Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
2969922_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. januar 2025
Besvarelse af spørgsmål 46 alm. del stillet af udvalget den 17. december
2024 efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål:
Vil regeringen arbejde for, at Den Europæiske Investeringsbank indstiller
sit samarbejde med den israelske Bank Leumi, der har filialer i ulovlige
bosættelser på Vestbredden, og som gennem sine aktiviteter bidrager til
opretholdelse og udbygning af bosættelserne?
Svar:
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) foretager investeringer i Israel og
de palæstinensiske områder for at fremme konkrete mål som fx grøn om-
stilling. EIB har i den forbindelse indgået aftaler om at stille finansiering
til rådighed for Bank Leumi, som Bank Leumi derefter kan låne ud til kon-
krete projekter i Israel.
EIB har bekræftet, at EIB som betingelse for samarbejdet med Bank Leumi
kræver, at de finansierede aktiviteter overholder EU-Kommissionens ret-
ningslinjer for EU-støtte til aktiviteter i Israel, herunder at der ikke finan-
sieres projekter i de besatte palæstinensiske områder med midler fra EIB. I
tillæg hertil skal alle projekter, som Bank Leumi benytter EIB-midler til at
finansiere, særskilt godkendes af EIB. Derved har EIB en mulighed for at
kontrollere, at de af EIB-finansierede projekter lever op til de gældende
retningslinjer.
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til, at Danmark skal arbejde for,
at EIB indstiller sit samarbejde med Bank Leumi.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk