Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
2926766_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
28. oktober 2024
Bilag
0
Sag
24/45728
Enhed
EUJUR
URU alm. del – svar på spørgsmål 1 fra Sascha Faxe (ALT) stillet den
7. oktober 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren, på baggrund af henvendelsen fra Den Danske Helsinki
Komité For Menneskerettigheder til Udenrigsministeren dateret den
16. september 2024, jf. URU alm. del - bilag 7, redegøre for, hvorvidt
ministeren vil følge anmodningen og tage den internationale
bekymring om Ungarns forhold til menneskerettigheder op i
Europarådets Ministerkomité? Vil ministeren desuden redegøre for, om
regeringen er villig til at tage de efterfølgende skridt som Den Danske
Helsinki Komité For Menneskerettigheder foreslår?
Svar
Regeringen deler mange af Den Danske Helsinki-komité for
Menneskerettigheders bekymringer. Regeringen har derfor støttet op
om initiativer til at modvirke udviklingen i Ungarn – både i
Europarådet og i EU. Det har jeg nærmere redegjort for i mit svar til
Helsinki-komitéen.
Som bekendt er alle medlemslande i Europarådet forpligtet til at
efterleve grundlæggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder
medlemslandene er hertil underlagt monitorering fra bl.a. Venedig-
Kommissionen og Europarådets Menneskerettighedskommissær, som
udarbejder løbende evalueringer og anbefalinger om situationen i de
enkelte lande – herunder Ungarn – til drøftelse i Europarådets
Ministerkomité.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om regeringens holdning til Den Danske Helsinki Komités opfordring om Ungarns menneskerettighedssituation
Indenfor EU-samarbejdet beskyttes de grundlæggende værdier
gennem flere forskellige spor, herunder retsstatsdialogen,
retsstatsmekanismen og ikke mindst retssager ved EU-Domstolen.
Regeringen spiller en aktiv rolle i alle spor.
Regeringen vil løbende følge udviklingen i Ungarn og overveje
eventuelle yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2