Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 150 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 150:
Vil ministeren redegøre for, hvilken politik der føres i europæiske lande som Østrig,
Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige vedrørende inddragelse af syriske statsbor-
geres opholdstilladelser efter Assads fald i december 2024?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
anmodet Udenrigsministeriet om at indhente bidrag fra ambassaderne i Østrig,
Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige, som har oplyst følgende:
I Østrig er der som følge af Assad-regimets fald indledt procedurer for at inddrage
beskyttelsesstatus for syriske statsborgere, der har modtaget asyl i Østrig på grund
af personlig forfølgelse fra Assad-regimets side. Disse procedurer er fortsat under
afklaring. Igangværende asylprocedurer for syriske statsborgere er midlertidigt sat
i bero, fordi der på baggrund af den aktuelle politiske udvikling og den nuværende
ustabile situation i Syrien endnu ikke er tilstrækkelig og pålidelig information til-
gængelig til at træffe informerede afgørelser i asylansøgninger fra syriske statsbor-
gere.
I Tyskland har behandlingen af asylansøgninger vedrørende Syrien siden den 9. de-
cember 2024 generelt været berostillet, idet man afventer en ny situationsrapport
fra det tyske udenrigsministerium. Nye tilpassede retningslinjer fastslår, at der dog
fortsat træffes afgørelse i sager, der ikke relaterer sig til situationen i oprindelses-
landet, at sikkerhedsrelaterede procedurer kan afgøres i individuelle sager, at ind-
dragelsesprocedurer behandles delvist, og at asylsager, der opgives af ansøgere, vil
blive afbrudt eller afvist. Derudover bør afgørelser i sager om familieasyl ikke træf-
fes, hvilket betyder, at det ikke er muligt at få asyl, fordi et andet familiemedlem
allerede har opnået asyl i Tyskland. Myndighederne vurderer løbende situationen i
Syrien og vil genoptage behandlingen af de pågældende asylsager, så snart grun-
dene til at udsætte sagsbehandlingen ikke længere er til stede. Det bemærkes, at
Side
1/2
6. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 1286
3101305