Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2997432_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. marts 2025
Sikkerhedskontoret
Anne Sofie Brix
2025-00887
3589806
Besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm., om oplysninger om indberetninger konkret går tabt mellem Udrejsecenter Kærshovedgård og Rigspolitiet
Spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren på baggrund af
besvarelsen af REU alm. del – spm. 524 (folketingsåret 2023-
24) er blevet gjort opmærksom på, hvor oplysninger om
indberetninger konkret går tabt mellem Udrejsecenter
Kærshovedgård og Rigspolitiet?”
Svar
:
I forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af 3. oktober 2024 af
spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg anmodede
Justitsministeriet den 1. oktober 2024 Rigspolitiet om at sikre, at
Rigspolitiet fremadrettet styrker deres praksis vedrørende indberetninger
om mistanke om radikalisering, herunder opgørelsen heraf. Rigspolitiet blev
i den forbindelse anmodet om inden for fire uger at fremsende en orientering
om, hvordan det fremadrettet sikres, at der er et samlet og fælles overblik
over indberetninger. Justitsministeriet modtog orientering herom den 4.
november 2024.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Som opfølgning på Justitsministeriets besvarelse af 3. oktober
2024 af spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg sendte Rigspolitiet den 4. november 2024 en
orientering om indberetninger om mistanke om radikalisering til
Justitsministeriet.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at politiet det seneste
halvandet år har iværksat flere initiativer for at styrke
registreringspraksis vedrørende bekymringer om radikalisering.
Rigspolitiet har bl.a. i samarbejde med udvalgte politikredse
revideret ”Actioncard om registrering i POLSAS af oplysninger
i sager vedrørende radikalisering”. Formålet hermed er at
forbedre og strømline politiets registrering af henvendelser
vedrørende bekymringer om radikalisering. Der er i det
reviderede actioncard tilføjet et afsnit, der beskriver, hvordan
indberetninger om bekymring for radikalisering fra asyl- og
udrejsecentre skal registreres. Actioncardet har været i høring i
politikredsene, og de indkomne bemærkninger indarbejdes for
nuværende i actioncardet, hvorefter det forventes at træde i
kraft. Det reviderede actioncard skal bl.a. bidrage til at sikre
overensstemmelse
mellem
henholdsvis
politiets
og
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm., om oplysninger om indberetninger konkret går tabt mellem Udrejsecenter Kærshovedgård og Rigspolitiet
Udlændingestyrelsens opgørelser over antallet af indberetninger
om radikalisering fra Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det
kan
supplerende
oplyses,
at
der
erfaringsudvekslingsmøder
for
samtlige
politikredses
infohustovholdere i henholdsvis november 2023 og august 2024
har været sat fokus på at sikre efterlevelse af krav om
dokumentation og journalisering i sager vedrørende
radikalisering. Rigspolitiet vil desuden tage initiativ til dialog
om indberetninger fra Udrejsecenter Kærshovedgård med
Politiets Efterretningstjeneste (PET), kriminalforsorgen og
Udlændingestyrelsen i regi af infohussamarbejdet.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
endvidere indhentet bidrag fra Midt- og Vestjyllands Politi, der
har oplyst, at politikredsen er fuldt opmærksom på proceduren
for indberetninger vedrørende radikalisering på Kærshovedgård
såvel som på korrekt journalisering af disse sager.”
Side 3/3