Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
13. november 2024
Bilag
Sag
23/00672
Enhed
MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 11 fra Sascha Faxe (ALT) stillet den
23. oktober til Udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de årsager og bevæggrunde, der ligger til grund for, at
Danmark nu tilsidesætter FN Resolution 690 og dens mandat til at gennemføre en
folkeafstemning, der skal afgøre Vestsaharas status, og i stedet støtter den ene
part i konflikten – Marokkos ”Autonomy Plan” for Vestsahara, som dels
tilsidesætter FN Resolution 690, og dels indebærer, at Vestsahara får delvist
autonomi, men reelt forbliver under marokkansk administration og dermed bliver
et marokkansk protektorat, og som er i modstrid med saharawiernes krav om fuld
selvstændighed? Som baggrund for spørgsmålet henvises til EU-domstolens dom af
4. oktober 2024, jf. ” PRESS RELEASE No 170/24” fra domstolen og til ”Joint
communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following
bilateral meeting at UNGA79”.
Svar
Jeg kan bekræfte, at Danmark og Marokko, i forlængelse af mit møde med den
marokkanske udenrigsminister dagen før, udsendte en fælleserklæring af 26.
september. Erklæringen illustrerer det gode bilaterale forhold mellem Danmark og
Marokko og fremhæver områder, hvor vi gerne vil styrke samarbejdet yderligere.
Desuden er indeholdt fælles budskaber om globale udfordringer i f.eks. Ukraine og
Mellemøsten.
Derudover indeholder erklæringen sprogbrug om, at vi fra dansk side anser
Marokkos autonomiplan som et godt grundlag for en løsning aftalt mellem
parterne, inden for rammerne af FN-processen vedrørende Vestsahara.
Regeringens opbakning til FN-processen er således uændret.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2