Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
3001203_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
26. marts 2025
Bilag
Sag
24/19951
Enhed
EUJUR
URU alm. del – svar på spørgsmål 74 fra Peter Skaarup (DD) stillet
den 4. marts 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på, at den nyudnævnte konventionsambassadør skal
varetage stillingen som konventionsambassadør samtidig med, at ambassadøren
skal varetage sin nuværende post som migrationsambassadør? Vil ministeren
desuden redegøre for, hvor mange ressourcer der bliver tilført
konventionsambassadørens arbejde, herunder antallet af medarbejdere, der står til
ambassadørens rådighed?
Svar
Regeringen har for nylig udnævnt Nicolaj Hejberg Petersen til
konventionsambassadør. Han gør i forvejen tjeneste som migrationsambassadør i
Udenrigsministeriet. Der vurderes at være gode muligheder for synergi mellem de
to poster, hvor der bl.a. vil kunne trækkes på opbyggede eksisterende netværk og
erfaringer med allianceopbygning fra arbejdet med migration.
Til at bistå konventionsambassadørens arbejde, vil der blive oprettet et sekretariat i
Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, der forventes at bestå af to medarbejdere.
Herudover vil konventionsambassadøren selvsagt få solid faglig bistand og sparring
fra andre relevante kontorer og medarbejdere i såvel Udenrigsministeriet som i
andre ministerier. Der er ligeledes en solid organisatorisk ramme knyttet til
migrationsambassadøren arbejde med migration.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1