignende forekommer i Danmark, og om ministeren i givet fald vil gribe ind og fri-

hedsberøve de pågældende, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet

et bidrag til besvarelse fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”PET kan generelt bemærke, at tjenesten følger udviklingen i trussels-

billedet tæt og iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstaltnin-

ger. Generelt har iranske aktiviteter en skærpet operativ opmærksom-

hed.

PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål oplyse

nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder spørgsmål om

efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager,

spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder og kapacitet samt spørgsmål om

tilrettelæggelsen af konkrete efterretnings- og efterforskningsindsat-

ser.

PET bemærker, at en nærmere orientering af Folketinget om efterret-

ningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende forhold, som

ikke kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, fore-

går i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der

som bekendt har særlige rammer vedrørende fortrolighed og ind-

seende med PET’s arbejde.”

Spørgeren har derudover ønsket en redegørelse for, hvorvidt Mohsen Hakimol-

lahi har eller bør have indrejseforbud i Danmark.

Jeg vil af principielle grunde ikke i en folketingsbesvarelse forholde mig til eventu-

elle fremtidige sager om meddelelse af indrejseforbud til konkrete personer.

Men det kan generelt oplyses, at en udlænding, der virker som religiøs forkynder

eller på anden måde udbreder en religion eller tro, kan optages på den nationale

sanktionsliste, hvis hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlæn-

dingen ikke bør have ophold her i landet. Personer, som er optaget på listen, har

indrejseforbud i Danmark, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 4. Dog kan en ud-

lænding ikke optages på listen, hvis den pågældende er omfattet af EU-reglerne, jf.

udlændingelovens § 2, stk. 3, eller hvis den pågældende har opholdstilladelse her i

landet.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil samarbejde med Sverige for at sikre

fælles indrejseforbud i disse sager, kan jeg oplyse, at det er udtømmende reguleret

i udlændingelovens § 32, hvornår der kan meddeles et indrejseforbud til Danmark.

Det er således inden for rammerne af udlændingelovens regler ikke muligt for de

danske udlændingemyndigheder at meddele et indrejseforbud til en udlænding,

der efter det oplyste er i de svenske myndigheders søgelys.

Side

3/5

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Imam ska utvisas – orden om moskén: Säkerhetshotande, expressen.se, den 31. januar 2025

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog oplyse, at indberetning af indrej-

seforbud i SIS er reguleret af SIS-grænseforvaltningsforordningen, der trådte i kraft

den 7. marts 2023. Betingelserne for indberetning af indrejseforbud fremgår af for-

ordningens artikel 24.

Det følger heraf, at bl.a. tredjelandsstatsborgere, der er udvist på baggrund af straf-

bare handlinger, hvor en frihedsstraf på minimum et år er foreskrevet, eller som

udgør en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nati-

onale sikkerhed, indberettes med et indrejseforbud i SIS. De fremstår således som

uønskede i SIS.

Indberetninger som uønskede i SIS sker med henblik på at forhindre, at tredjelands-

statsborgeren genindrejser eller tager ophold på medlemsstaternes område. Et ind-

rejseforbud, meddelt af en anden medlemsstat, har således også virkning i Dan-

mark, da udlændingen i medfør af indberetningen i SIS ikke må indrejse på med-

lemsstaternes område. Den indberettende medlemsstat skal sikre, at indberetnin-

gen får virkning i SIS, så snart den pågældende tredjelandsstatsborger har forladt

medlemsstaternes område.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at udlændingelovens §

28 fastlægger reglerne for, hvornår en udlænding kan afvises ved indrejsen til Dan-

mark fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen.

Ved indrejse fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, kan en udlæn-

ding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller

opholdskort her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i

landet, afvises ved indrejsen til Danmark, hvis visse betingelser er opfyldt, jf. ud-

lændingelovens § 28, stk. 1, nr. 1-7. Der vil bl.a. kunne ske afvisning, hvis udlændin-

gen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Euro-

pæiske Union, og er indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen, jf.

stk. 1, nr. 6, eller hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold

til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at ud-

lændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. stk. 1, nr. 7.

I en situation, hvor der midlertidigt er genindført grænsekontrol til et andet Schen-

genland, kan der ligeledes ske afvisning efter udlændingelovens § 28, stk. 3 og 4, jf.

§ 28, stk. 1, nr. 1-7. Der vil således i denne situation kunne ske afvisning i medfør af

stk. 1, nr. 6 og nr. 7.

I en situation uden midlertidigt genindført grænsekontrol har politiet mulighed for

at tilbageføre udlændinge, som ikke har ret til ophold i Danmark. Standses eller

pågribes en udlænding efter indrejse fra bl.a. Sverige, som ikke opfylder betingel-

serne for indrejse og ophold i Danmark

–

eksempelvis i forbindelse med politikon-

trol her i landet

–

giver hjemrejselovens § 1, stk. 3, 3. pkt., mulighed for, at politiet

i medfør af paskontroloverenskomsten med de nordiske lande kan overgive en ud-

lænding, som er indrejst fra bl.a. Sverige uden fornøden tilladelse, til det pågæl-

dende lands myndigheder, uden at der er truffet afgørelse om afvisning eller udvis-

ning.

Side

4/5

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Imam ska utvisas – orden om moskén: Säkerhetshotande, expressen.se, den 31. januar 2025

Kaare Dybvad Bek

Tina Vester Hansen

Side

5/5