Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1070
Den 03. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 70 (ULØ alm. del) stillet 29. januar efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 70
”Det
fremgår af materiale omdelt ifm. foretræde den 29. januar v. advokatfirmaet Horten om
årsagssammenhæng mellem vindmøller og skadevirkninger på minkfarm, jf. bilag 143 (folketingsåret,
2023-24),
at: ”Landsretten anførte, at
et eventuelt erstatningsansvar for E efter naboretlige regler i
første række måtte forudsætte, at det kunne lægges til grund, at de nævnte forhold var forårsaget af
støjpåvirkning fra vindmøllerne. Da der ikke var grundlag for omvendt bevisbyrde, var det A, der
havde bevisbyrden for denne årsagssammenhæng.” Det var således A, der skulle bevise, at
støjpåvirkningen fra vindmøllerne var årsagen til de i materialet nævnte problemer med minkenes
trivsel. Vil ministeren redegøre for positive og negative konsekvenser, hvis der var lovmæssigt
grundlag for omvendt bevisbyrde i sådanne sager?”
Svar
Nedenfor redegøres for mulige positive og negative konsekvenser, hvis der for drift af vindmøller
indføres omvendt bevisbyrde ved lov. Ved omvendt bevisbyrde, også kaldet præsumptionsansvar, er
det den påståede skadevolder, der har bevisbyrden for, at der ikke er et erstatningsansvar.
Som mulige positive konsekvenser kan nævnes, at en sådan ordning bl.a. kan lette bevisbyrden for
skadelidte i sager, hvor der er tale om komplekse sagsforløb, som kan være vanskelige at belyse. Det vil
samtidigt kunne skabe et stærkere incitament for virksomheder til at forebygge potentielle
skadevirkninger af deres drift, da virksomhederne ellers ville bære en større risiko for at ifalde et
erstatningsansvar.
Imidlertid vil omvendt bevisbyrde afvige fra udgangspunktet i almindelig erstatningsret, hvorefter det
normalt er den, der gør et krav gældende, som skal bevise kravet. Princippet er udtryk for en rimelig
balance mellem parterne, da en omvendt bevisbyrde kan føre til en urimelig byrde for en påstået
skadevolder, som i mange tilfælde vil have svært ved at bevise, at en påstået skade ikke skyldes deres
aktivitet. Omvendt bevisbyrde for drift af vindmøller vil kunne skabe en hæmmende effekt på
udviklingen af vedvarende energiprojekter med vindmøller, da virksomheder ville stå over for en øget
risiko for erstatningskrav.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk