Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
2987351_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
6. marts 2025
Bilag
Sag
25/10688
Enhed
MIGSTAB
URU alm. del – svar på spørgsmål 72 fra Charlotte Munch (DD) stillet
den 13. februar 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om Danmark ved tildeling af udviklingsbistand stiller et
ufravigeligt krav om, at modtagerlandet forpligtes til at modtage egne statsborgere,
der måtte være uønskede i Danmark, og som derfor ønskes udsendt fra Danmark?
Svar
Danmarks udviklingspolitiske strategi fra 2021 indeholder en række principper for
udmøntning af udviklingsbistanden. Et af de principper er, at Danmark i
udgangspunktet ikke giver langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage
imod deres egne statsborgere.
Udenrigsministeriet kan oplyse, at der ikke er tredjelande, der modtager langsigtet
udviklingsbistand fra Danmark, som ikke i et vist omfang samarbejder om
tilbagetagelse af egne statsborgere.
Udenrigsministeriet kan dertil oplyse, at den danske bistandsportefølje løbende
vurderes i lyset af gældende principper for den danske udviklingsbistand og
udenrigspolitiske hensyn i øvrigt.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1