Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
2980976_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
21. februar 2025
Bilag
Sag
25/08252
Enhed
INTJUR
URU alm. del – svar på spørgsmål 64 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 3. februar 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på det afholdte samråd E i Udenrigsudvalget den 29. januar
2025 redegøre for de nærmere bevæggrunde for, at Danmark i november 2023 valgte at
intervenere i en sag om anklager om folkedrab begået af Myanmar ved Den
Internationale Domstol i Haag? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorfor Danmark
omvendt ikke har valgt at intervenere i den af Sydafrika anlagte sag mod Israel ved Den
Internationale Domstol, der ligeledes omhandler anklager om folkedrab?
Svar
Danmark intervenerer meget sjældent i sager ved Den Internationale Domstol (ICJ).
Det er kun sket to gange siden domstolens oprettelse. Første gang var i september
2022 i sagen anlagt af Ukraine mod Rusland for brud på folkedrabskonventionen
under henvisning til, at Ruslands angreb på Ukraine var baseret på falske anklager
om folkedrab mod den russiske minoritet i det østlige Ukraine. I forbindelse med
interventionen henviste Udenrigsministeriet bl.a. til behovet for at støtte Ukraine
ved at anmode om at fremlægge Danmarks syn på, hvordan folkedrabskonventionen
skal fortolkes. I alt intervenerede 31 stater i sagen, hvilket er det hidtil højeste antal
intervenienter i nogen ICJ-sag.
For så vidt angår sagen anlagt af Gambia mod Myanmar om brud på
folkedrabskonventionen, har Danmark indgivet en fælles intervention sammen med
Canada, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland. Det skete i november
2023, efter at sagen havde verseret for domstolen i fire år. I alt har 11 stater
interveneret i sagen. Baggrunden for de seks ligesindede landes fælles intervention
var navnlig et ønske om at bidrage til fortolkningen af relevante bestemmelser af
folkedrabskonventionen, idet denne fortolkning også vil have betydning uden for
den konkrete kontekst i Gambia mod Myanmar-sagen. Det bemærkes i den
forbindelse, at en intervention alene må dreje sig om den generelle fortolkning af
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
 URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om Danmarks intervention i folkedrabssager ved Den Internationale Domstol
konventionen og ikke kan omhandle de relevante bestemmelsers anvendelse i den
konkrete situation.
Begge interventioner er således sket efter artikel 63 i domstolens statut, hvoraf det
fremgår, at hvis en sag drejer sig om fortolkningen af en konvention, i hvilken andre
stater end de stridende parter er deltagere, har enhver af disse stater ret til at
intervenere i sagen. Det er altså Danmarks mere generelle interesse som statspart
til en bestemt konvention (i de to beskrevne sager altså folkedrabskonventionen),
der skal være udslagsgivende for en beslutning om intervention i medfør af
statuttens artikel 63.
Sydafrika anlagde som bekendt sag ved ICJ mod Israel i december 2023 for brud på
folkedrabskonventionen. Indtil videre ses 14 stater at have anmodet om at
intervenere (Belize, Bolivia, Chile, Colombia, Cuba, Egypten, Irland, Libyen,
Maldiverne, Mexico, Nicaragua, Palæstina, Spanien, Tyrkiet). Regeringen følger
sagens udvikling og vurderer i den forbindelse om endnu en intervention vil bidrage
væsentligt til sagen og domstolens fortolkning af folkedrabskonventionen.
Det bemærkes afslutningsvist, at det er vigtigt i hver sag nøje at overveje, om en
intervention vil bidrage positivt til domstolens funktion og effektivitet, der som
bekendt er noget, vi fra dansk side værner om. Det bemærkes i den forbindelse, at
ICJ i februar 2024 ændrede sit procesreglement for nærmere at afgrænse rammerne
for, hvornår tredjestater kan intervenere ved Domstolen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2