Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
2967404_0001.png
TALE
Samråd om overrepræsentation af
indvandrere og efterkommere på
førtidspension d. 16. januar 2025
6. januar 2025
J.nr. 2024 - 6321
CAP
Julie Bjerre Rosengren
Samrådsspørgsmål E, stillet af Mikkel Bjørn (DF)
”Hvad
agter ministeren at gøre ved den voldsomme stigning af indvandrere og
efterkommere af indvandrere, som modtager førtidspension, særligt set i det
perspektiv, at færre danskere modtager førtidspension?”
Tak til formanden og tak til Mikkel Bjørn for at
indkalde til samråd om overrepræsentationen af
ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at omfanget af
overrepræsentation blandt ikke-vestlige
indvandrere på førtidspension er så markant, at det
kræver politisk handling.
Jeg har allerede indkaldt til politiske drøftelser på
førtidspensionsområdet. Der ser jeg frem til at
høre partiernes tanker, men jeg ser også frem til at
drøfte det i dag. Der skal ske noget på området.
Det er vigtigt for mig, at førtidspension udgør et
godt sikkerhedsnet for de borgere, der ikke kan
varetage et almindeligt arbejde eller et fleksjob.
Førtidspension skal være forbeholdt de borgere,
som ikke har andre muligheder. Arbejdsevnen skal
være så væsentligt og varigt nedsat, at
beskæftigelse under ingen omstændigheder er en
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/1-25, jf. samrådsspm. E
mulighed
–
heller ikke i et fleksjob. Og er man i
den situation, så skal man selvfølgelig have sin
førtidspension.
Omvendt skal der ikke tilkendes førtidspension til
borgere, som har andre muligheder. Mennesker
skal ikke være på passiv forsørgelse, hvis de på
nogen måde kan hjælpes til at komme i
beskæftigelse. Og vi skal forvente, at man som
borger gør, hvad man kan for at komme i
beskæftigelse.
Lad mig så vende tilbage til tallene for
overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på
førtidspension. Det er voldsomme tal, og vi
kommer til at handle på det.
I 2023 var 12 procent af alle ikke-vestlige
indvandrere tilkendt førtidspension, mens det
samme gjaldt for 6 procent af personer med dansk
oprindelse.
For visse nationaliteter er andelen langt højere.
Derudover er særligt ikke-vestlige
indvandrerkvinder overrepræsenterede. Det gælder
især kvinder over 50 år.
Hvis man skal grave lidt ned i, hvorfor vi er endt
her, så tror jeg, det handler om to ting: Forfejlet
udlændingepolitik igennem en årrække, altså
2
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/1-25, jf. samrådsspm. E
antallet i det hele taget. Det andet handler om de
historiske tilkendelsesmønstre på området. Da
førtidspension er en varig forsørgelsesydelse, som
man kan modtage, fra man er fyldt 18 år og frem
til folkepensionsalderen, vil tidligere tilkendelses-
og indvandringsmønstre afspejle sig i den
nuværende sammensætning af gruppen af
førtidspensionister.
Der kan være flere grunde til, at andelen, der
tilkendes førtidspension, er højere blandt ikke-
vestlige indvandrere end blandt borgere med dansk
oprindelse.
Det kan handle om forskelle i demografiske
forhold
–
fx alder - men også om forskelle i de
helbredsmæssige forhold, som ligger til grund for
tilkendelsen af førtidspension.
For eksempel viste en analyse fra 2012 udarbejdet
af Ankestyrelsen, at 75 pct. af de flygtninge, der
fik tilkendt førtidspension i perioden 2000 til
2011, havde en psykisk lidelse, og at
førtidspensionen særligt blev tilkendt på baggrund
af nervøse og stressrelaterede lidelser, som fx
PTSD.
Men det ændrer ikke på, at der er noget skævt i
den overrepræsentation, vi ser.
3
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/1-25, jf. samrådsspm. E
Fx ser vi, at indvandrere fra Tyrkiet hyppigst er
kommet til Danmark via familiesammenføring
frem for asyl. Og derfor undrer det mig også, at vi
samtidig ser en overrepræsentation af personer på
førtidspension blandt denne gruppe.
Tallene er især et resultat af tidligere tiders
forfejlede udlændingepolitik. Det er der heldigvis
siden blevet strammet op på, men vi skal
naturligvis tage hånd om de problemer, det
allerede har skabt.
Kulturelle normer og manglende integration skal
ikke spille en rolle for, hvorvidt en borger kan få
tilkendt førtidspension.
Regeringen har netop indført en arbejdspligt, der
er trådt i kraft ved årsskiftet. Det glæder mig, at vi
nu stiller krav til, at man møder op og bidrager, fx
i nyttejobs eller andre beskæftigelsesrettede tilbud.
Med arbejdspligten er det min klare ambition at få
nytilkomne tættere på arbejdsmarkedet, og
samtidig vise børn og unge, at her i Danmark
bidrager vi til fællesskabet.
Men arbejdspligten løser ikke problemet blandt
dem, som allerede har fået tilkendt førtidspension.
4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/1-25, jf. samrådsspm. E
Som jeg indledte med at sige, så har jeg allerede
indkaldt til politiske drøftelser på
førtidspensionsområdet.
Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne
bl.a. præsentere en løsning på problemet med
overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på
førtidspension, hvor vi går målrettet og klogt til
værks.
For regeringen er det afgørende, at vi ikke skaber
usikkerhed for de hundredtusindvis af borgere, der
helt berettiget er på førtidspension. Men er der
nogen, som ikke er berettiget til det, og som
udnytter vores sikkerhedsnet, skal vi slå hårdt ned.
Det danske samfund er bygget på, at man bidrager
med det, man kan.
Jeg håber, at alle vil deltage konstruktivt i arbejdet
med at finde løsninger på disse problemstillinger.
Tak for ordet.
5