Folketingets Europaudvalg
Dato
21. januar 2025
Bilag
/
Sag
25/04009
Enhed
HUMCIV/MENA
URU alm. del. – svar på spørgsmål 44 stillet den 16. december 2024
til udenrigsministeren.
Spørgsmål 44
Hvordan ser regeringen på muligheden for at yde støtte til ammunitions- og
minerydning i Syrien, så civilbefolkningen kan skabe grundlaget for trygge
og værdige liv, hvor børn går i skole og befolkningen kan gå på arbejde
under sikre forhold?
Svar
Ammunitions- og minerydning vil være et vigtigt element i en fremtidig
genopbygningsindsats i Syrien. Det er erfaringsmæssigt en meget langvarig og
krævende opgave.
Danmark har gennem vores stabiliseringsindsatser i flere år støttet minerydning
gennem organisationerne De Hvide Hjelme og Tetra Tech i det nordlige Syrien.
Derudover støtter Danmark bl.a. FN’s Organisation for Minerydning (UNMAS),
som modtager kernebidrag fra dansk side, og som er aktiv i Syrien. Dertil
kommer, at Folkekirkens Nødhjælp gennem flere år har været til stede i det
nordøstlige Syrien med ammunitions- og minerydning.
Regeringen følger nøje situationen i Syrien med henblik på bedst muligt at
understøtte en mere positiv udvikling mod en større grad af stabilitet. I denne
sammenhæng vil en styrkelse af ovennævnte indsatser overvejes, når
situationen tillader det.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1