Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
2967587_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
20-01-2025
Bilag
Sag
25/03390
Enhed
ASILAC og MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 41 fra Helene Brydensholt (ALT)
stillet den 10. december 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvilke konkrete initiativer har Danmark taget for at støtte op om pigers og kvinders
rettigheder i Iran og Afghanistan?
Svar
Danmark har i perioden 2024-2025 afsat 200 mio. kr. om året til bistand til den
afghanske civilbefolknings basale udviklingsbehov. Fokus er på indsatser inden for
uddannelse, sundhed, rettigheder og aktiviteter der styrker afghanernes
modstandsdygtighed og livsgrundlag. Støtten gives uden om Afghanistans de facto
myndigheder, Taliban, til betroede internationale NGO’er og FN-partnere i
Afghanistan og nærområdet, herunder til afghanske flygtninge i Pakistan og Iran. En
del af støtten går specifikt til UN Women’s arbejde, herunder med støtte til lokale
NGO’er ledet af kvinder og beskyttelsesfaciliteter for udsatte kvinder og piger.
Danmark finansierer desuden gennem udviklingsbistanden
civilsamfundsorganisationer, som støtter menneskerettighedsforkæmpere,
herunder kvinder, i blandt andet Iran og Afghanistan.
Der henvises derudover til besvarelsen af URU alm. del 40.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1