ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/1-25 om jobskabelse og miljøprioriteter ifm. VE anlæg på land, jf. ULØ alm. del

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål G

”Hvad

er ministerens prioriteringer af miljø og natur kontra

regeringens ønske om firdobling af vedvarende energi på

land, og i hvilke sager vil regeringen prioritere at indhente

relevant input om miljø og dyreliv fra f.eks. Danmarks Na-

turfredningsforening? Der henvises til sagen i Køge Kom-

mune, hvor der skal fældes skov som blandt andet indehol-

der flere arter på EU’s habitat 4 liste, for at man kan sætte

vindmøller op i skoven, jf. artiklen ”Vil opføre 18 vindmøller

i gammel skov -

så strømmede frustrerede folk til” bragt i

TV2 Øst den 28. november 2024.”

Svar

Tak for spørgsmålet.

1. En klimakrise og en biodiversitetskrise

Vi står som samfund i en klimakrise og en natur- og biodi-

versitetskrise. At løse begge kræver en kæmpestor omstil-

ling af den måde, som vi indretter vores land på. Den om-

stilling kræver et helt andet tempo og helt nye løsninger.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/1-25 om jobskabelse og miljøprioriteter ifm. VE anlæg på land, jf. ULØ alm. del – samrådsspm. E-G

TALEPAPIR

Derfor har regeringen fremsat og fået vedtaget

energipark-

loven.

Og derfor har regeringen

–

sammen med langt de fle-

ste af Folketingets partier

–

aftalt en implementering af den

grønne trepartsaftale fra juni sidste år med konkrete svar på

udfordringerne med miljø, klima og natur.

Arbejdet mod udpegning af arealer til energiparkerne er i

fuld gang i dialog med kommunerne og opstillere af vedva-

rende energianlæg. Det er min kollega, minister for by og

landdistrikter Morten Dahlin, der står for den del.

Der er aftalt en omlægning af 10 pct. af Danmarks areal til

skov og natur frem mod 2045. Arealomlægningen indebæ-

rer bl.a. udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbunds-

jorde og 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar

skal være urørt skov.

Både ny skov, ny natur og ny vedvarende energi på land er

vigtige løsninger på de førnævnte kriser.

TALEPAPIR

Men når der skal ske så mange ting på det forholdsvis lille

areal, som Danmark udgøres af, så er det klart, at nogle ste-

der må vi prioritere, mens andre steder kan vi løse mere end

én problematik på det samme areal.

Med trepartsaftalen har vi sat rammerne for en mere bære-

dygtig og multifunktionel arealanvendelse i Danmark. Men

det betyder ikke, at vi dermed skal holde op med at beskytte

naturen.

For naturen i Danmark er under pres, vores dyr og planter

mangler plads og levesteder, og flere arter er i risiko for at

uddø. Mange forskellige slags dyr og planter er allerede for-

svundet, og flere andre arter er i fare for at forsvinde.

Selv fuglearter som viben og kirkeuglen, der alle tidligere

var helt almindelige arter, er i dag i tilbagegang. Det samme

gælder mange insektarter og naturtyper.

2. Passer på vores sårbare arter og naturtyper

Som minister for grøn trepart har jeg ansvaret for, at vi pas-

ser på de sårbare arter og naturtyper i Danmark. Det gør vi

TALEPAPIR

blandt andet gennem håndhævelsen af reglerne i

EU’s

na-

turdirektiver og naturgenopretningsforordning.

I Danmark beskytter vi sårbare arter og naturtyper, som er

særligt sjældne, truede eller karakteristiske. Efter dansk ret

er nogle bestemte arter strengt beskyttet, hvilket betyder at

bl.a. alle former for forsætligt drab er forbudt. Derudover er

visse naturtyper og levesteder for arter beskyttet for at

undgå at disse områder forringes. Selvom beskyttelsen af

arter og naturtyper er meget vigtig, kan den i nogle speci-

fikke tilfælde fraviges.

Det handler i høj grad om at finde den rette balance, hvor

grøn omstilling til vedvarende energi og beskyttelsen af vo-

res værdifulde natur går hånd i hånd. Det kan i nogle til-

fælde betyde, at vi kan blive nødt til at anvende de mulighe-

der, som EU’s naturdirektiver

også giver for bl.a. at fravige

beskyttelsen af arter det pågældende sted. Hvis dét bliver

nødvendigt, er vi samtidigt forpligtet til at skabe nye leve-

steder som kompensation for den ødelagte natur

–

det vi

også kalder erstatningsnatur. Men det kræver altså, at det

er nødvendigt, og at alle muligheder for anden placering af

et VE anlæg er undersøgt til bunds.

TALEPAPIR

3. Vedvarende energi og skovarealer

At finde den rette balance gør sig også gældende for vores

skove. Skovene har mange vigtige formål som biodiversitet,

klimaeffekter og forbedring af vores vandmiljø og drikke-

vand.

Derfor er det vigtigt, at vi dels fokuserer på at værne om de

eksisterende skovarealer, og dels arbejder på at udvide

skovarealet markant over den næste årrække.

Med trepartsaftalen er der en ambition om, at der frem mod

2045 skal etableres 250.000 ha ny skov i Danmark. Det er

en helt central del af Danmarks grønne omstilling.

Med så omfattende en arealomlægning vurderer vi løbende,

om der er potentielle synergier mellem forskellige former

for arealanvendelse.

I den forbindelse er det afgørende at sikre den rette balance

mellem forskellige hensyn, fx natur, klima og lokalsamfund.

TALEPAPIR

Energiparkloven har givet mulighed for, at der etableres

vindmøller på fredskovspligtige arealer, når det er nødven-

digt for at realisere en statslig energipark. Hvis det bliver

nødvendigt at fælde fredskov i forbindelse med etableringen

af de statslige energiparker, vil der blive etableret ny erstat-

ningsskov et andet sted.

Der er tale om en særlig undtagelse for energiparkerne ud-

peget efter energiparkloven, som udgør en vigtig del af re-

gerings målsætning om at skabe rammerne for en firedob-

ling af vedvarende energi på land.

4. Samarbejdspartnere og rådgivning ift. miljø og na-

tur

I forbindelse med både udformning af lovgivning og forvalt-

ning indhenter regeringen input om miljø, klima og dyreliv

fra en bred pallette af samarbejdspartnere.

Den grønne trepartsaftale er netop bygget på tilliden til, at

vi i Danmark kan løse de udfordringer, vi står over for i for-

hold til natur, miljø og klima, ved at invitere de relevante

parter ind og finde fælles løsninger.

TALEPAPIR

Også når vi laver nye love og regler, der vedrører naturen får

vi input fra naturorganisationer og andre relevante interes-

senter. Ofte både tidligt i processen i forbindelse med udar-

bejdelse af lovforslag og senere i forbindelse med høringer

af lovforslag, bekendtgørelser og lignende.

Af samme grund har jeg både et Vildtforvaltningsråd og

Skovråd, hvor organisationerne er inviteret med for at

drøfte konkrete problemstillinger vedrørende natur og

skov.

For at vi i Danmark kan nå i mål med at løse biodiversitets-

krisen og passe på naturen er det helt essentielt, at vi får

inddraget de rette interessenter. Det vil jeg fortsat have stort

fokus på.

Tak for ordet.