Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (Alm. del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af 10. september af UUI alm.
del spørgsmål nr. 474 2023-24 redegøre for, hvordan de 35 personer, der har tids-
ubegrænset opholdsgrundlag, har opnået dette opholdsgrundlag?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet og spørgsmål nr. 2 UUI (Alm. del) således, at der
spørges til, om en udlænding, der er i udsendelsesposition, kan indgive ansøgning
om og opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, samt om udlændingen kan indgive
ansøgning om og opnå dansk statsborgerskab.
Det er ikke tilfældet. Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse har i den rele-
vante periode som en af flere betingelser krævet mellem fra mindst 4 års og indtil
mindst 8 års lovligt ophold her i landet. Endvidere er betingelsen om, at man som
udgangspunkt skal have haft 9 års uafbrudt ophold her i landet for at opnå dansk
statsborgerskab, uændret siden 2009.
Det bemærkes, at der i den opgørelse, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.
474 (Alm. del), folketingsåret 2023-24, som spørgeren har henvist til, er 15 år mel-
lem det tidspunkt, hvor 272 afviste irakiske asylansøgere blev opgjort til at være i
udsendelsesposition, og det tidspunkt, hvor henholdsvis 35 af disse blev opgjort til
at have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, og 7 blev opgjort til at have op-
nået dansk statsborgerskab.
En udlænding i udsendelsesposition vil således på et senere tidspunkt kunne opnå
et (nyt) opholdsgrundlag i Danmark, som kan danne grundlag for, at den pågæl-
dende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Det kan
f.eks. være en afvist asylansøger, der får genoptaget sin asylsag og bliver meddelt
opholdstilladelse på grund af ændrede forhold i hjemlandet, eller en udlænding,
Side
1/2
29. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 15093
2839402