Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2975651_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (alm. del) efter ønske fra Frederik Vad (S) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 130:
Vil ministeren i tabelform oplyse den årlige udvikling i andelen af personer med
MENAPT-oprindelse og øvrig ikke-vestlig oprindelse, der angiver at have oplevet
diskrimination i perioden 2014 til 2024?
Svar:
Der skal for en generel beskrivelse af Medborgerskabsundersøgelserne henvises til
besvarelsen af spørgsmål 125 (UUI alm. del).
Der indgår i Det Nationale Integrationsbarometer en indikator for oplevet diskrimi-
nation på grund af etnisk baggrund. Indikatoren viser, om respondenten inden for
det seneste år på grund af sin etniske baggrund, har oplevet at blive nægtet adgang
til steder, hvor andre gerne måtte komme ind, fået afslag på en ansøgning, fået
dårlig service eller betjening, udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vit-
tigheder eller er blevet spyttet på, skubbet eller slået. Opgørelsen viser andelen,
der mindst har svaret ja til et af disse spørgsmål.
Som det fremgår af Integrationsbarometeret, har der for 2012-2024 været følgende
udvikling, jf. tabel 1.
Tabel 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,
der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, pct.
2012 2013 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Procentdel der ople-
ver diskrimination på
grund af deres etni-
ske baggrund
45% 45% 43% 43% 48% 45% 45% 44%
Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2012, 2013, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022 og 2024.
Anm.: Udviklingen fra 2012 til 2024 er ikke statistisk signifikant.
6. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 1154
3089559
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm., om den årlige udvikling i andelen af personer med MENAPT-oprindelse og øvrig ikke-vestlig oprindelse, der angiver at have oplevet diskrimination i perioden 2014 til 2024
2975651_0002.png
I 2017 indgik det direkte spørgsmål om diskrimination:
”Hvor ofte har du inden for
det seneste år følt dig diskrimineret på grund af din etniske baggrund?”, hvor 5 pct.
indvandrere og 8 pct. efterkommere
svarede ”Meget ofte” til spørgsmålet, 7 pct.
indvandrere og 10 pct. efterkommere svarede ”Ofte”, og 23 pct. indvandrere og 21
pct. efterkommere svarede ”En gang imellem” til spørgsmålet, jf. tabel
2 nedenfor.
Resultaterne af undersøgelsen i 2017 kan ses her:
Link.
Tabel 2: Andele der det seneste år har følt sig diskrimineret i Danmark på grund
af deres etniske baggrund fordelt på indvandrere og efterkommere, 2017
En
Ønsker
Meget
Sjæl-
Ved
Ofte
gang i
Aldrig
ikke at
ofte
dent
ikke
mellem
svare
Indvandrere
5%
7%
23%
27%
35%
2%
1%
Efterkommere
8%
10%
21%
31%
28%
1%
1%
Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2017
Anm.: Respondenterne har svaret på spørgsmålet: "Hvor ofte har du inden for det seneste
år følt dig diskrimineret i Danmark på grund af din etniske baggrund”. Der er anvendt væg-
tede svar, og der afrundes til hele procenter, hvorfor rækker ikke altid summerer til 100 %.
I Medborgerskabsundersøgelsen 2024 indgik en række spørgsmål, hvor responden-
ten skal svare på, hvorvidt de inden for det seneste år har oplevet en række former
for diskrimination, samt hvem der har udsat dem for den behandling. Nedenfor er
udvalgt ét af spørgsmålene om diskrimination, men resultaterne fra hele undersø-
gelsen kan findes her:
Link.
Undersøgelsen fra 2024 viser, at blandt de 18-29-årige fra MENAPT-lande angiver
30 pct., at de har oplevet at være blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne
måtte komme ind pga. deres etniske baggrund (f.eks. til bus, taxa, diskotek eller
svømmehal). Det samme gælder 9 pct. blandt de +30-årige fra MENAPT-lande.
Blandt personer fra de øvrige ikke-vestlige lande i alderen 18-29 år gælder det 12
pct. og 7 pct. blandt de +30-årige fra de øvrige ikke-vestlige lande, jf. tabel 3 neden-
for.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm., om den årlige udvikling i andelen af personer med MENAPT-oprindelse og øvrig ikke-vestlig oprindelse, der angiver at have oplevet diskrimination i perioden 2014 til 2024
2975651_0003.png
Tabel 3: Andele der det seneste år har oplevet, at de pga. deres etniske baggrund
er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind (f.eks. til
bus, taxa, diskotek eller svømmehal) MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande,
2024
Ønsker
Ja
Nej
Ved ikke ikke at
svare
30%
66%
3%
1%
MENAPT-lande, 18-29 år
9%
87%
2%
1%
MENAPT-lande, +30 år
12%
83%
5%
0%
Øvrige ikke-vestlige lande, 18-29 år
7%
88%
3%
1%
Øvrige ikke-vestlige lande, +30 år
Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2024
Anm.: Respondenterne har svaret på spørgsmålet: "Har du inden for det seneste år oplevet,
at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte
komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal)?” Der er anvendt vægtede svar,
og der afrundes til hele procenter, hvorfor rækker ikke altid summerer til 100 %.
På grund af størrelsen af stikprøven er det statistisk ikke meningsfuldt at opdele
besvarelserne på svarpersonernes oprindelseslande. Indikatorerne i Integrations-
barometeret opdeles ofte heller ikke efter køn.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
3/3