Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2980105_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 154 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 154:
Hvordan forholder ministeren sig til, at den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel om retten til familieliv ofte anvendes som begrundelse for, at kri-
minelle udlændinge fra Mellemøsten og Nordafrika kan blive i Danmark, mens en
ung kvinde som Audrey Morris
–
der aldrig har overtrådt loven og som aktivt bidra-
ger til samfundet
–
står over for at miste retten til at blive i landet? Hvordan kan
det være, at rettighederne til familieliv tilsyneladende vægter højere for kriminelle
end for en ung, velintegreret gymnasieelev, der har boet i Danmark siden barndom-
men?
Svar:
Jeg kan ikke gå nærmere ind i den konkrete sag, der fortsat verserer ved udlændin-
gemyndighederne.
Jeg kan forstå på pressedækningen, at den konkrete sag, som spørgeren henviser
til, drejer sig om en ung kvinde, der som mindreårig har fået opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, og at hun nu er blevet
myndig og er flyttet hjemmefra for at komme tættere på stedet for sin ungdoms-
uddannelse.
Når en udlænding meddeles opholdstilladelse som familiemedlem til en uden-
landsk arbejdstager, er det for at arbejdstageren kan bo i Danmark sammen med
sin familie, mens den pågældende arbejder her i landet, uanset om familiemedlem-
met opfylder betingelserne for et selvstændigt opholdsgrundlag. Det er derfor også
en betingelse for at få opholdstilladelse i denne type sager, at ansøger skal bo med
arbejdstageren i Danmark.
Hvis et familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager ikke længere ønsker at bo
med arbejdstageren og derfor skifter bopælsadresse, vil betingelserne for opholds-
tilladelsen ikke længere være opfyldt, og tilladelsen vil derfor som udgangspunkt
Side
1/2
20. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 1576
3095865
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm., om kriminelle udlændinge fra Mellemøsten og Nordafrika kan blive i Danmark
blive inddraget. Dog indeholder udlændingeloven også regler om bevarelse af en
opholdstilladelse, selvom betingelserne ikke længere er opfyldt, f.eks. hvis interna-
tionale forpligtelser tilsiger det, herunder fordi den pågældende har opnået en
stærk tilknytning til Danmark.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at en sag om inddragelse af en op-
holdstilladelse, fordi betingelserne ikke længere er opfyldt, ikke er det samme som
en sag om udvisning af en kriminel udlænding, og jeg mener derfor ikke, at de to
situationer kan eller skal sammenlignes.
Inddrages en opholdstilladelse, får udlændingen som udgangspunkt en udrejsefrist,
men vedkommende kan fra hjemlandet eller et andet land, hvor pågældende op-
holder sig, søge om en ny opholdstilladelse, hvis dette måtte være relevant. Hvis
der ikke er givet en udrejsefrist, er man ikke forpligtet til at udrejse af Danmark her
og nu, men kan blive i landet og evt. afsøge muligheden for at opnå et andet op-
holdsgrundlag. Sådan som jeg i dagspressen har forstået den sag, der her spørges
til, er der i den pågældende sag ikke givet en udrejsefrist, og vedkommende er så-
ledes ikke forpligtet til at udrejse her og nu.
Det bemærkes, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og fami-
lieliv, gælder i både sager om inddragelse af en opholdstilladelse og sager om ud-
visning af kriminelle udlændinge.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål S 569.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2