Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 12. februar 2025 (ULØ alm.
del
–
spørgsmål 75) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”For
mere end et år siden lovede ministeren at tage et opgør med de mange ulov-
ligheder, der er i kolonihaverne i Odense. Senest har der været en skudepisode,
hvor en kolonihave er ramt af 15 skudhuller. Hvor langt er ministeren med sin
plan om at stramme op overfor ulovlige kolonihaver, og hvad er der sket indtil
nu?
Der henvises til artiklen bragt på dr.dk den 7. januar 2025 ”Minister vil have
ulovligheder ud af kolonihaver”.”
Svar:
Sagen om skyderiet i Odense er meget alvorlig, og vi skal som samfund gøre alt,
hvad vi kan for at bekæmpe kriminalitet, herunder naturligvis bandekriminali-
tet.
Kolonihaver som rekreative områder hører under mit ressort, men reglerne om
kriminalitet, herunder banderelateret kriminalitet, hører under Justitsministe-
riets ressortområde. Det betyder, at de regler, jeg har ansvaret for, bl.a. regulerer
beskyttelsen af varige kolonihaver. Det bemærkes, at de konkrete muligheder
for at opholde sig i kolonihaver bl.a. kan følge af den enkelte lokalplan, lejeaftale,
privatretlige servitut mv.
Generelt er de problemer, som opleves i nogle kolonihaveområder, af meget for-
skellig karakter. Det er derfor vigtigt at undersøge problemerne ordentligt. Må-
let er, at vi fortsat værner om den værdi og frihed, som kolonihaverne repræsen-
terer for mange danskere. Men samtidig er det vigtigt at slå ned på dem, der bry-
der reglerne og ikke overholder lovgivningen.
Jeg kan supplerende oplyse, at regeringen ikke forventer at fremsætte et lov-
forslag om ændring af kolonihaveloven i denne folketingssamling.
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 472057
Dato: 10. marts 2025
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl