UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om, hvilke love der skal ændres, for at nettoudgiften til indvandrere i Danmark vil kunne blive 0

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

7. februar 2025

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 144

(alm. del) af 20. januar 2025 stillet efter ønske fra Lars Boje

Mathiesen (BP)

Spørgsmål

Det fremgår af »Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019« offent-

liggjort i september 2023, at der er en nettoudgift på 27 mia. kr. til indvandrere i

Danmark. Vil ministeren, eventuel med bidrag fra andre ministre, konkretisere,

hvilke love der skal ændres, for at dette tal vil kunne blive 0 i f.eks. 2030? Der øn-

skes en udspecificeret liste, som viser det nuværende niveau, og hvad og hvor me-

get man specifikt skal ændre på for hver lov for at opnå dette?

Svar

Finansministeriet udarbejder løbende opgørelser af

Indvandreres nettobidrag til de of-

fentlige finanser,

der viser, hvor meget enkeltpersoner på den ene side bidrager til de

offentlige finanser med fx skatteindtægter og på den anden side bruger de ydelser

og services mv., som det offentlige stiller til rådighed. Dette betegnes som nettobi-

drag til de offentlige finanser.

Det opgjorte nettobidrag er udtryk for en fordeling af alle poster i den offentlige

saldo på de enkelte personer i befolkningen, herunder bl.a. indkomstoverførsler,

kildeskatter og offentlige forbrugsudgifter mv. Det indebærer derfor, at det gene-

relle niveau for fx offentlige sundhedsudgifter også indgår i det opgjorte nettobi-

drag. Finansloven og alle dens underposter vil dermed i princippet være blandt de

relevante love af betydning for det opgjorte nettobidrag. Alle personer med op-

holdstilladelse i Danmark har typisk adgang til offentlige serviceydelser i form af

fx uddannelses- og sundhedsydelser mv.

Der gælder samtidig forskellige regler og optjeningsprincipper i forhold til at få

adgang til indkomsterstattende ydelser, der bl.a. afhænger af opholdstid i landet

mv. Det bemærkes, at en lovændring, der fx sigter på at øge nettobidraget for ind-

vandrere via en generel ydelsesreduktion eller en øget indkomstbeskatning, som

udgangspunkt også vil berøre øvrige personer i befolkningen, herunder personer

med dansk oprindelse.

I forhold til identificering af en hypotetisk lovændring med henblik på forhøjelse

af nettobidraget

–

fx afskaffelse af en indkomsterstattende ydelse

–

kan det

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om, hvilke love der skal ændres, for at nettoudgiften til indvandrere i Danmark vil kunne blive 0

Side 2 af 2

bemærkes, at de berørte personer formentlig i så fald vil kunne være berettiget til

andre offentlige ydelser, og at det dermed ikke vil være tilstrækkeligt med den

først identificerede lovændring, men forudsætter en potentiel længere række lov-

ændringer for at opnå den reduktion, der umiddelbart ville følge af den først iden-

tificerede ændring.

Endelig må det forventes, at ændringer i lovgivningen af betydning for indvandre-

res disponible indkomster mv. også kan have afledte adfærdsvirkninger i forhold

til migration og arbejdsudbud

–

og dermed også på det opgjorte nettobidrag for-

bundet med indvandrere i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at indvandrere og efterkommere udgør en ikke-

ubetydelig del af den samlede velstandsskabelse i Danmark. Det anslås, at indvan-

drere og efterkommere stod for knap 13 pct. af den samlede beskæftigelse og et

samlet velstandsbidrag til BNP på ca. 280 mia. kr. i 2019,

jf. Indvandreres nettobidrag

til de offentlige finanser i 2019, Revideret udgave (Finansministeriet, september 2023).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister